Cuba krisen i et spilteoretisk perspektiv
Eike Malmberg
28-02-2011
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Cuba krisen
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 3
Opgave ............................................................................................................................................................... 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Fakta om Cuba krisen ........................................................................................................................................ 3
Spilteori.............................................................................................................................................................. 8
Politisk ........................................................................................................................................................... 8
Den rationelle aktør................................................................................................................................... 8
Kollektive goder og handlingsdilemmaer .................................................................................................. 8
Prisoner’s dilemma .................................................................................................................................... 9
Matematisk.................................................................................................................................................... 9
Bimatrix...................................................................................................................................................... 9
Ikke kooperativt spilteori i et ikke nulsumsspil ......................................................................................... 9
Prisoner’s dilemma .................................................................................................................................. 10
Analyse af Cuba krisen..................................................................................................................................... 10
Afgrænsning ................................................................................................................................................ 10
Khrusjtjov og Kennedy som rationelle aktører ............................................................................................ 11
Kennedy: ...................................................................................................................................................... 11
Khrusjtjov:.................................................................................................................................................... 11
Introduktion til spillet: ............................................................................................................................. 11
Opretholde blokaden............................................................................................................................... 11
Vende om?............................................................................................................................................... 13
Diskussion ........................................................................................................................................................ 15
Konklusion ....................................................................................................................................................... 15
Bilag ................................................................................................................................................................. 17
Litteraturliste ............................................................................................................................................... 17
Bøger: ...................................................................................................................................................... 17
Internetlinks............................................................................................................................................. 17
Figur liste ..................................................................................................................................................... 17
Cuba krise resume og udledning af essensen ............................................................................................. 17
2
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Abstract
This paper examines whether it is possible to investigate political decision processes based on the Game
Theory and in particular how the game theory can be applied to critical situations during the Cuba crisis.
During the Cuba crisis a lot of fast taken decisions were needed where each of them could have had a catastrophically outcome and thrown the world into world war III.
After examining various literatures, summarizing each day and highlighting the key decisions I picked 2 relevant decisions to be analyzed. Each of them were placed in a game and being analyzed by using game theory and Sociological theories. The results of Khrusjtov and Kennedy´s negotiations was that Khrusjtjov seems to be the winner of the game. Kennedy did not lose everything and he also got a part of the trophy.
The game theory can be useful o analyzing political crises and the Cuba crises is one of the possible options if you would like to try using the game theory on political decisions.
Opgave
1. Giv en redegørelse for Cuba krisens forløb.
2. Redegør for relevant spilteoretisk materiale.
3. Giv en analyse af Cuba krisens i spilteoretisk perspektiv.
4. Diskuter hvorvidt den spilteoretiske tilgang til Cuba krisen giver en udtømmende forklaring på krisen.
5. Vurder hvorvidt den spilteoretiske tilgang er relevant i forhold til analysen af andre historiske kriser.
Indledning
I 1962 blev verden bragt på randen af en atomkrig. Et magtspil mellem verdens to største supermagter førte til en konfrontation, hvor de involverede parter under krisens udvikling træffer politiske og militære beslutninger med stigende hast. I denne række af trufne beslutninger opstår der både fejl- og misfortolkninger som medfører uventede reaktioner og handlinger, alternative udfald.
En analyse af de alternative udfald kan bruges til at vurdere et forløb af krisen og de dermed følgende konsekvenser. Om det var USA eller USSR der opnåede hvad ville eller hvorfor ikke. En atomkrig blev afværget, men aldrig havde faren for store dele af jordens udslettelse været større.
Konfrontationen lærte alle hvor skrøbelig freden er, og verdens mægtigste mænd så, hvad deres beslutninger kunne udvikle sig til.
Spøgelset af en atomapokalypse.
Fakta om Cuba krisen
Tabellen forneden indeholder kun vigtige dage, det komplette resume samt udledningen af essensen findes i Bilag.
3
Eike Malmberg
Dag
16.
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Beskrivelse
Præsident Kennedy bliver om morgenen informeret om tilstedeværelsen af opstillede missilaffyringsramper på Cuba. Præsidenten indkalder sine politiske og militære rådgivere, der nedsættes en ”Executive Commitee of National Security Counsil”. Kommiteen foreslår at der iværksættes sabotage af planlagte mål i Cuba, samt en mulig invasion af Cuba.
Præsident Kennedy godkender, at der iværksættes sabotage og at planlægningen om at styrte det kommunistiske
Castroregime fortsættes.
Præsidenten beslutter ligeledes, at man indtil videre hemmeligholder , at man har konstateret missilaffyringsramper på Cuba.
Denne beslutning skyldes formodentlig, at præsidenten er blevet kritiseret, af bl.a. den tidligere præsident Eisenhower, for hans svage holdning til Cuba spørgsmålet, og at
USA snart skal afholde midtvejsvalg.
Figur 1 billedet af missil stillingerne og missil ramperne der var ved at blive bygget
Præsidenten beslutter sig for den hårde linie , der skal udføres et luftangreb , han meddeler sine rådgivere , at ”vi må udradere de missiler”1.
17.
18.
Kennedy havde ingen ide hvorfor Krusjtjov havde gjort dette træk for. imodsætning til Krusjtjov havde Kennedy ikke hemmeligholdt missilstillinger i Tyrkiet og Italien og derfor spiller kennedy et mere åbent spil.
Forsikringer fra Rusland om at der kun var opstillet defensive våben på Cuba.
En ”irriteret” Kennedy. Invasionsplanerne for landgang på Cuba tager form sammen med sabotagen af infrastrukturen og militære mål.
Joint chiefs of staff vurderer, at en invasion af Cuba ikke ville medføre alvorlige konsekvenser, denne mening bliver understøttet af et citat ”USA kan ikke tolerere den permanente tilstedeværelse af et kommunistisk styre på den vestlige halvkugle”2. Samme dag afblæses en invasionsøvelse på øen Vieques på grund af en caribisk storm. En øvelse til for at træne invasionen på Cuba, og afsættelsen af det diktatoriske styre og indførelsen af demokrati.
Ny billeder viser, at der nu er opstillet flere missilstillinger på Cuba og arbejdet går hurtigt frem, i alt 28 mulige ramper er under konstruktion, hvilket får USA til at planlægge flere overflyvninger, også lavtgående for at opnå for skarpere billeder, disse fly bliver beskudt..
Første reelle forberedelser på en invasion af Cuba. Et forslag om en blokade bliver præsenteret.
Kennedy anbefaler, at man forhindrer russerne i at komme til Cuba med deres skibe. USA frygter det vil medføre en kraftig oprustning af Cuba med avanceret russisk militærudstyr, herunder missilerne som opfattes som en direkte trussel.
Da man mener at russerne måske vil opfatte blokaden som et svaghedstegn, og derfor presse yderligere på og skærpe konflikten, og dermed også en risiko for en atomkrig, får man juridiske eksperter til at undersøge de juridiske aspekter af blokaden nøje.
Generalerne mente, at hvis man bombede og invaderede Cuba, ville man kunne opnå hvad man ønskede og at man ikke skulle frygte russiske modtræk. Kennedy mente det ville være
1
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 24
” Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 35
2
4
Eike Malmberg
Dag
19.
20.
