; srANII N 1/ /I ~ I ~7S

slæbte hende ikke af sted eller slog hende som min far. De tog hende med - og det var så det. leg fik aldrig noget at vide. Hvorfor sk ulle de fo rtælle mig noget som helst om, at de havde dræbt mine forældre?" lergraven "Så begyndte der at være snak i landsbyen om det, der skete. At de slog dem, at de ska r hænderne af dem og dernæst smed dem i lergraven, som er de der dybe brønde på 40 meter, hvorfra man henter ler til keramik. De smed dem levende ned og dernæst læsket kalk og så bomber. Munera, "Tyndskid ", som gik ærinder for dem , der dræbte folk, fortalte om de knive , de brugte til at skære hænderne af med, og hvordan de bagefter smed dem ned. Det var få dage, men de dræbte hundreder. Landsbyen blev ud slettet. Og de fortal te ikke noget om nogen, blot at de ikke var der læ ngere , at de var forsvu ndet. Enkerne, som blev ladt tilbage, kunne ikke få understøttelse før efter 1980, fordi de aldrig sagde, at de havde slået dem ihjel ... jeg måtte som syv-årig tage va re på mit eget liv .. . jeg kunne ikke gøre andet end at gå ud på landet, samle brænde for at holde varme n og bede om et stykke brød ved dørene. Og hvordan så de ikke på en. Såda n tilbragte jeg la ng tid, jeg ved ikke hvor lang tid . leg ved ikke, om det var uger eller måneder. Som syvårig. Forband et være de der ... Vi var mange børn, som havde det sådan. Nogle skulle passe en familie, dem der havde familie, eller andre som mig, der blev passet af en anden, som kendte mig. Men det var svært for dem, for de var bange. Vi var børn af de røde, og det kompromitterede dem. Borgmesteren, som var der bagefter, og hvis far de havde slået ihjel, da krigen begyndte, sagde til dem, der gad høre: "Så læ nge jeg er borgmester, ska l denne landsby rette sig efter mig" . Og mo n ikke vi adlød ... "

5.

SPANIEN EFTER

1975

Overgangen til demokrati en 20. november 1975 kl. 05:25 døde Francisco Franco y Baha ­ monde, Spaniens dik tator siden afslutningen af borgerkrigen 1939. In­ teressen for dikta tor ens tilstand havde været sto r i månederne før hans død og var genstand for daglig omtale i me ­ dierne. Den store in teresse sky ldtes, at spanierne forventede store forandringer i deres land, efter at diktatoren var død. Hvo rdan vi lle di sse forandrin ger forløbe i et land, der ikke havde haft demokrati siden 1936? Ville forandringerne ske fred eligt , eller kunne man risikere en ny bo rgerkrig mellem tilhæn gere af demo­

D

krati og tilhængere af en fortsættelse af diktaturet under en ny diktator? De for­ andringer, der kom , førte Spanien ind i et moderne parlam entarisk demokrati. Overgangen til demokratiet vis te sig at blive fred elig, og det skyldtes, at den var velforbe redt og blev styret med megen omtanke. Allerede i 1969 havde Franco udp eget prins Juan Carlos som si n efterfølger som Spaniens statsoverhoved. De sidste to år før sin død var Franco så sygdoms­ svække t, at han overl od statsminister ­ posten til sin vicestatsminister og mest fortrolige medarbejder, admiral Carrero Blanco. Han havde været den reelle le-

Kong /uan Ca rlos l spilleJe en aktiv rolle ved Spaniens overgang til demokratiske forhold. Her stemmer monarken ved den vejledende folkeafstemning i 2005 om Spaniens holdning til Den Europæiske Forfatning. Kongen kan ifølge forfatningen godt stemme ved vejledende fol keafstem ­ ninger, men ikke ved politiske afstemninger som lokale og nationale valg.

88

89

S 5PAfIIIUV lf UR 11J7j

der af d et daglige rege rin gsarbejde siden sin udnævnelse til vicestatsminister i 1951. Ud over at blive forfremmet til statsminis ter fik ha n også opgaven at sikre, at franquismen ku nn e fortsætte efter Fra n co, idet det blev fast lagt, at han fø rst kunne afsættes fra sta tsmi ­ nbterpos ten 5 år efter Francos død, Imidlertid ble v han dræbt ved et at­ tentat iværksat af ETA i december 1973. Ha n s eft erfølger var også en nær ve n af Franco, Ca rl os Arias Nava rro, kendt un ­ der d en folkel ige be teg n else "slag teren fra Ma la ga" pga, sine handlinger under bo rge rkri ge n , Politisk havde h an ikke samme evner som sin forgænger. Den span ske befolkning betragtede ham som en rep ræse ntant for det gamle styre, så ingen fo rven tede noget nyt fra hans sid e. Derfor kom Ju an Car los i ce ntrum for den politiske proces, Da han ZZ. no­ vembe r 1975 indledte sin tiltrædelses ­ tale som Spaniens konge med ordene: " l dag begy nder en ny epoke i Spa niens hi sto rie ""." va r der kun få , der kun ne gennemskue rækkevidden af disse o rd , Kongen havde nemlig haft h e mmelige forhandlinger med oppos it ionen og udenlandske politikere ge n nem flere år for at forberede Spaniens fredelige ove rgan g til pa rl amentarisk demokrati. Ga n ske vist udnævnte han Francos sidste sta tsminister, Navarro, som sin fø rste statsminister. Men det va r for at udvise fo rsigt ighed ove r for de gamle magthavere ved at arbe jde videre med d e res repræsentan ter, der jo sad på alle n øglepos ter i sa mfundet. Udnævn else n viste sig at væ re taktisk klog, Navarro kørte nemlig hurtigt fast so m regeringsleder, og h an indgav selv sin afskedsbegæring i juli 19 76, Kongen ud pegede derfor Adolfo Sua rez som sin n ye statsminister. Han havde sidde t som yngs te minister i Fran cos sidste regering, og det var med h am, a t demo­ kratiseringsp rocessen virkelig satte ind , Ha n og ko ngen blev så led es de centrale personer i Spaniens o ve rga ng ti l demo­

