Hvad er antibiotika? Hvordan virker antibiotika? Hvordan bruges antibiotika?

Rationel anvendelse af antibiotika forudsætter, at lægen har en begrundet mistanke om, at patientens tilstand skyldes en bakteriel infektion. Undertiden er det kliniske billede tilstrækkeligt, men ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik eller måling af inflammationsparametre. Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen.

Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis er dette kun rationelt i få tilfælde (fx ved påvisning af hæmolytiske streptokokker af gruppe A i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin). I de fleste tilfælde er diagnosen alene baseret på det kliniske billede, selv om måling af inflammationsparametre i visse tilfælde kan hjælpe i den diagnostiske proces.

På sygehuse bør der derimod ved mistanke om en bakteriel infektion, altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer).

Hvad er antibiotika? • Antibiotika er det navn, man bruger, om den slags medicin, som tilintetgør mikroorganismer ihjel eller hæmmer væksten. • Antibiotika har ingen effekt på virus • For at hindre, at bakterierne bliver modstandsdygtige (resistente), er det vigtigt at holde forbruget af antibiotika i hele samfundet på et minimum • Den mest almindelige antibiotikatype er penicillin, som der findes mange varianter af.

Penicillin er blot én type antibiotika. Der findes mange forskellige typer antibiotika – penicillin er blot ét af mange.
Rent kemisk virker penicillin ved at ødelægge bakteriecellers cellevæg og slår dem derved ihjel. Andre typer antibiotika virker f.eks. ved at hæmme en bakteries DNA eller ved at blokkere bestemte enzymer, bakterien skal bruge for enten at overleve eller dele sig. Der findes mange opfindsomme måder at stoppe bakterier på.

Hvordan virker antibiotika?
I naturen findes en lang række mikroorganismer, især bakterier og svampe, som producerer og udskiller antibiotika for at slå konkurrerende organismer ihjel. I naturlige miljøer foregår der en konstant kamp mellem forskellige mikroorganismer, hvor det gælder om at få mest mulig næring og plads til at formere sig. Nogle bakterier forsøger at vinde denne kamp ved at vokse og formere sig hurtigt. Disse bakterier kommer derfor hurtigt i overtal i forhold til deres konkurrenter. Andre bakterier forsøger at slå de andre organismer ihjel ved at udskille antibiotika (figur 1). Bakterierne er ikke nødvendigvis modstandsdygtige overfor alle typer antibiotika, men ofte når de at ødelægge vitale organer i kroppen, inden lægerne finder et stof som virker, og så er det for sent.

Figuren viser, hvordan en antibiotikaproducerende bakterie (rød) har en fordel i kampen mod andre bakterier (blå). Ved at udskille antibiotika kan den røde bakterie slå alle de blå bakterier ihjel og dele sig til mange nye røde bakterier.
Når de andre organismer er døde, får de antibiotikaproducerende bakterier rig mulighed for at formere sig, og de skal ikke deles om næringskilder med andre mikroorganismer. Antibiotika bliver altså et slags våben, som mikroorganismerne kan bruge i kampen om overlevelse og formering.
Men antibiotika er også et slags våben for os mennesker i kampen mod sygdomsfremkaldende bakterier. Fordelen ved at bruge antibiotika til behandling af bakterieinfektioner hos dyr og mennesker er, at de fleste antibiotika ikke er giftige for kroppens egne celler, men derimod kun påvirker bakterierne.

Hvordan bruges antibiotika?
Antibiotika hjælper KUN mod bakterier, så hvis du har en virusinfektion, bliver du ikke rask af at få antibiotika. Det er således vigtigt, at msn ikke får antibiotika ”blot for en sikkerheds skyld”, men kun når der virkelig er behov for det, fx ved lungebetændelse. I nogle tilfælde er det livsvigtigt at bruge antibiotika, fx ved meningitis (hjernehindebetændelse).

Eksempler på sygdomme, der IKKE skal behandles med antibiotika:

• Forkølelse • Influenza
Sygdomme, som kun i visse tilfælde skal behandles med antibiotika: • Bihulebetændelse • Halsbetændelse • Mellemørebetændelse • Øjenbetændelse Ved bakterieinfektioner har patienten millioner af bakterier i kroppen, og der er typisk et par af dem, som har en tilfældig genetisk mutation, der gør dem resistente overfor et bestemt antibiotikum. Når patienten behandles, vil de få modstandsdygtige bakterier overleve, mens resten dør. Normalt nedkæmper immunforsvaret de overlevende bakterier, men hvis det ikke lykkes, opformerer de sig lynhurtigt og patienten bliver syg igen. Samtlige bakterier er blevet modstandsdygtige overfor det pågældende antibiotikum og patienten kan nu smitte andre med resistente bakterier.