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Beskrivelse uamerikansk, en slags omvendt Pearl Harbour, med et overraskelses angreb på Cuba som
Bobby (Kennedys bror) sagde ”min bror har ikke tænk sig at optræde som 60’ernes Tojo”3. Hvad ingen i det hvide hus vidste, var at der var taktiske atomvåben på Cuba og ville blive brugt mod en amerikansk invasion. (Disse taktiske våben var endnu ikke opdaget.) Man måtte træffe et valg. Valgkampen er i gang. Kennedy forsætter derfor med at føre valgkamp samtidig med at krisen optrappes. Amerikanerne intensiverer lavtgående efterretnings flyvninger over Cuba, optagelserne overbeviser USA at opførelsen af missilramperne er så fremskreden at de vil være klar til at affyre missiler om cirka 7 dage. Med disse flyvninger viser USA at de ved, hvor langt man er nået med opførelsen af med affyringsramperne. Som modtræk mod USA´s indhentelse af informationer foretager russerne yderligere camouflage af ramper missiler og udstyr.
Der hersker stadig uvished om der opbevares atomsprænghoveder på Cuba, og selv om man ikke har kunnet lokalisere dem, regner man dog med at de opbevares på øen.
Atomare sprænghoveder kræver specielle under specielle forhold. Disse sikrede bunkeranlæg hvor de opbevares under klimatiserede forhold, vil være omgivet af alle mulige sikkerhedsforanstaltninger. De vil være omgivet af sikkerhedshegn samt vagter med hunde som beskyttelse mod sabotage. Bunker anlæggene vil sikkert også være beskyttet af et effektivt luftværnsforsvar. Som en del af anti-Castroplanen sender USA to eksilcubanere til Cuba for at sabotere
Matahambrekobberminnen.
I en samtale mellem general David M. Shoup (US Marines) til General LeMay (US Air Force) kommer et citat, det er lige efter at Kennedy havde forladt et møde med Joint Chiefs of Staff, hvor Kennedy, havde fået flere fakta af generalerne for et angreb og dermed gjorde ideen om en blokade næsten utænkelig. ”problemet med politiker var at de altid ville ’tage små skridt’ som militær mand ville han fortrække at ordne ’den lille lorte ø’ en gang for alle”4 og det var enlig den samlede stemning hos generalerne der kom til udtryk
Dagen hvor Kennedy bestemmer sig for en blokade, der skal forhindre alle offensive våben i at komme til Cuba. De fleste af hans rådgivere mener man skal indlede en krig mod Cuba.
Generalerne mente at en civil ikke skulle bestemme over dem, var irriterede da de mente at en hurtig invasion af Cuba ville være den bedste løsning.
Præsidenten beslutter sig for blokaden og beordrer militæret til at forberede og iværksætte en blokade. Selv om blokaden indebærer en hvis risiko mener Kennedy dog at det var det bedste valg han kunne gøre, fordi han frygtede gengældelses angreb i Europa, især i Berlin. samt missil stillingerne i Tyrkiet som ville kunne udløse en kæde reaktion.
Kennedy undrede sig over hvorfor man fra russernes side har valgt at provokere USA ved at transportere atomvåben til Cuba.
Fra Guantanamo-basen beliggende på Cuba evakuerer man kvinder og børn. Amerikanske styrker verden over bliver sat i alarmberedskab, grunden hertil bliver ikke oplyst. Pressen begynder at være opmærksom på at der er ved at ske noget stort.
Russerne på Cuba var også klar til at kæmpe. Efter en tale fra lederen af den kommunistiske ungdomsgruppe ved det 79´nde missilregiment Aleksandre Malakhov hvor han opfordrede alle til at forsvare Cuba som de ville forsvare deres moderland (USSR). Soldaterne råbte ”rodina ili smert. Patria o muerte(moderland eller død)”5. Dette var russernes tilgang til krisen, villige til, at gå i døden og klar til krig, Cuba betød meget for moderlandet(USSR).
3
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 38
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 41
5
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 45
4
5
Eike Malmberg
Dag
21.
22.
24.
26.
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Beskrivelse
I Det Hvide Hus inviteres ”specialister”, med særligt kendskab til Berlin, Asien og Østen. Med det formål at forvirre pressen og dermed forhindre at de fatter mistanke om Cuba konflikten.
Kennedy kontakter de største aviser og informerer dem om at dagen efter vil holde en tale til nationen men oplyser intet om talens indhold. Ikke mere.
Kennedy overvejer indholdet af talen næste dag, som alt efter hvordan krisen udvikler sig, skal indeholde beslutningen om blokaden af Cuba eller om et luftangreb på Cuba.
Khrusjtjov havde hele aftenen modtaget rapporter om stor aktivitet i Det Hvide Hus og har tilkaldt den sovjetiske ledelse, mens han venter, siger han til sin søn Sergej ”De har formentlig opdaget vores missiler. De er forsvarsløse. Det hele kan tilintetgøres med fra luften i et hug”6
Klokken var nu 22:00 lokal tid. Senere omkring kl. 01:00 Moskvatid fik den russiske ledelse, at vide at amerikanerne planlagde en blokade af Cuba. Khrusjtjov oplyste at han mente det var pirateri og så det som en stor provokation. Han have dog beordret mange af skibene på vej
Cuba om vende om, men bedte mange af de skibe der var under vejs om at vende om, dog ikke de 4 ubåde der var på vej mod Cuba de skulle fortsætte og blive til krisen var overstået.
Stik mod Khrusjtjov´s tidligere overvejelser om at give de russiske officer bemyndigelse til anvende de taktiske atomvåben og at give cubanerne lov til at bruge de russiske våben, beder han nu general Issa Plijev om, at sende ordren om at der ikke må anvendes atomvåben, men at kæmpe mod amerikanerne med alle andre midler, hvis det kommer til en invasion7.
Khrusjtjov sætter nu gang i propagandagryden.
En time sener kl. 19 i Washington bliver det offentlig gjort, at der med stor sandsynlighed er atomvåben på Cuba og at man vil etablere en blokade af Cuba. Pentagon går til DEFCON 3 som er to skridt fra en atom krig.
Dagen hvor blokaden kom på plads og meddelelser om at russerne vender om vælter ind og man får information fra fronten og forslag om at fejre at skibene er vendt om bliver vendt men,
Kennedy siger ”det er for tidligt at fejre noget endnu. Der er stadig 20 % risiko for, at vi ender i krig mod Rusland”8. Khrusjtjov´s brev understreger at sovjetunionen ikke ville trække sine missiler ud af Cuba og ikke ville respektere den amerikanske karantæne. Samt USA, hvis forholdet havde været omvendt, helerville respektere en russisk blokade.
Khrusjtjov var overbevist om, at USA ville foretage en invasion af Cuba hvis ikke de russiske missiler ikke blev fjernet.
Formentlig ville der inden for de næste 24 timer være kontakt ved blokaden.
SAC (Strategic Air Command) går over til DEFCON 2.
Coffee’s billeder viser sig at være et billede af Luna-raketter med andre ord taktiske missiler med stor sandsynlighed med atomare sprænghoveder, hvilket får USA til at genoverveje en invasion af Cuba men efter et forudgående luftbombardement.
Der bliver nu sat spørgsmålstegn ved blokaden, fordi man endnu ikke havde stoppet nogen skibe, et skib det kun var blevet kontrolleret mundtligt havde fået lov til at passere blokaden.
Som næste skridt vælger USA nu at borde skibet Marucla, selv om chancen for at finde våben næsten ikke er eksisterende, ved at lade fartøjet USS Joseph P. Kennedy foretage kontrollen ønsker man at sende et klart signal til medierne.
6
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 53
7
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 57
8
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 139
6
Eike Malmberg
Dag
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Beskrivelse
Iet privat brev til Kennedy giver Khrusjtjov udtryk for, at han er presset, men ikke vil ende med at skulle tabe ansigt. Han er fortsat overbevist om at USA planlægger en bomning af Cuba, men vil ikke risikere en atomkrig, han ønsker at trække tiden ud.
