Analysemodel til short story
ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT ........................... 2 KORT OM SHORT STORY .......................................................... 2 PERSONKARAKTERISTIK (CHARACTERIZATION )....................... 3 YDRE/INDRE PERSONBESKRIVELSE (OUTER/INNER CHARACTERIZATION) ..... 4 SELVE PERSONKARAKTERISTIKKEN (CHARACTERIZATION) ......................... 4 MILJØ (SETTING)...................................................................... 5 FYSISK MILJØ (PHYSICAL SETTING) ...................................................... 5 SOCIALT MILJØ (SOCIAL SETTING) ....................................................... 5 TID (TIME) ............................................................................... 6 FORTÆLLER OG SYNSVINKEL (NARRATOR AND POINT OF VIEW) ............................................................................................... 6 FØRSTEPERSONS- OG TREDJEPERSONSFORTÆLLER (FIRST PERSON AND THIRD
PERSON NARRATOR) ........................................................................ 7

SPROGET (LANGUAGE) ............................................................ 9 SIMPELT ELLER KOMPLEKST SPROG (SIMPLE OR COMPLEX LANGUAGE) .......9 ORDVALG (CHOICE OF WORDS)........................................................10 BILLEDSPROG (IMAGERY) ................................................................10 TEMA/BUDSKAB (THEME/MESSAGE) ..................................... 10 TEMA (THEME) ............................................................................11 HENSIGT OG BUDSKAB (INTENT AND MESSAGE) ..................................11

Tip: For at springe til et sted i analysemodellen, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

SYNSVINKEL (POINT OF VIEW) ............................................................ 7 KOMPOSITION OG HANDLING (COMPOSITION AND PLOT) ...... 8 TITEL (TITLE) .................................................................................. 8 TEKSTENS
OPBYGNING (THE STRUCTURE OF THE STORY) ......................... 8

1

Et forslag ikke en endegyldig opskrift
Følgende model til en analyse af en novelle (short story) kan læses som forslag til, hvordan du går frem, når du skal analysere en novelle. Modellen er på ingen måde en endegyldig opskrift, men kan hjælpe dig med at finde de væsentligste ting i teksten. At lave en god analyse og fortolkning af en novelle handler om at kunne vurdere både tekst og relevante analysebegreber, samt få det hele til at virke som en samlet fortolkning. En god analyse er ikke bare en besvarelse af de spørgsmål vi gennemgår herunder. Det er teksten, der skal styre, hvilke spørgsmål, der skal være mere eller mindre fokus på, og derudfra sammensætter du en analyse, der passer til det, du har behov for.

der fokus på handlinger, hvor romanen (the novel) mere fokuserer på mennesker. Handlingerne indeholder ofte karakterer, der er i konflikt med hinanden eller i konflikt med noget i samfundet. Novellen er på grund af sin korte form ofte bygget op omkring ét handlingsforløb i modsætning til romanen, der kan behandle flere handlingsforløb samtidigt. Novellen har et begrænset persongalleri og få miljøer.

En novelle er typisk struktureret på følgende måde:

1) Introduction/presentation/in medias res 2) Turning point (vendepunkt)/crisis/conflict 3) New situation

Kort om short story
Inden du begynder at arbejde med din novelle, er det vigtigt, du har idé om hvad genren dækker over. Dette vil sætte dig i stand til hurtigere at gennemskue, hvad historien handler om. Novellen er en kort fortælling, der koncentrerer sig om ét handlingsforløb eller nogle få situationer. Den handler ofte om, hvordan disse situationer påvirker hovedpersonen. I novellen er 2

Analysemodellen
Efter du har læst din novelle et par gange, skal du til at arbejde struktureret med den. Du skal her kigge på personerne, miljøet, tiden, kompositionen osv. alt afhængigt af, hvad historien lægger op til. Det er disse punkter vi vil hjælpe dig med at få styr, da de

kommer til at udgøre fundamentet for din analyse og fortolkning.

