AT6 - Demokrati og suverænitet
Indledning
Med dannelse af kul- og stålunionen i 1952 påbegyndte et samarbejde mellem de europæiske stater, der skulle sikre kontinentet mod krig i fremtiden. Dette samarbejde blev videreført med dannelsen af EF i 1958 og EU i 1992. Tanken om et tættere samarbejde mellem landene har været målet i de mange traktater, der har efterfulgt hinanden. Ønsket om at samarbejde og ønsket om at bevare sin suverænitet har været en stadig udfordring i unionens levetid, og er ikke blevet mindre under den nuværende flygtningekrise samt gældsproblematikken i Grækenland. Med tanke på det ovenstående bliver jeres problemformulering derfor følgende:
Problemformulering
I hvilket omfang er EU et fungerende demokrati, og hvilke udfordringer står samarbejdet overfor?
Problemstillinger
1) Hvad er EU for en demokratisk institution, og hvordan er den blevet til? 2) Hvilke udfordringer har denne institution, og hvor ligger disse? 3) Hvilken løsning kunne der være til disse udfordringer?
Delkonklusion 1
1950 blev de første skridt til den europæiske integration taget, nemlig gennem Schuman erklæringen d. 9 maj. Den franske udenrigsminister, Robert Schuman, var stifteren af erklæringen, som gik ud på, at den tyske og franske stålindustri skulle sammenfattes til det man i dag kalder kul - og stålunionen, som blev oprettet i 1952. I 1950 kæmpede de europæiske lande med at genopbygge kontinentet efter verdenskrigen 5 år tidligere, hvilket egentligt var baggrunden for dette fællesskab. Næste skridt til et mere forenet Europa, var dannelsen af EF (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab) i 1958. Med oprettelsen af EF forsøgte man at realisere 2 mål, som vi blive uddybet til fremlæggelsen. I starten af 1990'erne, ville man gerne lave EF til EU ved hjælp af Maastricht-traktaten. Denne traktat gik blandt andet ud på, at man skulle have fælles valuta (euroen). Danmark, blandt andre lande, var skeptiske omkring traktaten og frygtede at miste suverænitet, union og yderlige tab af national bestemmelsen. Dog stemte alle medlemslandende til sidst ja til Maastricht-traktaten i 1995 og EF blev dermed til det EU vi kender i dag.
Maastricht-traktaten er, blandt andre traktater, vigtig for EU, da EU netop bygger på retsstatsprincippet.
"En traktat er en bindende aftale mellem EU's medlemslande. Den fastsætter EU's mål samt regler for EU's institutioner og for, hvordan afgørelser vedtages. Den fastlægger desuden forholdet mellem EU og dets medlemslande."
Som det tydeligt står beskrevet i citatet ovenfor, er traktaterne en slags retningslinjer for medlemslandende, som selvfølgelig er blevet godkendt på demokratisk vis. EU er en demokratisk organisation fordi det er folkevalgte repræsentanter, der sidder i EU-parlamentet. Folk er ikke stemt ind i EU på baggrund af nationalitet men i stedet deres ideologiske holdninger. EU har fire institutioner: Kommissionen, Ministerrådet, EU-domstolen og Europa-parlamentet. "Den almindelige lovgivningsprocedure" er det man kalder beslutningsprocessen i EU, hvilket betyder, at Europa-parlamentet skal godkende EU-lovgivningen sammen med Rådet.