Derfor fremsætter Khrusjtjov nogle krav til USA, under forudsætning af at USSR trækker deres missiler ud af Cuba, kravene er at:
Demonteringen og tilbagevendelsen skal ske under overvågning af FN.
Fidel Castro forpligter sig til ikke fremover at modtage offensive våben.
USA forpligter sig til ikke at invadere Cuba.
Khrusjtjov overbevisning af at bombningen af Cuba var en reel fare. Kennedy regnede nemlig med at missilerne ville være klar til affyring om to dage.
27.
28.
I virkeligheden var de første missiler allerede klar til affyring
Dagen starter underligt da Khrusjtjov melder nogle andre krav til tilbagetrækning af atomvåben over radioen som indebærer at USA skulle fjerne deres atomvåben fra Tyrkiet. At USA skulle fjerne disse missiler på ordre fra russerne var utænkeligt fordi det ville sætte USA i et dårligt lys i Nato. Men at fjerne dem ville være en nødvendig hed vis krisen ville forsætte fordi de var lette mål. Skiftet i Khrustjovs krav skaber stor forvirring i det hvide hus. Et U-2 spion fly bliver skudt ned over Cuba af en russisk SAM-station, fordi to russiske officerer der ikke hurtigt kunne få fat i deres overordnede. De giver ordre til nedskydningen af flyet for at forhindre billeder optaget af russiske krydsermissiler opstillet ud for Guantanamo Bay skal komme USA i hænde.
Amerikanske fartøjer, der havde skygget skibene som var på vej mod Cuba, havde mistet kontakten med Groznij som var det skib der efter deres beregninger var det første der ville nå frem til blokaden, de finder skibet 550 km fra blokaden fra nu af skygges skibet i en 30 km afstand af en destroyer.
Et amerikansk U-2 spion fly som foretager luftprøver over nordpolen får den forkerte kurs hjem og flyver over Sibirien. USA kan ikke afsløre at de ved hvor han er fordi de så også afslører at de kan modtage og dekoder de russiske signaler. Piloten Maultsby opdager det dog selv da han pludselig kan modtage en russisk radiostation, forfulgt af 6 MIG-21 jagere når han dog ved hjælp af flyets gode svæve egenskaber i sikkerhed. Russerne bliver virkelig krænket fordi de regner med at USA tager billeder for at informere sig om hvor evt. atombomber skulle kastes.
Kennedy og Khrusjtjov bliver enige om at russerne trækker deres missiler ud af Cuba, men USA vil i løbet af de næste måneder trække deres våben ud af Tyrkiet og dermed endte krisen. Med en dag under bureaukratisk høj tryk hvor de sidste to ugers optakt blev stoppes. Hermed undgik man en tredje verdens krig.
7
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Spilteori
Politisk
Den rationelle aktør
En ideel rationel aktør, er en person der er i stand at træffe logiske beslutninger, baseret på viden, overbevisninger og mål, der stiller spørgsmålet:
Hvad er mit mål og hvilket resultat ønsker jeg at opnå?
Spilteoretisk vil aktøren altid, i den givne situation søge, at opnå maximale resultater med minimale risisi og tab.
Spilteoriens rationelle aktør defineres ved.
1. Motiveret af egen interesse.
2. aktøren handler for, at nå sine mål, defineret af egne interesser.
3. Altruistiske9 og ekspressive10 motivationer er uden betydning.11
Selvfølgelig er det ikke muligt altid at være 100 % rationel da alle aktører må forventes at være påvirket af både personlige og moralske holdninger12. Men i spilteoretisk sammenhæng vil kun logisk beslutningsforløb blive anvendt. Den internationale front skal der tilføjes nogle flere overvejelser da der ikke er nogen legitimitet på vold så der ikke er nogen til at sørge for at de aftalte krav blive overholdet, skal man regne med at modparten ikke holder tilbage med krigs handlinger vis man ikke holder sig til aftalen og derfor skal overlevelsesviljen også tages med i sine overvejelser.
nonekskludabilitet
Kollektive goder og handlingsdilemmaer
Kollektive goder defineres på deres perfekte udelelighed og ved non-ekskludabilitet det rene
Udelelighed
kollektive gode er begge dele. Den
Perfekt
Fraværende udelelighed indebærer, at der ikke vil være mindre tilbage til andre efter brug
Perfekt
Rent
Ustabile
og non-ekskludabilitet betyder bare at
Kollektivt
Kollektivt man ikke kan udelukkes fra at bruge den. gode goder
Derfor er internationale farvande i grunden et rent kollektivt gode.
Fraværende
Stabile
Rent
Panama kanalen er et stabilt kollektiv
Kollektivt
privat gode, da man kan udelukkes fra, at bruge goder gode den. Landets egne ressourcer kan man ikke udelukkes fra, men et gode kan slippe Figur 2: Kollektive goder og handlingsdilemmaer op. Olie er en privat gode, da man kan udelukkes fra at bruge den, for dels kan olien slippe op og eller man kan simpelthen ikke have råd til at købe den. Handlingsdilemmaet opstår først når man afskærer andre fra, at
9
Modsatte af at være egoistisk
Følelses mæssige
11
Spilteori og kollektive handlingsdilemmaer side 6
12
Politikens introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori side 164
10
8
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
anvende eller benytte et gode, som f. eks.ved at forurene havene og andre fiskevande, og derved berøve muligheden for fiskeri.
Prisoner’s dilemma
Prisoner’s dilemma (PD) er et spil til n antal personer. Deltager kun 2 personer kan gevinstmatrixen give den mulighed, at hvis begge nægter, får begge, som det fremgår skemaet, den mildeste straf. Men da mennesket ofte handler egoistisk vil det også være fristende, at stikke den anden og derved få en mild straf. Det samme kan den anden person tænke..
Da de 2 personer ikke kan kommunikere med hinanden, kan begge dels vinde mest, men også tabe mest.
Ved at stole på hinanden opnår de tilsammen den korteste straf.
Men i PD gælder det om, at vælge den af sine muligheder man får mest ud af og på den måde handle rationelt.
PD
Nægte sig skyldig Samarbejde med politiet
Nægte sig skyldig 2år/2år
1år/4år
Samarbejde med politiet
4år/1år
3år/3år
Figur 3: Prisoner's dilemma
Matematisk
Bimatrix
Bimatrixen bruger man i spil som ikke er nul sum. I et nulsumsspil betyder den enes gevinst et lige så stort tab hos den anden. I et ikke nulsums spil har vi derfor to værdier så begge parter kan vinde eller tabe. Mens vi i et nulsums spil har en gevinst for strategi 1 hos spiller a og spiller b vælger også sin strategi 1, hedder gevinsten a11 , da b vil have den modsatte værdi, mens i et ikke nulsumsspil hedder den a11 og b12. Disse tal kan være alle tal og er ikke afhængige af de andre.
Ikke kooperativt spilteori i et ikke nulsumsspil
I denne spilform vælger man udefra hvad der er bedst for sig selv og ikke for gruppen, da man ikke har informationer om, hvad de andre planlægger. Her kan man benytte denne teori til at træffe de bedste valg.
Et par strategier (række i', søjle j') (' betyder ukendt)i et ikke kooperativt ligevægts (Nash) spil i en bimatrix
(A=(aij), B=(bij) med andre ord matrix A er spiller A gevinst og matrix B er B.
For hver i værdi har vi et tal fra et til m og for hver j har vi en værdi til n i 1 m j
1 n
for at få den højeste gevinst ud af ens strategier i spillet, er derfor
ai´j´bi´j´
Derfor gælder det om at vælge den strategi som giver ai´j´ aij´ bi ´ j ´ b i ´ j
9
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Her har vi så at ens strategi skal være den, som i den mindste gevinst giver mere eller lige så meget, som den mindst mulige gevinst.
