’Den første gendarm’ er en novelle skrevet af Henrik Pontoppidan i 1890. Novellen er skrevet i det moderne gennembrud hvor man gør op med emner som gamle traditioner som var til stede i romantikken. Der er desuden også karakteristisk i det moderne gennembrud at fokuserede på individet.
Novellen handler om et landsbysamfunds oprør mod gendarmerikorpset. Landsbyen Lillelunde har fået at vide at de kommer til at får besøg af en gendarm hvilket de ikke ser frem til, og derfor planlægger indbyggerne at forhindre gendarmen i at komme igennem landsbyen. Da de møder ham på sin hest, ser de ham som noget storslået og deres oprør mod ham bliver lige pludselig ikke til så meget. Han rider videre og først når han er væk går det så op for indbyggerne af Lillelunde af de skulle have gjort noget ved ham. De vælger derfor at forfølge ham, og finder så ud af han er blevet angrebet af en hund, og er han faldet af sin hest. Landsbyen begynder så en hånelatter mod ham, da de havde holdt deres plan om at gendarmen ikke skulle komme sikkert gennem byen.
’Den første gendarm’ er skrevet i 3. person og fortælleren er alvidende. Novellen er også skrevet i datid.
Gendarmen som novellen handler om får faktisk ikke man navnet på, men man får derimod at vide at han ser storslået ud på sin hest og at folkene fra byen beundre ham. Gendarmens ydre bliver beskrevet men det bliver overhovet ikke kastet noget lys over hans indre tanker hvilket er derfor man ikke kan kalde ham for hovedpersonen. At hans ydre er så vigtigt skyldes at folkene har haft negative tanker om at han skulle komme og de tanker bliver gjort til grin da de ser hvor mægtig han enlig er.
Landsbyens borgere kan man gå ud fra alle forskellige ud så en beskrivelse af deres ydre ville være ret meningsløs. Men derimod er en beskrivelse af deres tanker og væremåde en vigtig ting for novellen. De bor i et landsbysamfund hvor det er meget naturligt for alle at kende alle, og egne meninger bør holdes med lav profil, for at dermed undgå at man ikke bliver udstødt af samfundet. Derfor gør man også som flertallet og dette kommer til udtryk ved at alle borgerne i byen er kritiske over for gendarmen, selvom han faktisk intet har gjort dem. Grunden til de derfor planlagde oprør var altså ikke på grund af gendarmen, men på grund af Estup regeringen som borgerne ikke støtter. Det hele var altså bare et oprør mod regeringen og dette kan altså siges at være konflikten i novellen. Yderligere kan man nævne konflikten mellem traditioner og forandring, landsbyens beboer vil holde fast i deres tradition med det gamle politi, mens Estrup regeringen vil ændre det.
’Den første gendarm’ er delt op i tre dele som man kan se i novellen. Den første del handler om deres forventninger om gendarmen, den anden del handler om gendarmens ankomst til byen og borgernes nye syn på ham og til sidst handler den tredje del om hvad der sker efter gendarmens besøg i byen. Novellen er skrevet kronologisk og begynder med at man får præsenteret historien. Selve historien varer over at par timer hvor landsbyens indbyggere venter på gendarmens ankomst og indtil han forlader landsbyen.
Miljøet er beskrevet så at det virker ’landsbyagtigt’, hvilket også er normalt da novellen foregår i en landsby. Som nævnt tidligere kender alle også alle hvilket kommer til udtryk, da en person på et tidspunkt bruger ordet ’brødre’ til at beskrive en anden i landsbyen. Lillelunde er tilsyneladende en relativt fattig by da det nævnes at gendarmen rider igennem de fattige, ’stråtækte husrækker’. Når man er fattig har man heller ikke råd til at udskille sig fra resten af samfundet og udstykke sig selv som et individ hvilket viser at der er grænser for hvor anderledes hver indbygger tænker og opfører sig i forhold til de andre indbyggere. Der er et oprør mod gendarmen og da indbyggerne ikke ved noget om ham opstår der en hvis spænding i landsbyen i form af en fornemmelse af utryghed i luften hos børnene og at bedstemødrene gemmer deres ting af frygt for gendarmen. Man kan altså se at landsbyens indbyggere frygter det ukendte.
Forfatterens hensigt med denne novelle har været at tage konflikten mellem tradition og forandring op til diskussion og belyse emnet. Landsbyer er generelt bundet af traditioner og det kan derfor være svært for dem at acceptere at der kommer et nyt politikorps i byen som de enlig ikke selv har noget at skulle have sagt over for hvilket er derfor der opstår et dårligt forhold til gendarmen. Da gendarmen ankommer får de dog et positivt billede af ham men da ingen tør at skille sig ud og bakke ham op, bliver de ved med at opfører dig oprørsk overfor ham, hvilket så er forfatterens anden pointe, at man ikke kan være et individ.
Novellen ’Den første gendarm’ kan perspektiveres til det moderne gennembrud, hvor man blev mere optaget af naturvidenskab og fakta end ting som ikke kunne bevises, en medfølge til dette var at man blev mindre religiøs og man begyndte at sætte individet i centrum hvilket passer godt sammen med denne novelle. Udover dette var det en periode med overgang fra hvor samfund hang sig mere op i traditioner til hvor de blev lidt mere løse i det og åbne over for nye ideer og forandring hvilket denne novelle også illustrerer.
