Den globale verden
Fælles del
1.a
Tabel 1 viser de enkelte erhvervsgruppers opfattelse af, hvilken betydning globaliseringen vil få for Danmark, hvor den procentuelle andel af hver gruppe, der mener, at globaliserings betydning er henholdsvis ”meget eller ret positiv”, ”Hverken positiv eller negativ” samt ”ret eller meget negativ” er beregnet. Desuden er en x2-test for uafhængighed udført på talmaterialet, hvilket gav en testsandsynlighed, p-værdig, på 0.01, hvilket er under et fastsat signifikansniveau på 0,05. Dermed er der ikke statistisk belæg for at acceptere nulhypotesen, der lyder, at der ingen sammenhæng er mellem hvilken erhvervsgruppe, man tilhører, og den opfattelse, man har af globaliseringens betydning for Danmark. Således er der statistisk evidens for at hævde, at ens opfattelse af, hvilken betydning globaliseringen vil få for Danmark, er afhængig af den erhvervsgruppe, man tilhører. Dette kan også ses i tabel 1, hvor 63% og 65% af henholdsvis højere funktionærer og selvstændige er meget positive overfor globaliserings betydning for Danmark, men dette tal ligger mere end 20 procentpoint herunder på 43% for de adspurgte ufaglærte arbejdere. Ser man på, hvem er er mest negativ overfor globaliseringens betydning for Danmark, er tallet højst hos de respondenter, der er under uddannelse. 10 % er denne erhvervsgruppe er enten ret eller meget negativ overfor globaliseringens betydning, mens dette tal kun er 5 % hos de højere funktionærer. Endelig er der blandt erhvervsgrupperne forskel på, hvorvidt man overhovedet ser globaliseringens betydning for Danmark som noget positivt eller negativt. Blands de ufaglærte og faglærte arbejdere samt lavere funktionærer har mellem 38% og 49% ikke udtrykt en positiv eller negativ indstilling overfor spørgsmålet. For selvstændige og de adspurgte under uddannelse er dette tal henholdsvis 29 % og 27 %. selvom de adspurgte erhvervsgrupperne har tilhørerende højere funktionærer, selvstændige og folk under uddannelse synes at være mere positivt indstillet overfor globaliseringens betydning for Danmark, betyder det altså ikke, at de øvrige erhvervsgrupper er negativt indstillet – tværtimod mener de i højere grad, at globaliseringen hverken har en negativ eller positiv betydning for Danmark.
1.b
Af Dansk Industris (DI) globaliseringsredegørelse fremgår det, at Danmark indtager en ottendeplads på konkurrenceevneindekset for 2012. Dette er en fremgang på to pladser i forhold til 2011, hvor samme konkurrenceevneindeks blev udarbejdet. Dette er kun en fordel idet indekset fortæller, hvor godt Danmark og virksomhederne i landet klarer sig i den globale økonomi i forhold til de øvrige lande i OECD. Der er mange faktorer, der har betydning for Danmarks placerings på indekset, hvoraf fem væsentlige af disse faktorer er opstillet i nedenstående model:

Model: Faktorer, der har betydning for Danmarks konkurrenceevne.