Nash ligevægt er hvis man ikke får noget ud af at skifte strategi med mindre den anden også gør det, en matrix kan have mere end en Nash ligevægt..
Eksempel
P1 er spiller 1 og P2 er spiller 2
Her har vi Nash ligevægt vis a22 og b22 bliver valgt fordi
hvis vi går ind og ser på hvilken strategi man skulle vælge a2 giver en mindste gevinst på 2 og giver tilmed en chance for at få 4 så lige meget hvad b gør, har A B og men B vil gøre det samme fordi han har samme forudsætninger B A hvis han vælger sin strategi 2 derfor ender de i en Nash lige vægt hvor ingen får noget ud af at ændre noget, men dermed giver de modparten noget. Hvis det havde været et kooperativt spil ville strategi 1 ved begge være bedre da (3,3) ville give en samlet højre gevinst men, for den enkelte er strategi 2 den matematisk højeste gevinst.
Prisoner’s dilemma
PD er et ikke kooperativt spil som gentager sig og derfor tages valg ud fra deltagernes tidligere erfaringer.
Teorien er temmelig kompliceret, derfor vælger jeg at forklare den. Denne teori går ind og forklare den.
Teorien siger, at man handler ud fra hvad der er sket tidligere og man kun ændre hvis forholdene i Nash ligevægten ændrer sig og at det kan betale sig. Det kan for eksempel hvis det fortrukne valg bliver dårligere fordi konsekvenserne ændrer sig.
Analyse af Cuba krisen
Afgrænsning
I løbet af Cuba krisen var det nødvendigt at træffe en del beslutninger for hhv. Kennedy og Khrusjtjov. Alle er selvfølge relevante for krisens udgang, men jeg begrænser opgaven til to, efter min vurdering væsentlige beslutningspunkter. Andre beslutninger fra krisen er f.eks. blevet analyseret af Steven J. Brams i ”Game
10
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
theory and the Cuban missile crisis” (http://plus.maths.org/issue13/features/brams/) hvor han besvarer spørgsmålet om strategivalget (blokade eller invasion) den 20. oktober.
I analysen vil jeg besvare følgende spørgsmål ved hjælp af spilleteorien:
Hvad var grundlaget for beslutningen om at opretholde eller ændre deres valgte strategier den 26. oktober? Hvilket rationale var grundlag for at Kennedy og Khrusjtjov indgik aftalen den 28. oktober?
Khrusjtjov og Kennedy som rationelle aktører
Jeg ser Khrusjtjov og Kennedy som rationelle aktører da begge parter forsøger, at få så meget som muligt uden af krisen uden at risikere den for meget.
Kennedy:
Kennedy´s beslutninger under krisen, gik ud på, så vidt muligt at undgå brug af våben og især atomvåben.
Han ville under ingen omstændigheder være den første til at anvende atomvåben og dermed kaste verden ud i en uoverskuelig og altødelæggende krig. Med sine beslutninger lykkes det ham, at forhindre Khrusjtjov i, at gennemføre sine planer. Samtidig sender han positive signaler til NATO fællesskabet ved at blokaden gennemføres med succes. Kennedy kan derfor betragtes som den rationelle aktør fordi han forsøger at vinde konflikten uden at risikere USA´s og resten af verdens sikkerhed.
Khrusjtjov:
Khrusjtjov var en spiller, der ikke holdt tilbage for og presse USA. I sine propagandataler gav han udtryk for at USSR var rustet til en atomkrig. Formodentlig ønskede han dog, at opnå status quo. Satsningen med at opstille atombærende missiler på Cuba må nærmest betragtes som hasard. Han havde totalt fejlvurderet
Kennedy som han opfattede som en svag og uerfaren leder. Da Kennedy`s reaktion tvang ham til at trække missilerne tilbage, gik hans bestræbelser ud på at undgå et tab af ansigt, der kunne medføre politiske problemer på hjemmefronten. Derfor måtte han finde et alternativtiv, en forhandlingsløsning hvor han minimerede sine tab. Ret tidlig i krisens forløb begyndte han at trække sig tilbage, skibe på vej mod Cuba blev stoppet og forholdsregler til de russiske tropper på Cuba blev ændret. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning havde Cuba aldrig fået lov til at kontrollere de opstillede atomvåben fordi Castros revolutionære fremgangsmåde ville have ført til at han havde angrebet USA. Disse handlinger med at optimere sin egen profit uden at ville risikere Ruslands sikkerhed gør Khrusjtjov til en rationel aktør.
Introduktion til spillet:
Koblingen mellem teori og analyse. De forskellige spil sættes op i bimatrixer og gives værdier ud fra kollektive goder og sættes op i et 2 personers prisoners dilemma spil og løses som et ikke kooperativt spil og analysere ved hjælp af Nash ligevægt hvis den er eksisterende.
Opretholde blokaden
Den 26. var en spændene dag med nye opdagelser der fik lederne til at overveje situationerne. De to parter var i hver deres situation.
Kennedy
Har fundet ud af at der er taktiske atomvåben på
Cuba, som gør en direkte invasion umulig.
Khrusjtjov
Blevet frataget retten til at sejle frit mellem USSR til
Cuba som er fratagelse af en ellers ren kollektiv
11
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Blokaden har indtil nu ikke fundet nogle våben, har dog fået nogle skibe til at vende om.
gode som viste sig kun at være en stabil kollektiv gode nemlig retten til at færdes på internationale farvande. Regner med at russiske våben er klar til brug inden for 2 dage.
Er bange for en invasion og vil ikke bruge atomvåben. Vil helst undgå en atomkrig.
Prøver at forhandle.
Udsigt til en aftale.
Prøver at vinde så meget som muligt før en fredelig løsning Vil opnå en fredelig løsning
Figur 4: Situation spil 1
De havde hver to valg mugeligheder.
Kennedy
Khrusjtjov
Option 1: Fortsætte med den valgte strategi Opretholde blokaden
Holde den blokade der forhindrer russerne i at komme til Cuba.
De løbende forhandlinger muliggør at en opretholdelse af forhandlingerne.
Pak sammen og vend om
Skibene undervejs til Cuba skal vende om. Atombomber og missiler fjernes fra
Cuba.
Prøver at vinde noget på situationen og derfor er der ingen grund til, at vælge den mulighed.
Option 2: Ændre strategien
Bombning
At bombe Cuba med efter følgende invasion.
Russerne lader sig ikke imponere af blokaden, men udsigter til en forhandling gør denne option til at virke fjern.
Forsætte
Lade skibene fortsætte og fortsætte med missil ramperne på Cuba.
Der er ingen grund til ikke at forsætte. Da han håber på forhandlinger.
Figur 5: Situation spil 1 figur 2
Kennedy
Khrusjtjov
Pak sammen og
Forsætte
vend om
(f)
(p)
Den værste løsning for en rationel aktør er atom krig derfor vil den for begge sidder få den laveste værdi.
Opretholde blokaden (o)
(o,p)
Fredelig løsning
Bombningen af Cuba ville være slem dog ikke lige så slem som en atomkrig bedst for amerikanerne.
Bombning
(b)
(b,p)
Russisk nederlag
Figur 6: Situation spil 1 figur 3
(0,f)
Russiske sejr blokade viser ingen effekt
(b,f)
Atomkrig
Russerne forsætter og derfor viser amerikanernes blokade ingen virkning derfor vil amerikanerne tabe på denne og russerne vinde. Samarbejde og få en
12
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
fredelig løsning er ikke så godt som at vinde, men tæt på.
