Identitet er altså et resultat af, at individet indgår i sociale relationer fra den primære socialisering i familien til den tertiære socialisering på fx arbejdspladsen. Som figur 4.1 viste, er familien og arbejdspladsen selv påvirket af overordnede samfundsmæssige forhold som teknologisk udvikling, produktionsform, magtforhold og religion. Det samfund og den kultur, som vi er en del af, spiller altså også en afgørende rolle for identitetsdannelse. Derfor har unge i dag også andre vilkår for at udvikle deres identitet end vores bedste- og oldeforældres generation.
SKRIV NOTE
Identitet før og nu ID c410
Helt grundlæggende skal man som menneske i dag vælge sin identitet, hvor man i min mormors generation fik den udleveret. Man skal bestemme, hvad man vil være; hvem man vil leve sammen med; hvor og hvordan man skal leve og tusind andre ting, som det traditionelle menneske hverken kunne, skulle, måtte eller burde bestemme. Det betyder omvendt også, at man er underlagt et ret betydeligt krav om begrundelse. Hver gang man besvarer et af livets spørgsmål ved at gøre noget, er det berettigede modspørgsmål: "Hvorfor gør du ikke noget andet?". Det kan være irriterende, hvis det er andre mennesker, der i tide og utide kommer med dette modspørgsmål. Med det kan være direkte handicappende, hvis det er en selv.
Henrik Dahl: "Mindernes land", Gyldendal 2005
SKRIV NOTE
Identitet i dag afspejler ifølge Henrik Dahl en række valg, vi har truffet. De venner, værdier, uddannelse, image og livsstil, vi har valgt, er med til at forme os. At være individ i det senmoderne Danmark indebærer, at vi hele tiden vælger til og fra mellem en række muligheder. Vi er, hvad vi gør os til, og identiteten fremkommer og opretholdes netop gennem, hvad vi vælger til og fra. Henrik Dahl modstiller denne tilgang til identitet med tidligere tider, hvor det i langt højere grad blev forventet, at man ukritisk opfyldte andres forventninger til én. Kravet var dengang ikke, at man skulle skabe sig selv som noget unikt, men at man overtog og udfyldte de roller, som hørte til i det samfundslag og den tid man levede i, fx som den gode hustru.
Identitet i det traditionelle samfund SIDE·ID p145
SKRIV NOTE
Arbejdere på landet. danskebilleder.dk. Foto venligst stillet til rådighed af Leif Jørgensen
Det traditionelle samfund er typisk et landbrugssamfund. Langt størstedelen af befolkningen bor i landsbyer, hvor familierne er selvforsynende med de fleste dagligvarer. Landbrugsvarerne produceres i små brug, og der er en udstrakt grad af samarbejde omkring dyrkningen af jorden. Handel udgør derfor kun en lille del af økonomien, der kan karakteriseres som en naturalieøkonomi. Landsbyfællesskabet udgør rammen for alt samvær – det er her man finder sin ægtefælle og hjælper hinanden i tilfælde af sygdom og ulykke. Kun sjældent rejser landboerne mere end få kilometer fra deres hjemsogn. Livet leves altså hovedsageligt i familierne og i lokalsamfundet, også kaldet det civile samfund. Staten fylder ikke meget i det traditionelle samfund. Der er en meget lille offentlig sektor, og statens opgaver er først og fremmest at føre udenrigspolitik, at opretholde et militær til at forsvare landet og at sikre lov og orden.
SKRIV NOTE
Samfundets organisering ID c1043
Fra 1300-tallet frem til slutningen af 1700-tallet kan det danske samfund karakteriseres som et hierarkisk feudalsamfund. Feudal betyder "len" eller "lån" og henviser til, at bonden ikke ejer sin jord, men låner den fra herremanden til gengæld for modydelser. Bonden kan som modydelse fx tilbyde at stille sin arbejdskraft til rådighed eller give sine landbrugsprodukter til herremanden. Samfundet er inddelt i 4 stænder: adelige, gejstlige, borgere og bønder. Adelen – et andet ord for herremændene – og de gejstlige er de privilegerede stænder. De ejer sammen med kongen jorden og har ret til at opkræve skatter og afgifter. Herremændene har desuden monopol på militærmagten, idet de skal sikre landets forsvar. De gejstlige har til opgave at bede for de andre stænder. Borgerne – mest håndværkere og handelsfolk – holder til i de få og små byer. Håndværkerne er organiseret i laug, således at tømrerne fx er samlet i tømrerlauget. Der er ikke tale om frie markedsvilkår, da laugsvæsenet indebærer, at det kun er medlemmer af lauget, der må udføre tømrerarbejde. I bunden af hierarkiet findes tyende, tiggere, forældreløse, udstødte og fattige. Standssystemet begrunder man religiøst som en gudgiven ordning, der bedst mulig sikrer orden i samfundet.