krati. Det lykkedes dem at isolere og berolige det gam le systems folk. Sideløbe nd e med o vergangen til de ­ mokrat i ble v Spanien ramt af de økono ­ miske følgev irkn inger af flerd o blingen af oliepriserne i forbindelse med mel ­ lemøstenkrigen i oktober 1973 Gom­ Kippur-krigen ml. Israel og Egy pten­ Syrien, red ). Men Spanien havde pga , store turistindtægter og penge fra over l milli on spanske frem m edarbejdere i især Frankrig og Tyskland o pa rbejdet e n stor va lutarese rve igennem 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Både det gamle og det nye styre frygtede, at de nødven dige økonomiske in d greb kunn e skabe en ø konomisk og socia l krise, der kunne få den pOlitiSke situation til at komme hel t ud af kontrol i forbindel se med Francos død, I værste fald kunne det resultere i en ny borgerkrig. For at vinde t id va lgte man derfor i å rene 1974-1977 at bruge de n store valutare­ serve som stødpude m od vi rkni ngerne af den internationale øko nomiske krise , Erhvervene fik økonomisk hj æ lp til at afbøde virknin gerne af de hø je o liepri ­ ser. Man kunne på den måde udskyde de økonomiske ubehageligheder ti.! et senere tidspunkt i h.åbe t om, at ove r­ gangsfasen fra Franca ti l et n yt styre var heldi gt overstået. Til trods for denne økonom iske stra­ tegi, der i første omgang friholdt den spanske befolkning fra ubehagelige øko­ nomiske indg reb, va r der en livlig stre j­ keaktivitet i Span ien, Stre jker og de m o n ­ stratione r var ganske vist stad ig ulovlige, m e n ingen turde gribe ind im od dem , 119 74-19 75 tabtes der ca. 15 millioner arbe jdstime r pr. år pga, strej ker. I årene 1976-1977 blev dette tab tidoblet! Den meget markante sti gning i strejkeakti­ viteten var både begrundet i krav om højere løn og om politiske reformer, og begge krav blev imødekommet. Politisk virked e strejkerne fremmende på Spaniens overgang til demokrati , fordi det spanske e rhvervslivs ledere øn ­ skede ro på arbejdsma rkedet og spansk

Tekst 14.
Kong Juan Carlos' til trædelsestale 22 november 1975 , Uddrag

rrr:J

H,sloria de lu Iral15icion. D,ono

r6,

Madrid /983, \ 208

"I dag begynder en ny epoke i Spa niens histori e, en epoke, vi må gennemleve sa m men . Den begynder i fred, arbejde og i fremskridt, frugten af fælles anstrengelser og af koll ektiv vi lje, Mo­ narkiet vil være en tro beskytter af denne arv og forsøge at holde en nær kontakt til folket. leg er fuldt ud klar over, at et stort folk som vores, midt i en ku lturel udviklin g, kræver la ngtrækkende forbedringer, At lytt e til, kanalisere og stim ulere disse kraver en pligt, jeg accepterer med beslu tsomhed, Fædrelandet er et kollektiv, som angår alle. Dets styrke og storhed skal stø tte sig på en kla r vilje hos dem, der udgør det. Men de største og me st frem­ gangsrige nationer, i hvilke orden, frihed og retfærdighed ha r udm ærket sig bedst, er dem, som bedst har forstået at respektere deres historie. Retfærdighed er fo rudsætn in gen for frihed med værdighed, for fr e mgang og storhed . Vi insisterer på oprettelsen af en retfærdig orden, en o rd en, hvor såvel offent ligt som privat vi rke er underl ag t retslig beskyttelse, En retfærd ig orden, lige for alle, Vi anerkender inden for det sam lede kongerige regionale for­ skelle som udt ryk for befolkningernes forskellighed, som udgør den hellige enhed Spa ni e n, Kongen ønsker at være for alle på en gang og for enhver med deres kultur og tradition . Som nationens førstesoldat dedikerer jeg mig med udhold enhed og som eksempe l på patriotisme og disciplin til Spa niens væbnede styrker, som skal have den effektivitet og styrke, som folket kræver. Kronen anerkender også de socia le og økonomiske rett ig heder som e n fundame ntal forpligtelse , hvis mål det e r at sikre alle spaniere materielle forho ld, som sikrer de m en ud foldelse af a ll e friheder. Derfor ø nsker vi i dag at proklamere, at vi ikke ønsker en eneste span ier uden arbejde, ej heller at der skal være arbejde, der ikke tillad er den, der udøver det, at opret holde sit personlige og almindelige liv med værdighed med ad gang til kultu­ relle og økonom iske goder for ham og hans familie , Et frit og moderne samfund kræver tilstedeværelse af alle mulige beslutning sfora, i massekommunikationen, i de forskellige uddannelsesniveauer og i de n natio nale kontrol med velstand . At gøre hve r dag mere virk ningsfuld og sikker, dette ska l være en fælles opgave og en opgave for regeringen, "

