Demokrati og legitimitet
FÆLLESDEL
1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske udvikling i den viste periode? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen.
Først vil jeg starte med en beregning med indekstal af tabel 1, fint og herefter vil jeg tydeliggøre udviklingen som foregår i den givne periode, hvor jeg heraf giver en forklaring af mine resultater.
Indekstaltabel:
| | | | | | 2008 | | 2009 | | | 1. kvartal | 3. kvartal | 1. kvartal | 2. kvartal | Danmark mio. kr. | 100 | 99,5 | 96,4 | 93,9 | NAFTA mio. US$ | 100 | 99,7 | 96,3 | 96,0 | EU27 mio. US$ | 100 | 99,4 | 95,2 | 94,9 |

Det kan tydeligt ses at den globale økonomi har udviklet sig i en mere negativ retning. Gennem hele denne periode er der altså et fald i BNP. Dette kan heller ikke ophæves af inflationen, da der er tale om faste priser. Det er især et fald i BNP på 3. Kvartal i 2008 til 1. Kvartal i 2009. Det er også nogenlunde på det tidspunkt man mener at den internationale finanskrise er sat i gang. Ved hjælp af indekstal tabellen kan der tydeligt også ses på indirekte vis, hvordan den globale økonomi hænger sammen. For eksempel, så er den boligkrise som USA fik sat i gang for noget tid siden, spredt sig og har på denne måde fået igangsat den nuværende globale finanskrise. På en handelsmæssig og valutamæssig plan bliver euroen påvirket af dollaren. Og da den danske krone er bundet op på euroen (ifølge den danske fastkurspolitik), vil euroen dermed også påvirke den danske krone. På en måde har USA altså trukket de andre lande på den internationale plan ned i deres grøft af krise. Nej! Den økonomiske krise spreder sig af andre årsager og opstår i europa fordi vi også her har levet over evne så at sige. Desværre er det noget som man også kan forbinde med eksempelvis landets forbrug af olie. Globalisering af verdensøkonomier og internationalisering af eksempelvis pengenes frie bevægelighed har medført til denne afhængighed af andre lande såsom USA. Dette ligger alt sammen under begrebet kendt som den økonomiske interdependensteori. Hvis man nu kigger på indekstal tabellen endnu en gang kan man se at NAFTA og EU27 fik styr på noget af deres gennemsnitlige fald af den økonomiske udvikling, hvorimod at Danmark stadig ”lider” under for dette og fortsæt har et lidt for kraftigt gennemsnitligt fald fra 1. til 2. kvartal i 2009.
Generelt ganske flot
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Første hypotese: Mediedækningen i Danmark af et valg har stor betydning for vælgerne og giver en stor indflydelse på valgdeltagelsen.

Valgdeltagelsen i Danmark er altid højest ved folketingsvalgene. Grunden til dette er at medierne i hele Danmark viser størst opmærksomhed til folketingsvalgene. Europaparlamentsvalgene er til gengæld dem som får lavest opmærksomhed fra mediernes side og derfor er der ikke mange vælgere som faktisk har en form for interesse til det valg, og vil derfor heller ikke være villig til at deltage, da de ikke har en idé om, hvad europaparlamentsvalgene omhandler. Den manglende viden som vælgerne burde have til europaparlamentsvalgene har de ikke og derfor fratager vælgerne altså lysten til at stemme. På den måde kan man jo sige at det er medierne, som har fået pålagt alt ansvaret for at sprede disse vigtige informationer ud. Med hensyn til kommunalvalg skal man bemærke, at især de lokale medier har stort fokus på disse valg, selvom de nationale medier måske holder sig lidt tilbage og kun dækker de generelle tendenser i den kommunale valgkamp.
Anden hypotese: Vælgerne prioriterer de valg, hvor deres stemme kan få mest indflydelse.
