Eventyr
Eventyrgenren kan deles op i to hovedgrupper, folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyret er det anonyme oprindeligt mundtligt fortalte eventyr. Kunsteventyret er en forfatters skriftlige eventyr.
Folkeeventyret inddeles ofte i to store grupper, kaldt for trylleeventyr og skæmteeventyr. Der udover er der andre mindre grupper som knyttes til genren. Samme inddeling kan også bruges overfor kunsteventyret.
H.C. Andersen er den mest kendte af alle forfattere inden for emnet kunsteventyr. Kunsteventyr er som regel opstået i forfatterens egen fantasi, ofte inspireret af folkeeventyrene og forfatterens eget liv. Forskellen på folkeeventyr og kunsteventyr er, at kunsteventyret er ofte en meget mere levende fortælling i forhold til folkeeventyret. Sproget er forståligt, og der er detaljer. Der udover er der beskrivelser af personerne og beskrivelser af stederne i historien.
Hvis nu vi tager udgangspunkt i ”Slangen og den lille Pige”, af Svend Grundtvig. Eventyret handler om en lille pige, der skal bringe mad til sin far. I historien møder hun en gruelig stor slange, der tager pigen med til slottet. Om aften prøver slangen så, at kysse pigen og da det lykkes ham, forvandler slangen sig til den dejligste prins. Prinsen og pigen holdt bryllup sammen med hele deres familie på slottet, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende.
Eventyr ”Slangen og den lille Pige” har 2 temaer. Disse to temaer er kærlighed og forbandelse. Overordnet er det sjovt, at læse eventyr, for børn og unge, men også voksne. Selvom det er noget der er opdigtet af forfatteren, ud fra deres egen fantasi. Moralen er der, og jeg som voksen person synes, at når man læser eventyr kommer man tilbage til sin barndom igen. Små børn ved ikke hvad virkeligheden indeholder, og for engangsskyld kan de få lov til, at nyde fantasi verden. Hvor alt er tilladt. Hvor dyrene kan tale menneskes sprog. Børn er børn, hvorfor skal de leve livet som et voksent menneske? Det jeg mener, er at alt kommer med tiden. Børn bliver ikke ved med, at være børn for evigt. En dag kommer de i vores alder, og så skal de til at lærer deres børn, det vi lærer dem nu.
Men samtidigt skal man huske på, at det kan være dårligt for børn, at få for meget af eventyrverden. Det er særdeles svært for nogle børn, at komme væk fra eventyrverden til sidst. For der er ting der ikke passer i den virkelige verden, så som dyr der kan tale og et kys der kan befri en prins/prinsesse fra forbandelsen.
Men hvis nu man ser bort fra dette, så handler hver enkelt eventyrhistorie om kærligheden og ondskab. Hvor der bliver fremvist forskellige former for kærlighed og ondskab. Desuden er det muligt, at børn ikke får den store viden inden fra eventyrhistorier. Men de får et kendskab til, at være ærlige, elske og blive elsket. Desuden får de at vide, at det onde findes, men det gode er det man skal holde sig til. På trods af dette vil jeg som voksen mene, at de fleste forældre læser eventyrhistorier op for deres børn. Men dette har ikke ens betydende med, at man ikke taler om hver enkelt handling der kommer frem i historien. Der udover forklarer de deres børn, at disse historier er opdigtet af en forfatter, og at dette ikke er virkeligheden.
H.C. Andersen (1805-1875) er den mest kendte forfatter inden for eventyrverden. H.C. Andersen har skrevet tusindevis af eventyr, for eksempel har han skrevet ”Den grimme Ælling”, og ”Den lille Havfrue” og ”Springfyrene”.
Hvis nu vi tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr ”Springfyrene”. Dette eventyr handler om tre springfyre, ved navn Loppen, Græshoppen og Springgaasen. Udover dem er der en konge og en prinsesse. Eventyret handler om hvem af de tre springfyre der kan hoppe højst. Hvor kongen har lovet vinderen sin datter.
Loppen var den første der hoppede og han hoppede så højt, at ingen kunne se ham. Græshoppen var den næste, og hoppede halvt så højt som Loppen. Men Græshoppen sprang kongen lige i ansigtet. Til at starte med stod Springgaasen stille, men da han endeligt sprang, så sprang han skævt hen i skødet på prinsessen. Hvor kongen så gav prinsessen til Springgaasen og sagde til hele befolkningen, at springet til prinsessen er det højeste spring. Loppen husker kongen og de andre på, at det var ham der hoppede højest. Men han forlader stedet, og tager til krigstjeneste, hvor han blev slået ihjel. Græshoppen satte sig i en grøft, og gentog ”krop skal der til”.
Temaet i dette eventyr er, at lave det højeste spring og vinde prinsessen. Jeg vil nu ikke sige, at nogen af disse tre springfyre er forelsket i prinsessen, da det ikke handler om prinsessen til, at starte med. I starten vil disse springfyre fremvise hvem af dem der kan hoppe højest, og derfor invitere de hele verden til, at se på deres spring. Og det er først der kongen siger, at den der laver det højeste spring får prinsessen. Hvorefter Loppen og Græshoppen bliver interesseret i prinsessen, og ligefrem laver det højeste spring. Men Springgaasen som der ikke ligefrem tror, at han kan lave det højeste spring. Han får prinsessen alligevel, fordi han ikke bliver ivrig. ”Springfyre” giver en rigtig god eksempel på, at man ikke skal være grådig. Det kan godt være i mange tilfælde, at man vinder løbet men, at man ikke får præmien. Nogle gange handler det ikke om, at være den forreste i væddemålet, men om at fremvise hvor toldmodig man er selvom man taber. Men alligevel vinder alt, eksempel i ”Springfyre” eventyr vinder Springgaasen prinsessen.