medlemskab af EF. Det sidste kunne kun lade sig gø re, hvis Spanie n havde de ­ mokrati. Derfor støttede de indførelsen af demokrati j Spanien, Støtten fra er­ hve rvsli vet betød, at politikerne kunne arbejde hurtigt med de reforme r, de r skulle føre Spanien ind i de mokratiet. I foråret 1977 blev alle politiske partier og fagforeninger tilladt, ligesom strej ker og demonstrat ioner blev gjort lovlige, Disse reformer kronedes med det første dem ok ratiske valg 15 , juni 1977.

De t sto re flertal af den spanske be­ fo lkni ng støttede indfø rel sen af demo­ krati, idet va lgdeltagelse n var på n æsten 80 %, De to vin dende partier - UCD (Union del Cen tro Democriztico) og PSOE (partido Socialista Obrero EspC/llol) - var sikre støt te r af de mokratie t og fik til­ sammen 65 % af de afgivne stemmer. UCD va r Adol fo Suarez' hurtigt sam­ m ensatte koa lit ion forud for valget. PSOE var det spanske Socialdemok rati . Da UCD ved mandatfordeli n gen fik 165

90

97

I

!PA/I!:r .~""

R

tv,s

mandater over fo r PSOE's 11 8, kunn e Suarez uden problemer forts æ tte som leder af en mindretalsregering, hviS vig­ tigste o pgave var at få ud arbejd et en ny, dem okra ti sk forfa tning .

af se natet væ lges af regionerne og p ro ­ vinserne (so m regionern e er opdelt i). Dødsstraffen bl ev afskaffet. Der indfør ­ tes en vidtgående m agtd eling mell em parlamen tet i Madrid og regionerne, der fik ret til egen præsident , egen regering, egne lo\·e inden fo r visse o mråder og egne dom stole. Spanien blev opdrlt i 17 aut o nome (selvst yrend e) region er (Communidades aut6nomas). Magtd eJin­ gen m ellem det nati onale parlament i Madrid og regionerne blev indført for at fo rhindre, at de århundredgamle m od­ sæ tninger mell em magtens centrum og yderom råd ern e skulle blu sse op ige n . Spanien er så ledes en mell emting mel­ lem en enhedsstat og en fo rbundsstat, idet forfatningen un de rstreger "den

Adolfo Suarez blev premienninister efter valget den 15. juni 1977.

Alle partie r de lt og i udarbe jdelse n af den n ye forfatning, og d et lykkedes at nå fr em til et kompromis, som blev se ndt til folk ea fstemning 6. dece mber 19 78. 88 % af vælgerne stemte ja til de n n ye forfatning. Efter at være blevet under skreve t af kongen 27 . dece mber kunne den så træde i kraft - kun tre å r efter Francos død l De vigti gs te principper i io rfa tningen er, at Spanien er et parlamentarisk de ­ mokrati uden o fficiel reli gio n med en va lgretsa lder på 18 år. Parl a m en tet har to kamre, Cortes og Senatet, h vor eo rte s' 350 medlemmer væ lges direkte af hele vælge rbefolknin ge n , m ens m edle mmer

spanske nations enhed og autonomi for de nationaliteter og regioner, den bes tår af". Kong Juan Ca rl os er den m o nark i Ves teuropa , der har me st magt. De t skyldes han s aktive rolle i ove rga nge n fra d ikta tur til d emokrati . Det forv entes, at hans efterfølgere komm er til at spille en mindre frem træde nde roll e. Ifølge forfatningen kan han fx opløse pa rIa­ men te t, udpege statsmin is tre og ud ­ fo rme dekreter, som dog skal godke nde s af regeringen . Ha n er øvers tbefal ende for de væbnede styrker og har beslut ­ ningsret vedr. krig og fred . I praksi s har kongen dog for d et m es te spille t en roJle sva rende til m o na rkern e i andre vesteurop æiske demokratier - dvs . so m samlend e nationalt sy mbo l. Som sådan har det spanske m o nar ki vist sig at h ave h aft en vigtig funktion i overgangsfasen mellem di kta tur og de mokrati. Med vedtagelsen af forfa tnin gen va r overgan gen til d em o krati fuld før t, m en sa mtidig med forhandlingerne om de n nye forfatning løb Spanien ind i en økonomi sk kri se. Strejkerne i pe ri ode n efter 19 74 havd e m edført store løn st ig­ ninger i Spa ni en. I p eriod e n 1973-1 979 steg reallønnen gennemsnitligt med 3,6 % om.å ret. I OECD-landene va r stig nin gen på 1, 9 alf, i samme periode. De tte ko mbin eret med virkni n gerne af