SKRIV NOTE
Religionens rolle ID c1044
Religiøst kan Danmark som traditionelt samfund karakteriseres som et kristent enhedssamfund, hvor Gud og kirke udgør samfundets selvfølgelige fundament. Kirken er frem til reformationen (1536) en stærk økonomisk og politisk magtfaktor, som både står for uddannelse og omsorg for syge og fattige. Desuden er det kirken, der entydigt definerer, hvordan det gode menneske bør leve sit liv, og derved formulerer kirken samfundets moral. I det traditionelle samfund er kirken og de religiøse handlinger ikke primært et personligt anliggende, men i høj grad en måde at sikre samfundet mod djævlen og magiske kræfter, der udenfor kirken fx truer med sygdom og misvækst. Således er det ved Danske Lov (1685) pålagt, at et barn skal døbes inden otte dage efter fødslen, da det udøbte barn opfattes som en adgangsport for kaotiske, magiske kræfter, inklusive djævelen.
SKRIV NOTE
Menneskesyn ID c1045
Det enkelte mennesket bliver født ind i en bestemt slægt i en bestemt stand og får dermed tildelt en bestemt plads i samfundet, som fx bonde eller borger. Det traditionelle samfund er altså et meget statisk samfund med kun lille mobilitet mellem samfundslagene. Det betyder, at mulighederne for social opstigning er meget små. Man overtager og udfylder den identitet, man fødes til i kraft af sit køn og sin stand, man skaber den ikke selv. På den måde spiller traditioner en stor rolle i det traditionelle samfund. Man accepterer, i langt højere grad end i dag, samfundets indretning og det lod, man er blevet tildelt, herunder den rolle som man har I samfundet.
Identitet i det moderne samfund SIDE·ID p146
SKRIV NOTE
Arbejdere på fabrik. www.danskebilleder.dk, tilhører Frederiksberg Hovedbibliotek. Venligst stillet til rådighed af Frederiksberg Stadsarkiv.
Fra midten af 1800-tallet påbegynder man i Danmark – samtidig med andre europæiske lande – en ny form for produktion, nemlig industriel fremstilling af masseproducerede varer. Den nye produktionsform ændrer samfundet og får dermed afgørende betydning for identitetsdannelsen: Folk flytter til byerne (urbanisering) og får arbejde som individuelle lønmodtagere på fabrikkerne. Arbejdslivet foregår nu i det offentlige rum, og familielivet henvises til privatsfæren. Her er man kun sammen udenfor arbejdstiden, nemlig i fritiden som opstår som nyt begreb. Naturalieøkonomi afløses af markedsøkonomi, hvor de frie markedskræfter (udbud og efterspørgsel) både bestemmer produktion og pris på varer og ydelser. Handel i den enkelte stat og mellem stater bliver udbredt, og infrastrukturen udbygges sideløbende i form af bl.a. havne, skibsfart, jernbaner og vejnet. Hvor det civile samfund ensidigt dominerede i det traditionelle samfund, spiller markedet altså en meget større rolle i det moderne samfund, men også staten får gradvist mere indflydelse.
SKRIV NOTE
Samfundets organisering ID c1046
Staten var i 1600-tallets Danmark identisk med den enevældige konge, men i løbet af 1800-tallet udvikler Danmark sig som nationalstat, og med Grundloven den 5. juni 1849 grundlægges det politiske demokrati, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt adskilles, og menneskelige rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed stadfæstes.
I takt med at det moderne samfund udvikler sig, vokser statens og den offentlige sektors rolle, særlig med udviklingen af velfærdsstaten, hvor man fx gennem skatteopkrævning søger at udjævne økonomisk ulighed i samfundet. I velfærdsstaten varetager institutioner en lang række af de funktioner, der før blev varetaget af familien. Det er nu ikke længere familien men staten, der tager sig af børnepasning og pleje af syge og ældre.