Delkonklusion 2
Flygtningekrisen er i nogen grad et rigtig godt eksempel på, hvorledes det er problematisk for EU at stille sig i magt. Kompleksiteten af et sådant europæisk problem gør at det fra eu-komissionens side gør det vanskeligt at håndtere i sammenhold med at man stadig skal overholde de gældende forordninger og direktiver der er fastlagt for EU. Det er med tiden blevet et internationalt problem at EU skal kunne huse flere og flere immigranter uanset deres retlige status. Flere og flere lande begynder at nægte de tilkommende adgang til deres land. Dette kan vise en anelse småracisme i de enkelte samfund, hvilket påvirker moralen i EU meget kraftigt. Med ”moralen i EU” menes der at der på sign vis hele tiden skal være en god morale i de tiltag EU træffer, for at få det bedst, etisk mulige udkom. I EU er det meget ordinært at en af de mest centrale strategier har meget store menneskelige konsekvenser for immigranter og flygtninge. Her kan man tage udgangspunkt i nogle af de forslag, der sigter mod at styrke de såkaldte aftaler om af sende flygtninge tilbage til lande uden for EU – i EU-tale kaldet tredjelande. Her under kan vi også benytte os af Dublin-forordningen, som siger at man kan sende en flygtning tilbage til det EU-land hvor i de blev registreret først. Nogle EU-lande har valgt at træde ud af dublin-forordningen, hvilket menes at skabe større flygtningestrømme til det enkelte land. Europa-kommissionsformanden Jean-Claude Juncker har udtalt følgende på immigrationspunktet ” Every country should give refugees the right to work from the moment they reach the European Union” Hvilket groft oversat betyder at han gerne vil have flygtninge i arbejde allerede for første gang den dag de indtræde i et EU-land. Grunden til Juncker udtaler dette er for at pointere at hvis blot immigranterne bliver sat til at tage del i samfundet, vil det være meget nemmere at implementere dem i det saglige EU. Ydermere er dette også meget mere etisk korrekt end blot at tage en flertalsbestemt demokratisk afstemning som afgør om flygtningene skal udsendes eller blive. Derfor er det ikke 100% sikkert at den demokratiske løsning altid er vejen frem i håbet på at nå til en enig afstemning med en etisk korrekt løsning.
Delkonklusion 3
Løsningen er ikke at lave strukturen fuldstændig om da det vil resulterer i diktatur, hvilket ikke er den retning som vil løse problemet. Man skal bibeholde demokratiet da det på sin vis fungerer med den undtagelse at de store nationalstater har mere indflydelse end de små. Tyskland har f.eks. 96 medlemmer og Danmark har 13. Dette afgøres af hvor mange indbyggere der er i det enkle land dog er der ikke en fast grænse som f.eks. er pr 100.000 indbygger er der en mandat. Det reguleres da de store lande som Tyskland har lidt færre og små lande som malte har lidt flere end indbyggertallet svarer til. For at undgå at nationalstaternes størrelse har den afgørende rolle ville det optimale være at fjerne nationalstarterne. Ved at fjerne nationalstaterne og lave cirka lige store regioner med indbyggertal vil der ikke være den samme ulighed, eksempel kunne være at tage Skandinavien som en stat. Man vil også kunne have færre mandater i parlamentet hvilket vil betyde hurtigere beslutninger og ændringer.
Konklusion
EU er en et fungerende demokrati i det omfang, at det ikke er en kejser med eneret, der beslutter alt, men derimod er folkevalgte repræsentanter, der sidder i Europa Parlamentet, som tager beslutninger på folkets vegne. Denne form for demokrati er derved ikke 100 % demokratisk, idet alt kunne have været besluttet ved direkte demokrati i stedet, og dermed være den ideelle demokratiske løsning. Tager man udgangspunkt i den nuværende flygtningekrise, ville en beslutning - taget ved direkte demokrati - om at tage flygtninge ind i Europa have et outcome, som ville være moralsk ukorrekt, idet man kunne have et flertal for nej, hvor man dermed ikke lukker flygtninge og økonomiske immigranter ind i systemet. Endnu en problematik ligger i, at medlemsstaterne har et ønske om at bevare deres suverænitet, hvilket medlemsskabet af EU delvist forhindrer, idet de mister en del af deres selvbestemmelse, hvilket betyder, at den enkelte stats interesser og ønsker undertrykkes af, hvad den ledende ideologi i EU-Parlamentet bestemmer på medlemslandenes veje. Dette eksemplificeres gennem flygtningekrisen, hvor en stat, der ikke ønsker at modtage flygtninge fra Syrien er tvunget pga. beslutningerne i EU-parlamentet om modtagelsen af flygtningestrømmen.
Løsningen til udfordringerne i den demokratiske institution er at bibeholde demokratiet men at fjerne nationalstaterne, da man derved kunne lave større regioner med samme antal mandater, hvilket vil give de enkelte regioner lige stor indflydelse, så en stemme fra eksempelvis Tyskland ikke tæller mindre end en stemme fra Danmark.