den fø rste o liekrise fremkaldte en h øj in flati on. Beslutningen o m at mildne virkningerne i Spanien af o liekri sen i perioden 197 4-1977 ved hjælp af valu ­ tareserve n kunn e ik ke længere skjul e, at der var grundlæggende probl em e r m ed national økonomien. r 1977 nåede in fla ti o nen op på 27 % - og var i som­ merm ånede rn e endda helt oppe på 45 %. Den øko n o mi ske krise var der­ m ed slået igenn em - m ed fo rsin kelse - også i Spanien . Denne krise kunne tru e de t unge demokrati , og det var de ledende persone r helt bevidste om. For at imødegå krisen bl ev der i oktober 1977 und er led else ai Sua rez indgået et stort politisk forlig på tvæ·rs af partiskeIlene - den såka ldte Monc1oa­ pagt (e ft er nav ne t på statsministerens res iden spal æ i Madrid). Hoved indholdet af pag ten var e n stram økonomisk po­ litik, der skulle bekæ mpe inflati o nen , kombin eret med fr emme af beskæftigel ­ sen og socia le tilta g som fx indførelse af ar bej dsløs hedsund e rstø tt else. Det ly kkedes fakti sk at få inflati onen ned til 16- 1 7 % i 1978, og i de efterfølgende år n æ rm ede den sig d en infl a ti on , m an havde i Europa i øvrigt. Men i køl va nd et på den ø kon om is ke krise ful gte en beskæfti gelsesk rise. Spa­ nien s øko n omiske fr em ga n g i 1960'e rne havde isæ r været bet i nge t af tre fakto­ rer: Udenlandske investeringer, ch a rter­ turi smen og span ske iremm eda rbe jderes hj e m se ndelse af pe nge. Alle tre faktorer blev påv irket af d en økono mi ske kris e i den ves tlige verden fr a 1974 og af den politiske usikkerh ed, der opstod ved r. Spanien efter Francos død . Derfor fa ldt de udenla ndske investeringer, og dett e fald blev forstæ rk et af en indenlandsk investeringskrise og kapitalflu gt, fordi rige spani ere ønskede at brin ge deres formue r i sikkerhed i udlan de t. Char ­ terturist erne blev mere forsigtige med at investere i en ferie i Spanien, h\·ilket medførte et fald i Spaniens turistind ­ tægter. Endelig lukked e EF-landen e i 19 73-19 74 for tilgang ai arbe jdskraft

fra lande ud en for EF. Derfor måtte de spanske arbe jdere, der pl e jede at søge til disse lande, blive hj emm e . Arbejdsløsheden var i 1970 så lav som 1 %. I 19 75 var den steget til 4 % og i 19 77 til 6 %. I denne si tuation ind ­ traf den anden oliekrise 1979-1 980 med en ny mangedoblin g a f oli e prisern e. Den ramte Spanien m ege t h å rdt, fo rdi der ikke var b leve t gjort n oget for at tilpa sse e rh ve rvene og energiforbruget i forbindelse m ed den første o liekrise i 197 3-1974 . Man kunne ikke d enn e gang besky tte erhve rvene ge nn em til­ skud, dels fordi man ikke havd e råd , dels ford i udlandet ville opfatte det som . ko nkurre n ce forvridende foranstaltnin­ ge r. Det sid ste VaJ ikke godt forud for en ansøgning om o ptagelse i EF. Result atet var strib evis a f virksomh edsl ukninger og e n bankkri se, hvor hal vde len af lan ­ dets 110 banker krakkede. Det kostede de n spanske stat et beløb svarende til 7 % af Spaniens BNP at redde og sa n e re bankse ktoren . I den si tuatio n voksede arbej dsl øshede n til 12 % i 1980 og 17 % i 1982. Sid eløbende h erm ed begy ndte der a t opstå indre sp lid i det rege rings­ bærend e parti UCD, fordi det tabte en ræ kke lokalva lg i 19 79- 1980. Spl ittelse n var melle m den socialdemokratisk præ ­ gede del af koalitionen med Suarez i spidsen og d en m ere konservative fl ø j. De t endt e m ed, at Suarez må tte trække sig som leder af partiet, og en ko m pro­ mi skan didat - Leopoldo Calvo Sotelo - blev hans aflø ser. Pga . partiets splittel­ se havd e Spa nien derfor ingen e ffek ti ve sva r på den øko nomi ske kri se. I denn e m eget så rb are situation fo r­ søgte en delin g civilgardister under ledelse af obers t Te jero og m ed støtte fra de le af hæren at gennemføre et mi ­ lit ærkup 23. febru ar 1981. Civ ilgardi ­ sterne besatte parl amentet m id t under en afstemning om indsættel se a f den nye stat smini ster og h oldt parlam ent s­ medlemmerne som gidsler. Sam tid ig erkl æ red e komm andant en ove r Va IeIl­ cia dette o mråde i undtagelsestilstand,

