Free Essay

Biologi Blodtype

In:

Submitted By Anders2200
Words 448
Pages 2
DEMOKRATI

1) Hvordan opstod Grundloven?
Demo = folk
Krati = styre.
Folkestyre.
Demokrati er kernen i vores politiske system. For 200 år siden blev vores land regeret af en enevældig konge. Folket bestemte altså ikke dengang, der var det kun kongen. I mange andre europæiske lande, havde de også en konge der bestemte, hvor folket ikke havde nogen indflydelse. Men det ville de have. det medførte en masse revolutioner rundt omkring i Europa. I Danmark bøjede kong Frederik den 7. sig for folket, og de fik mere indflydelse. Den 5. juni 1849. Skrev han under på den første grundlov. Grundloven gav danskerne mere indflydelse, og Danmark blev et land med demokrati og frie valg. Til at starte med var det kun mænd over 30 år, og med en hvis indtægt der kunne stemme. Kvinder og fattige kunne ikke stemme endnu, det blev først indført i 1915. Nu kan man stemme, hvis blot man er fyldt 18, har boet 3 år i Danmark og er dansk statsborger. Den eneste måde Grundloven kan ændres på er ved en folkeafstemning. Det sker ikke så tit men det er sket før. Sidst var i 1953. der blev det gjort muligt at piger kunne overtage tronen. Så Dronning Margrethe den anden, kunne blive dronning i Danmark. 2) Hvor tit oplever du demokrati i din hver dag?
I Danmark oplever vi jo demokrati når vi er med til at bestemme noget.
For mit vedkommende er det fx sammen med venner når vi skal beslutte os for hvad vi skal lave.
Der er det jo ikke bare den ene der bestemmer, men man er begge enige i hvad man skal foretage sig ellers bliver det kedeligt for ham eller hende der ikke har været med til at bestemme. Demokrati spiller også en rolle for unge med deltids såvel som voksne med fuldtids job. Fordi det er gennem demokrati at flere mennesker finder en retfærdig løn til din arbejdsstilling.
Vi ser også vores demokrati gennem at vi har gratis sygehuse og renovering af vejene.

3) Hvad synes du om demokrati?
Demokrati er godt, fordi verden ikke ville kunne fungere uden. Nogen gange synes jeg de godt kunne tage nogle mere fair beslutninger, og lytte til borgerne. Med tiden er de begyndt at blive mere egoistisk, de vil ikke gå på kompromis. Det er godt at vi har det.

4) Hvad forbinder jeg med demokrati?
Jeg forbinder demokrati med at når man har demokrati i et land, så er det stort set alle der i fællesskab om at bestemme i landet fx at gå til land hvor folk stemmer på de forskellige partier, sådan så de kan finde ud af hvem der skal styre landet i en regering.

Similar Documents

Free Essay

Blodtypebestemmelsee

...Blodtypebestemmelse | Biologi Klasse 11z Dato: 14.03.2012 | | | blodtypebestemmelse Indholdsfortegnelse: Formål: 3 Teori: 3 ABO-Systemet: 3 Arvelighed: 4 Genotype og Fænotype: 4 Rhesussystemet: 5 Arvelighed: 6 Hyppighed: 6 Materialer: 6 Metode: 7 Resultat: 7 Diskussion: 7 1. Blodtransfusioner: 7 2. Blodtypehyppigheder: 8 3. Rhesus Børn: 9 4. Faderskabssager: 9 Konklusion: 10 Fejlkilder: 10 Kilder: 10 Formål: Formålet med denne opgave er at bestemme min blodtype, undersøge ABO-Systemet og Rhesussystemet, samt beskrive Fænotyper og Genotyper. Teori: Indenfor blodtypebestemmelse, anvendes to systemer, ABO-Systemet og Rhesussystemet. Systemerne er forskellige, men begge to bruges til at bestemme blodtypen. Indenfor ABO-Systemet er der som navnet angiver, 4 blodtyper: A, B, AB og O. Indenfor Rhesussystemet er der 2, Rhesus Negativ samt Rhesus Positiv. Som sagt hænger disse to systemer sammen når blodtypen bestemmes, så man kan ikke kun have det ene og ikke det andet. F.eks. kan man ikke ”kun” have blodtypen A, B, AB, O eller ”kun” være Rhesus negativ eller Rhesus positiv. Blodtypen afhænger derfor af begge systemer, så en blodtype kunne f.eks. være AB Rhesus positiv: AB+. ABO-Systemet: Forklaringen på blodtypen, findes hos de antigener, som findes på overfladen af de røde blodlegemer. Man kan have røde blodlegemer der har et A-antigen på ydersiden, med et B-antigen på ydersiden, med både A - og B-antigenet...

Words: 2278 - Pages: 10