General Franco skrev d. 18 juli 1936 en erklæring til det spanske folk, hvori han beretter årsagerne til det militære oprør mod den siddende regering. Francos påstand er at Spanien gennemgår en kritisk periode, hvor landet er truet af opløsning til revolutionære fjender. Belægget for dette er at ” revolutionære strejker af enhver slags paralyser befolkningens liv og ruinere ødelægger deres rigdomskilder ” derudover mener Franco også at forfatningen bliver tilsidesat, og krænket af alle. Hjemmelen i erklæringen er at Franco lover det spanske folk social retfærdighed, frihed, lighed og et stærk broderskab. Franco anvender hovedsagligt logos, og patos til at styrke sine argumenter, vække følelser, og overbevise nationen. Eksempelvis appellere han til folket ved brug af logos når han siger ” Hæren, Flåden og de øvrige værn er genstand for de groveste og mest løgnagtige angreb fra netop dem, som skulle holde vagt over vores anseelse. Han henvender sig her til nationens fornuft. Derudover er talen præget af en følelsesmæssig tråd, som når Franco siger ” Vi vil gøre treenigheden, frihed, lighed, og broderskab til virkelighed i vores Fædreland for første gang og i nævnte rækkefølge. Derudover kan man argumentere for at Francos egen status i hierarkiet, bidrager som etos og styrker hans troværdighed. I erklæringen er Nodalpunket, hvilke styrer der vil være det bedste for Spanien. I starten af erklæringen hvor Franco beskriver republikanernes handlinger dominere en negativ ækvivalenskæde, her bruges eksempelvis ord som paralysere, ødelægger, ondskabsfuldhed, og formørkelse. Franco bruger tydelige antagonisme - par hvor diskursen styrker hans egen position ” sit eget styre ” i forhold til det republikanske styre. Franco beskriver sin egne løfter med positive ord som ” retfærdighed, lighed, kærlighed, broderskab osv.

Delkonklusion

Francos erklæring appellere meget til folkets følelser ved brug af logos og patos. Han er meget ambitiøs om gøre Spanien til det land der bedst for alle, og lover folket det bedste. I erklæringen er der en meget tydelig grænse mellem det republikanske styre som han forholder sig meget kritisk til, og hans eget. Erklæringen alt i alt præget af en stolt national tendens, som henvender sig til det spanske folk.