92

93

I \P'NII N ffTfR '915

I 1981 (arsøgte en løjtnant fra Civilgarden, Tejero, at tage parlamentet som gidsler i et noget teatralsk kupforsøg, der endte med ae kupmagerne overgav sig. tanks kørte rundt i Valencias gader, og hærafdelinger begyndte at mobilisere andre steder i Spanien. Man har kendskab til planlægningen af mindst 6 militærkup i de første år efter demokratiets indførelse, men kun dette ene blev ført lid i livet. I kraft af kongens hurtige indgribe n so m øverst­ befalende for de væbnede styrker blev kuppet allerede i løbet af den følgende nat afværget. Han overtalte forskellige hærafdelinger til at trække sig tilbage fra akti o nen , og kun få officerer tilslut­ tede sig herefter kuppet. Næste dag overgav Tejero og hans mænd sig. Retssagen mod kupma gerne lam­ mede lovgivningsarbejdet frem til dens afslutning i juni 1982, hvor 30 officerer idømtes lange fængselsstraffe. Alle par­ tier var enige om at være forsigtige for ikke at tirre militæret til nye kupforsøg. Samtidig gik UCD helt i op løs ning, så da selv Suarez forl od partiet se nt på so mmeren 1982, blev der uskrevet ny­ valg til parlamentet.

Systemskifte
Valget 28. oktober 1982 blevet jord­ skredsvalg, der indl edte en ny periode i Spaniens historie. Det splittede re­ geringsparti UCD blev næsten fjernet fra parlamentet af vælgerne med en nedgang fra 168 til 12 mandater. Cortes har 350 pladser, så da det sejrende parti PSOE gik frem fra 121 til 202 mandater, fik det samtidig absolut flertal. Partiets leder, relipe Gonzalez, blev Spaniens statsminister frem til 1996. Hvor Suarez' regeri nger havde skabt det politiske grundlag for det demo­ kratiske Spanien, blev det Gonzalez' opgave at få afklaret Spaniens forhold til medlemskab af NATO og EF og at modernisere ø konomien og de sociale forhold i landet som en forudsætning for EF-medlemskabet. Endelig skulle selvstyreproblemerne i regionerne løses. På grund af Spaniens sto re økonomiske problemer stod Gonzålez ove r for en bunde n opgave. Spanie n var blevet medlem af :-.IATO

allerede under Sotelos ledel se i 1982, men PSO E havde som oppositions­ parti prot esteret voldsomt mod dette medlemskab. Efter valgsejren meddelte partiets nye udenrigsminister, at med­ lemskabet skulle fryses fast , indtil en folkeafstemning kunne afgøre spø rgs­ målet. På parti ets kongres are t efter skiftede det synspunkt til fordel for fortsat spansk medlemskab med den begrundelse, at man efter at have fået regeringsansvaret fik oplysninger om landets sikkerhed, so m man ikke havde som oppos ition . Analysen af disse op­ lysninger førte PSOE frem til den kon­ klusion, at det vilJe være uansvarligt at forlade samarbejdet. Dertil kom, at Spanien havde brug for international anerkendelse forud for fo rhandlingerne om optagelse i EF. Ved folkeafstemnin­ gen i marts 1986 skulle vælgerne stem­ me om enten udmeldelse eller fort sa t medlemskab på tre betingelser: USA's militære tilstedeværelse i Spanien skulle mindskes, der sk ull e være forbud mod kernevåben på spansk jord , og Spanien skulle ikke deltage i NATO's militære samarbejde. Under valgkampen argu­ menterede PSOE for fortsat medlem­ skab med den ekstra begrundelse, at manglende medl ems kab kunne gøre det svært for Spanien at blive optaget i EF. Fo lkeafstemningen gav et knebent ja til medlemskabet på 52,5 %. Spørgsmå let om spansk medlemskah af EF splittede ikke - som NATO-spørgs­ målet - den spanske befolkning. Et stort flertal af den var ivrig tilhæn ge r af spansk optagelse i EF. Dette hang sammen med, at Spanien i hele det 20. århundrede havde følt sig is olere t fra det gode selskab i Europa - først pga. tabet af de sidste kolonier i 1898, senere pga. Franco-diktaturet 1939-1975. Selv under dette havde Spanien i 1962 for­ søgt at opnå medlemskab, men havde fået sva ret , at man kunne vende tilbage med en ansøgning, nå r der var indført demokrati i land et. Dette pres på det spanske diktatur var aftalt mell em Euro­

