4. Var det Athenske demokrati overhovedet demokratisk? 9
5. Er det demokrati vi lever i i dag magen til det athenske demokrati 9
6. Konklusion 10
7. Litteraturliste 11
1. Indledning
Det demokrati vi kender i dag bygger på to aspekter: dels et politisk system, med dertilhørende demokratiske institutioner og dels en politisk ideologi med frihed og lighed som nøgleord[1]. Dette demokrati har sine rødder i det antikke Grækenland, hvor man så det, historikerne kalder verdens første demokrati. Demokratiet dukkede frem igen ved Den Amerikanske Frihedskrig (1776-1783) og ved Den Franske Revolution (1789-1799), men vi skal helt frem til omkring 1848, efter revolutionerne, før de europæiske stater begyndte demokratiseringen[2]. På trods af demokratiets skrøbelige historie er det i dag et ideal, der stræbes efter i mange samfund, da det giver, dem der vil have det, indflydelse og medbestemmelse. I oldtidens Grækenland var det dog ikke alle, der kunne opnå disse politiske rettigheder, så var det Athenske demokratia overhovedet et demokrati?
Jeg vil gennem min opgave prøve på at besvare det spørgsmål, dette kræver dog nogle forudsætninger: Først vil jeg fokusere på det antikke Athenske demokratis opbygning og institutioner, for at få en større forståelse af det politiske system. Derefter vil jeg fokusere på alle fordelene og ulemperne ved det athenske demokrati, dokumenteret i andenhåndskilder fra både antikke demokrater og kritikere af det athenske demokrati. Med udgangspunkt i Robert A. Dahls demokratiteori, vil jeg prøve at udlede om det Athenske demokratia overhovedet var et demokrati. Afslutningsvis vil jeg lave en perspektivering til det demokrati vi kender i dag, med det formål at lave en sammenligning af de to aspekter: det politiske system og den politiske idelogi.
Det litteratur, jeg har valgt at benytte, består hovedsagligt af faglitteratur skrevet af eksperter og andenhånds kildere, da der ikke findes samtidige kildere.
2. Polis og det Athenske demokratis opbygning
Polis (pólis) betyder bystat og betegner en lille stat med opland. [3] Athen lå i landskabet Attika, og var én af ca. 1.500 hellenske poleis, der lå i Middelhavsområdet i perioden 750-500 f.v.t. Den generelle polis havde et territorium på omkring 100 km2 og et indbyggertal på ca. 4000 borgere. Athen havde dog et opland(Attika) på mere end 2.500 km2 og et indbyggertal (ca. 430 f.v.t.)på ca. 60.000, her fandtes også det største antal af metoríker og slaver.[4] Man kan dog ikke oversætte Polis med den juridiske forståelse af stat, da definitionen på stat i vores samfund omfatter tre elementer: statsterritoritet, statsfolket og statsorganerne. Ifølge de gamle grækere var polis et fællesskab af borgere og indbefatter kun to af de tre elementer, statsfolket og statsforfatningen. Statsterritoriet udelades, da man ikke opfattede sig som statsborg ved at bo et bestemt sted.[5]
Demokratiet (demokratia: folkestyre; demos = folk, kratos = Styre) blev grundlagt i Athen ved Kleisthenes forfatning år 507 f.v.t.[6][7] Man inddelte polisen Attika i tre hovedområder: byen(Athen), det indre Attika og kysten. Disse blev inddelt i 10 trittyser. Man tog så én tritys fra hvert hovedområde og lagde dem sammen til en valgenhed(fýle). De ti valgenheder blev så inddelt i 139 kommuner(demer). Denne inddeling har en stor betydning for det politiske organ.[8]
2.1 Befolkningen: Athen var et standssamfund[9] da den sociale stratificering var baseret på lovfæstede privilegier, og pga. af standscirkulationen. [10] (se figur 1)
FIGUR 1
2.1.1 Borgerne: For at være borger i Athen, skulle man fødes ind i borgerskabet. I år 451 f.v.t. fik Perikles vedtaget en lov, der sagde at for at blive indskrevet som borger, skulle begge ens forældre være athenske statsborgere. For at en metoiker kunne avanceres til borger, skulle der afholdes en afstemning på folkeforsamlingen(se 2.2.1) Dette gjorde det svært for andre, at blive en del af borgerskabet, og borgerskabet bestod derfor ofte af de samme familier. Borgerne havde også monopol på jorden og den politiske magt.
