Formål:
Formålet med denne opgave er at bestemme min blodtype, undersøge ABO-Systemet og Rhesussystemet, samt beskrive Fænotyper og Genotyper.
Teori:
Indenfor blodtypebestemmelse, anvendes to systemer, ABO-Systemet og Rhesussystemet. Systemerne er forskellige, men begge to bruges til at bestemme blodtypen. Indenfor ABO-Systemet er der som navnet angiver, 4 blodtyper: A, B, AB og O. Indenfor Rhesussystemet er der 2, Rhesus Negativ samt Rhesus Positiv. Som sagt hænger disse to systemer sammen når blodtypen bestemmes, så man kan ikke kun have det ene og ikke det andet. F.eks. kan man ikke ”kun” have blodtypen A, B, AB, O eller ”kun” være Rhesus negativ eller Rhesus positiv. Blodtypen afhænger derfor af begge systemer, så en blodtype kunne f.eks. være AB Rhesus positiv: AB+.
ABO-Systemet:
Forklaringen på blodtypen, findes hos de antigener, som findes på overfladen af de røde blodlegemer. Man kan have røde blodlegemer der har et A-antigen på ydersiden, med et B-antigen på ydersiden, med både A - og B-antigenet og så kan man have dem uden noget antigen. Disse 4 muligheder hænger altså sammen med de 4 blodtyper der er. A, B, AB, og O. Som det fremgår, er der kun to forskellige antigener, et A-antigen og et B-antigen. Har man blodtypen A, har man altså A antigenet. Har man B antigenet så har man blodtypen B. Har man blodtypen O har man ingen af disse to antigener og AB har begge antigener.
En anden ting der også er vigtig at belyse er antistoffet. Antistoffet sidder i blodplasmaet og er en del af immunforsvaret. Man har et antistof mod den blodtype man IKKE er. Fremgår blodtypen A, findes antistoffet mod B, et såkaldt anti B. På samme måde som blodtypen O ikke har noget antigen har den begge antistoffer, både anti A og anti B og personer med blodtypen AB har ingen antistoffer.
Skulle det ske at man skal have tilført bold fra en anden person, er det af yderste vigtighed at kende blodtypen, både på en selv, samt på donoren af blod!
En person med blodtypen A vil ikke være i stand til at modtage blod fra en med blodtypen B. Dette skyldes at en person med A altså har antistoffet mod B. Denne reaktion som fremkommer, vil medføre, at blodet vil koagulerer, og personen som modtager blod i værste fald vil dø. På samme måde kan en person med blodtypen O ikke modtage blod fra andre blodtyper end personer med O, da personen med O vil havde antistoffet mod både A og B, mens en person med AB ville kunne modtage blod fra alle. Da blodtypen O ingen antigener har, er personer med denne blodtype i stand til at kunne give blod til de 3 andre blodtyper.
Arvelighed:
Som med alle andre gener, arves også generne til blodtypen fra dine forældre. 50 % fra hver af dem. Der er nogen gener der kommer mere til udtryk end andre, altså har de dominans. På sammen måde er der også nogen gerne der ikke kommer så meget til udtryk, de kaldes de vigende gener. Blodtypen består altså af to gener, hvoraf det ene gen kan dominere over det vigende gen. Man kan også have to dominerende gener eller to vigende gener. Inden for blodtyper er der 3 alleler(gentyper) som er til disposition for arvelighed. A, B og O. A og B dominerer over O, men de dominerer lige meget så de er det man kalder codominerende. Når arveligheden er 2 af de 3 mulige gentyper, bliver de kombineret således at hvis du arver et A fra din mor og et O fra din far, vil du blive AO. Da A dominerer over O vil det der kommer til udtryk i din blodtype, være A.
Genotype og Fænotype:
Genotypen er den kombination af gener en person har med hensyn til at bestemme forskellige egenskaber, mens det der kommer til udtryk, af genernes egenskab f.eks. i din blodtype er fænotypen. Genotypen er altså den sammensætning af gener, som giver fænotypen. Hvis genotypen består af et dominerende gen og et vigende gen, vil det dominerende gen komme til udtryk i fænotypen.
Et eksempel kunne være at en mor har genotypen AO og faren har AB. Barnet ville så kunne få genotyperne AA, AB, AO og BO, som det kan ses i krydsningstabelen. Krydsninstabel | | A | B | A | AA | AB | O | AO | BO |
Dette ville resultere i mulige fænotyper eller blodtyper, i dette tilfælde; A, AB, A eller B. Som det fremgår her, er fænotypen altså det der udtrykker blodtype i dette eksempel, så fænotypen er det der kommer til udtryk. Blodtypen AB er den eneste blodtype, hvor genotypen og fænotypen er den samme.
Genotype og fænotyper bruges ikke kun omhandlende blodtypebestemmelse, de bruges også i forbindelse med f.eks. øjenfarven eller om man er Rhesus negativ eller positiv.
