-------------------------------------------------
Hvem myrdede Kalle?
Novellen ”En flinker fyr” af Pia Juul
Stemningen er trykket i hjemmet hos ægteparret efter Kalle Petersen, deres nabo, blev dræbt samme nat. Denne episode tager Orla meget til sig, han mente Kalle var ”en flinker fyr”. Trykket stiger i slutningen af teksten, hvor handlingen vender på historien, da konen finder en økse med blod og hår nederst i vasketøjskurven, og hun giver sig til at græde. Men et spørgsmål skal besvares: Hvem myrdede Kalle?

Novellen er skrevet af Pia Juul i 2005, og hovedtemaerne ”En flinker fyr” er mord og krimi. Teksten omhandler et pensioneret ægtepar, som lever i deres helt almindelige hverdag. Vejret er godt, og det er sommer. Hver dag har de deres daglige pligt, som de altid har gjort. Onsdag er det have-dag, Orla slår græsset og hun selv ordner staudebedet, og sådan har de altid gjort det. Om aftenen skal de have koteletter i fad, og hun laver altid otte kartofler mere, så er der altid til en kold kartoffel til frokosten dagen efter. Men efter mordet på deres nabo, Kalle, er dagene ikke, som de plejer at være, og det bryder konen sig slet ikke om.

Jeg-personen er en kvinde, og hun kan godt lide, at tingene er, som de plejer at være. Når tingene bliver gjort anderledes, bliver hun nervøs og usikker. Hun glemmer at tænde for ovnen, og de får senere aftensmad. Orla ligger og tager en lur om eftermiddagen, og det plejer han ikke. Når Orla ikke slår græsset, bliver konen unødvendigt generet og irriteret. Så genere det hende endnu mere, at der er sket et mord i nabohuset, mens hun var helt alene hjemme.
Jeg-personen er meget konfliktsky, hver gang Orla bringer mordret op og vil snakke med hende om det, taler hun udenom og begynder at tale om, at Orla skal slå græsset. Det ser vi blandt andet et eksempel på, når de er gået i seng og Orla fortæller jeg-personen, at det var én, der kendte Kalle, der slog ham ihjel. Til den episode siger jeg-personen: ”Hvis ikke du tager græsset i morgen, så gør jeg”. Jeg-personen er ligeglad med hvad, der er sket med Kalle, hun vil bare gerne have, at tingene i deres hjem skal være, som de plejer at være, hun siger endda: ”Og vi kan vel ikke låne Kalles nu” om Kalles græsslåmaskine, som er en underkastet humor. Men samtidig bliver hun nervøs for Orla, og om han er okay, det ser vi, da Orla ikke kommer ud og slår græsset. Hun kan ikke finde ud af, hvor at han er henne, og når han fortæller, at han bare har været inde og ligge sig, siger hun ”Lagde du dig? Midt på dagen? Er du syg?”, da det ikke ligner ham at gøre det. Det er ikke hans normale adfærd, og det gør jeg-personen nervøs.

I forhold til jeg-personen har hendes mand, Orla, mange stærke følelser omkring mordet på sin nabo. Orla er meget nervøs for, hvad der er sket med Kalle. Han er meget følelsesladet omkring det, og han prøver at tale med sin kone om det. Efter mordet på Kalle, går Orla ind i sin egen verden, og han bryder sig ikke om sin kones reaktion på mordet. Det irriterer ham meget. Et eksempel er onsdag aften, da de skal lægge sig til at sove. Der prøver han igen, at få noget ud af hende. Han siger: ”Hvis du kan sove nu, så er det simpelt hen for uhyggeligt”. Han siger det, for at få en reaktion fra hende fra hele episoden. Men igen snakker hun igen om græsset, der ikke er blevet slået den dag. Han synes, at det er uhyggeligt at hun kan sove, fordi hun absolut ikke viser nogle følelser om mordet, andet end at være ligeglad. Det kan Orla simpelthen ikke forstå. Orla er helt klart i tvivl om, om det er hans kone, som har myrdet Kalle på grund af hendes opførsel.