Jeg giver værdier fra 1-4.
Khrusjtjov
Pak sammen og vend om
(p)
Opretholde blokaden (o)
(3,3)
Fredelig løsning
Forsætte
(f)
Vi har ingen Nash lige vægt da en part hele tiden kan ændre på forholdene og vinde mere på det.
(2,4)
Russisk sejr blokade viser ingen effekt
(1,1)
Atom krig
Kennedy
Matematisk set reagerer amerikanerne på et spil russerne havde sat op. Forsat forsætter russerne efter at
Bombning
(4,2) blokaden blev sat op og
(b)
Russisk nederlag derfor regnede amerikanerne nok med at russerne vil
Figur 7 Situation spil 1 figur 4 forsætte videre, især fordi at de prøvede at starte forhandlinger. Derfor holder amerikanerne sig til at opretholde blokaden da en bombning ville føre til en atom krig. Russerne presser stadig på og sætter en forhandling i udsigt håber de på at amerikanerne holder deres freds søgende kurs.
Amerikanerne vælger strategi o da de med den ikke kan tabe fuldstændig og der er sikret en minimal gevinst. Russerne handler efter den højeste gevinst men, handler urationelt, da de sætter verdensfreden på spil. (o,f) (2,4) og (b,f)(1,1) 2>1 derfor kan det ikke betale sig for amerikanerne at skifte strategi.
Vende om?
Den 28. var en lettelsens dag hvor en aftale bliver indgået om hvad der skal ske med missilerne på Cuba.
Spillet er lige inden kravene accepteres.
Kennedy
Der er en aftale der skal accepteres. Med et krav der ikke er optimalt.
Fredelig løsning inden for rækkevidde.
Khrusjtjov
Krav der sikrer Cubas overlevelse.
Amerikanerne fjerner deres atommissilerne fra
Tyrkiet inden for nærmere fremtid hvis aftalen indgås. Beholder atomkontrollen på den vestlige halvkugle.
Hurtigst muligt få indgået en aftale før der sker flere fejl. Fredelig løsning er opnåelig med gevinst.(nærmer sig status quo)
Figur 8 Situation spil 2 figur 1
13
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Samme spil som før med en ændring hos amerikanerne.
Kennedy
Khrusjtjov
Option 1: Fortsætte med den valgte strategi Fjerne blokaden
Efter aftalen vil den ikke være nødvendig og derfor kun til provokation derfor skal den fjernes.
Pak sammen og vend om
Vender om efter aftale og håber på at amerikanerne holder deres ord.
Option 2: Ændre strategien
Opretholde blokaden
Unødvendig provokation af russerne.
Forsætte
Ville stride mod aftalen og derfor risikere at hidse amerikanerne op.
Figur 9: Situation spil 2 figur 2
Kennedy
Khrusjtjov
Pak sammen og
Forsætte
vend om
(f)
(p)
Fjerne
blokaden
(f)
Opretholde blokaden (o)
(f,p)
Fredelig løsning
(f,f)
Russike sejr
(o,p) blokade (o,f)
Atom krig
Den værste løsning for en rationel aktør er atomkrig derfor vil den for begge parter få den laveste værdi.
Opretholde blokaden af Cuba ville være en dårlig ide, da det vil provokere russerne. Dog ikke i forhold til en atomkrig. Bedst for amerikanerne.
Russerne forsætter og sejler videre kort succes. Bedst for russerne.
Figur 10: Situation spil 2 figur 3
Samarbejde for en fredelig løsning er det bedste for begge. Russerne sikrer Cuba og kommer nærmere status quo og amerikanerne beholder deres atomkontrol på den vestlige halvkugle.
Jeg giver værdier fra 1-4.
Khrusjtjov
Pak sammen og vend om (p)
Kennedy
Fjerne blokaden
(f)
(4,4)
Fredelig løsning
Opretholde blokaden (o)
(3,2)
Russisk nederlag
Figur 11: Situation spil 2 figur 3
Forsætte
(f)
(2,3)
Russisk sejr blokade viser ingen effekt
(1,1)
Atom krig
Der er en Nash ligevægt på sammenarbejdet da begge parter er tilfredse og får noget ud af det og ikke kan få mere ud af det vis de skifter.
Overordnet set har vi et spil hvor to parter går ud fra at den anden gør som aftalt men, man kan ikke være sikker. Man regner med det, fordi begge parter regner med at den anden vil overleve
14
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
og derfor undgå atomkrigen. Her er der kun et rationelt valg nemlig samarbejdet så begges strategi 1.
Amerikanerne vælger strategi f og russerne tager deres strategi p og får derfor begge mest ud af det for dem selv og sikrer sig dermed også af at de under ingen omstændigheder ender i atomkrig.
Fordi russerne gik ind i krisen uden noget som minder om status quo og gik ud med både at få fjernet amerikanske våben og få sikret Cuba vandt russerne sådan set mere end amerikanerne der nu bare var sikre på at der ikke ville blive placeret offensive russiske våben på Cuba.
Diskussion
Et spilteoretisk perspektiv har, som alle andre teorier, sine begrænsninger. Man forenkler virkeligheden ved kun at tage de faktorer, som man mener er vigtige for en given situation. Hvis man f.eks. skulle sætte et spil op med en aktør der ikke agerer rationelt, men stik modsat, kan det blive kompliceret. Castro ville derfor ikke kunne bruges som en aktør, fordi udfaldet sandsynligvis ikke ville være logisk, da Castro handler meget følelsesbetonet. Derfor ville medføre et mere komplekst spil og at teorien skulle udvides med Castro baseret rationalitet der kunne forklare hans valg. Da man sætter Cuba krisen op forenklet og dermed indskrænker beslutningerne og sætter det op i et spil, tager man ikke hensyn til alle valg, kun de mest sandsynlige. Men på trods af mulige fejlkilder giver det et retvisende svar på lige præcis Cuba krisen, da de politiske beslutninger bliver taget ud fra nøje overvejelser og forsøget på at få så mange goder ud af krisen som muligt. Man kan analysere situationer ved at stille et spil op og ved hjælp af sociologiske teorier kan man danne en overskuelig situation. F.eks. da Kennedy skulle vælge hvordan han skulle reager den 26. hvor jeg vælger de fakta ud som er relevant for lige præcis denne beslutning, fjerner jeg ”støjen”, lige som man ville gøre i fysikken og bygger et ideelt spil op. Man kan også udvide spillet til flere aktør eller flere valgmuligheder, som ville give et mere udtømmende resultat. Men selv med et enkelt spil kan man forklare og overskuelig gøre en stor beslutning, som der var mange af i Cuba krisen.
Konklusion
Spilteori er et godt værktøj at have ved hånden når man står og skal kigge på en krise hvor politiske beslutninger bliver taget. Man danner sig et overblik over krisen og på den måde kan man se hvad de forskellige parter fik ud af situationen og hvem der fik mest ud af krisen. Spilteori baseres på at valg bliver taget ud fra logiske kriterier og derfor er det ikke alle aktører der ville være optimale i spilteorien, da deres valg ikke ville forlige en normal logik, men ofte ville man kunne bruge spilteori til at analysere krisen.