Den generelle opfattelse i Danmark af EU-systemets beslutningsproces er, at Danmark har meget lidt at sige. Dette kan ses i bilag B1, figur 3, hvor kun 53 % af danskerne føler, at deres lands stemme tæller i EU. Det kan også bemærkes, at de 53 % ligger meget tæt på de 52,6 %, som er den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg. Derfor er det ikke så vigtigt for de danske vælgere at bestemme, hvem der kommer til at sidde i Europaparlamentet. Dette ligger op af den første hypotese. Her gælder det endnu en gang den manglende viden til EU, at man nu igen tænker at europaparlamentsvalgene er spild af deres tid, da det alligevel kun er de store europæiske stater, som i sidste ende kan blive hørt. I Kommunalvalg er vælgerne bevidste om at den politik som føres i kommunerne ligger under for folketingets rammelovgivning. Derfor ville det være bedre for vælgerne at de mødte talstærkt op til folketingsvalgene, da det vil være til mere gavn for dem.
Godt du er konkret med omtale af stemmeprocenter
Tredje hypotese: Den danske EU-skepsis påvirker valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene.
Man hører ofte at danskerne er lidt af en EU-positiv befolkning, men det betyder ikke at Danmark fortsat stadig holder fast i sine tre forbehold. På denne måde står de også uden for nogle af de vigtige områder i EU. Valgdeltagelsen er derfor større på nationalt plan. Dog bliver der jo også truffet en hel del beslutninger i folketinget, som direkte føres videre til EU, hvor der igennem dem bliver truffet beslutninger.
Fint
1c. Opstil en model, der indeholder de faktorer, der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der maksimalt indgå fem faktorer. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.

I denne ovenstående model er der blevet valgt fem faktorer som er med til at påvirke den enkelte vælger ved et folketingsvalg. Vælgeren kan påvirkes på både en direkte og indirekte form, når de skal til at sætte sin stemme ved valget. Der er tre faktorer som spiller en lidt større rolle end de to andre. Det er social baggrund, medierne og de personlige mærkesager. Der bliver ikke tillagt en nær så stor indflydelse på indkomst og erhvervsgruppe. Hvordan ved du det? Jeg vil tro at netop indkomst og fordelingspolitik spillede en afgørende rolle…. Dette skyldes, at den vedkommende som har tænkt sig at stemme går mere inden for vigtigheden i at meninger og holdninger opstår inden for det sociale. Derfor er erhverv taget i betragtning af at være en overbetegnelse for vælgernes arbejde og de sociale sammenhænge, og er derfor mere set i betragtning for at ligge ”under” de tre faktorer. Indkomst ligger også ”under” disse tre faktorer da værdipolitik i de seneste år har fået en større betydning end den traditionelle fordelingspolitk. Mediefaktoren er taget med pga. de betragtninger, der er blevet gjort i den tidligere opgave (1b). De personlige mærkesager er mere til de vælgere som ikke ligefrem har tid nok til at sætte sig ind i partiprogrammet eller ikke har engagement nok, og derfor bare hurtigt har set de enkelte sager i medierne og derefter træffer sin beslutning på baggrund af det.
DELOPGAVE B: EU OG DANSKERNE
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 kan udledes om danskernes syn på EU.
I denne tekst bliver der sat fokus på tilliden, som også jeg og vil gå i dybden med i den næste delopgave. både figur 2 og 4 beskæftiger sig med tilliden til EU i. Det kan ses på figur 2 at danskerne har mere tillid til det nationale retssystem. Der er 80% som er tillidsfulde inden for dette. De har også med 75 % tillid til det nationale parlament. Dette kan sættes i perspektiv til lignende internationale institutioner, hvor Danmark ligger noget lavere. Selvom Danmark ligger højt på nationalt plan, så har Danmark end langt mere større tillid til internationale organisationer end gennemsnittet af de resterende befolkninger i EU27. Dette er med 13 % mere end EU27- borgerne, og dette ses igennem hele figuren. Danskerne har endda næsten ligeså stor tillid til FN og til NATO, som de har til folketinget i Danmark. Hvis man kigger på det overordnet og procentvis er det altså tydeligt at danskerne er internationalt orienterede og har hermed også tillid til de processer, som foregår udenfor landets grænser.