Pia Juul har skrevet teksten i en personbundet jeg-fortæller, som er bundet til konen. Derfor er der en indre synsvinkel, fordi vi hører konens tanker, og følger alt ud fra konens synsvinkel. Sproget er varierende i teksten, men særligt imod Orla er tonen mere hård. Orla bliver fremstillet mere dum og uvidende: ”(…) En flinker fyr! Det er der overhovedet ikke noget der hedder mere. Du kunne lige så godt sige ”guttermand”” siger konen. Her bliver konen unødvendig sur over et lidt gammeldags ordvalg af Orla, som har valgt at sige ”en flinker fyr” om sin nabo, Kalle.
Pia Juul formår at få sin egen holdning ind i teksten omkring Orla. Som sagt bliver Orla fremstillet blank og uvidende og et eksempel på et fortællerkommentar er: ”han skal nok finde på noget fjollet”. Og det er en holdning fra Pia Juuls side, hun mener, at Orla ikke tænker sig om, og han siger det, der lige falder ham ind og ikke tænker før han taler, og det gør ham uvidende.

Den sidste sætning er vendepunktet i historien: ”Jeg tog den op og satte mig på en kasse og kiggede på den. Den var tung. Der var hår på og blod, det var en økse. Så gav jeg mig til at græde”. Det betyder, at det enden er Orla eller hende selv, der har myrdet Kalle. Men hvorfor græder konen? Muligvis er det fordi hun selv har dræbt Kalle, eller også er der fordi hun ved at hendes mand har myrdet ham. Det mest oplagte er, at konen udførte mordet. Hun virker helt ligeglad med at Kalle er død, og hun har intet forhold til ham. Det er sandsynligvis grunden for, at hun er blevet irriteret på, at Orla var blevet gode venner med Kalle. Omvendt kunne det være Orla, der havde myrdet Kalle, fordi han havde fundet ud af, at hans kone og Kalle havde kysset, og derfor blev jaloux. Det kunne også være grunden til, at Orla er så ked af det og følsom omkring mordet.

”En flinker fyr” blander forskellige genre, der er genrekoder fra en novelle; teksten starter i medias res, handlingen har få hovedpersoner, der er kun ét handlingsforløb og novellen har en åben slutning, vi, som læser, finder ikke ud af hvem morderen er, og det gør slutningen åben. Novellen har også genrekoder fra en krimi, der er sket et mord, og det er op til læseren selv at finde ud af, hvem der har dræbt Kalle, også hører læseren forskellige beviser for og imod hvem morderen skulle være. Det er typisk for tekster skrevet i ny realisme, at der bliver blandet genre. Teksten handler om almindelige menneskers hverdag, som vi selv kan identificere os med, et ældre ægtepar, som kunne være vores egne forældre eller bedsteforældre. Miljøet er genkendeligt, det foregår i haven, i deres hjem, i soveværelset, vasketøjskurven, alt som læseren selv kan identificere læserens egne hjem med. Realisme er at gengive virkeligheden, som den er, og i ny realisme er grænsen mellem fiktion og virkelighed flydende, og skildringen af de fiktive elementer og den autentiske virkelighed bliver blandet, og det ses også i denne tekst af Pia Juul, hvor det virkelige, at der er sket et mord, går hen og bliver fiktionsagtigt og morderen er uvis, og det er op til læseren at gætte sig til morderen. Altså er teksten fiktionsagtig, fordi Pia Juul formår at skabe fiktionsstemning ved, at læserens selv skal fortolke hvem morderen er.

Der er forskellige grunde til, hvem det kan være, der myrdede Kalle. Alting er ikke hvad det ser ud til. Selvom Orla er meget oprevet og konen er meget ligeglad, kan der stadig være noget bag, som ingen ved. Det er samtidig det, der gør at novellen er spændende. En spændende novelle med mange spørgsmål, og kun få svar.