pabevægel se n og den illegale spanske o ppositio n , undtagen kommunistern e, på et møde i Munchen samme år. Hurtigt eft er det første demokratiske valg i 1977 indgav Spanien da ogs~ en ansøgning om medlemskab . De teknisk­ økonomiske forhandlinger kom dog først i gang j 1979 og va rede h e lt fr('m til si utningen af J 984, før de politiske for hand linger kunn e ge nnemføres . Der var fler e årsa ger til den lange forha nd­ lingsperi ode . For det første var der en vis skepsis i EF- landene over for det spanske demokratis stabilitet. Dert il kom , at EF i begyndelsen af 1980'erne befandt sig i en økonomisk krise pga . . udgifterne til de mange støtteordninger. Spansk medlemskab kunn e forstærke disse problemer. Endelig var især syd­ franske landmænd meget lidt begejstre­ de for h å rd ko nkurrence fra det spanske middelhavslandbrug. Det lykkedes dog i juni 1985 at nå til enighed om e n tiltrædelsestraktat, der gjorde Span ien til medlem af EF pr. l. jan uar 1986. J aftalen indgik en over­ gangsperiode for spansk industri på 7 år og for spa n sk landbrug på 10 år, så både Spanien og de eksisterende EF-lande kunne tilpasse sig de ændrede vilkår. Gonzalez' regering havde et meget sikkert flertal bag sig i Cortes. På bag­ grund af den styrke gennemførte rege­ ringen sideløbende med forhandlinger­ ne om EF-medlemskabet en skrap kur for spa nsk økonomi so m forberedels e til EF-medlemskabet. Hovedprincippet va r, at både statslige og private virksom­ heder skulle gøres konkurrencedygtige og overskud sgive nde. Derfor bortfaldt statstilskud, og der blev gennemført mange effektivis eringe r af Virksom he­ derne. [ perioden 198 3-1985 faldt be­ skæftigelsen med 700.000 personer, før kuren begyndte at Virke positivt med en tilgang på 1.200.000 job i årene 1986­ 1987 . Arbejdsløsheden toppede med 22 'v" i 1985. Medlemskahet af EF faldt sammen med en for bed ring af den internationale

94

95

'W'JlfN !"f'r J

økonomi. Den sanerede spanske økono­ mi gik derfo r ind i et stærkt opsving, da de r også til flød landet store beløb i fo rm af udenlandske investeringer og meget store tilskud fra EF's regional- og struk­ turfonde. Ops vinget var så stærkt, at Spanien i nogle år ha vd e en økonomisk vækst, der va r næste n d o bbelt så h ø j som fo r EF som helhed . Væ ksten fandt dog isæ r st ed i 4 regioner - Madrid, Ca­ talonien, N avarra og De Kanariske øer. Resten af landet står stadigvæk i høj grad uden for den vækst, der har bragt de stærkeste regioner op på niveau med den rige del af Europa. Da EF i 1992 indførte Det Indre Mar­ ked og senere i 1996 omdannede det fælles marked til en politisk-økonomisk union med en fælles valuta (EU), var PSOE og Gonzalez ivrige fortalere for di.sse reformer. Det nye medlem, Spa­ nien, søgte på denne m åde at placere sig i forreste række blandt de store og toneangivende EU -lande Tyskland og Frankrig. Da Maastricht-traktaten - grundlaget for unionsdannelsen - blev underskrevet i 1992, kunne Spanien ikke o pfylde alle de 5 optagelseskrav (konvergens kriterierne), der var stillet som betingelse for at blive optaget i valutaunionen. Men den økonomiske udvikling medførte, at man fra 1996 opfyldte dis se betingeber og derfor var klar til at indtræde ved valutaunionens ikrafttræden 1. januar 1999.

Arbejdsmarkedet og den offentlige sektor
To fagforeninger - det kommunistiske CCOO og det socialdem o kratiske UGT - dominerer det spanske arbejdsmarked. I begynde lsen af PSOE's regeringstid ac­ cepterede de den skrappe økonomiske politik, der førtes, men efter Spaniens optagelse i EF skærpede fagforeningerne kritikken af regeringens øko nomi ske po­ litik. De mente, at den i for ringe grad tog hen syn til arbejdernes interesser. Ar­ bejdsløshedsproblemet var det vigtigste,

og arbejdsløsheden lå da også i Spanien på ca. det d o bbelte af EF som helhed. Kritikken kulminerede med en serie af gen e ralstrejker begyndende i december 1988. Arbe jdsløsheden skyldtes især lav produktivitet og for då rligt' indtjenings­ mulig hed e r i virkso m h ed erne pga. fo rholdsviS høj e lø no mkos tni nger og et ufleksibelt arbejdsmarked . Op igen­ nem 1980'erne steg lønomkostningerne mere i Spanien end i EF. Det ufleksible arbejdsmarked var et levn fra Franco­ tiden. De forringelser af arbejdsforhold og rettigheder, arbejderne var udsat fo r i denne periode, blev forsøgt opvejet med en usædvanlig stor sikkerhed i ansættel­ sen, idet det blev gjort så svært og dyrt at afskedige en arbejder, at det i praksis næsten var umuligt. Dette ufleksible system var en stor belastning for virk­ somhed erne, fordi de ikke kunne til ­ passe deres behov for arbejdskraft efter afsætningsmulighedern e. Under d å rlige afsætni ngsforhold var virksomhederne tvunget til at beholde arbejdere med lav produktivitet som konsekvens. Under gode afsætningsfo rhold var de omvendt forsigtige med at ansætte ny arbejds­ kraft , hvorfor de ikke kunne udnytte alle afsætningsmuligheder. Pga. serien af generalstrejker kunne PSOE ikke gøre n oget effektivt ved dette probl e m, og det blev først efter regeringsskiftet i 1996, at der gennemførtes en liberalise­ ring af arbejd smarkedet. Med hensyn til velfærd spolitik var Spanien langt efter almindelig europæ­ isk standard. Det var svært at ændre på dette forhold , dels pga . den øk o nomiske krise, del s fordi skatteindtægterne til den o ffentlige sektor var fOfholdsvis små. Skattetrykket (den del af landets indkomst, der indbetales i skatter) var i 1970 20 % sammenlignet med fx Dan­ marks 40 % . Det steg frem til 1992 til 35 % (sammenlignet med Danmarks 50 % ), m en det var ikke n o k til at betale for en velfærdspolitik som fx i Skan­ dinavien. De forøgede skatteindtægter