Rhesussystemet:
Som tidligere nævnt, er der inden for Rhesussystemet to muligheder, Rhesus-positiv og Rhesus-negativ, også kaldet D-positiv eller D-negativt. Som tilfældet er det med ABO-systemet, er det uden på de røde blodlegemer at man har et eventuelt antigen, hvor der i ABO systemet var tale om et A-antigen eller B-antigen, er der i Rhesussystemet tale om et D-antigen og det tilhørende antistof D, som benævnes anti D. For rhesussystemet er det således, at personer der er D-positive har et antigen D, mens en person der er D-negativ mangler dette antigen. Som udgangspunkt er der ingen rhesus antistoffer i kroppen mod dette antigen. Derfor kan konkluderes at rhesus-positiv ikke har noget antistof, men derimod et rhesus-antigen. Der er derfor en muligt for at man kan danne et antistof. Dette ses hos gravide kvinder, som er rhesus-negative og bære på et rhesus-positivt foster. Ved fødslen kan noget at barnets blod komme i kontakt med moderens blod og derved skabe en antistofreaktion. Moderens krop vil derfor begynde at danne antistof mod rhesus-antigenet(antigen D). Dette er et problem, hvis hun skulle gå hen og blive gravid igen med et rhesus-positivt foster, da disse antistoffer ville kunne give fosteret alvorlige skader grundet nedbrydning af røde blodceller(de børn der bliver født sådan kaldes for ”Blå Børn” pga. deres nedsatte iltkapacitet).
Man giver derfor rhesus-negative kvinder som har født, en vaccination som indeholder dette rhesus-antistof, som så forbygger at kvindes eget immunforsvar ikke danner disse antistoffer og dermed ikke skader eventuelle rhesus-positive fostre ved fremtidige graviditeter.
Arvelighed:
Krydsningstabel | | R | r | r | Rr | rr | r | Rr | rr |
Rhesus-positiv benævnes med R og Rhesus-negativ benævnes som r. Ligesom ved ABO-systemet dominerer den ene over den anden. Inden for rhesussystemet er der R(D-positiv) der dominerer over r(D-negativ). Da arveligheden var 50 % fra faderens og 50 % af moderens gener, og R dominerer over r vil der være 3 mulige genotyper: Rr, RR og rr. Dette resulterer i 2 mulige fænotyper: R+ og R-
Et eksempel kunne være at moderen har genotypen rr og faderen har Rr, så vil barnet kunne få genotyperne: Rr eller rr som det fremgår af Krydsningstabelen. Fænotyperne ville blive: R+ og R- men 50 % mulighed for begge to.
Hyppighed: Hyppighed for Boldtyper i Danmark | Genotype | Blodtype(fænotype) | Hyppighed i % | AA, AO | A | 44 | BB, BO | B | 10 | AB | AB | 4 | OO | O | 42 | RR, Rr | R+ | 85 | rr | R- | 15 |
Som skemaet over hyppigheden af blodtyper i Danmark viser, så forekommer blodtyperne A og O næsten lige meget, mens B og AB hører til de lidt mere sjældne. Hvad D-positiv(R+) og
D-negativ(R-) angår, er størstedelen af danskerne D-positiv.
Metode:
Først dryppes der lidt vand med en pipette i hvert af de fire rum på eldonkortet. Så rengøres den finger der skulle bruges ved hjælp af desinfektionsservietten med indhold på 85 % sprit, hvorefter fingeren luft tørres. Lancetten blev placeret på den pågældende finger og presset helt i bund, fingeren masseres for at få blodet ud. Blodet føres fra fingeren over på et af de fire rum på eldonkortet med lancetten. Kortet roteres nu med uret og efter hver rotation ventes der ca. 10sek inden næste rotation. Dette gøres indtil alle 4 sider har været vendt opad, det tager ca. 40sek. Kortet lægges ned og vil se nogenlunde sådan ud og det er nu mulig at aflæse blodtypen.
Resultat:
Her er et skema over blodtypefordelingen i klassen og min egen blodtype.
| ABO-systemet | | Blodtype | A | AB | B | O | Hyppighed | 6 | 2 | 4 | 8 | | Rhesussystemet | | Blodtype | D-positiv | D-Negativ | Hyppighed | 16 | 4 | Min egen blodtype O Rhesus-positiv |
Diskussion:
1. Blodtransfusioner: a) Hvorfor er det vigtig at kende modtagers - og donors blodtype ved blodtransfusion? * Det er det, fordi at blod indeholder et antigen som hører sammen med blodtypen, og et antistof mod det modsatte antigen. Modtager du derfor blod fra en donor med et antigen som du har antistoffet mod vil blodet klumpe sammen(Koagulerer) hvilket kan få katastrofale følger, og medfører mulig død.
b) Angiv indenfor ABO-systemet, hvem Jeg kan donere til og modtage blod fra(anfør blodtype og en kort begrundelse) * Jeg har selv blodtypen O, og jeg kan grundet manglen af antigenet A og B give blod til personer med blodtyperne: A, B, AB og O. Da jeg er O har jeg antistofferne anti A og anti B så derfor kan jeg kun modtage fra personer med blodtypen O.
c) Kan en Rhesus-positiv bruges som donor for en Rhesus-negativ? * Nej det kan man ikke, da den negative persons blod vil, når det kommer i kontakt med den positives blod, begynde at danne antistoffet anti D hvilket vil resulterer i en koagulation i blodet.
