Digtanalyse af "Hun var et luftigt Trylleri" og "Det evigt kvindelige"
Siri Scherffenberg-Møller Alkirk, 1.k

Indledning
Kvinder, dem er der mange forskellige syn på. Nogle syn er gode, andre er mindre gode. Generelt har synet på kvinden dog ændret sig rigtig meget igennem tiden.

- I gamle dage var kvinden anset for at være mindreværdig. De skulle blot gå derhjemme, passe børn, lave mad og gøre rent, hvor mændene skulle være ude og tjene til føden. Kvinder havde ikke noget at skulle have sagt, og de blev tit behandlet som "bytteobjekt". Det skal forstås på den måde, at det var f. eks. kvinderne der blev tvangsgiftet væk, og det havde de ingen indsigelser i. Folk i gamle dage var også meget overtroiske og hævdede, at nogle kvinder var hekse. Det var kun kvinder, der kunne være hekse, men ikke nødvendigvis fordi de var gamle, grimme og lugtede. Næh, nogle kvinder blev anset for at være hekse fordi de forførte mænd, gjorde ting som ikke var helt til at forklare, eller satte sig imod datidens normer.

- Det har heldigvis ændret sig igennem tiden. Der blev kæmpet for kvinderettighederne og folk fik øjnene op for deres overtro. Den "frigjorte" kvinde i dag, der har brudt normerne om feminin tilbageholdenhed, ligger stadig under for det maskuline synspunkt, fordi disse kvinder stadig benytter sig af tiltrækning, forførelse og selektiv afvisning, som traditionelt hører til de feminine handlinger.
- I tråd med dette, bliver der sagt, at de mænd, der går ind for ligestilling og kvindefrigørelse stadig holder kønsforskellene osv. ved lige (fx ved ikke at deltage mere i husarbejde eller ubevidst at udelukke kvinder fra indflydelse)

Men mon synet på kvinden vil blive ved med at udvikle sig, som det altid har gjort? Og er kvinder egentlig stadig et bytteobjekt, som de var engang?

Præsentation af tekster
"Hun var et luftigt Trylleri" blev offentliggjort i 1807 af William Wordsworth. Digtet handler faktisk om Williams kone Mary Hutchinson, som han blev gift med i 1802. Digtet beskriver altså Williams følelser for Mary, og det fortæller hvilke tanker der strømte igennems han hovede da han først mødte hende. Et digt om den ideelle kvinde og dét at være forelsket.

"Det evigt kvindelige" blev skrevet af Jess Ørnsbo i 1960. Digtet er helt anderledes fra det andet. Personligt tror jeg, at digtet kan have flere betydninger, men vælger at gå ud fra, at det handler om en mand, (måske Jess selv) der har et negativt syn på sin kone, som har været ham utro.

Analyse og fortolkning

"Hun var et luftigt Trylleri"
Digtet har ti linjer i hver strofe, og hver linje har rimende ord til sidst for at give digtet en vedvarende rytme/flow igennem hele digtet.

- I den første strofe i "Hun var et luftigt Trylleri" siger William om sin kone, at hun er et luftigt trylleri. Oversat til nudansk, betyder det at hun er en himmelsk fortryllelse. Allerede her understreger han, at han er faldet for hende, og at hun så let som ingenting kan forføre ham. Endvidere fortæller han hvor smukke øjne hun har, hendes tusmørke hår, at hun altid er glad og konkluderer herefter digtets første strofe, ved at konstatere at hun er en fristelse, en forførske og lurrer ham til uden besvær.

- I anden strofe kommer han "tættere på livet" af hende. Han får lov at se hende i rollen som husmor i hendes eget hjem. Han ser andre kvaliteter hos hende, og hun er ligepludselig ikke kun en forførske mere, men han ser kvaliteter, der gør hende human. Hun kan græde, give ros, men også give skyld. Hun er ikke for god, men heller ikke for ond. Han har flyttet sig videre fra blot at se hende som en forførske der er for smuk til at være menneske, til en meget mere realistisk husmor der laver sine daglige pligter og rutiner.

- I tredje og sidste strofe fortæller William at han nu har fået øjnene op for alle hendes gode kvaliteter. Jeg vil næsten sige at hun bliver beskrevet som en maskine, en der kan arbejde, men samtidig har en puls og en masse følelser. William ser hende nu som den perfekte kvinde. En kvinde der ved hvad hun vil, og ved hvad hun står for. Han har en slags afslappende følelse, og han er ved at være vant til at være sammen med hende.