For at kunne foretage de nødvendige investeringer, der kan øge produktionen og Danmarks BNP, skal den danske stat samt virksomhederne i landet havde adgang til den nødvendige kapital for at investeringerne kan realiseres. Ved at sikre virksomheder i landet gøre finansieringsmuligheder kan konkurrenceevnen altså forbedres. En altafgørende forudsætning for at kunne drive virksomhed er desuden, at der er en effektiv infrastruktur i det land, men opererer i. Ved at have velfungerede fysiske anlæg, der muliggør transport og kommunikation i landet, forbedres virksomhedernes muligheder for levering af råvarer og halvfabrikata til en eventuel produktion, en efterfølgende afsætning af det producerede samt levering ad serviceydelser i det tertiære erhverv. Derfor er infrastruktur en væsentlig faktor, der har betydning for konkurrenceevnen i Danmark. For at kunne konkurrere på det globale marked skal virksomhederne i Danmark kunne øge produktiviteten år efter år. Ved at forbedre produktionsfaktoren arbejdskraft kvalitativ gennem en bedre uddannet arbejdsstyrke, kan virksomhedernes produktion øges, hvormed Danmarks uddannelsesniveau er en anden væsentlig faktor, der ligger til grund for Danmarks konkurrenceevne. ved at have en stabil valuta i landet, som finansmarkederne og virksomhederne har tillid til, er der et større incitament til at foretage investeringer i Danmark, idet en stabil valuta ikke skaber frygt om, at værdigen af ens aktiver falder som følge af inflation. Dermed er der ved en stabil og lav udvikling i inflationen økonomisk sikkerhed for virksomhederne og andre økonomiske foretagender til at placere investeringer og kapital i Danmark, hvormed inflation også er en betydningsfuld faktor for Danmarks konkurrenceevne.
Sidst i modellen er skattesatser nævnt som en faktor, der har betydning for Danmarks konkurrenceevne. Har Danmark forholdsvis høje erhvervsskatter i forhold til de økonomier, landet konkurrerer med, kan incitamentet til at foretage investeringer her i kongeriget være mindre end i andre lande med lavere skatter. Samtidig vil virksomhederne have færre midler til yderligere investeringer i deres produktion, hvis en stor del af deres økonomiske overskud tilfalder den danske stat, hvilket igen har indvirket på landets konkurrenceevne.

Delopgave B
2

For virksomheder er en væsentlig produktionsomkostning lønninger til ansat personale. Det er for en virksomhed ideelt at holde produktionsomkostningerne så lave som muligt, da dette forbedrer virksomhedens samlede økonomiske resultat. Er lønniveauet i et land relativt højt, svækkes virksomhedernes konkurrenceevne, hvis ikke andre produktivitetsmæssige faktorer gør sig gældende. Derfor kan man ved at sammenligne lønomkostningerne i dollar (AO) pr. time for industriarbejdere i udvalgte lande i 2008. Desuden er disse arbejdsomkostninger for hvert land sammenlignet med lønomkostningsniveauet i OECD og også lønomkostningens niveauet i Danmark. Arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere i Danmark er blandt de højeste hos de lande der er repræsenteret i tabel 2, og udgør blandt andet 150 % af det arbejdsomkostningsniveau, der er gennemsnittet i OECD-lande, hvilket vil sige, at omkostningerne for industriarbejdere er 50 % højere i Danmark end det er gennemsnittelige niveau for samme i OECD. Desuden ses det, at der blandt landene i tabellen kun er Norge, der har højere industriarbejderomkostninger end Danmark. Polens, der ligesom Norge ligger geografisk tæt på Danmark har i tabellen laveste omkostninger for industriarbejderomkostninger, der kun udgør 20 % af samme i Danmark. Således kunne Danmarks konkurrenceevne være bedre, når den beskrives ved at sammenligne landets lønomkostningsniveaumed andre landes ditto. Ser man på figur 3 i bilag B1, er det også helt tydeligt, at de danske lønstigninger er 2001 til og med 2008 har været konsekvent højere år for år med en enkelt undtagelse sammenlignet med de gennemsnitlige lønstigninger i landets 25 største handelspartnere i samme årrække. Kan de højere danske lønstigninger ikke forklares med en tilsvarende forøgelse af arbejdskraftens produktivitet, er konkurrenceevnen altså blevet svækket i den nævnte årrække. Ser man på resultatet af Danmarks betalingsbalances løbende poster, har der i mange år tegnet sg et betydeligt overskud her, hvilket betyder, at landet samlet set er eksporterer flere varer og tjenesteydelser samt modtager kapital i form af eksempelvis renter og overførsler fra EU end landet importerer. Dette ses i tabel 3, hvor udviklingen på betalingsbalancens løbende poster er vist i årrækken 2001 -2010. derudover er indekstal med basis i år 2001 beregnet på baggrund af de løbende posters overskud.