Figur 4 viser, at der er stor tillid til EU især blandt de unge / yngre befolkningsgrupper, og blandt de bedst uddannede. Dette kunne forklares med at folk har mere tillid til de institutioner, som folket kender. Folk med en længerevarende uddannelse, har også stor tillid til EU. Dette kunne skyldes, at man har mere kendskab til f.eks. EU’s beslutningsproces. godt Denne beslutningsproces kan nemlig fremstilles af medierne på en anden form end det den egentlig er. Sammenhængen mellem alder og tillid kunne forholdsvist være pga. det samfund, som de er vokset op med. Den nyere generation er vokset op i et fungerende internationalt samfund, hvor folk ikke er nær så EU-skeptiske end det man plejede at være tidligere. Det kommer altså meget an på, hvordan man er vokset op med EU. Måske har man beskæftiget sig mere med at stille spørgsmålstegn til EU og integration til dette. Eller at man vokser op med et EU, hvor man rent faktisk diskuterer integrationen til EU og går i dybden med det.
Inden for figur 1 kan der ses endnu engang, at danskerne er EU-positive. Danmark ligger endda over EU25’s gennemsnit.
Hvis man nu vender tilbage til figur 2, kan der dog også ses at tilliden til de andre internationale organisationer, som NATO og FN, er lavere end den tillid som danskerne har til EU. I figur 3 ses endda at det kun er 49% af danskerne, som mener at deres stemmer indenfor EU-sammenhænge tæller. Her ligger danskerne tættere på EU27 end hvis man kan på de andre figurer. 90 % af danskerne mener endda, at deres stemme tæller indenfor dansk sammenhæng. Hvis man så derefter tager et kig på tabel 1, så kan man se at størstedelen af partiernes vælgere ønsker at de enkelte lande skal bevare deres fulde suverænitet i forhold til EU-samarbejdet. Dette gælder ud fra samtlige partier i det danske folketing. Dette betyder altså ikke fuldstændig utilfredshed med EU, da vi ved at der er en del som tillidsfulde til EU.
Tilslut kan man igen kigge i figur 4, hvor der fokuseres på tillidens sammenhæng med uddannelse. Tilliden til EU kunne måske forklares med hvor lang en uddannelse man har taget, da dem med en længere uddannelse har tillid til EU, og hvor folk med en kortere uddannelse således ikke har tillid til EU.
Her kan man altså konkludere ud fra bilag B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og større tillid end de andre EU-borgere, så er der tale om tillid med forbehold. Danskerne har større tillid til EU, hvorimod til visse internationale organisationer er der færre, som har tillid til dem. Størstedelen af danskerne vil dog også gerne bevare sin fulde suverænitet.
En rigtig fin undersøgelse.
3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks interesse at skabe øget politisk integration i EU. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2.
Ralf Pittelkow (kaldes RP fra nu af), som er forfatteren til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener store formål for Danmark og Europa. Selvom han overordnet er tilfreds, er han også samtidig kritisk og skeptisk over for den udvikling som EU er på vej ind i, da han mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets grænser er, og her tænker han mere på grænser i dybden, end han tænker på grænser i bredden.