Det moderne samfund er ikke et statisk stændersamfund, men et klassesamfund af kapitalejere, arbejdere og en middelklasse af selvstændige handelsmænd, håndværkere og embedsmænd. Med tiden overhaler middelklassen i størrelse arbejderklassen.
SKRIV NOTE
Religionens rolle ID c1047
Flytningen fra land til by og dermed opbruddet fra landsbyfællesskabet indebærer en aftraditionalisering. Det betyder også, at kirken gradvist får en mindre plads i den enkeltes liv. Udviklingen sker samtidig med, at den naturvidenskabelige tilgang til naturen og mennesket bliver en større og større udfordring for den kristne tolkning af tilværelsen. Charles Darwins banebrydende værk "Arternes oprindelse" (1859) ser naturens arter - og dermed også mennesket - som resultat af en evolutionsproces, hvor kampen for overlevelse har ladet de bedst egnede arter formere og udvikle sig. Der er ingen guddommelig plan eller forsyn bag naturen. Mennesket er derfor ikke skabt i Guds billede, men er blot et produkt af overlevelseskampen. Den naturvidenskabelige tilgang til virkeligheden bygger på, at kun fænomener, der kan bevises empirisk, er virkelige. Det religiøse univers bliver dermed reduceret til en menneskeskabt illusion. Præcis denne tilgang til religion har de radikale religionskritikere, der præger slutningen af 1800-tallet: Karl Marx, Friedrich Nietzsche og Sigmund Freud. De mener, at Gud er en menneskeskabt forestilling. Den kristne moral og troen på et liv efter døden er hæmmende for menneskets evne til at tage livet i sine egne hænder og kæmpe for et værdigt liv uden religiøs undertrykkelse. Det moderne samfund har derfor ikke Gud i centrum, men menneskets udvikling og selvstændiggørelse. Samfundet er ikke længere deocentrisk, men antropocentrisk. Denne proces, hvor kirken gradvist mister økonomisk, politisk, juridisk og til sidst moralsk indflydelse, kaldes sekularisering . De områder, der i det traditionelle samfund var domineret af kirken (fx uddannelse, videnskab, kunst, social- og sundhedsvæsen og moral) frigøres gradvist fra kirken og selvstændiggøres eller underlægges statens dominans. Verden er blevet affortryllet. Tendensen er, at religion og videnskab udelukker hinanden.
SKRIV NOTE
Menneskesyn ID c1048
Det moderne samfund er i en vis forstand udtryk for en frisættelse af mennesket. Det er ikke længere slægt, landsbyfællesskab, stand eller religion, der sætter rammerne, men individets egen opgave at etablere rammerne for sin tilværelse og fylde dem ud.
I det moderne samfund er der en langt højere grad af social mobilitet, idet det enkelte individ principielt har mulighed for at arbejde sig op i systemet. Det moderne samfunds grundideologi er liberalismens "enhver er sin egen lykkes smed". Det udtrykker visionen om, at det enkelte individ i kraft af sin egen stræben selv skaber sin identitet..
Identitet i det senmoderne samfund SIDE·ID p147
SKRIV NOTE
Arbejdere på kontor.
Marcin Balcerzak, iStock Photo
Fra 1970’erne og frem bliver det moderne industrisamfund gradvist erstattet af det senmoderne service- og videnssamfund. Her dominerer jobs indenfor handel, sundhed, uddannelse, forskning og administration over arbejde inden for industri og landbrug. Middelklassen bliver den mest dominerende klasse, og klassesamfundet er under opløsning. Karakteristisk for det senmoderne samfund er både den hastighed, som de samfundsmæssige forandringer foregår med, og at udviklingen går i så mange forskellige retninger, at ingen har det fulde overblik. Vi bevæger os mod et globalt samfund, hvor vi uafhængig af geografiske afstande kommunikerer frit, hvor informationsstrømmene flyder, og hvor medierne i stadig højere grad sætter dagsordenen. Samtidig bevidstgøres vi om, at vi ikke kan tale om verden i ental, men at verden og værdier opfattes meget forskelligt afhængig af, hvor man befinder sig. Muhammed-tegningerne opfattes fx forskelligt i Danmark og i Pakistan. Det senmoderne samfund har derfor intet fælles centrum, hvorfor det også omtales som det polycentriske samfund.