Den politiske magt var det fornemmeste privilegium. Alle mænd over 20 år havde ret (ofte pligt) til at deltage i folkeforsamlinger, når man blev 30 år kunne man blive embedsmand. De politiske rettigheder gav mange fordele: på hverdage blev der udbetalt diæter (misthos) og på festdage fik de ”teaterpenge”(theorika). De modtog også en form for socialhjælp så som opfostring af faldene krigers sønner eller økonomisk støtte til invalide. Rettighederne blev dog betalt i form af pligt. Borgerne havde pligt til at møde op på folkeforsamlinger og havde både skattepligt og værnepligt. En borger skulle ægte en borger, men måtte gerne bruge en metoik som konkubine, deres børn ville dog ikke blive borger.[11]
2.1.2 Metoikerne: En metoiker var oprindeligt en fri person, der ikke havde borgerrettigheder. Alle metoikere var dog ikke fastboende i Athen, da alle rejsende skulle indskrives efter en ukendt tidsperiode. En metoiker havde lov til at føre proces for folkedomstolene, men derudover havde de ingen politisk magt eller nogen rettigheder kun pligter. Metoiker kunne afhøres under tortur og alle skulle betale skat og gøre militærtjeneste. En af grundene til at Athen fik mange besøgene var ligestillingen mellem borgere og metoikere som handlende producenter. I mindre byer var det borgernes handelsmarkeder og borgerne der producerede det nødvendige, i Athen blev der ikke gjort forsøg på at skabe en handels - og producentstand af borgere.[12]
2.1.3 Slaverne: En slave var noget man kunne eje ligesom jord, et redskab, dyr osv. En slave var 100 % sin herres, godt nok kunne en slave søge ly på et helligt område og forlange at blive solgt til en anden herre. Slaverne havde ingen politiske rettigheder, men kunne besøge religiøse templer, og deltog ofte i fester. En slave havde heller ikke nogen rettigheder ift. domstolene, de kunne ikke engang vidne til en retssag. Formelt gjaldt dette alle slaver, men virkeligheden var meget mere nuanceret. De fleste slaver var privatejet, og deres forhold var derfor underlagt deres herre. Andre slaver var ejet af staten, og brugt som politifolk eller sekretærer for embedsmænd. De statsejede slaver havde bedre forhold, og havde ret til egen bolig og formue, de kunne endda føre proces for domstolene.[13]
2.2 Institutioner:
2.2.1 Folkeforsamlingen: Det athenske demokrati var et direkte demokrati og ikke ligesom vores repræsentativt. Derfor var den vigtigste institution ikke et folkevalgt parlament men folkeforsamlingen. Til folkeforsamlingerne var der plads til alle aktive borgere, ca. 13.000, der var et deltagerminimum på 6.000, hvilket vil sige, at det har kunnet lade sig gøre at samle mindst 6.000 mennesker. Dette er et højt fremmøde, da mange boede uden for Athen, og skulle bruge meget tid på at rejse frem og tilbage igen. På Demostehenes’ tid mødtes folkeforsamlingen 40 gange om året. Alle havde taleret til møderne, dog startede alle over 50 år med sit indlæg, men efterfølgende var talerstolen åben. Der fandtes heller ikke politiske grupperinger blandt borgerne. Dog blev demokratiet svækket, da et kendskab til retorik blev et must for alle deltagere, det blev nu svære at tale til den menige borger.[14]
2.2.2 Folkedomstolene: I den klassiske tid, bestod folkedomstolen af en forsamling af mange hundrede nævninge, valgt ved lodtrækning for én dag. De skulle under forsæde af en embedsmand fælde en dom i den pågældende sag. Næst efter folkeforsamlingen var folkedomstolen det vigtigste statsorgan, da den fungerede på samme måde som vores nævningedomstole, og er altså et vigtigt demokratisk organ.[15] Folkedomstolen virkede dog ikke som ét organ, men var delt op i flere forsamlinger, der klarede de enkelte sager. Folkedomstolenes vigtigste procestyper var den offentlige proces for lovstridige dekretforslag, for det meste rettet mod folketalere, og anmeldelser til folkeforsamlingen for forræderi og bestikkelse. [16]
2.2.3 Femhundredemandsrådet:. Rådet bestod af 500 mand, 50 fra hver fyle, valgt ved lodtrækning. De 50 mænd skulle på skift fungere som forretningsudvalget for hele rådet 1/10 af året. Femhundredemandsrådet mødtes hver dag, for at drøfte og forbehandle de forslag, som folkeforsamlingen senere skulle diskutere og stemme om. Der var altså lodtrækning til femhundredemandsrådet 10 gange om året.