Selvfølgelig skal man for et bedre billede bruge mere komplicerede spil med flere lag og flere aktører. For eksempel i Cuba krisen ville det have givet et bedre billede hvis Castro og Europa havde lagt ind over spillet på hver deres side, hvor de kan sætte deres præg på beslutningerne og også tilføje flere valg eller forbedre et valg men, jo flere valg man sætter op jo sværere bliver krisen at overskue, da man bruger mere information per spil. Man kunne nøjes med at stille flere spil op i stedet for, hvor hver mulighed bliver sat op imod et andet og man på den måde slavisk gå gennem alle beslutninger. Cuba krisen var en krise hvor beslutninger hurtig blev ændret og hvor man ikke helt kunne gennemskue de andres grundlag, men det lykkedes stadig for dem at handle logisk og gå efter de goder de kunne opnå uden at satse for meget, nemlig en atom krig. Alt i alt er spilteori et godt værktøj både til at analysere og give et overblik på en
15
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
videnskabelig måde, fordi man filtrerer al støjen fra og ender med at stå med en forenklet sandhed som er lettere at arbejde med. Derfor er spilteori blevet brugt til at analysere flere større beslutninger og flere har forsøgt sig med Cuba krisen som Steven J. Brams. Der også har analyseret nogle af konflikterne i biblen ved hjælp af spil teori.
16
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
3.V
Bilag
Litteraturliste
Bøger:
Michael Dobbs, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt, Cuba Krisen Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig, 1. udgave, 2009, Informations Forlag, ISBN: 978-87-7514-226-2
Jens Henrik Haahr, Spilteori og kollektive handlingsdilemmaer i politologisk teori, 1991
Dagfinn Føllesdal, Lars Walløe og Jon Elster, Politikens introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori, 1992, Politikens Forlag, ISBN: 87-567-5042-0
Hans Keiding, Spil teori, 1987, Akademisk forlag, ISBN: 87-500-2684-4
Internetlinks
http://www.october1962.com
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/cuba/cubahele
http://www.dtu.dk/upload/institutter/imm/nyheder/matematiskehorisonter_low.pdf
http://ratio.huji.ac.il/dp/neyman/bounded.pdf
http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Beslutni ngsteori%2c_spilteori_og_kybernetik/spilteori http://books.google.com/books?hl=en&lr=&id=k1oF5AxmJlYC&oi=fnd&pg=PR11&dq=noncooperati ve+game+theory+mathematics&ots=behh4nrEbz&sig=hFYqQ3Fsrw_WSpa7pRciUhdshDY#v=twopa ge&q=noncooperative%20game%20theory%20mathematics&f=true
http://plus.maths.org/issue13/features/brams/
Figur liste
Figur 1 billedet af missil stillingerne og missil ramperne der var ved at blive bygget ...................................... 4
Figur 2: Kollektive goder og handlingsdilemmaer ............................................................................................. 8
Figur 3: Prisoner's dilemma ............................................................................................................................... 9
Figur 4: Situation spil 1 .................................................................................................................................... 12
Figur 5: Situation spil 1 figur 2 ......................................................................................................................... 12
Figur 6: Situation spil 1 figur 3 ......................................................................................................................... 12
Figur 7 Situation spil 1 figur 4 .......................................................................................................................... 13
Figur 8 Situation spil 2 figur 1 .......................................................................................................................... 13
Figur 9: Situation spil 2 figur 2 ......................................................................................................................... 14
Figur 10: Situation spil 2 figur 3 ....................................................................................................................... 14
Figur 11: Situation spil 2 figur 3 ....................................................................................................................... 14
Figur 12 billedet af missil stillingerne og missil ramperne der var ved at blive bygget .................................. 18
Cuba krise resume og udledning af essensen
Dag
14. 15.
Beskrivelse
Et U-2 spion fly flyver over Cuba og dens kameraer tager nogle billeder der vil sætte hele verden i angst. Det er nemlig billeder af russiske missil stillinger på Cuba. Som man snart ville finde ud af, ville de næste 13 dage til den 28 okt. ville være nervepirrende. CIA eksperter fra afdelingen ”CIA's
Fakta
Cuba krisen indledes
17
Eike Malmberg
Dag
16.
Vejle Tekniske Gymnasium
Beskrivelse
National Photographic Intelligence Center” kiggede på de billeder som for det utrænede øje ikke ser særlig interessant ud, men her kan se missiltrailer en teltlejr og affyringsramper til en R-12 missil under konstruktion. Med disse våben ville USSR være i stand til at ramme det meste af USA østkyst.
Præsident Kennedy bliver om morgenen informeret om tilstedeværelsen af opstillede missilaffyringsramper på Cuba. Præsidenten indkalder sine politiske og militære rådgivere, der nedsættes en ”Executive Commitee of
National Security Counsil”. Kommiteen foreslår at der iværksættes sabotage af planlagte mål i Cuba, samt en mulig invasion af Cuba.
Præsident Kennedy godkender, at der iværksættes sabotage og at planlægningen om at styrte det kommunistiske
Castroregime fortsættes.
Præsidenten beslutter ligeledes, at man indtil videre hemmeligholder , at man har konstateret missilaffyringsramper på Figur 12 billedet af missil stillingerne og missil ramperne der var ved at blive bygget
Cuba. Denne beslutning skyldes formodentlig, at præsidenten er blevet kritiseret, af bl.a. den tidligere præsident
Eisenhower, for hans svage holdning til Cuba spørgsmålet, og at USA snart skal afholde midtvejsvalg.
3.V
Fakta
Amerikaner har en overvejende stemning for Sabotage
Kennedy beslutter luftangreb som en hurtig reaktion
Krusjtjov’s motivation står uklart for
Kennedy
Offentligheden ikke informerede om krisen
Præsidenten beslutter sig for den hårde linie , der skal udføres et luftangreb , han meddeler sine rådgivere , at ”vi må udradere de missiler”13. 17.
13
Her passede det ingen steder hen, tilmed havde han ingen ide hvorfor
Krusjtjov havde gjort dette træk for imodsætning til Krusjtjov havde
Kennedy ikke hemmeligholdt missilstillinger i Tyrkiet og Italien.
Forsikringer fra Rusland om at der kun var opstillet defensive våben på
Cuba.
En ”irriteret” Kennedy . Invasionsplanerne for landgang på Cuba tager form sammen med sabotagen af infrastrukturen og militære mål.
Joint chiefs of staff vurderer, at en invasion af Cuba ikke ville medføre alvorlige konsekvenser, denne mening bliver understøttet af et citat ”USA kan ikke tolerere den permanente tilstedeværelse af et kommunistisk styre på den vestlige halvkugle”. Samme dag afblæses en invasionsøvelse på øen
Vieques på grund af en caribisk storm. En øvelse til for at træne invasionen på Cuba, og afsættelsen af det diktatoriske styre og indførelsen af
Rusland forsikrer at der kun er defensive våben på Cuba
Amerikaner aflyser invasionen øvelsen
Nye billeder identificerer flere missilestillinger end
”Michael Dobbs: CUBA KRISEN Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig” side 24
18
Eike Malmberg
Dag
18.
19.
Vejle Tekniske Gymnasium
Beskrivelse demokrati. Ny billeder viser, at der nu er opstillet flere missilstillinger på Cuba og arbejdet går hurtigt frem, i alt 28 mulige ramper er under konstruktion, hvilket får USA til at planlægge flere overflyvninger, også lavtgående for at opnå for skarpere billeder, disse fly bliver beskudt..
Første reelle forberedelser på en invasion af Cuba. Et forslag om en blokade bliver præsenteret.
Kennedy anbefaler, at man forhindrer russerne i at komme til Cuba med deres skibe. USA frygter det vil medføre en kraftig oprustning af Cuba med avanceret russisk militærudstyr, herunder missilerne som opfattes som en direkte trussel.
Da man mener at russerne måske vil opfatte blokaden som et svaghedstegn, og derfor presse yderligere på og skærpe konflikten, og dermed også en risiko for en atomkrig, får man juridiske eksperter til at undersøge de juridiske aspekter af blokaden nøje.