SKRIV NOTE
0-5-årige, der bliver passet i institution. ID c421 Procent | 1997 | 2010 | 0-2 årige, der er i institution | 51,2 | 66,6 | 3-5 årige, der er i institution | 87,6 | 97,4 |
Tabel 4.1
Danmarks Statistik.
SKRIV NOTE
Samfundets organisering ID c418
Den engelske sociolog Anthony Giddens fremhæver to karakteristika ved det senmoderne samfund: Adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer.
Adskillelse af tid og rum hentyder til, at vi i kraft af senmoderne informations- og kommunikationsmidler på et splitsekund kan bevæge os rundt i hele verden. Vi kan følge OL i Kina på CNN, tale i telefon med onkel i USA og bestille et hotelværelse i Tokyo via internettet. Afstande i rum, som tidligere var enorme målt i vandring til fods eller hesteridt, og som senere blev overkommelige med tog, bil og fly, er nu i en vis forstand helt overvundet. Med mobiltelefon og bærbar computer løsrives arbejdet fra arbejdspladsen og kan tages med overalt. Industrisamfundets skelnen mellem arbejdsliv og fritidsliv er dermed brudt op. I det senmoderne samfund er vi altså i en lang række sammenhænge ikke bundet til stedet.
Udlejring af sociale relationer dækker over, at sociale forhold som fx opdragelse og børnepasning ikke længere primært foregår som en integreret del af hverdagen i familien, men overtages af uddannede pædagoger i børnehaven, altså professionelle eksperter. Kvindernes udearbejde, som i det senmoderne samfund er på højde med mændenes, er en årsag til udlejring af de sociale relationer.
SKRIV NOTE
Religionens rolle ID c1049
Fortalerne for det moderne samfund så sekularisering og ateisme som et ideal. Man søgte med andre ord at fjerne religionens indflydelse på samfund og individ. I det senmoderne samfund accepteres religiøsitet i højere grad som en valgmulighed for menneskets måde at designe sin identitet på. I det moderne samfund blev religion og videnskab typisk set som udelukkende hinanden. Tendensen i det senmoderne samfund er, at de to tilgange til tilværelsen uproblematisk kan kombineres. Bevægelsen bag den alternative naturvidenskabelige teori "intelligent design" forsøger fx at kombinere Darwins udviklingslære med troen på, at en eller anden form for intelligens står bag universets udvikling.
SKRIV NOTE
Menneskesyn ID c1050
Anthony Giddens mener også, at refleksivitet er et udbredt træk ved senmoderniteten. Refleksiviteten er en følge af, at alt i det senmoderne samfund er til diskussion; intet er absolut, selvfølgeligt og helt entydigt. Alt er tilfældigt og relativt i den forstand, at det kunne have været anderledes: Man kunne læse et andet hovedværk i danskundervisningen, man kunne vælge en anden skole, en anden uddannelse, et andet arbejde, en anden kæreste, et andet politisk parti og en anden religion. Når livet anskues som en række muligheder, der hele tiden er i spil, er det nødvendigt, at man træffer et valg, og at man bagefter kan begrunde overfor andre og sig selv, hvorfor man gjorde, som man gjorde. Friheden til at skabe sin egen identitet uafhængig af traditioner fører, ifølge Giddens, nogle reaktioner med sig. Man forsøger fx at slippe for selvbestemmelsen. Man gør sig derfor afhængig af noget udenfor én selv eller i én selv. Giddens taler ikke kun om afhængighed af fx alkohol og stoffer, men også af arbejde, fysisk træning, mad, sex, spil og kærlighed. Før var der faste normer og traditioner, der fx afgjorde at man spiste bestemt mad til bestemte måltider til bestemte klokkeslæt. Når denne regulering udefra er væk, kan individet ikke altid håndtere friheden og selv skabe grænser for hvornår, hvor meget, hvor ofte og hvor længe. På den måde er man blevet afhængig af fx mad eller sport. Fundamentalisme fremhæves som en anden vigtig reaktion imod globalisering og traditionsopløsning. Fundamentalister insisterer på, at der kun er én absolut sandhed, hvad enten denne sandhed er religiøs, politisk eller national. De afviser tvivl og usikkerhed og forsøger altså at undvige det polycentriske og refleksive i det senmoderne samfund ved at gøre verden mere enkel og overskuelig.