2.2.4 Embedsmændene: Folkeforsamlingen, folkedomstolen og nomothekollegierne(dem der fremlage og forberedte lovforslag) var de politiske forsamlinger, men det var embedsmændene, der holdt talerne, som det menige folk lyttede til, og stemte efter. I Athen fandtes der ca. 1.200 embedsmænd, som hvert år blev udpeget blandt de borgere, der stillede op. ca. 100 af embedsmændene blev valgt på folkeforsamlingen ved håndsoprækningen, resten blev valgt ved lodtrækning. Embedet varede et år, og ved årets afslutning skulle afgående embedsmænd aflægge regnskab for domstolen. [17]
FIGUR 2[18]
3. Hvordan så athenerne på demokratiet?
Jeg har inddelt min analyse af det athenske demokrati i to dele. Den første del skal sætte fokus på demokratiet som statsform set i et positivt lys. Del to sammenligner det athenske demokrati med Robert A. Dahls demokratiteori, set i lyset af kritikerne.
I dagens Danmark er en øget demokratisering noget vi stræber efter, men i oldtidens Grækenland, var demokratiet ikke lige populært. I oldtidens Grækenland blev debatten om demokratiet taget af både demokrater og kritikere, i dag debatteres demokratiet kun af tilhængere, og debatten fokuserer på bevarelsen af demokratiet i en global verden. I Athen fandtes der to forskellige syn på demokratiet: Hvad de athenske demokrater mente om demokratiet og hvad demokratiets kritikere mente om demokratiet.
3.1 En sand demokrat?: En af demokratiets fortalere var Perikles, at han var demokrat kan understøttes ved at citere et stykke fra hans kendte Gravtale. Gravtalen burde have fokuseret på faldende krigere i en af de Peloponnesiske krige, men sådan som Thukydid nedskrev gravtalen i år 430 f.v.t., havde Perikles snarer et formål at prise Athens statsform[19]. I gravtalen får man end ikke at vide i hvilket slag de faldende døde: men hvilken livsform der er grundlaget for vor magt, hvilken statsform og hvilken måde at udøve borgerretten der har dannet baggrund for dens vækst, det vil jeg gerne forklare, før jeg priser de døde[20]
Perikles mente at frihed og lighed var essentielt for et samfund i så høj en klasse som demokratiet i Athen: Dens navn er demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få men hos flertallet; men mendes lovene giver alle lige ret i private sager, er det vurderingen af hver enkelt borger og hans anseelse på et eller andet felt, en kvalitetsvurdering mere end en fordeling på skift, der bestemmer om han foretrækkes i offentlige hverv; ej heller dannet fattigdom hos én der kan gøre byen gavn nogen hindring ved at holde hans gode kvalitet skjult. Frihed hersker i vort offentlige liv…[21] I dette citat fastholder Perikles at demokratiet er et styre i flertallets interesse men han uddyber det ikke nærmere. Dette synspunkt går imod den generelle demokrats syn på demokratiet, nemlig at folkeforsamlingens beslutninger blev træffet af hele folket, og havde gennem tid ikke lyttet til problemet om det politiske spørgsmål: Hvorfor skal den del af befolkningen, der ikke kan stemme, eller som ikke har deltaget i afstemningen, underlægges flertallets beslutninger? I overstående citat laver Perikles altså en indrømmelse: Demokratiet er styret af flertallet og ikke hele folket.
