Helle Helle: Fasaner (Rester, 1996)
| |Det ringer på, og nede foran døren står en mand, der præsenterer sig som Richard. Hans tøj er vådt, det har regnet i flere timer, en |
| |opblødt avis ligger på trappestenen. |
| |Han undskylder, at han trænger sig på, men han har engang boet til leje i dette hus, på førstesalen, om jeg bor der nu? Jeg siger, at |
| |det gør jeg. Han undskylder igen, han har ikke været i bydelen i flere år, og nu kom han så tilfældigt forbi; han skulle hente nogle |
|5 |fasaner hos en mand, der havde annonceret i avisen. Og så standsede han foran huset her på hjemvejen, siger han, fordi han glemte et |
| |par genstande nede i kælderen, dengang han flyttede. Et billede, og muligvis en lille kommode. |
| |Jeg siger, at jeg venter gæster her om et øjeblik. Han stikker hovedet lidt ind i opgangen og siger, at han nok mente, der lugtede af |
| |gullasch. Jeg siger, at det er en italiensk gryderet med soltørrede tomater. Han forstår ikke. hvad jeg siger og beder mig om at |
| |gentage. Jeg siger, at det kan være lige meget. |
|10 |Manden spørger, om det stadig er et VVS-flrma, der holder til i stue-etagen. Det er det. Han griner og spørger om flere ting. Om der |
| |stadig er en vakkelvorn brusekabine nede under trappen. Om døren stadig står og klaprer hver nat, om kælderen stadig flyder med |
| |malerbøtter og en gammel jukebox. Jeg siger, at det her hus vist altid har været lidt i uorden. Men at huslejen stadig er billig, og |
| |her er også rart om sommeren, når vinduerne kan stå åbne, og det er varmt udenfor. |
| |Jeg lukker ham ind i opgangen, han insisterer på at tage sine støvler af. Ellers skal du bare vaske gulvet i morgen, siger han. Og nu |
|15 |skal han nok skynde sig at hente tingene nede i kælderen, så jeg kan komme videre med min gullasch. Han er næsten sikker på, at den |
| |lille kommode står i det bageste kælderrum. Jeg behøver slet ikke at hjælpe ham med at lede, det varer kun et øjeblik. |
| | |
| |Han går derned på strømpefødder, jeg går op i lejligheden og rører i gryderetten. Jeg tager fløden ud af køleskabet, hælder lidt i |
| |gryden, sætter fløden tilbage igen. Så kan jeg høre, at han bakser med kommoden, bærer den op ad kældertrappen og stiller den på |
|20 |gulvet i opgangen. Han råber op til mig, om han lige må forstyrre en gang til, jeg har vel ikke en lommelygte, han kan låne? For han |
| |kan ikke finde billedet, men det står helt sikkert på gulvet inde i mørket, han tænkte nok, at der stadig ikke var lys derinde. Jeg |
| |råber ned til ham at jo, selvfølgelig. |
| | |
| |Jeg ejer ikke en lommelygte. Af en eller anden grund går jeg alligevel rundt og leder, skramler med skufferne, så han kan høre mig. |
|25 |Jeg ender med at tage et stearinlys og en æske tændstikker og gå ned til ham. |
| |Det er virkelig alt for farligt, siger han. Ingen bør gå rundt i den kælder med levende lys, tænk på alle malerbøtterne, det er en ren|
| |brandfælde. Men måske, hvis jeg går med ned i kælderen og holder lyset for ham og kun koncentrerer mig om det, så skal han nok lede. |
| |Hvis jeg altså lige har tid. |
| |Heldigvis kommer jeg i tanke om cykellygterne, jeg løber op og finder dem i min frakkelomme, løber ned til ham igen. Han sætter den |
| |ene lygte fast i sin rullekrave, den anden holder han i hånden. Han går ned i kælderen igen, jeg sætter mig på den lille kommode, han |
| |har stillet fra sig. |
| | |
| |Jeg kan høre, at han leder dernede, uden at finde billedet. Han råber op til mig, om det er min gode lænestol, der står midt på |
|5 |gulvet. Jeg råber til ham, at den tilhører VVS-firmaet. Han kan ikke forstå, at de lader sådan en god lænestol stå dernede og blive |
| |glemt. Så spørger han, om han lige må låne mit toilet, nu hvor han alligevel er i kælderen. Selvfølgelig, råber jeg og begynder at |
| |nynne. |
| | |
| |Han kommer op fra kælderen og spørger, om han må være så fræk at benytte min håndvask oppe i lejligheden, han vil gerne have vasket |
|10 |sine hænder efter toiletbesøget, sådan har han det bare. Jeg lader ham gå foran mig op ad trappen. |
| |I køkkenet vasker han hænderne grundigt og tørrer dem i sine bukser, de er alligevel helt gennemblødte, siger han og løfter grydelåget|
| |ned til den italienske ret. Jeg spørger, om han vil have et glas vand, før mine gæster kommer. Det vil han meget gerne. |
| | |
| |Han går ind i stuen. Han taler om, at det er utroligt, så meget møbler kan forandre en stue. Dér i hjørnet stod hans tv, men |
|15 |spisebordet havde han samme sted som nu. Han kan genkende en knast i bjælken over sofaen, spørger, om det stadig trækker så meget, at |
| |man kan slukke et stearinlys foran vinduet. Jeg siger, at det ved jeg virkelig ikke. Han spørger, om han ikke nok må vise mig det og |
| |beder mig hente stearinlyset og tændstikkerne fra før. Han tænder lyset, holder det foran vinduet, flammen blæser ud, han nikker. |
| | |
| |Han drikker sit vand i små slurke. Det var alligevel ærgerligt med billedet, siger han. Det var en ungdomsgave fra hans bror. Det |