Det vedvarende og siden 2008 stærkt stigende overskud på betalingsbalancens løbende poster er en god indikation for Danmarks konkurrenceevne, da varer og tjenesteydelser i tilfredsstillende grad afsættes i udlandet, hvormed den danske økonomi tilføres kapital. Dog er det værd at bemærke, at et overskud på de løbende poster ikke entydigt er en indikation for en god konkurrenceevne, da det store overskud siden finanskrisens indtræden, hvor overskudddet stiger fra indeks 55,1 i 2007 til indeks 228,5 i 2010, også kan skyldes en svag efterspørgsel og et svækket forbrug på det danske marked, hvormed mindre importeres til landet, hvilket fører til et større overskud, så længe indtægterne holder sig på et nogenlunde stabilt niveau. Samlet set er det dog positivt for den danske økonomi og også et udryk for, at landet har en god konkurrenceevne, når overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er så konsekvent og i perioder stigende, som det er tilfældet. Undersøger man tabel 2 i bilag B1 er det dog et udtryk for en svagere dansk konkurrenceevne, når landets markedsandele på det største eksportmarked, Tyskland, er faldet med 23 % på 10 år fra 2000 til 2012. I otte ud af de ni øvrige største eksportmarkeder er Danmarks markedsandel af det pågældende lands import også faldende, hvilket indikerer, at andre økonomier er bedre til at konkurrere på det globale marked, hvilket relativt antyder en svækkelse af Danmarks konkurrenceevne i de seneste 10 år. Det kan altså konkluderes med udgangspunkt i materialet i bilag B1, at Danmarks konkurrenceevne de sidste 10 år er svækket, når man blandt andet ser på arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere i Danmark, der er 50 % højere end det gennemsnitlige niveau for samme OECD. Dette skyldes, at de danske lønstigninger i perioden 2001-2008 konsekvent har været højere end gennemsnittet af lønstigninger i vores 25 største handelspartnere med et enkelt år som undtagelse. I nogenlunde samme årrække 2000-2010 er de danske markedsandele i 9 ud af 10 ad landets største eksportmarkeder desuden svundet ind, hvilket også indikerer en svækket dansk konkurrenceevne, hvilket blandt andet kommer til udtryk i Tyskland, hvor den danske andel af den tyske import på 10 år er faldet med 23 %. Dog er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster vedholdende stort, men de dette også påvirkes af en svag hjemlig efterspørgsel, kan det ikke entydigt dementere end faldende dansk konkurrenceevne de seneste 10 år.

3.
DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad, efterspørger en bred politisk opbakning i Folketinget til at genskabe 175.000 private arbejdspladser, der blev tabt under krisen. Selv kommer han med fire klare ønsker til løsningsforslag. Disse indebærer, at skattetrykket på personer og selskaber skal sænkes, at der skal investeres mere i uddannelse og forskning, at Danmark skal være et mere åbent land for kvalificerede udlændige samt at der skal være styr på de offentlige budgetter og en målsætning om, at gældssætningen skal bremses. Det diskuteres ofte om skatten skal sænkes på personlige indkomster og hos erhvervslivet.. Da skatter og afgifter udgør mindst 86 % af statens indtægter, vil en sænkelse af skattetrykket skulle modsvares af andre indtægter eller offentlige besparelser. Hvis Dybvads målsætninger om offentlige budgetter i balance og en bremsning af gældsætningen også skal opfyldes. Skal skatteniveauet sænkes mærkbart vil det altså betyder offentlige nedskæringer og en eventuel negativ vækst i det offentlige forbrug, hvilket vil koste arbejdsplader og potentielt øge ledigheden, hvis ikke tilsvarende mange arbejdsplader skabes i det private erhvervsliv. En sænkning af skatterne kan dog også have positive økonomiske effekter, hvis fænomenet multiplikatoren sættes i gang. Hvis staten øger udgifterne ved skattelettelser