Metode
I dette AT-forløb er der anvendt forskellige metoder i samfundsfag og historie. Inden for historiefaget er den hermeneutiske spiral anvendt, hvor der er indsamlet i forvejen bearbejdede kilder, som hjælper med at udvise den forforståelse for emnet / vores empiri, vi i forvejen havde. Derved har det ikke være nødvendigt at anvende spormetoden for at analysere os frem til, om kilden er en beretning eller et levn, eftersom vi anser vores allerede bearbejderede kildemateriale som troværdigt.
I Samfundsfag er den kvalitative metode anvendt, idet der er taget udgangspunkt i bearbejdede kilder, som der er blevet analyseret på, hvorefter det er blevet fortolket og fremstillet. Denne metode har de kvaliteter, at den kan være flertydig, og at der dermed kan arbejdes videre på den, samt at den lægger sig tæt op af de metoder, der anvendes i humanistiske fag. Endvidere er der i perspektiveringen anvendt deduktionsmetoden sammen med casemetoden, idet der er taget udgangspunkt i magtteorier – altså politologi - i forhold til udfaldet, hvis Napoleon havde fundet, hvorefter der opstilles en hypotese om udfaldet, som derefter bekræftes eller afvises. Casemetoden bygger netop på, at man har ændret på nogle faktorer, som i dette tilfælde er, at Napoleon vandt slaget ved Waterloo.
Perspektivering
En perspektivering til dette AT-forløb kunne være, at man kunne have taget udgangspunkt i, hvad der ville have været sket, hvis Napoleon havde vundet kampen om Europa. Dette ville betyde, at man havde det samme økonomiske rum, hvilket betød, at der ikke var nogen grænser eller told. Derudover ville man have haft samme rettergangssystem og de samme mønter og valuta. Derved ville man have haft en form for kejser over imperiet, som bestemte over alle. Denne kejser ville dog ikke være ret demokratisk, idet det er en form for præsidentialisme, hvor kun én person bestemmer. Hertil skal det huskes, at dette ikke er særligt demokratisk, idet Napoleon ikke var folkevalgt af alle staterne, men derimod blev kejser ved magtanvendelse. Hertil kommer den forskel, at Junker er folkevalgt og dermed har demokratisk legimitation. Dette betyder således, at der ville være mere kontrol fra folkets side, idet de havde medbestemmelsesret. En ting, der også ville være forandret, er, at staterne ville miste deres suverænitet, hvis Napoleon vandt, idet de ikke ville have indflydelse på eksempelvist beslutningsprocesserne.
Litteraturliste
Bøger/uddrag:
Dederiksen, Marianne, AT-håndbogen, Systime, 1. Udgave, 4 oplag, 2009
EU's historie - Thatcher: Vores suverænitet er truet, 1996
Internetsider:
http://europa.eu/eu-law/decision-making/treaties/index_da.htm http://europa.eu/about-eu/basic-information/symbols/europe-day/schuman-declaration/index_da.htm http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=URISERV:xy0023 http://www.dr.dk/ligetil/fra-ef-til-eu-traktaternes-tid http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=URISERV:jl0001 http://www.information.dk/302714 http://ec.europa.eu/priorities/migration/index_en.htm https://europa.eu/eyd2015/da/eu-european-parliament/posts/role-migration-plays-spurring-development-should-be-more-widely http://www.dailymail.co.uk/news/article-3227501/Give-refugees-right-work-day-one-says-Juncker-pushes-ahead-compulsory-relocation-160-000.html
Andre:
Foredrag i Europa Parlamentet
Parlamentarium - European Parlament (museum i Bruxelles)
--------------------------------------------
[ 1 ]. Kilde: Parlamentarium - European Parlament (museum i Bruxelles)
[ 2 ]. http://europa.eu/about-eu/basic-information/symbols/europe-day/schuman-declaration/index_da.htm
[ 3 ]. http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=URISERV:xy0023
[ 4 ]. http://www.dr.dk/ligetil/fra-ef-til-eu-traktaternes-tid
[ 5 ]. EU's historie - Thatcher: Vores suverænitet er truet, 1996
[ 6 ]. http://europa.eu/eu-law/decision-making/treaties/index_da.htm 