3.2 Kritikerne af demokratiet: Filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles var kritikere af demokratiet, og var bange for at det menige folks flertalsafgørelser ville bringe de velstillede til revolution.[22]
På baggrund af Robert A. Dahls demokratiteori, der giver sit bud på et ideelt demokrati, der opfylder alle disse fem punkter. Dette behøver dog ikke at føre til ét ideelt demokrati[23] Jeg supplerer og understøtter analysen af det athenske demokrati med citater fra Aristoteles’ Statslære:
|Krav |Forklaring |
|Medbestemmelse |Inden en politik bliver vedtaget, må alle borgere have haft |
| |mulighed for at fremsætte deres synspunkter om politikken |
|Lighed i valg |Når beslutningen om en politik skal afgøres skal alle borgere have |
| |samme mulighed for at stemme og alle stemmer skal optælles som |
| |ligestillet |
|Opnåelse af begrundet indsigt |Inden for en rimelig tidsramme må alle medlemmer have samme |
| |mulighed for at blive informeret om alternativ politik og |
| |konsekvenser. Alternative kilder til indsigt skal benyttes. |
|Kontrol med dagsordenen |Borgerne skal have særlig mulighed for at beslutte hvilke sager, |
| |der bliver sat på dagsordenen |
|Ingen udelukkelse af voksende |Alle, eller i det mindste de fleste voksne, der er underlagt |
| |landets love og er permanent bosiddende, skal have de fulde |
| |borgerrettigheder, der er indeholdt i de fire |
3.2.1 Medbestemmelse: Den politiske frihed kan deles i to: medbestemmelse og personlig frihed[24] Den tvedeling fandtes også i oldtidens Grækenland, og Aristoteles skildrer medbestemmelse således: Den demokratiske forfatnings grundprincip er frihed. Det er den almindelige opfattelse, og den bygger på en forestilling om, at frihed kun findes under denne forfatningsform, ligesom også frihed hævdes at være ethvert demokratis mål. – men frihed har to aspekter: det ene er at regeres og regere på skift…[25] Her skildrer Aristoteles medbestemmelse ved ”at regere på skift”. Ergo havde en del af befolkningen i Athen medbestemmelse.
3.2.2 Lighed i valg: Alle mandlige statsborgere over 20 år kunne stemme på folkeforsamlinger. Selvom alle mennesker i Athen ikke havde stemmeret, var det utraditionel at nogen stemmeberettigede ikke var udelukket pga. økonomiske årsager. Aristoteles mente at oligarki var en bedre statsform end demokrati, da det ikke ville bringe det velstående mindretal til revolution, derfor laver han følgende sammenligning af de to statsformer: Endvidere da oligarki er karakteriseret ved fornem byrd, rigdom og dannelse, så synes demokrati at implicere modsætningerne: lav byrd, fattigdom og mangel på dannelse.[26]
3.2.3. Opnåelse af begrundet indsigt: Der vides med sikkerhed, at dagsordner til folkeforsamlingerne blev hængt op på torvet uger før folkeforsamlingen fandt sted. Derudover skulle alle embedsmænd stå til ansvar ved endt embede.[27] Dette må altså betyde at athenerne(borgerne) har haft indsigt i det politiske liv.
3.2.4 Kontrol med dagsordenen: Embedsmændene styrede det politiske liv, både fordi de var retorisk bedst, men også fordi de var de mest engagerede deltager i demokratiet. Embedsmændene var dog valgt på folkeforsamlinger og alle borgerlige mænd over 30 kunne opstille[28]. Om dette siger Aristoteles: Folkeforsamlinger bør afgøre alle sager, og ingen embedsmænd bør afgøre noget som helst[29]
3.2.5 Ingen udelukkelse af voksende: det athenske demokrati udelukkede en stor del af befolkning, da de hverken havde politiske rettigheder eller borgerrettigheder. Dog vil jeg gentage min pointe fra tidligere: Ingen blev fravalgt pga. økonomiske årsager.
Ved at have lavet denne analyse af det athenske demokrati vil jeg så udlede spørgsmålet: Var det Athenske demokrati overhovedet demokratisk?
4. Var det athenske demokrati overhovedet demokratisk?
Hvis man ser på det athenske demokrati i lyset af Perikles og Aristoteles, var det athenske demokratia demokratisk. Graden af demokrati var de dog uenige om. Hvis man kigger på overstående analyse ville det athenske demokrati dog ikke være demokratisk, da størstedelen af den athenske polis ikke havde politiske rettigheder. Dette leder frem til, at ordets (demokrati) etymologi nok har udviklet sig, og demokratia kan altså ikke sættes lig med demokrati. Hvis man ser på det athenske demokrati gennem det postmoderne menneske, virker det athenske demokrati enormt udemokratisk, når man udelukker store dele af befolkningen pga. klasseforskel eller køn. Men kan man bedømme demokrati-graden af et demokrati, der eksisterede 400 år f.v.t., med en model og en tankegang fra det 21.århundrede? For at skabe yderliggere diskussion, vil jeg citere Robert A. Dahl: At benægte, at Athen var et demokrati, ville være som at påstå, at det, brødrene Wright opfandt, ikke var en flyvemaskine, fordi deres maskine har så ringe lighed med vore dages.[30] Robert A. Dahl prøver altså at beskrive hvor svært det er at bedømme noget, når man selv sidder i en langt bedre udvikling af samme ideologi.