Generalerne mente, at hvis man bombede og invaderede Cuba, ville man kunne opnå hvad man ønskede og at man ikke skulle frygte russiske modtræk. Kennedy mente det ville være uamerikansk, en slags omvendt
Pearl Harbour, med et overraskelses angreb på Cuba som Bobby (Kennedys bror) sagde ”min bror har ikke tænk sig at optræde som 60’ernes Tojo ”.
Hvad ingen i det hvide hus vidste, var at der var taktiske atomvåben på
Cuba og ville blive brugt mod en amerikansk invasion. (Disse taktiske våben var endnu ikke opdaget.) Man måtte træffe et valg.
Valgkampen er i gang. Kennedy forsætter derfor med at føre valgkamp samtidig med at krisen optrappes. Amerikanerne intensiverer lavtgående efterretnings flyvniger over Cuba, optagelserne overbeviser USA at opførelsen af missilramperne er så fremskreden at de vil være klar til at affyre missiler om cirka 7 dage. Med disse flyvninger viser USA at de ved, hvor langt man er nået med opførelsen af med affyringsramperne. Som modtræk mod USA´s indhentelse af informationer foretager russerne yderligere camouflage af ramper missiler og udstyr.
Der hersker stadig uvished om der opbevares atomsprænghoveder på
Cuba, og selv om man ikke har kunnet lokalisere dem, regner man dog med at de opbevares på øen.
Atomare sprænghoveder kræver specielle under specielle forhold. Disse sikrede bunkeranlæg hvor de opbevares under klimatiserede forhold, vil være omgivet af alle mulige sikkerhedsforanstaltninger. De vil være omgivet af sikkerhedshegn samt vagter med hunde som beskyttelse mod sabotage. Bunker anlægene vil sikkert også være beskyttet af et effektivt luftværnsforsvar. Som en del af anti-Castroplanen sender USA to eksilcubanere til Cuba for at sabotere Matahambrekobberminnen.
I en samtale mellem general David M. Shoup (US Marines) til General
LeMay (US Air Force) kommer et citat, det er lige efter at Kennedy havde forladt et møde med Joint Chiefs of Staff, hvor Kennedy, havde fået flere fakta af generalerne for et angreb og dermed gjorde ideen om en blokade næsten utænkelig. ”problemet med politiker var at de altid ville ’tage små skridt’ som militær mand ville han fortrække at ordne ’den lille lorte ø’ en
3.V
Fakta antaget Første forberedelser af en invasion
Ideen om en blokade bliver præsenteret
Invasionsplanen
sættes under hård kritik Amerikaner har ingen information om taktiske atomvåben på Cuba
Amerikanerne sender lavt flyvende overvågningsfly Russerne bliver opmærksomme på
Amerikanernes
aktivitet
Amerikaner estimere at der er en uge tilbage før at missilerne på Cuba er klart Kennedy fortrækker en blokade, hans militær anbefaler en invasion og bombardering af øen
19
Eike Malmberg
Dag
20.
21.
22.
Vejle Tekniske Gymnasium
Beskrivelse gang for alle” og det var enlig den samlede stemning hos generalerne der kom til udtryk
Dagen hvor Kennedy bestemmer sig for en blokade, der skal forhindre alle offensive våben i at komme til Cuba. De fleste af hans rådgivere mener man skal indlede en krig mod Cuba. Generalerne mente at en civil ikke skulle bestemme over dem, var irriterede da de mente at en hurtig invasion af Cuba ville være den bedste løsning.
Præsidenten beslutter sig for blokaden og beordrer militæret til at forberede og iværksætte en blokade.
Selv om blokaden indebærer en hvis risiko mener Kennedy dog at det var det bedste valg han kunne gøre, fordi han frygtede gengældelses angreb i
Europa, især i Berlin. samt missil stillingerne i Tyrkiet som ville kunne udløse en kæde reaktion.
Kennedy undrede sig over hvorfor man fra russernes side har valgt at provokere USA ved at transportere atomvåben til Cuba.
Fra Guantanamo-basen beliggende på Cuba evakuerer man kvinder og børn. Amerikanske styrker verden over bliver sat i alarmberedskab, grunden hertil bliver ikke oplyst. Pressen begynder at være opmærksom på at der er ved at ske noget stort.
Russerne på Cuba var også klar til at kæmpe. Efter en tale fra lederen af den kommunistiske ungdomsgruppe ved det 79´nde missilregiment
Aleksandre Malakhov hvor han opfordrede alle til at forsvare Cuba som de ville forsvare deres moderland (USSR). Soldaterne råbte ”rodina ili smert.
Patria o muerte(moderland eller død)”. Dette var russernes tilgang til krisen, villige til, at gå i døden og klar til krig, Cuba betød meget for moderlandet(USSR). I Det Hvide Hus inviteres ”specialister”, med særligt kendskab til Berlin,
Asien og Østen. Med det formål at forvirre pressen og dermed forhindre at de fatter mistanke om Cuba konflikten.
Kennedy kontakter de største aviser og informerer dem om at dagen efter vil holde en tale til nationen men oplyser intet om talens indhold. Ikke mere. Kennedy overvejer indholdet af talen næste dag, som alt efter hvordan krisen udvikler sig, skal indeholde beslutningen om blokaden af Cuba eller om et luftangreb på Cuba.
Khrusjtjov havde hele aftenen modtaget rapporter om stor aktivitet i Det
Hvide Hus og har tilkaldt den sovjetiske ledelse, mens han venter, siger han til sin søn Sergej ”De har formentlig opdaget vores missiler. De er forsvarsløse. Det hele kan tilintetgøres med fra luften i et hug” Klokken var nu 22:00 lokal tid. Senere omkring kl. 01:00 Moskvatid fik den russiske ledelse, at vide at amerikanerne planlagde en blokade af Cuba. Khrusjtjov oplyste at han mente det var pirateri og så det som en stor provokation.
Han have dog beordret mange af skibene på vej Cuba om vende ommen bedte mange af de skibe der var under vejs om at vende om, dog ike de 4 u-både der var på vej mod Cuba de skulle fortsætte og blive til krisen var
3.V
Fakta
Blokade bliver besluttet og planlægningen igangsættes
Kennedy fortsat uenige med militæret
Amerikansk civil befolkning bliver evakueret fra øen
Cubansk forsvaret bliver understøttet af
Russerne til en invasion Distraktions manøvre af pressen i forhold til information af befolkningen Kennedy har ikke besluttet sig i nu
To taler bliver forberedt til en senere information af befolkningen Kennedy sender brev til Russerne
Kennedy informerer befolkningen og meddeler hans beslutning om en blokade Russerne henter de fleste skibe tilbage
20
Eike Malmberg
Dag
23.
24.
Vejle Tekniske Gymnasium
Beskrivelse overstået. Stik mod Khrusjtjov´s tidligere overvejelser om at give de russiske officer bemyndigelse til anvende de taktiske atomvåben og at give cubanerne lov til at bruge de russiske våben, beder han nu general Issa Plijev om, at sende ordren om at der ikke må anvendes atomvåben, men at kæmpe mod amerikanerne med alle andre midler, hvis det kommer til en invasion.
Khrusjtjov sætter nu gang i propagandagryden.
En time sener kl. 19 i Washington bliver det offentlig gjort, at der med stor sandsynlighed er atomvåben på Cuba og at man vil etablere en blokade af
Cuba. Pentagon går til defcon 3 som er to skridt fra en atom krig.
Det amerikanske fastland forbereder sig på det værste, befolkningen begynder at hamstre, mens militæret begynder at forberede sig på krig.