dann ede dog baggrund fo r invest eringer længere tid at blive enige om det fø ­ og større forbrug i uddannelse s- og so­ lelsesladede spø rgsmål om provokeret cialsektoren. abort . Men i 1985 kom loven, der på I JO-årsperioden 1982-1992 mere vi sse betingelser tillod provokeret abort. end fordobledes den andel af landets Disse ændringer medvirkede stæ rkt indkomst, der gik til uddannelse, fra 2,5 til , at kvindern e i højere grad blev en % til 5,5 %. Til trod s for dett e e r Spa­ del af samfundet uden for familie n. Pi ­ n ien stadig bagefter de fl es te EU-land e gernes udd a n n e lsesni veau er i da g det mht. befolkningens uddann el sesni vea u. samme som dren genes, og kvin d er er Sundhedssystemet er en del a f so cial­ i h ø jere grad kommet ud på arbejds­ sekto ren, og det er forholdsvis velfunge­ m arkedet. Dog er kvindern es erhvervs­ rende . Spanien har 42 læger pr. 10.000 deltageise ikke så høj som i EU som indbyggere sammenlignet med fx Dan­ helhed, fordi mange gifte kvinder pa sser marks 29, og det offentlige sundheds­ hjemmet. 4 ud af IO spanske kvinder væsen er skattefinansieret og dermed er på arbejdsmarkedet, sammenlignet uden o mkostninger for patienterne . Der med 5 i EU og 7 i Danmark. Kvinder­ eksisterer dog også et privat sundhed s­ . nes gennemsnitsløn er 25 % lave re end væs en, d er dækker 1/3 af kapaciteten. mændenes, fordi de fl este kvinder er be­ Den sociale sikring i øvrigt - folke­ skæftiget inden for lavtlø nsområder. Til pension, arbejdsløshedsu nderstøttel se gen gæld har de yngre spanske kvinder og bistandshjælp - der tidligere udeluk­ opnået et bemærkelsesværdigt resultat kende var baseret på private forsikrings­ inden for lige løn for li ge arbejde. En o rdninger, er i dag delvist skattefinan­ OECD- opgørelse fra 2001 over lønnen sieret og dækker næsten alle. Men disse for mandlige og kvindelige ansatte i velfærdsordninger har dog ikke fjernet alderen 30-44 år viser, hvor stor en pro­ fattigdom sproblemet. I 1996 levede 8,5 centde l af mænde nes løn, kvinderne i millioner spaniere således med en ind­ komst, der var under halvdelen af den gennemsnitlige indko mst. Kvindernes stilling i famili en og på arbejdsmarkedet har ændret sig meget efter Spaniens overgang til demokrati. Fran ca-styret ha vde en af si ne sikreste støtter i den katolske kirke, der var meget konservativ mht. familieplan­ lægning. En række reformer ændrede på kirkens indflydelse. Brug af svanger­ skabsfo rebyggende midler blev tilladt i 1978 samtidig med, at der indførtes sek­ sualundervisning i skolen og på familie­ planlægningsklinikker. Børn født uden for ægteskab fik samme rettigheder som børn født inden for ægteskab. Skilsmi s­ ser blev mulige fra 1981 , mens det tog

TV-værtinden Letizia Ortiz'er et godt eksem . pel på den moderne spanske kvinde med egen karriere, der kulm inerede m ed kronprinsesse­ værdigheden.

96

97

i

"'I\ .VrtN UTCR ' ~ 'j '

OECD-landen e tj ener. Her kommer Spa­ nien ind på en markant fø rsteplads, idet kvinderne her opnår 81 % af mænd enes løn. Danmark kommer ind på tredje­ pladsen med 73 %, mens lande som USA, No rge, Holland, Storbritannien og Schweiz li gger i bu nden meu 52-62 % . Kvind ern es ændrede stilli ng kan og,01

registres j føds elstallet. l 2000 fødte spanske kvinder gennemsnitligt 1,18 born, hvilk et er den laveste fødsel srat e i EU. Hvis denn e tendens vis er sig at være ved var ende, vil den få store kon­ sekve nser for det spanske befolkningstal og befolkni ngs sa m mens æ tningen i de kom mend e h tier.