og dermed fører ekspansiv finanspolitik, hvilket anbefales af det keynesianske økonomiske skole i krisetider som denne, vil husholdningerne få flere penge til forbrug og virksomheder med overskud mere kapital til investeringer. Denne større købekraft vil skabe en øget efterspørgsel, der øger væksten i BNP samt virksomhedernes økonomiske resultater. Dette vil øge beskæftigelsen og skabe yderligere økonomisk aktivitet i samfundet, hvormed en selvforstærkende positiv økonomisk spiral er sat i gang som følge af denne såkaldte multiplikatorrunde. Endvidere kan en sænkning af personskatterne mindske efterspørgslen efter lønstigninger, hvormed en begrænsning i de nominelle indkomststigninger kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne, så dette også kan have en positiv virkning på dansk økonomi. Dybdal foreslår også, at staten investerer mere i uddannelse og forskning. Dette vil forbedre arbejdsstyrken, vil en arbejder dels kunne producere mere per tidsenhed og dels kunne hæve kvaliteten af der producerede, hvorfor en veluddannet dansk arbejdsstyrke vil være en konkurrencefordel for virksomhederne. Desuden er der stigende grad efterspørgsel på veluddannet arbejdskraft, så ved at højne samfundets uddannelsesniveau kan ledigheden nedsættes. At have lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet er også noget, Dybdal efterspørger. Kvalificeret og veluddannet arbejdskraft vil som førnævnt være positivt for virksomhederne i Danmark. Dog vil den i forvejen høje arbejdsløshed i Danmark ikke just forbedres af, at arbejdstagere fra udlandet kan besætte de stillinger, der oprette her i landet. Ved at åbne op for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan det altså blive sværere for de danske lønmodtagere at få et arbejde. Som det sidste løsningsforslag nævner Dybdal, at der skal være styr på de offentlige budgetter samtidig med, at gældssætningen skal bremses. Dette er naturligvis vigtigt i forhold til at sikre en langsigtet stabilitet omkring og tillid til dansk økonomi., hvilket kan være fordelagtigt i forhold til blandt andet at have de internationale finansmarkeders støtte. Desuden er målsætningen om balance på de offentlige finanser samt ingen eller en lav udlands- og statsgæld en af økonomisk udvikling. Dog kan en bremsning af gældssætningen for enhver pris indebære offentlige nedskæringer og førelsen af en kontraktiv finanspolitik, der ikke er ideel i en krisetid, da det dæmper en i forvejen lav økonomisk aktivitet. Der kan altså konkluderes, at der er flere fordele og ulemper ved Dybvads fire løsningsforslag. Først og fremmest er det en god idé at føre en af Keynes inspireret ekspansiv finanspolitik i den igangværende krise for at sætte gang i økonomien og beskæftigelsen i samfundet ved hjælp af multiplikatorrunden. Dette som Dybvad foreslår indebære en sænkning af skattetrykket på personer og virksomheder samt yderligere investeringer i uddannelse og forskning til fordel for virksomhedernes konkurrenceevne. Dog vil mere lempelige regler for adgangen til udenlandsk kvalificeret arbejdskraft ikke umiddelbart nedsætte ledigheden i Danmark om end virksomhedernes produktivitet kan forbedres som følge af bedre arbejdskraft. Slutteligt vil en målsætning om offentlig finanser i balance samt lav eller ingen udlands- og statsgæld være med til at skabe grobund for en langsigtet, sund økonomisk udvikling i Danmark om end en pland on den strukturelle balance ikke skal effektueres ved førelsen af en kontraktiv finanspolitik under den igangværende lavkonjunktur, da dette kun vil hæmme den økonomiske aktivitet, der i forvejen er lav.

--------------------------------------------
[ 1 ]. Tabel 2: arbejdsomkostninger pr. time i dollar for industriarbejdere i udvalgte lande 2008
[ 2 ]. Tabel 3: Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster, 2001-2010 mia.kr