Ordet demokratia har ændret sig, men det kan dog 100 % begrundes, at det betyder, og altid har betydet: folkestyre. Der står altså ikke nogen steder, at folket betyder ”hele folket”. Men hvis demokrati ikke ligestiller befolkningsgrupper under politiske rettigheder, hvad ligger der så i ideologien: frihed og lighed?
5. Er det demokrati vi lever i i dag magen til det athenske demokrati?
Hele ideen med at have en fællesnævner for demokratibegrebets to facetter – de politiske institutioner og det ideologiske – er håbet om at de politiske institutioner underbygger og fremmer den demokratiske ideologi.[31] Her er Robert A. Dahls demokratiteori essentiel. Ved at sammenligne vores demokrati med det jeg skrev i forrige afsnit, kan jeg konkludere, at vi ikke lever i samme demokrati, også selvom begge styreformer er demokratiske. Dog forbløffer det mig, når jeg læser Perikles’ gravtale, hvor identisk den politiske ideologi er med vores demokrati i dag. Frihed og lighed bliver hyldet i Perikles’ gravtale, og de to begreber strømmer ud af politikerne når de stor på folketingets talerstol.
Det demokrati vi lever i i dag, er langt fra det samme som det Perikles hylede ved gravtalen i 430 f.v.t.. Vores demokrati sikre i større grad den menige borgers indflydelse, det er altså mere repræsentativt. Demokratierne skaber dog ikke et modsætningsforhold, men vores demokrati er snarer en videreudvikling af det athenske demokrati, hvor begreberne frihed og ligestilling er sat til endnu større debat end de var i oldtiden. Derfor vil jeg giver Perikles ret i at den styreform man havde i oldtiden var et forbillede for andre. For fremtidens demokrati: Den statsform vi har, er ikke en efterligning af vore naboers love; nej, vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres for os.[32]
6. Konklusion
I dag stiller vi ikke spørgsmål til demokratiet som den bedste eksisterende statsform. Det gjorde de i oldtidens Grækenland og demokratiet var hele tiden i skudlinje og endt dog også op med at blive afskaffet i år 322 f.v.t.
Det kan godt være at vi i dag ikke vil kalde det athenske demokratia for et demokrati, og det er meget sandsynligt at mange eksperter vil påstå at det athenske demokrati snarer var et utopi man prøvede at opnå gennem den politiske ideologi og de demokratiske institutioner som folkeforsamlingen og folkedomstolen. Dog uden succes. Pointen med Robert A. Dahls sammenligning fra punkt 4 er dog at symbolisere, at det athenske demokrati altid vil virke mindre demokratisk, når vi sidder i et velfungerende demokrati og kigger os over skulderen.
Demokratiet er en skrøbelig størrelse, og hvis det overlever de næste 100 år, kan man kun håbe på en forbedring og videreudvikling til en mere demokratisk stat. Og til den tid, vil demokratiet fra d.12. januar 2009 så overhovedet virke demokratisk? Det er ikke til at svare på, men det er utroligt at den statsform som alle danskere i dag lever under, er ideologier, der er næsten 2500 år gamle. Det athenske demokrati har udviklet sig til at være grundlaget for milliarder af menneskers liv, det athenske demokratia er i dag blevet til at demokrati.
