Cannabis indica omfatter angiveligt oprindelige sorter fra Afghanistan, Marokko og Tibet. Indica-sorterne bliver i disse dele af verdenen brugt til at producere hashish, muligvis fordi Indica planten er lav, ca. 30–200 cm. C. indica er fra naturens hånd en en-årig plante, men den kan som alle Cannabis kemotyper overleve mange år og opnå uhyrlige størrelser via manipulation med fotoperioden, uden at gå i blomst vel at mærke. Bladene på planten sidder tæt og er ofte mere mørkegrønne, brede og groft takkede end Cannabis sativa blade. C. indica blomsterne sidder i nogle mere samlede og større, federe skud. Planternes blomst har en meget stærk, krydret og kraftig duft. Planten går hurtigere i blomst end C. sativa fordi fotoperioden i dele af verden kategoriseret som oprindelsesregioner for C. indica er kortere. Planten skal altså med andre ord skynde sig mere i disse dele af verdenen. Cannabis indica's evne til at producere langt flere glandulære trichomer (mikroskopiske kirtler indeholdende psykoaktive- og aromatiske kemiske forbindelser, der dækker den blomstrende hunplante) end Cannabis sativa eller C. ruderalis. Dette er forbundet med dens evne til at give en forøget produktion af hashish, som er de opsamlede, sammenpressede glandulære trichomer i titusind-, måske endda millionvis. Dog indeholder disse sorter ofte mindre mængder af Tetrahydrocannabinol (THC'er) og større mængder af CBD'er, CBN'er og CBC'er (sløvende forbindelser, som antages at indgå som byggeklodser for THC'er i Cannabinoid-syntesen) end C. sativa-dominante sorter. Dette skyldes, at C. indica plantens anatomi er langt mere tæt og "lukket" (høj densitet) i sit vækstmønster. Det medfører, at kirtler dybt inde i topskud (hunlige blomsterstande) ikke belyses med tilstrækkelige mængder af uv-a og -b stråling, som er katalysatoren for at THC'er kan dannes gennem cannabinoid-syntesen inde i kirtlerne.