DEN POETISKE DOKUMENTARFILM - HVERDAGENS POESI

I en poetisk dokumentarfilm er det vigtigere at understrege de sanselige og poetiske sider ved virkeligheden end at fortælle en konkret historie eller informere om et emne eller et problem.
 En poetisk dokumentarfilm kan handle om noget, men det er måden, filmen fortæller historie på, der er den vigtige del af selve filmoplevelsen. Den poetiske fortællemåde kan karakteriseres ved, at den fokuserer på filmens form eller æstetik. 
 Det kan være, at instruktøren hæfter sig ved billedsymmetri, -rytme eller -forskellighed i modsætning til lighed.
 Musikken har ofte en central funktion, f.eks. i forhold til at skabe en dynamisk klipperytme. 
 En poetisk dokumentarfilm kan benytte et observerende kamera, men det overordnede mål er at give et poetisk blik på verden.
 En poetisk dokumentarfilm tager sig ofte tid til at dvæle ved det smukke eller ved sider af virkeligheden, man ikke normalt lægger mærke til, eller som man bare tager for givet.

Typisk for de dokumentariske poeter er, at de bruger filmen til at videregive deres individuelle betragtninger over livet, og de udforsker samtidig de muligheder, der ligger i at fortælle historier gennem levende billeder.

Filmen:

http://www.youtube.com/watch?v=-pA33mf6ouw

Filmen handler om brugen af tyngdekraft i vores hverdag. I klippet bruger instruktøren tyngdekraften til at komme ind til vores indre med hjælpen fra musikkens harmoniske toner og gøre det til noget poetisk. Man tænker ikke over tyngdekraften i hverdagen, men ved hjælp af denne film vil instruktøren have os til at tænke mere over de ting vi bare har vænnet os til, også at vi ikke tager det for givet.