For RP er tillid et meget vigtigt for ham igennem dette bilag. Han mener at tillid skaber sammenholdskraft og et velfungerende samfund. Denne tillid er bygget på et værdifællesskab, hvor kulturelle forskelle er ubetydelig, og hvor dan sociale afstand er blevet valgt til at overse. RP mener dog at dette ikke går. Opbakningen til EU har været voksende i de europæiske befolkninger. Dog har den globale finanskrise været med til at påvise alle at folk stadig er mere inden for deres egen nationalitets interesser, og prioriterer dette højere end EU inden for deres politiske dagsorden. Der er mange EU-lande, som er ramt utrolig hårdt at den globale finanskrise. Dog har Storbritannien og Danmark, i modsætning til de andre, fastholdt deres egen valuta. Dette påviser hvor afhængige euro-landene er af hinanden. For eksempel kan de store stater inden for euroen ikke tillade at et land går bankerot, da det ville være en kæmpe katastrofe for euroen. Således kan Tyskland ikke lade Grækenland gå bankerot, da det ville være en katastrofe for euroen. Det ville også være et yderliggere problem hvis der var eurolande med problematiske økonomier (såsom Spanien for eksempel) Det er på denne måde svært for euro-landene at fastholde europen som en global stærk valuta.
Selvfølgelig vil tilliden lidt efter lidt forsvinde ind. Derfor bliver EU’s økonomiske politik sikkert taget op igen, når den globale finanskrise er overstået. Her er Danmarks dog sat i en sjov position.
De danske udenrigsøkonomiske mål i forhold til EU er at skabe økonomisk vækst og lette markedsadgangen. Samtidig er den europæiske landbrugsstøtte også livsnerven for et af de største erhverv i Danmark. Derfor når krisen er overstået vil EU prøve at forhindre et økonomisk sammenbrug i Europa. Dette kan gøres med en strammere og mere overstatslig styring af økonomierne i Europa. En enkelt svag/slap økonomi er med til at brede sig langsomt ud til først alle euro-landene, så til euro-landenes handelspartnere og dermed til hele den globale økonomi. Her er der endnu engang blevet gjort brug af interdependensteori i denne sammenhæng. Den anden løsning for euro-landene kunne være at man skulle lade hvert land stå for sig selv, så landene ville falde alene i fremtiden, når der kommer endnu en krise til. Dog vil du på nuværende tidspunkt ikke være den bedste løsning, da EU er blevet et stærkere overstatslig EU siden Lissabontraktaten tog sin plads og den politiske spillover kom på spil i EU også. For det andet ville det heller ikke være særlig smart at risikere at hele EU-samarbejdet vil falde fra hinanden ved at vælge den anden løsning, da EU-samarbejdet er på historisk plan et økonomisk samarbejde for EU-landene.
Altså kan Danmark i denne sammenhæng enten vælge at fastholde deres fastkurspolitik, da de som småstat ikke kan vælte hele EU med en fejlagtig økonomisk politik, eller komme med i euroen på de nye præmisser, der højst sandsynligt vil blive opstillet.
Hvis man vælger at ikke lade Danmark komme med på euroen både nu og efter krisen, vil det beholde næsten al sin suverænitet inde på det område. Der vil ikke være den største politiske eller folkelige opbakning inden for dette. Specielt efter kristen. Dog vil Danmark have fordel i at få en strammere økonomisk styring euro-landene imellem, da det vil give en sikrere og mere stabil økonomi i Europa, hvor euroen bliver stærkere og kronen dermed også bliver det. Derfor vil der på den form være en interesse med øget politisk integration for Danmark, selv hvis Danmark ikke er en del af euroen.
Ud af de andre områder, som RP nævner som positive i bilag B2, så vi vigtigheden af et samlet EU i forhold til COP15 i København. Selvom det ikke blev til en bindende aftale, så sendte EU-landene et stærkt budskab ved at kunne stille med et mandat fra alle de 27 medlemslande, og der ingen tvivl om, at dette mandat var stærkere i den globale internationale debat, end hvis Danmark havde stillet sig op alene med sin holdning.
Man må dog lige vurdere om Danmark har en indflydelse som et integreret medlem af EU eller om de bare er en del af dette fællesskab uden nogen vigtig form for indflydelse.
