...Måling af pH. Formål: At undersøge pH/surhedsgraden af forskellige vandige opløsninger. Apparatur: pH-meter med elektrode bægerglas måleglas (10 og 100 mL) 25 ml fuldpipette 250 mL målekolbe. Kemikalier: 0,010 M HCl 0,010 M NaOH Opløsninger fra dagligdagen. Medbring selv væsker vi kan måle på. Indledning: En opløsnings pH kan måles hurtigt og nøjagtigt med et pH-meter. I denne øvelse måles på HCl opløsninger og NaOH opløsninger med kendt koncentration. Derefter skal man måle på nogle opløsninger fra dagligdagen og på udåndingsluft. Eksperimentelt: Det er nødvendigt, at man arbejder meget renligt. Inden en måling skylles elektrode og bægerglas først med demineraliseret vand fra en sprøjteflaske. Dernæst skal man skylle med den væske, man skal måle på. Lidt af væsken hældes op i bægerglasset, og elektroden dyppes ned i væsken. Væsken hældes ud og en frisk portion af væsken hældes op i bægerglasset. Elektroden anbringes i bægerglasset væskeniveauet skal nå 1- 1,5 cm op ad elektroden. Sæt væsken forsigtigt i bevægelse og aflæs apparatet, når dets visning er konstant. Tabel 1. Opløsning 0,010 M HCl 0,0010 M HCl 0,010 M NaOH 0,0010 M NaOH 0,1 M CH3COOH Målt pH Beregnet pH Der udleveres 0,010 M HCl og 0,010 M NaOH. Lav målingerne i skemaet. Fortyndingen til 0,0010 M, sker ved at afpipetere 25 mL opløsning og overføre det til en 250 mL målekolbe som derefter fyldes op til mærket med demineraliseret vand. Beregn pH for de angivne opløsninger. Mål pH i følgende opløsninger og afgør...
Words: 469 - Pages: 2
...Overflade cm2 | Rumfang cm3 | Overflade i forhold til rumfang | Ufarvet rumfang | 3x3 | | 54 cm2 | 27 cm3 | 2 | 5,04 cm3 | 2x2 | | 24 cm2 | 8 cm3 | 3 | 1,331 cm3 | 1x1 | | 6 cm2 | 1 cm3 | 6 | 0,216 cm3 | Efterbehandling Overflade: 6* (L*b) 6*3*3= 54 cm2 Rumfang: L*b*h 3*3*3= 27 cm3 (Det samme gør man, når man udregner det ufarvet rumfang. Man minusser det dog med Rumfang.) O/R: Overfladen/rumfanget 27/54= 2 Diskussion: a. Det vil den lille terning på 1x1. Det vil den, fordi overfladen i forhold til rumfanget er større i den lille terning end i de større. Det har vi også i forsøget bevidst, da det er den lille terning, der er bedst til at diffundere eddike pga. O/R b. Højden=1 bredde=1 Længde=27 Overflade arealet bliver større, så stoffet nemmere kan diffundere ind i organismen. Desto større overfladearealet er i forhold til rumfanget, desto nemmere har stoffet ved at diffundere ind, derfor er firkantens overfladeareal blevet større. Vi bevidste også i forsøget, jo mindre rumfanget er i forhold til overfladen er, desto mere af eddiken blev diffunderet ind, fordi firkanten, hvor O/R er størst har et mindre ufarvet rumfang. c. Længde*bredde*højde= 27*1*1= 27 cm3 Rumfanget er ligesom firkanten med kantlængden= 27 cm3 Længde* 4 sider= 4*27= 108 bredde *Højde*2 sider= 1*1*2= 2 108+ 2= 110 cm3 overfladen for den organisme jeg tegnede= 110 cm2 O/R i den firkante...
Words: 689 - Pages: 3
...Diffusion og cellestørrelse Formål: Det er formålet med dette simple forsøg at anskueliggøre sammenhængen mellem diffusionhastighed og cellestørrelse. Teori: Molekyler vil altid søge at fordele sig jævnt i omgivelserne. Når en ryger ånder ud spredes røgen jævnt i rummet omkring rygeren. Kommes farve i en kop vand vil farvemolekylerne fordele sig jævnt. De enkelte molekyler bevæger sig frem og tilbage, støder sammen, skifter retning og flytter sig rundt mellem hinanden. Efterhånden vil molekylerne være jævnt fordelt. Processen kaldes diffusion. Vi vil i dette forsøg undersøge diffusionshastigheden i tre kunstige celler - tre agarblokke på henholdsvis 1x1x1 cm3, 2x2x2 cm3 og 3x3x3 cm3. Agarblokkene er farvet med en pH-indikator som skifter farve når pH ændres. Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration. Diffusion er resultatet af molekylernes tilfældige vandring. Alle molekyler flytter sig; jo varmere det er, des mere bevægelse er der, og jo mindre molekylerne er, des hurtigere kan de bevæge sig. Ved høj molekyletæthed vil der være flere sammenstød mellem molekylerne end ved lav molekyltæthed. Dette er årsagen til at diffusion altid foregår fra høj stofkoncentration til lav, idet spredningen af molekylerne, som følge af de hyppigere sammenstød vil være større ved stor molekyltæthed end ved lille. Molekylvandringen væk fra den høje koncentration vil være større end vandringen fra lav mod høj koncentration. Sammenlign fx med et spil poolbillard...