"Det evigt kvindelige"
Digtet har 4 strofer. Der er ikke nogle ord, der rimer på hinanden, det hele ser lidt rodet og uoverskueligt ud, men det er min opfattelse, at det ikke er tilfældigt.

- I første strofe, understreges der, at han skriver til sin kone, da der står "Kære.... du har alt for store fødder". Man ville typisk starte med at skrive "Kære ...." i et brev. Herefter fortæller han hende, at hun har alt for store fødder. Jeg fortolker det som at "leve på en stor fod", det vil sige at hun lever dyrt og overdådigt, også selvom hun måske slet ikke har råd til det. Hun tager alt hvad hun kan, og er grådig. Hun tøver ikke med noget, og roder sig måske derfor ud i ting, hun slet ikke kan håndtere =>(noget der ikke kan være i sin potte)

- I anden strofe virker det som om, at han allerede godt ved at hun har været ham utro, men ikke siger noget til det. Hun prøver at gøre det godt ved at begære ham som aldrig før, men han føler sig tom og forladt. Han beskriver hans sexliv med hende som motion og noget kærlighed, der ikke er der mere. Han beskriver hende som værende en tyk og grim kvinde, og det virker som om, at han ikke ved hvad han har set i hende, før hun viste sig af sin dårligste side.

- I tredje strofe fortæller han, at hun snakker om hunner der æder hanner. Min fortolkning af dette er, at hun er meget dominerende i forholdet, og ved hvilke "knapper" hun skal trykke på, for at få sin vilje, eller for at kunne overtale. Det er han træt af, og hun går ham på nerverne, men han viser det ikke (og gemmer dem blot væk i hatten)

- I fjerde og sidste strofe fortolker jeg det som, at han har konfronteret hende og siger, at der er noget som ikke stemmer overens med hinanden. Hun tilstår og siger at hun har været ham utro med en vognmand, men at det kun var for transportens skyld. Han er såret og gider ikke mere. Han forlader hende. Han slutter af med at understrege, at der alligevel ikke var noget godt ved hende, undtagen hendes bryster.

Disse to digte er meget forskellige. Det første digt handler om et forhold der skal til at starte, hvor andet digt handler om et forhold der skal til at slutte. I forholdet der er ved at starte, er alt perfekt og der er ikke nogle negative indvendinger. Kvinden er perfekt, næsten for perfekt, og digtet har en dejlig og glad rytme. Det hele følges ad. Det afsluttende forhold er stik modsat. Alt går galt, og de dårlige sider begynder at vise sig. Kvinden bliver set som værende grim, grådig og dominerende. Digtet er opsat meget uoverskueligt og rodet, ligesom forholdet mellem ham og hende. Der er ingen rytme, og ingenting følges ad.

Afslutning
Jeg er overbevist om, at opfattelsen af kvinden vil blive ved med at ændre sig. Hvis vi snakker Danmark er kvinder først nu næsten helt ligestillede med mænd, og så alligevel ikke helt. For mænd får stadig højere løn, som et godt eksempel. Det er noget, kvinder må arbejde for at få ændret. Hvis mænd og kvinder bliver 100% ligestillede en dag, vil det modsatte køns syn automatisk ændre sig, for så har kvinder lige så meget eller mere magt, og har hele tiden noget at skulle have sagt.

Kvinder er dog stadig et bytteobjekt den dag i dag. Kvinder, som er bytteobjekt mellem mænd er mindre tydeligt i dag end før. Men det ses stadig, at kvinder bliver brugt som bytteobjekt. Det opretholdes stadig. Stærkest kommer dette til udtryk i voldtægt og prostitution. Mest udbredt ser vi tingsliggørelsen(at opfatte/betegne noget, der ikke er en ting, som en ting) i reklamen og den pornografiske litteratur. Her er kvinden udelukkende fremstillet som objekt for mandens lyst.

Tingsliggørelsen af kvinder præger ikke kun mænds opfattelse af kvinden, men i høj grad også kvinders selvopfattelse og selvbevidsthed. Kvinder lærer at betragte sig selv som objekt i alle livssammenhænge. De lærer at leve sig ind i andres behov og følelser, men kender ofte ikke deres egne. De bliver altså fremmede for sig selv.