2. Blodtypehyppigheder: a) Fordelingen af blodtypehyppigheden i Danmark og for klassen. I Danmark | Blodtype | A | AB | B | O | Hyppighed i % | 44 | 4 | 10 | 42 | | Rhesussystemet | | Blodtype | D-positiv | D-negativ | Hyppighed i % | 85 | 15 | | For Klassen | | Blodtype | A | AB | B | O | Hyppighed i % | 30 | 10 | 20 | 40 | | Rhesussystemet | | Blodtype | D-positiv | D-Negativ | Hyppighed i % | 80 | 20 |
Som det fremgår af skemaet ovenfor stemmer klassen fordeling nogenlunde overens med landets fordeling. En forklaring på de afvigelser der nu en gang er, kunne være, at vi i klassen kun var 20 personer, hvilket er lige i underkanten af hvor mange personer man ville bruge til sådan en kvantitativ test. b) Hvem har statistisk set flest mulige donorer?
* Da blodtypen AB kan modtage fra alle vil personer med denne type har flest donorer, dernæst kommer personer med blodtypen A, da de kan modtage fra A og O, hvilket giver 86 % af Danmarks befolkning som donorer. På 3. pladsen finder vi B da de kan modtage fra både B og O, hvilket giver 52 % af Danmarks befolkning. Til sidst har vi folk med blodtypen O da de kun kan modtage fra personen med samme blodtype, bliver det til 42 % af Danmarks befolkning de har som mulige donorer. 3. Rhesus Børn: 1. Beskriv kortfattet hvad et Rhesus-barn er? * Er moderen D-negativ og ikke har fået en vaccination med anti D efter første fødsel, så vil barn nummer to, forudsat at det er D-positivt blive født med en nedsat iltkapacitet(børn født sådan kaldes også for ”blå børn”), det vil det fordi moderens anti D(antistoffet mod D), vil angribe barnets røde blodlegemer.
2. Har jeg selv mulighed for at få et Rhesus-barn? * Da jeg selv er D-positiv ville det kræve at jeg som minimum fik to børn, moderen til mine børn skulle være D-negativ og skal først føde et D-positivt barn, uden bagefter at modtage vaccinationen med anti D. Hvis disse krav blev opfyldt, ville mit andet barn, forudsat at det var D-positivt, blive et rhesusbarn(”blåt barn”).
3. Hvilken behandling giver man Rhesus-negative kvinder efter fødsel eller abort? * Efter fødsel eller abort vil man give en D-negativ kvinde en vaccination med antistoffet anti D.
4. Faderskabssager:
Barnets blodtype | Moderens blodtype | Mulige fædres blodtype | Ikke mulige fædres blodtype | O | O | AO, BO, OO | AA, BB, AB | O | A | AO, BO, OO | AA, BB, AB | O | B | AO, BO, OO | AA, BB, AB | A | O | AA, AO, AB | BB, BO, OO | A | A | AA, AB, AO, BO, OO | BB | A | B | AA, AB, AO | BB, BO, OO | B | O | AB, BB, BO | AA, AO, OO | B | A | AB, BB, BO | AA, AO, OO | B | B | AB, AO, BB, BO, OO | AA | AB | O | Dette barn kan ikke have denne mor, da barnet arver 50 % af generne fra både far og mor | | AB | A | AB, BB, BO | AA, AO, OO | AB | B | AB, AA, AO | BB, BO, OO |
Konklusion:
Mit formål var at finde frem til min blodtype, hvilket jeg har gjort, og det blev med det resultat at jeg har blodtypen O, D-positiv. Derudover ville jeg undersøge ABO-systemet og Rhesussystemet, samt beskrive og analyserer begreberne genotyper og fænotyper, så alt i alt vil jeg konkluderer at formålet er opnået.
Fejlkilder:
En eventuel fejlkilde kan være, at der under udførelsen af blodtypebestemmelsesøvelsen, kan forekomme kontakt mellem to blodtyper, fx eget blod, med en andens blod. Dette kan fx opstå, hvis man ikke husker at bruge en forskellig eldonstick, til hvert individ.
Kilder:
Egebo, L.A. m. fl. 2005 biologi til tiden. 1. oplage, 2. udgave. Nucleus, Århus C