Tekst 15.
Kvin d ers stilling i det moderne Span ien ro ' Maria Pilar Lorenzo, l iws Armague fil Espana Alm(Q Salllfunds/rtlerawr 2 udgave. 7996. \ 293-295 O"er50{ og redigeret Spa/llklpfOget lærebog I wmfulldlfur!Jold I eJel moderne Spanien

Det, der har ændret sig mest i den spanske familie og i hele det spanske samfund i de sidste årtier, er kvindens situation. Mens der i landet skete store politiske ændringer, økonomien blev international, og Spanien blev europæiseret og moderne, gennemgik den spanske kvinde tavst sin egen revolution. En så stille, men effektiv revolution, at det næsten forekommer overraskende, at mange ansvarsfulde stillinger pludselig er besat af kvinder. Nu er det kvindelige advokater, der er beskæftiget med at undersøge alvorlige sager om korruption osv .. Intet forhindrer, at der i morgen vil være ministre på industri- og økonomiområderne, for tingene udvikler sig hurtigt (Spaniens nye regering fra april 2004 har lige så mange kvindeli­ ge som mandlige ministre (red. l, og der er nok af tilstrækkeligt kvalificerede kvinder. For der er flere og flere universitetsuddannelser med overtal af kvinder. Og det er ikke længere de traditionelle uddannelser som sprog- og apotekeruddannelserne, men også områder som medicin, jura og journalistik. Og procentdelen af kvinder, der studerer på ingeniøruddannel­ serne, er gået fra i begyndelsen af firserne at udgøre 4 % til i begyndelsen af halvfemserne at udgøre 20 0/0 .. . størstedelen af doktorafhandlingerne skrives således nu af kvinder. Alt i alt begynder den kvindelige del af den spanske befolkning at være mere velud­ dannet end den mandlige og således at være mere kvalificeret til at varetage samfundets højeste poster. At dette endnu ikke sker, skyldes nok den di skrimination, som den kvin­ delige del af befolkningen lider under på arbejdsmarkedet. .. der er imidlertid tegn på, at holdningen til kvinderne på arbejdsmarkedet er ved at ændre sig, så de spanske mænd accepterer kvindelige kolleger i højere grad end i andre lande, hvor situationen ikke er så ny som i Spanien .. Denne ændring kunne ikke være sket, hvis der ikke samtidig var sket en begrænsning i antallet af børn . Denne faktor har været fundamental for ændringen i den spanske kvindes liv. Det at foretrække realisering af sig sel v frem for moderskab og planlægningen af fami­ lien har sammen med indførelsen af svangerskabsforebyggende midler gjort, at kvinderne nu kanaliserer den energi, de tidligere anvendte på familien, i anden retning. Det er ikke svært at forestille sig den styrke, den spanske kvinde har fået frigjort; kvinder, der tidligere har været vant til tage sig af 6-7 børn. Den spanske kvindes indtog på arbejdsmarked et, er sikkert det, der gør, at Spanien, sammen med Italien, har den laveste fødselsrate i EU.

Kult ur Der er ligeledes blevet investeret Under Franca var kulturlivet und erlagt meget i kulturelle institutioner som styrets accept. Der blev derfo r "opsparet" koncerth use og museer. Mest kendt er en meget stor mængde kulturel energi, no k Guggenheim-mu seet i Bilbao, der der ikke kunne komm e til udfoldelse. med sin sensati onell e og origi n ale ar­ Da diktaturet faldt, blev disse kræfter kitektur på reko rdtid har gj ort Bilbao fri gjort. Det resulterede i stor vækst både til en verd enskendt by. De størs te byer i produkti onen og forb ruget af kultur in ­ har man ge in tern ati o nJ lt kend te mu­ den for alle grene af kulturlivet. Specielt seer, der dog mere er kendte pga. deres blev Madrid fra slutningen af 1970'eme store samlinger af ve rd enskun st end centrum for en eksperimenterende kul­ fo r arkit ekturen. Musiklivet er også et tur, der fik navnet La Movida Madrileiia, område, hvor Spanien traditio n elt har hvo r den mest kendte repræsen tant er stået stærkt. Nye kon certhuse med en filmskaberen Pedro Almod6var. Denne iøjnefald end e arkitektur har derfor set kulturelle bevægelse omfattede mange dagens lys flere steder, bl.a. i Valencia dele af kulturlivet som fx film , fotografi , og på Tenerife. Hvor ud enlandske turis­ teater, mu sik, tøj og journalistik og . ter tidligere især rejst e til Spani en pga . h envendte sig j høj grad til den yngre det gode klima, de kilometerlange sand­ gen eration . Også den for span ierne så strande og det behagelige pri sn iveau, vigtige madkultur var omfattet, idet nye besøger mange nu land et fo r at opleve restauranter og barer m ed nye former for dets mangfoldige kultur. ud smykning skød frem i hastigt tempo.

Frank Gehry's Gu:sgellheim Muse/1m i Bilbao er et eksempel p Spanien.

98

99