Resume:
Novellen handler om et par, Simon og Ane, der kæmper mod fattigdommen. I deres kamp lærer de nogle kolde værdier at kende. Da de endelig kommer ud af deres nød, kan de ikke vænne sig til de nye værdier, som de ellers ønskede at leve efter.
De er så uheldige at konen bliver alvorligt syg og det ender med at døden tager hende. Døden er Knokkelmanden. Det er trist at konen dør, men det virker mere tragisk og urimeligt eftersom de to har knoklet hårdt hele livet, for at kunne leve godt når de blev gamle.
Simon og Ane isolere sig fra det lokale samfund, som de lever i. De gik kun i kirke tre gange om året, men det var fint nok for dem. De har sandsynligt aldrig haft brug for at blande sig med andre - eller turdet. De lærte jo som børn hvad ondt var, og de lærte kun at stole på sig selv og hinanden.

Simon og Ane har i mange år kæmpet for økonomisk frihed. I starten af deres kamp, syntes det helt uopnåeligt. Derfor har de ikke haft fantasi til at sætte nye mål, da de endelig en dag får betalt huset af. De har hele livet skulle vende og dreje hver eneste 5-øre og har helt fundet sig deri. De har altså hele tiden haft et fælles mål at sigte efter, så den dag de er frie går de i stå. De når dog aldrig helt deres mål; en del af planen var nemlig, at de skulle nyde livet når de fik råd. Men nu da de er frie, ved de slet ikke hvordan man skal nyde tilværelsen. De ved ikke engang, hvordan man skal vise glæde - da Simon kommer hjem efter at have betalt huset helt af, smiler han bare og nikker. Det har været deres største mål i flere år og det eneste han formår er et sølle smil og et nik. Da de skulle til at nyde livet, gik det på samme måde - de havde fx. aftalt at stå en time senere op, men det kunne de ikke vænne sig til. Ane kunne heller ikke vænne sig til tanken om, at hun skulle spise stikkelsbærrene eller endda smide med dem - de var jo pengene værd! Det er en af grundene til at det blokerer dem fra at nyde livet; de kan ikke holde op med at omregne alt i penge. Selv efter de har råd til at lade være, knokler de hele dagen lang.

7 år efter får de et barn.

1 år efter.
En dag bliver Ane syg. De to, som i forevejen ikke er beskrevet som begavede, bliver kategoriserede som meget uoplyste. De prøver alle "konernes" kloge råd for at kurere Ane.
Men intet kurerede Ane. Lægen var uvidende og ligeglad, hvis ikke ligefrem dum. Han syntes ikke at sygdommen var farlig. Noget tid senere kommer de til en rigtig doktor, og det er i forbindelse med at de skal sælge sivmåtter og riskoste - igen prioriteres pengene over livskvalitet, for lægebesøget er kun et sideærinde. Da de står i ventesalen slår det dem, at
Anes sygdom kan være seriøst. Da Simon er i ventesalen er han langt fra rolig; han er ved at besvime. Det er måske fordi han føler sig magtesløs, for han er jo vant til altid at kunne løse problemet. Doktoren er den første der har taget Anes sygdom alvorligt og da han kommer ud fra lægeværelset er han rørt og bekymret. Han tilbyder dem at glemme betalingen - i fald de havde dårligt råd. Han har som den første, ondt af dem. Simon turde ikke spørge om resultatet, da han allerede kendte svaret, men havde ikke lyst til at høre det.

Det var først nu de virkelig levede, ikke bare arbejdede. Det er meget ironisk at de begyndte at mærke livet, da Ane fik sin dødsdom. Det er en af de eneste steder i novellen at man hører om deres følelser. Ane græd på vejen hjem fra lægen, men det var kun kortvarigt. Vanen og knokleriet vendte tilbage til gården, Ane blev besat af arbejdet. Hun ville forberede huset på din død, så alt var praktisk og klart til når hun engang ikke var der mere. Hun knoklede videre og ignorerede smerten og sygdommen indtil hun ikke kunne mere. Efter en slidsom dag i Maj måned, fortalte hun Simon at det var nu. De havde været så praktiske, at de havde arrangeret en stedfortræder for hende. Det viser lidt, hvor meget deres liv har været præget af nød og hvordan de aldrig har kunnet tilpasse sig livet uden nød. Det eneste Ane siger til Simon, den sidste nat derhjemme er, at datterens røde strømper ikke må vaskes i sodalud.
Ane fik en kold begravelse og præsten var ligesom den første læge; ligeglad og uvidende.

Historiefortæller. Sørgelig historie.
Præsentation af novellen:
Eneboere, smukt hus, sørgelig præsentation af parret. De har et sørgeligt og de knokler livet ud af bukserne.
6 år efter får de en datter. Det var planlagt at de skulle have et barn - procedure - have et barn, passe haven, osv..

Simon har en skrøbelig forstand, betyder at han ikke er så kvik.
De passer sig selv, de skal kunne klare sig selv. Helt fra små har de begge oplevet svigt, og de blev behandlet dårligt.