Hvad er det gode liv?
Har man selv ret til at definere, hvad det gode og det sunde liv er? Det er et spørgsmål, som vi må stille og reflektere over i et samfund, hvor sundhed og velvære er højt prioriteret. Langt de fleste danskere er klar over, hvordan man lever det sunde liv, men alligevel er det stadig kun en lille del af den danske befolkning der lever op til de officielle danske kostråd. Mit indledende spørgsmål har hovedsageligt ledt til den offentlig debat om, hvor langt staten bør gå, når det gælder individers livsstil, da statens forsøg på regulering nemt kan udvikle sig til formynderi. I Sinne Smeds kronik ”Ret til at leve usundt” (2009) er hovedsynspunktet samt hovedargumentet, at grunden til den danske befolkning ikke følger de officielle danske kostråd er, at de ikke mener, at det sunde liv kan sættes lig det gode liv. Alle ønsker at nå at opnå det gode liv i deres levealder. Et andet synspunkt er, at danskerne mener, at det gode liv netop er lig med det sunde liv, men at de af økonomisk eller tidsmæssigt bliver hindret i at leve det sunde liv og dermed ikke opnår det gode liv. Sinne Smed argumenterer meget med ekspertargumenter. Hun anvender mange statistiske beregninger og videnskabelige oplysninger som belæg for påstanden om, at danskerne mener, at det sunde liv er lig det gode liv. Inden for de første otte linjer af kronikken får Smed rundet, hvordan hele den voldsomme debat om, hvor langt staten bør gå, startede. Forebyggelseskommissionen har lavet 52 forslag, der skal få middellevetiden i Danmark til at stige med tre år inden for de næste ti år. Smed stiller det overordnede spørgsmål for debatten: ”Hvor går grænsen mellem regulering og formynderi, og hvem har i sidste ende ret til at definere, hvad det gode liv er? Staten eller folk selv?” (side 1, linje 6). Hvor hun nødvendigt har benyttet appelformerne patos, etos og logos til at besvare spørgsmålet. Især logos spiller en stor rolle, da det er vigtigt, at handle med fornuft, når man har ansvaret for sig selv, men også i en vis grad sine medmennesker. Logos spiller ind når der er tale om rygning og dermed tilføjelse af passiv rygning, hvis man som overvægtig er grund til øget træk på de offentlige sundhedsudgifter og hvis man videregiver
1/3
Ariba ......, ariba_ayaz@hotmail.com
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studieportalen.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Anne Sofie Andersen 1.x
Dansk årsprøve
K03
4/6-12
sine dårlige vaner og sin usunde livsstil til sine børn. Det er vigtigt at handle med fornuft, når det vedrører medmennesker og omgivelserne. Patos spiller en mindre rolle i debatten, men man kan dog godt inkludere appelformen når der er tale om medfølelse med de, som ikke har tid og råd til at leve det sunde liv og dermed ikke det gode liv. Patos bruges også i debatten når man ser på retfærdighed og uretfærdighed. Er det individets egen skyld hvis personen er fed og/eller inaktiv? Smed benytter etos meget udmærket. Hun kan argumentere og bevise sine teorier og man har ikke svært ved at betro sig til hende med det samme. Hun skriver hele sit syn på debatten med en vis troværdighed. Smed anvender i dette citat både patos, etos og logos: ” Det er vigtigt, at det sunde valg er let, billigt og ligetil for alle, så de borgere, der ønsker det sunde liv, ikke bremses af for eksempel økonomiske barrierer” side 3, linje 22. Patos træder ind, da man får medfølelse for de mennesker, der netop bliver forhindret i at leve det sunde liv. Etos træder ind, da hele sætningen er velargumenteret og velbalanceret. Logos træder ind, da det er en selvfølge, at alle skal have muligheden for at leve det sunde liv. Det er logik for burhøns, at man kun kan få hele den danske befolkning til at leve det sunde liv, hvis alle får muligheden for det. Sinne Smeds argumentationsform er meget troværdig. Jeg kan kun sætte finger på ét sted, hvor jeg tvivler på tekstens troværdighed, da hun udtrykker: ”(…) manglende fysisk aktivitet stadig en af de væsentligste årsager til, at danskerne dør for tidligt.” side 1, linje 17. Her siger hun direkte at hun mener at danskerne dør for tidligt, hvilket er en personlig holdning, som ikke opbygger troværdighed til argumentationsformen. Udover denne citering mener jeg, at hun argumenterer klart og fejlfrit, dette har også meget at gøre med, at hun hverken benytter ironi, sarkasme, direkte humor eller ordspil i hendes argumentation og skrivemåde. Det træder heller ikke i karakter, at hun benytter forstærkede eller farvede adjektiver og verber, og hun benytter ikke ord og overdrivelser til at fange vores opmærksomhed. Er det så retfærdigt, at man skal tage vare for sin egen sundhed, men at staten siger stop, når man er gået for vidt? Som Smed nævner, antager økonomer oftest, at det enkelte individ er i stand til at træffe de valg som er bedst for ham/hende. Man skal ud fra denne synsvinkel så også acceptere, at individet har fået frit slag til, at leve som han/hun mener er bedst for ham/hende. Det er dog en god ide, at staten har lov til at blande sig, hvis der menes at det enkelte individs levevis er uacceptabelt og tilfører skade til samfundet.
2/3
Ariba ......, ariba_ayaz@hotmail.com
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studieportalen.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
Anne Sofie Andersen 1.x
Dansk årsprøve
K03
4/6-12
Hvis man derimod tvang danskerne til at leve efter nogle bestemte regler for deres livsstil, ville der sandsynligvis være en enorm utilfredshed blandt folket, da hvert individ har forskellig smag og holdning til sundhed og velvære. Man kunne også give befolkningen frit slag til at leve som de ville, men dog opfordre dem til at leve, som der videnskabeligt bevist er mest fornuftigt. Dette ville dog sandsynligvis ikke have så meget indflydelse på de sociale forskelle. Middelklassen ville sandsynligvis forbedre sig, hvorimod levevis i de lavere sociale klasser fortsat ville være uændret. Om man selv har ret til at definere, hvad det gode og det sunde liv er, er en problemstilling, som vi må reflektere over i et samfund. Det gode og det sunde liv er sjældent identisk mellem individer, det omhandler tværtimod personlige holdninger og meninger. Jeg mener derfor ikke, at der er andre end en selv der kan bestemme sin livsstil. Staten kan dog godt opfordre Danmarks befolkning om at leve sundere, men ikke bestemme helt igennem. Er danskernes ret til at leve usundt, ikke blot endnu et bevis på danskernes frihed? Det tror jeg.
3/3
Ariba ......, ariba_ayaz@hotmail.com
Dette dokument er en personlig udgave hentet fra Studieportalen.dk, og det er ikke tilladt at dele dokumentet med andre.