7. Litteraturliste:
Bøger:
|Thomsen, Rudi |: |Det athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn, |Sfinx |1986 |
| | |bind 1 og 2 | | |
|Foss, Otto og Per Krarup |: |Udvalg af Platons skrifter |Munksgaard |1953-55 |
|Hansen, Mogens Herman |: |Det athenske demokrati i 4. Århundrede f.kr. : |Museum Tusculannums |1979 |
| | |Embedsmændene | | |
|Hansen, Mogens Herman |: |Det athenske demokrati i 4. Århundrede f.kr. : |Museum Tusculannums |1979 |
| | |folkedomstolen | | |
|Hansen, Mogens Herman |: |Kilder til demokratiet i Athen |Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck |1994 |
|Hansen, Mogens Herman |: |Det Athenske demokrati – og vores |Museum Tusculannums Forlag |2005 |
|Dahl, Robert A. |: |Om demokrati |Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck |2005 |
|Osborne, Richard |: |Filosofihistorie for begyndere |Det lille forlag |2005 |
|Bryld, Claus og Søren |: |Demokrati mellem fortid og fremtid |Tiderne skifter |2003 |
|Hein Rasmussen | | | | |
|Mørch, Arne |: |Vejen til demokrati |Gyldendal |2005 |
|Gyldendal |: |Fremmedordbog |Gyldendal | |
|Hansen, Peter Nørbæk og |: |Samfundslex |Gyldendal |2006 |
|Palle Qvist | | | | |
-----------------------
[1] Hansen, Mogens Herman, Det Athenske demokrati - og vores, s. 172-173
[2] Hansen, Mogens Herman, Det Athenske demokrati – og vores, s. 7
[3] Gyldendals Fremmedordbog: polis:(gr.:´polis by, stat) betegnelse for den lille græske ”bystat”.
[4] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, s. 14-16
[5] Thomsen, Rudi, Det Athenske demokrati – i samtidens og eftertidens syn bind 1, s. 14-15
[6] Lademanns leksikon, bind 4, s. 199
[7] Se desuden bilag 1
[8] Baseret på Thiedecke, s. 22-23
[9]
[10] Thomsen, Rudi, Det Athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn bind 1, s. 19-20
[11] Thomsen, Rudi, Det Athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn bind 1, s. 20-24
[12] Thomsen, Rudi, Det Athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn bind 1, s. 25-26
[13] Thomsen, Rudi, Det Athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn bind 1, s. 26-28
[14] Thomsen, Rudi, Det Athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn bind 1, s. 29-31
[15] Hansen, Mogens Herman, Folkedomstolen, s. 11-13
[16] Hansen, Mogens Herman, Det athenske demokrati- og vores, s. 11-12
[17] Hansen, Mogens Herman, Det athenske demokrati – og vores, s. 12
[18] Hansen, Mogens Herman, Embedsmændene, s. 25
[19] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, Thukydid: Perikles’ gravtale, s. 27
[20] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, Thukydid: Perikles’ gravtale, s. 79 afs. 36
[21] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, Thukydid: Perikles’ gravtale, s. 79-80 afs. 37
[22] Hansen, Mogens Herman, det athenske demokrati – og vores, s. 18
[23] Dahl, Robert A., Om Demokrati, kapitel 4, s. 32-38
[24] Hansen, Mogens Herman, det athenske demokrati – og vores; s. 48
[25] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen
[26] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, Aristoteles: Statslæren: om demokrati, s. 120
[27] Thomsen, Rudi, Det Athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn, bind 1.
[28] 2.2.5.
[29] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, Aristoteles: Statslæren: om demokrati, s. 120
[30] Hansen, Mogens Herman, det athenske demokrati – og vores, s. 41
[31] Hansen, Mogens Herman, det athenske demokrati – og vores; s. 173
[32] Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, Thukydid: Perikles’ gravtale, s. 79 afs. 37
-----------------------
Det Athenske Demokrati |12. januar
2009 | |Problemformulering: Redegør for hvordan det athenske demokrati fungerede som politisk organ, undersøg hvordan athenerne selv forholdte sig til demokratiet, diskuter om det athenske demokratia var et demokrati, perspektiver til det demokrati vi kender i dag.
Opgaven skrives i faget historie. Underviseren er Britta Bojesen |Ronja Lundberg Nielsen | |
Figur 1:
Den Athenske befolkning, var hierarkisk opdelt. Man kunne avancere sig op ad i hierarkiet, men også rammes af ærefortabelse, og miste alle sine rettigheder.
Figur 2:
Her ses hvordan embedsmændene påvirker processen ved at gå fra initiativ til iværksættelse. Embedsmændenes opgave var nemlig at lede og indkalde forsamlingerne, men også at iværksætte de trufne beslutninger. Derved får embedsmændene stor indflydelse på det politiske.