Danmark er en småstat, selv hvis de er med til at hjælpe på internationalt vis. Man har prøvet meget med at gøre Danmark til en større aktør. I nyere tid er engagement i både Irak og Afghanistan også medvirkende til, at Danmark internationalt har fået stor opmærksom, både positivt og negativt. Men uanset hvad, så har Danmark ikke de udenrigspolitiske instrumenter og muligheder for at agere sig solo på internationalt vis.
Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis få indflydelse på globale klimaaftaler, større økonomiske spørgsmål og alle de andre områder. Her bliver der dog mindsket deres suverænitet, da Danmark har en rolle som småstat, og er derfor ikke særlig vigtige. Ved at melde sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren, at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse alligevel bliver nødt til at følge med på international vis, pga. den øget internationale pres. Man melder sig endda ud af den politiske indflydelse på denne måde.
Øget integration vil derfor også være i Danmarks interesse, men indirekte, da det vil mindske de store staters spillerum til fordel for en større dialog mellem landene, hvor også småstater som Danmark har taletid og dermed indflydelse. Indirekte, fordi den øgede integration ikke nødvendigvis giver mere magt til Danmark, men fordi integrationen mindsker de andre staters magtpositioner.
Er man tilhænger af den realistiske opfattelse af den internationale politik er integration i EU netop det samme som et ønske sig mere magt, og et ønske om et integrationen føres til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig international aktør på højde med USA og de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt også ses som en vigtig brik i denne opfattelse af historiens gang (realismen). Her kan supermagter nemlig rykke ved det internationale magtforhold og bryde med den nuværende hegemon, USA.
Er man idealist, så går man også ind for, at Danmark skal ønske øget integration i EU, men det skal ske med andre forudsætninger. Ved at tage udgangspunkt i denne hovedretning, så ønsker man et samarbejde, fordi interdependensen mellem landene til sidst vil være så stor, at man er nødt til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde, da den globale verden også vil skabe globale problemer, så som klima og terrorisme. Disse problemer kan man jo kun løse i samråd.
Lige meget hvad, så er forudsætningen at Danmark skal søge integration indenfor EU.
Hvis vi nu kigger på bilaget igen, identificerer RP sig med danske EU-skeptikere, ved at udtrykke sin bekymring for en udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem. Han argumenterer for, at en samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten, da denne universelle velfærdsmodel ikke findes mange andre steder i verden. Dog ville jeg dog påpege at dette også kan ses i USA, hvor de også har store forskelle i både værdier og politikker mellem de enkelte stater, selv når de er styret centralt på den måde. Derfor er denne form for frygt set som lidt ubegrundet i den forstand.
Med hensyn til, at det er eliterne, der skal føre EU videre, og at det er dem, som har den største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4, så skal det ikke ses som et problem. Er blev konkluderet i et a fællesopgaverne at viden om EU er vigtigt for at tage stilling til projektet, og at denne manglende viden hos store dele af den danske befolkning på den måde vil føre til en mindre form for valgdeltagelse og større skepsis for EU. Det er derfor det er den intellektuelle elite som går ind for EU, og ikke dem som har en manglende viden. Det er positivt set, da de kan bruge deres viden til at se fordelene ved et stærkt EU-samarbejde.
Alt i alt vi så konkludere, at det er i Danmarks interesse at skabe øget politisk integration i EU. Det er det, fordi øget integration på det økonomiske område vil medføre økonomisk stabilitet til Europa, også selvom Danmark ikke nødvendigvis er 100 % med dette. Det er også i Danmarks interesse, fordi en øget integration vil betyde, at Danmark som småstat får mere at sige, mens de omkringliggende stormagter og større stater vil være tvunget til at lytte mere til de små staters krav. Samtidig peger både idealismen og realismen på, at en øget integration i EU er til gavn for Danmark, selvom målene i de to hovedopfattelser af international politik ikke er ens. Vi kan også konkludere til sidst, at det ikke er negativt, at EU har folk som er inden for den intellektuelle elite.
Rigtig godt. Du kommer bredt omkring, eksemplificerer, forklarer og anvender samfundsfaglig teori.
10