Tom Kristensen - Et blomstrende slagsmål
Tom Kristensen var dansk forfatter og kritiker. I 1920'erne var han gennem mange år en ledende skikkelse i dansk litteratur. Han er en ekspressionistisk forfatter og har bl.a. skrevet " Det blomstrende slagsmål" som er et digt fra hans digtsamling Fribytterdrømme som udkom i 1920.
Digtets handling forgår på en bar, hvor der er mange fulde mennesker og rummet tåget af røg. To mænd spiller billard. Den ene af mændene rammer den anden mands glas med sin billardkø, så glasset falder ned og går i stykker. Den anden mand bliver meget sur og slår den anden mand så der strømmer blod ned af hans ansigt. Begge mænd bliver mere og mere sure, og slagsmålet bliver værre og værre. De får begge mange skrammer, da de ikke kan styre dem selv på grund af fuldskab.
Teksten er delt op i 6 strofer af 8 vers. Tekstens rimrytme i første strofe er ABBACCDE og i de resterende strofer er den ABBACCDD og der indgår både klamrerim og parrim. Et eksempel på klamrerim er f.eks.
"Der flammer en himmel i rasende hvidt for hans øjne, dom svinges et glødende sværd i tågeblåt vejr.
Han glatter de krøller, som ned over panden er strøgne."
Hvor øjne og strøgen og sværd og vejr rimer. Et eksempel på parrim kunne være
"Se valmuens blod!
I sne har den rod!"
Hvor blod og rod er parrimet.
I strofe 1 til midten af strofe 2 bliver vi ført ind i en bar og får en beskrivelse af hvordan det ser ud. "Der sejler et grønt Billard mellem borde og stole. Det vugger i tågernes sø" og "Og drukkenskabs-guder behersker den frodige ø"
Fra midten af strofe 2 begynder handlingen. Den ene mand slår til den anden mands glas og det bryder ud i slagsmålet.
I strofe 3 begynder slagsmålet og der bliver beskrevet hvordan vreden stiger og slagsmålet bliver værre og værre. Tekstens titel hentyder til slagsmålet. Det er slagsmålet der blomstre op og bliver værre og værre. I teksten nævnes flere forskellige blomster som f.eks. Valmue og stedmoderblomst. Forfatteren forskønner slagsmålet og gør noget dårligt til noget smukt ved brug af blomster og positive ord. F.eks. da den ene mand bliver slået i hovedet skriver forfatteren "Han slår, - og en valmue breder sin blødende krone og kysser den vinrøde mund" i stedet for bare at skrive at blodet render ned af hans ansigt. Han gør det onde til noget godt.
I ekspressionismen satte man meget fokus på kunstnerens egen oplevelse. Man skrev tingene fra det indre, man beskrev ikke bare tingene som de så ud på overfladen.
Man kan se at teksten er ekspressionistisk da Tom Kristensen beskriver slagsmålet som han ser det og ikke som det rigtigt ser ud. Han bruger mange semantiske felter der gør at digtet er meget beskrivende og gør at vi hurtigt finder ud af hvad teksten er bygget op om. Nogle eksempler på semantiske felter er f.eks.
Blomster: Torne, valmue, stedmoderblomst, blomstring
Farver: Lilla, blå, grå, vinrød, glødende, blødende, grøn, hvid
Guder: Fest er guder, drukkenskab guder, i guder, en større og vildere gud.
Nogle ekspressionistiske træk er brugen af metaforer og farver. Metaforer gør at man ikke bare får et andet billede i hovedet end hvad der faktisk var meningen.
Realplan: To mænd der slås på en bar.
Billedplan: Et blomstrende paradis, med guder i.
I digtet bliver der også nævnt rigtig mange farver, som ses i et at semantiske felter. Farverne beskriver deres følelser, som her i digtet er vrede, men de beskriver også hvordan tingene ser ud "En sommergrøn ø" som er billard bordet.
Som vi kan se ovenfor handler digtet altså om et slagsmål på et værtshus mellem to mænd. Slagsmålet bliver værre og værre og begge mænd får mange skræmmer, da de ikke kan styre sig på grund af fuldskab. Tom Kristensen bruger sin ekspressionisme til at forskønne denne dårlige situation. Slagsmålet bliver beskrevet som noget smukt ved at bruge mange farver og positive ord. Han gør også det dårlige til noget godt og beskriver tingene som noget andet end det er.
