Historiens Kernestof side 26-31
Hvordan fik man magt?
Man skulle have meget jord eller være adelig. Man skulle være jordejer. Bestikkelse.
Efter Cæsar - hvordan fik man så magt?
Demokratiske processer fik mindre og mindre betydning. Kejser Augustus førte Cæsars plan videre.
Magten bliver centraliseret - altså samlet under kejseren. Måden at vinde popularitet var at bygge en masse termer, men det skulle man betale skat for og derfor flygtede borgerne.

1. Gør rede for den økonomiske struktur og det politiske system i Rom.
Økonomisk struktur:

Politiske system: (krigsførende stat) landbrug og politik - tæt forbundet.
Semidemokratisk republik - afgørende magt i senatet (medlemmer = repræsentanter for adelige, jordejende familier).
Kejserstyret = løste problemerne. Ingen af bønderne eller de rige havde magten - kun kejseren. Kejseren øverste magt. Han skulle tilbedes som en gud og han måtte eliminere en hver fjende. Dog kunne folket også vælte ham, hvis de ville. Deres stemmeret var blevet illusorisk.
Magten = Byggede på stemninger. Gjorde meget ud af at sikre sig opbakning gennem skuespil, gladiatorkampe, badeanlæg osv.

2. Gør rede for Roms ekspansion ud fra kortet side 26 + teksten
Hvilken betydning fik erobringerne for udviklingen i Italien: Økonomisk, socialt og politisk?
Konkurrence mellem bønder og de politiske adelsfamilier. Bønder blev konkurreret ud af deres gårde pga. produktionen af oliven og vin. De rejste til Rom for at finde arbejde, men sjældent var der noget ledigt. De ”solgte” derfor deres stemme til den højestebydende og de rige blev hurtigere rigere.
Gør rede for klientsystemet.
Hierarkisk system.
Patronen (Kejseren, de adelige) - yder, penge, mad, styrede riget.
Klienter patroner () -
Klienter () støtter patronen politisk
Slaveri.

Hvilken rolle spillede Cæsar?
Cæsar (God herrefører)= prøver at stoppe borgerkrigen ved at gøre sig til Diktator. Lykkedes ikke. Han blev myrdet. Hans adoptivsøn, Octavian, gennemførte hans plan 30 år senere og blev romerrigets første kejser under navnet Augustus. Cæsar ville ekspropriere dele af storfamiliernes gods for at genskabe levemulighederne for de fattige.

3. Hvad betød overgangen til kejserriget politisk og socialt? Hvordan skal billederne side 28 og 29 forklares i denne sammenhæng?

4. Hvilken betydning har de romerske retsregler (i samtiden og eftertiden)?

5. Beskriv kort udviklingen i Romerriget fra ekspansionens ophør (Trajan) til Diokletians reformer.
Ekspansionen betød at Romerriget kom til at mangle en vigtig ressource - nemlig jævnlig tilførsel af billig arbejdskraft (slaver). Kejseren tiltog mere magt for at få skatterne krævet ind. Folk flygtede fra de skatte-betalende folk byer og ud på landet. Og videre flygtede jordejerne. Magten tilfaldt dem, der kunne samle en hær og betale dens lønninger.
Diokletians reformer stabiliserede riget, men i samtiden blev han opfattet som en tyran.

6. Hvordan bringer kristendommen konflikt ind i kejseridens romerske samfund?
Fordi Kristne ikke anerkender Kejseren som Gud. Derfor forfølger Kejseren de kristne. Senere arbejder kejseren og kirken sammen. Kristendommen sætter det politiske system i gang.
Det var slaverne, de fattige osv. der troede på kristendommen.

7. Hvad gjorden Konstantin den Store? Og hvorfor? Hvilken betydning fik dette for kirken?
Sørgede for at ændre kristendommens status fra forfulgt mindretalsreligion til fuldt anerkendt rigskirke. Han var kejser i det romerske rige fra 306 til 337. Hans regeringsperiode var af afgørende betydning for udbredelsen af kristendommen. Kirken fik mere magt og blev mere betydelig. Han sørgede for at kirken fik konfiskeret gods tilbage. Etablerede den katolske kirke.
Religionsfrihed
Forfulgt minoritet => anerkendt statsreligion 8. Beskriv kort det vestromerske riges opløsning
Romerriget blev delt op i en østromersk del med hovedstad i Konstantinobel og en mere og mere svækket vestromersk del, som var udsat for angreb nordfra. Den vestromerske kejser blev afsat af indtrængende germanske stammer, og hele den vestlige del af det gamle rige opløste i småstater under germanske regenter.