Adam: Nej, hvor er det en dejlig dag i dag!
Eva: Ja
Slangen: Mon Gud virkelig har sagt; I må ikke spise af noget træ i haven?
Eva: Vi har lov til at spise af frugten på havens træer. Kun af frugten på træet midt i haven sagde Gud, må i ikke spise, ja, i må ikke røre derved, thi så skal i dø.
Slangen: I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når i spiser deraf, åbnes eders øjne, så i bliver som Gud til at kende godt og ondt. *Eva spiser æblet og giver et stykke til Adam* Eva: Smag det. Det smager vildt godt. Adam: Men Gud har sagt vi ikke må! Eva: Hvad Gud ikke ser har Gud ikke ondt af. *Adam tager en bid af æblet* *De slår øjnene op og det går op for dem at de er nøgne* *De finder blade og dækker sig til* *Gud kom gående* Gud: Hvor er du Adam? Adam: Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig! Gud: Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Mon du har spist af det træ, jeg sagde du ikke måtte spise af? Adam: Kvinden som du satte ved min side, gav mig af træet, og så spiste jeg. Gud til Eva: Hvad har du gjort?! Eva: Slangen forførte mig, og så spiste jeg. Gud til slangen: Fordi du har gjort dette, skal du krybe på din bug resten af livet! Gud til Eva: Fordi du lyttede til slangen skal du føde børn og din mand skal herske over dig! Gud til Adam: Fordi du lyttede til Eva skal jorden være forbandet for din skyld. Markens urter skal være din føde. Gud: Jeg forviser jer også fra Edens have.