|20 |forestillede en solsikke med rødder i havet, han fik det, da han fyldte 21. I dag er han 41 og hvor gammel er jeg? 32, siger jeg. Det |
| |er ikke helt sandt. |
| | |
| |Imens han sidder og genkender udsigten, går jeg ind i soveværelset. Jeg løfter hurtigt billedet ned fra væggen og skubber det ind |
| |under sengen. Så kommer han efter mig. Han siger, at hans seng stod det samme sted, men der er selvfølgelig heller ikke så mange andre|
|25 |muligheder. Han spørger, hvor jeg har købt mit klædeskab. Jeg har købt det i et stormagasin. Han spørger, om han må kigge ind i det, |
| |og jeg siger, at det må han ikke. Han undskylder sin nysgerrighed, forklarer, at han bare er på udkig efter et klædeskab selv, og det |
| |skal have mindst to hylder til sko. Jeg siger, at man vel selv kan bestemme, om man vil sætte sko på hylderne. Han siger, at det kan |
| |man faktisk ikke. Visse hylder er specielt indrettet til sko, det er noget med belægningen og afstanden til de øvrige hylder; jeg |
| |siger, at så blev jeg så meget klogere. |
|30 | |
| |Han spørger, om han skal hjælpe mig med at dække bord. Nej, siger jeg, det er en tradition, at mine gæster gør det selv. Han siger, at|
| |det må være nogle beskedne gæster, jeg holder mig. Om han ikke skal folde servietter eller lægge knive og gafler parat? Nej, siger |
| |jeg. |
| | |
| |Han sidder i vindueskarmen og ærgrer sig over billedet. Hans bror havde købt det på en rejse til Berlin og tabt det, da han steg af |
| |toget. Derfor måtte broderen bekoste en ny ramme hos glarmesteren, før han forærede det til Richard på hans 21-års fødselsdag. På den |
| |måde havde billedet sin egen historie, og så forestillede det som sagt en solsikke med rødderne i havet og en hel masse små fisk, der |
|5 |nærmest blev kvalt i rodnettet. |
| | |
| |Han spørger, om der stadig ligger en ekstranøgle til VVS-firmaet under blomsterkummen nede i gården. For det kan jo være, at nogle fra|
| |firmaet har fundet billedet i kælderen og hængt det inde på kontoret, sekretæren måske, hun kunne godt finde på det. Og så kunne han |
| |jo lige hente nøglen og låse sig ind, bare for at se efter. |
|10 |Så går jeg ind i soveværelset og trækker billedet ud under sengen. Jeg giver det til ham og siger, at det var beskrivelsen af de |
| |kvalte fisk, der fik mig til at huske. At jeg selv fandt billedet nede i mørket, umiddelbart efter, jeg var flyttet ind, og at jeg tog|
| |det med op i lejligheden, fordi jeg manglede noget at hænge på væggen. Men at det havde ligget under min seng siden: at jeg sådan set |
| |havde glemt det. |
| |Han bliver glad, han holder billedet frem for sig. Han spørger, om jeg nu ikke tror, at jeg kommer til at savne det? For mine vægge er|
|15 |faktisk lidt tomme. Jeg siger, at jeg ikke kan savne noget, der bare har ligget under min seng. |
| | |
| |Så har han jo egentlig ikke mere at gøre her, siger han. Kommoden har han også fået, den skal bare lige vaskes af, så er den klar til |
| |brug. Billedet vil han hænge over kommoden, som skal stå ved siden af det klædeskab, han bliver nødt til at købe. Alle hans sko står |
| |hulter til bulter, han har virkelig brug for et sted at sætte dem. |
|20 | |
| |Han spørger, om han må give mig en fasan som tak for min venlighed. Han har lige købt femten af en jæger, han vil gerne forære mig en |
| |enkelt, den er blevet skudt i weekenden, skal bare hænge fra hovedet nogle dage og plukkes. Og ned i en gryde. |
| |Jeg siger nej tak. det kan jeg ikke tage imod, og iøvrigt ved jeg slet ikke, hvor jeg skulle gøre af den. Han foreslår, at jeg hænger |
| |den uden for køkkenvinduet, det ville han gøre. Jeg siger nej tak, jeg ved heller ikke, hvordan den skal plukkes. Om han skal forklare|
|25 |mig det? Jeg siger nej og går hen mod døren. Det var da ærgerligt, siger han og følger efter mig ned ad trappen. |
| |Han tager sine støvler på og trykker min hånd, før han løfter kommoden op og bærer den ud i regnen med billedet liggende i en skuffe. |
| | |
| |Jeg står i køkkenet og rører i min gryderet. Det varer lidt. så kan jeg høre, at han kører væk i sin bil. Jeg øser mad op, går ind i |
| |stuen, tænder for fjernsynet. Jeg sætter mig i sofaen og spiser. Jeg tager fjernbetjeningen, skruer ned for lyden. Der er helt stille,|
|30 |bortset fra regnen. |
| | |
| |Lyset er stadig tændt i opgangen. Jeg går ned ad trappen og tager i yderdøren, sikrer mig, at den er låst. Lidt efter kigger jeg ud. |
| |Alting er mørkt; der er ikke en bil på vejen. På trappetrinet ligger en fasan, dyngvåd. Som om den er druknet efter sin død. Dens fjer|
| |er brune og grønne. |
| | |
| |Samleren, 1997 |
| | |
|5 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|10 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|15 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|20 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|25 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|30 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|5 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|10 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|15 | |
| | |
| | |
| | |
| | |
|20 | |
| | |
| | |
| | |
| | | 