Lignelsen om de betroede talenter, og den er nem at forstå, - ligesom alle Jesu andre lignelser - hvis bare vi husker at det er en lignelse, altså billedtale, og hvis vi lader vores indlevelsesevne være levende.
Den betyder selvfølgelig, at vi har fået vores liv betroet, og at vi har fået det betroet for aktivt og frimodigt at udfolde det – og ikke ængsteligt og nærigt at grave det ned.
Der er selvfølgelig ikke tale om investeringsrådgivning. Jesus og hans disciple var lige så fattige og ejendomsløse som de mange, der flokkedes omkring dem. Og en talent var ikke småpenge, men i sig selv en kæmpeformue, og fem talenter var et svimlende beløb.
Som et svimlende beløb er vores liv blevet os betroet. Det går os ilde, hvis vi ikke bruger det.
Hvis vi ikke opfatter lignelser som lignelser, altså billedtale, men som bogstavelig tale, så vil misforståelserne myldre ind.
Når der i vores lignelse står, at ”enhver som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”, - så er der selvfølgelig ikke tale om et politisk program til gavn for de rige. Var der nogen, Jesus var på kollisionskurs med, var det landets mægtige og rige.
Hvis man kommer til politiske demonstrationer, så hører man det ellers tit:
”Vi vil som Robin Hood: tage fra de rige og give til de fattige. Vi vil ikke som Matthæus, der vil give til dem der allerede har i overflod. Vi vil en omvendt Matthæus!”
Jeg tror jeg har hørt og læst sådan noget lignende mindst 20 gange, og det er lige sørgeligt hver gang.
Stakkels Matthæus og stakkels Jesus. Når det nu var noget helt, helt andet, de mente – nemlig, at jo mere man bruger sit betroede liv, jo større bliver det. Og jo mindre man bruger det, jo mere skrumper det ind.
Men værst er det, når nogle uden sans for lignelsernes billedtale læser historiens slutning om den uduelige tjener, der bliver kastet ud i mørket, hvor der er gråd og tænders skæren – og så opfatter det stift og bogstaveligt, som skulle det være en beskrivelse af et pinested, et helvede.
Det er – selvfølgelig – igen billedtale, en billedtale, som ikke er svær at forstå: at den som graver sit talent ned, som ængsteligt reserverer sig over for livets betroede gave, hans liv snøres uhjælpeligt sammen, fryser til is og ender i stilstand og forpinthed. Mens den der lader sit liv bruge, ”går ind til sin herres glæde”.
Det er som overalt i Jesu forkyndelse: Der er tale om indbydelser, vækkelse. Forspild ikke dit liv! - Der trues ikke, slet ikke med et helvede. Der trues ikke. Jesus’ ord er – altid – ord til vækkelse, til indbydelse, en opfordring. Omvendelse. Vend om. I er på gal kurs. I forspilder jeres liv! Vend om, vågn op!
Træd ud i livet! Del det med andre!
v14 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; v15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. v16 Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. v17 Ligeledes tjente han med de to talenter to til. v18 Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. v19 Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. v20 Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. v21 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! v22 Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. v23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! v24 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, v25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. v26 Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. v27 Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. v28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. v29 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v30 Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