Bombe og jagerfly bevæbnet med atombomber, flyttes til baser på østkysten. På Cuba forbereder Castro landet på en atomkrig og anmoder folk om ikke at hamstre mad, da det ville føre til en yderlige krise, men derimod forberede sig til kamp hvis krigen kommer. M skulle man
USA gør deres atomarsenaler klar til krig. Blokadeskibene begynder at sejle ud for at foretage blokaden, men der er endnu ikke givet ordre om hvordan de skal stoppe og borde skibene.
Khrusjtjov overvejer en mulig løsning, der går ud på at trække de russiske raketvåben ud af Cuba, og at USA som modydelse skulle fjerne deres raketter opstillet i Tyrkiet.
Dagen hvor blokaden kom på plads og meddelelser om at russerne vender om vælter ind og man får information fra fronten og forslag om at fejre at skibene er vendt om bliver vendt men, Kennedy siger ”det er for tidligt at fejre noget endnu. Der er stadig 20 % risiko for, at vi ender i krig mod
Rusland”. Khrusjtjov´s brev understreger at sovjetunionen ikke ville trække sine missiler ud af Cuba og ikke ville respektere den amerikanske karantæne. Samt USA , hvis forholdet havde været omvendt, heller ville respektere en russisk blokade.
Khrusjtjov var overbevist om , at USA ville foretage en invasion af Cuba hvis ikke de russiske missiler ikke blev fjernet.
Formentlig ville der inden for de næste 24 timer være kontakt ved blokaden. SAC (Strategic Air Command) går over til DEFCON 2.
3.V
Fakta
Russiske officerer mister retten til at bruge taktiske atomvåben Pentagon går til
DEFCON 3
Amerikaner flytter
Jægerfly med atombomber Castro forbereder
Cuba på og informere befolkning om en atomkrig Amerikanerne sender blokade skibene ud uden klar ordre
Khrusjtjov overvejer at trække raketterne tilbage fra Cuba, hvis
Amerikanerne flytter deres ud af Tyrkiet
Amerikanske skibe ankommer til blokade linjen og opdager at russiske skibe vender om Kennedy afventer
Khrusjtjov sender brev til Amerikanerne og påpeger at han ikke kan acceptere blokaden Khrusjtjov vurderer at amerikanerne vil begynde på en invasion inden for 24 timer 21
Eike Malmberg
Vejle Tekniske Gymnasium
Dag
Beskrivelse
25.
Under en overflyvning af Cuba med en F-8 Crusader fly fløjet af Gerald
Coffee opdager noget underligt og tager billeder af det.
Det russiske skib Bukarest får lov til at sejle igennem blokaden, da det ikke indeholder våben, lasten består af olie.
Det anslås fra amerikansk side at 12 ud af 25 skibe er vendt om.
26.
Coffee’s billeder viser sig at være et billede af Luna-raketter med andre ord taktiske missiler med stor sandsynlighed med atomare sprænghoveder, hvilket får USA til at genoverveje en invasion af Cuba men efter et forudgående luftbombardement.
Der bliver nu sat spørgsmålstegn ved blokaden, fordi man endnu ikke havde stoppet nogen skibe, et skib det kun var blevet kontrolleret mundtligt havde fået lov til at passere blokaden. Som næste skridt vælger
USA nu at borde skibet Marucla, selv om chancen for at finde våben næsten ikke er eksisterende, ved at lade fartøjet USS Joseph P. Kennedy foretage kontrollen ønsker man at sende et klart signal til medierne.
Iet privat brev til Kennedy giver Khrusjtjov udtryk for, at han er presset, men ikke vil ende med at skulle tabe ansigt. Han er fortsat overbevist om at USA planlægger en bomning af Cuba, men vil ikke risikere en atomkrig, han ønsker at trække tiden ud.
Derfor fremsætter Khrusjtjov nogle krav til USA, under forudsætning af at
USSR trækker deres missiler ud af Cuba, kravene er at:
Demonteringen og tilbagevendelsen skal ske under overvågning af FN.
Fidel Castro forpligter sig til ikke fremover at modtage offensive våben.
USA forpligter sig til ikke at invadere Cuba.
Khrusjtjov overbevisning af at bombningen af Cuba var en reel fare.
Kennedy regnede nemlig med at missilerne ville være klar til affyring om to dage. I virkeligheden var de første missiler allerede klar til affyring
27.
Dagen starter underligt da Khrusjtjov melder nogle andre krav til tilbagetrækning af atomvåben over radioen som indebærer at USA skulle
3.V
Fakta
SAC går over til
DEFCON 2
Amerikaner crusader fly opdager noget underligt Russiske skibe sejler fortsat igennem blokaden Amerikanerne vurderer at ca. halvdelen af russiske skibe vender om.
Analysen af nye billeder viser taktiske raketter. USA genovervejer en invasion Et russisk skib blev gennemsøgt ved bording Khrusjtjov sender brev direkte til Kennedy.
Han giver udtryk for at han var presset.
Khrusjtjov stiller krav i forhold til en eventuel aftale. Kennedy vurderer at der var en mulighed for at indgå en aftale
Kennedy vurderer at missilerne på Cuba var klart inden for 48 timer. De første missiler var allerede klar til affyring. Khrusjtjov informerer befolkning om
22
Eike Malmberg
Dag
28.
Vejle Tekniske Gymnasium
Beskrivelse fjerne deres atomvåben fra Tyrkiet. At USA skulle fjerne disse missiler på ordre fra russerne var utænkeligt fordi det ville sætte USA i et dårligt lys i
Nato. Men, at fjerne dem ville være en nødvendig hed vis krisen ville forsætte fordi de var lette mål og forelede og lette mål, dette skaber stor forvirring i det hvide hus. Et U-2 spion fly bliver skudt ned over Cuba af en russisk SAM-station, fordi to russiske officerer der ikke hurtigt kunne få fat i deres overordnede. De giver ordre til nedskydningen af flyet for at forhindre billeder optaget af russiske krydsermissiler opstillet ud for
Guantanamo Bay skal komme USA i hænde.
Amerikanske fartøjer, der havde skygget skibene som var på vej mod Cuba, havde mistet kontakten med Groznij som var det skib der efter deres beregninger var det første der ville nå frem til blokaden, de finder skibet
550 km fra blokaden fra nu af skygges skibet i en 30 km afstand af en destroyer. Et amerikansk U-2 spion fly som foretager luftprøver over nordpolen får den forkerte kurs hjem og flyver over Sibirien. USA kan ikke afsløre at de ved hvor han er fordi de så også afslører at de kan modtage og dekoder de russiske signaler. Piloten Maultsby opdager det dog selv da han pludselig kan modtage en russisk radiostation, forfulgt af 6 MIG-21 jagere når han dog ved hjælp af flyets gode svæve egenskaber i sikkerhed. Russerne bliver virkelig krænket fordi de regner med at USA tager billeder for at informere sig om hvor evt. atombomber skulle kastes.
Kennedy og Khrusjtjov bliver enige om at russerne trækker deres missiler ud af Cuba, men USA vil i løbet af de næste måneder trække deres våben ud af Tyrkiet og dermed endte krisen. Med en dag under bureaukratisk høj tryk hvor de sidste to urgeres optaget skulle stoppes. Hermed undgik man en tredje verdens krig.
3.V
Fakta situationen, dog med nye krav, som
Amerikanerne ikke kendte noget til.
Russerne skyder et amerikansk spionage flyv ned over Cuba
Amerikanerne
forfølger et russisk skib meget nøje
Amerikanerne spion fly krydser det russiske luftrum. Amerikanerne kan ikke indrømme dette overfor russerne.
Kennedy og Khrusjtjov bliver enige om en aftale og Cuba krisen afsluttes derved.