Words: 827 - Pages: 4
...Syrer og Baser: Hvad er en syre? En syrer er en betegnelse for alt der har en pH-værdi på under 7 når den når over 7 kommer der normalt en basisk reaktion. En syrer har en masse H+-ioner som den kan afgive. Altså det hydrogen en syrer kan afgive kaldes syrerbrint. Med hensyn til syrer kan de enten være stærke og svage det er meget forskelligt. Citronsyre, kulsyre(H2CO3) og eddikesyre(CH3COOH) er svage, mens saltsyrer(HCL), salpetersyre(HNO3) og svovlsyrer(H2SO4) er nogle stærke syre. Der findes ikke kun stærke og svage syrer. De kan også være mellemstærke og mellemsvage, en fosforsyrer(H3PO4) er eks. middelstærk. Forskellen med svage og stærke syrer er at de stærke, afgiver let H+-ioner mens en svage H+-ioner holder bedre på dem. En eddikesyre(CH3COOH) som er en svag syrer og den afgiver eks. kun 1 % H+-ioner til vandmolekylerne. Man må aldrig komme til at skylle eller hælde vand på syrer. For når eks. eddikesyrer kommer i kontakt med syrer bliver vandet(fordi den har en mindre massefylde end syrer) liggende øverst i syren. Men når syren reagerer med vandet, kan temperaturen stige så voldsomt og det derfor kan begynde at sprutkoge. Så det syren sprøjter ud til alle sider. Hvis man nu fortynder en stærk syre med vand, skal man altid huske at hælde syren ned i vandet i en lang tynd stråle, for så fordeler syren sig og temperaturen stiger dog ikke så voldsomt. Hvad er en base? En base er et stof der kan optage H+-ioner(alle slags syrer indeholder H+-ioner). Fordi...
Words: 1008 - Pages: 5
...CS 030214 Kilder og arbejdsspørgsmål Kilde 1. Hvilken kilde er der tale om ? - foto Hvad skildrer kilden ? - Mænd, kamera, muligvis tolk Hvornår er det fra ? - 1917-1991 Hvordan kan vi datere kilden ? - Vi ved at den ene mand er fra sovietunionen, så på den måde kender vi tidsperioden Kilde 2. Hvilken kilde er der tale om ? - Foto Hvad skildrer kilden ? En tatoverede mand, opstillet Hvornår er det fra ? - Hvordan kan vi datere kilden ? Kilde 3. Hvilken kilde er der tale om ? - Artikel/reklame Hvad skildrer kilden ? - En mand, muligvis læge. Hvornår er det fra ? - 1970 Hvordan kan vi datere kilden ? - Ud fra personerne, atiklen og den generelle kvalitet. Kilde 4. Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 1. januar 2002 God aften - og godt nytår! Det er første gang, at jeg som ny statsminister henvender mig til den danske befolkning på årets første dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den venlighed, jeg har mødt i den korte tid, jeg nu har været statsminister. Jeg vil gøre mit yderste for at leve op til den tillid, der er vist mig. I aftes tog vi afsked med det gamle år. 2001 vil til alle tider blive husket for den forfærdelige terroraktion mod New York og Washington. Den 11. september var en dag, hvor den brutale virkelighed overgik selv de værste fantasier. Det gjorde ondt at se dette angreb på hjertet af den nation, som hele den frie verden skylder så meget. USA er udpeget som fjende af alverdens...
Words: 2767 - Pages: 12
...Mad, krop og sundhed Vejledning til undervisningsmaterialet Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge og er tilgængeligt på spisebogen.dk. Indhold Forord ...................................................................................................................... 4 Indledning ................................................................................................................ 4 Målgruppe ................................................................................................................. 5 Materialets opbygning ................................................................................................ 6 Samarbejde med andre fag ........................................................................................... 6 Skole/hjem samarbejde ............................................................................................... 6 Organisering af undervisningen.................................................................................... 8 Problemorienteret undervisning ................................................................................... 9 En dialogbaseret undervisningsform ............................................................................14 En interaktiv undervisningsform ved hjælp af det interaktive whiteboard ........................14 Vejledning og ideer...
Words: 35335 - Pages: 142