Analyse/fortolkning (analysis/interpretation):   Personkarakteristik (Characterization) Miljø og tid (Setting and time) Synsvinkel og fortæller (Point of view/narrator) Komposition/opbygning (Composition) Sprog (Language)

Du kan bruge analysemodellen kronologisk, altså lidt som en tjekliste du går igennem, for derved at finde ud af hvad din novelle mest lægger op til at beskæftige sig med.

   

Overordnet fortolkning (Overall interpretation): NB: Husk dog, at en god analyse ikke blot er en besvarelse af spørgsmålene, som nævnt tidligere. Når du har besvaret spørgsmålene under punkterne, skal du skrive det hele sammen til en sammenhængende analyse og fortolkning, hvor du viser læseren, hvad du er kommet frem til, med eksempler fra teksten. Tema/budskab (Theme/message)

Personkarakteristik (Characterization )
Personkarakteristikken er noget af det helt centrale for novelleanalyser. Enhver analyse og fortolkning skal indeholde en karakteristik af de væsentligste personer, og du kommer derfor ikke uden om dette punkt. Personkarakteristik beskæftiger sig med personers handlinger, deres forhold til hinanden og, måske især, deres udvikling. I forhold til personkarakteristikken skal du tænke over følgende ting i din analyse:

De punkter, vi vil komme ind på i forhold til novellen, er:

3

Ydre/indre personbeskrivelse (Outer/inner characterization)
En beskrivelse af personerne i en novelle kan være både ydre og indre, og det er især de indre, der udgør personkarakteristikken. De ydre kan medvirke og skal medtages, men det er de indre ting, du hovedsageligt skal fokusere på i din analyse og fortolkning:   Ydre: Beskrivelse af personernes udseende (højde, hårfarve, alder) Indre: Beskrivelse af personernes synspunkter, væremåder, ideer osv. (Hvordan personerne er.) Tip: Hold øje med om der både er indre og ydre beskrivelser i din short story. Overvej, hvilken funktion, de ydre beskrivelser har i forhold til de indre. Fortæller det ydre noget om personernes indre?

Selve personkarakteristikken (Characterization)
Der er forskel på, hvor mange personer, der er i en novelle, og hvor vigtige, de er. Alt afhængigt af dette, kan du vælge at fokusere på en analyse af alle personerne eller at holde fokus på én af personerne og relatere de øvrige personer til denne. Vælger du at fokusere på én person, skal du se på, hvilken funktion, de andre personer har i forhold til den centrale person. I din personkarakteristisk skal du overveje: 1. Handlinger (actions): Hvad foretager personerne sig? Hvad siger, tænker og gør de, og hvilke konsekvenser får det for den samlede handling? 2. Motiver (motives): Hvorfor siger personerne, de ting, de siger, og gør de ting, de gør? Hvilke motivationer/grunde ligger bag? 3. Udvikling (development): Forbliver personerne de samme igennem hele historien, eller gennemgår de en udvikling? (Det sidstnævnte er ofte tilfældet).  Hvorfor sker denne udvikling? 4



Hvilke ting/hændelser/personer ligger til grund for udviklingen?

3. Realistisk eller urealistisk miljø: Udspiller handlingen sig i en virkelig verden, eller er der overnaturlige elementer? Hvis der er overnaturlige elementer kan genren være: eventyr, fantasy, fabel mm.

Tips:   Afhold dig fra at erklære dig enig/uenig med nogle af personerne. Dette vil hæmme din fortolkning af teksten. Lad være med at fordømme/rose personerne. Det handler om tekstforståelse, og ingen personer i god litteratur er enten onde/gode, dumme/søde, osv., dvs. endimensionelle, men de er sammensatte og ofte komplekse.

4. Detaljegrad: Er miljøet beskrevet i detaljer eller blot indikeret? Hvilken betydning kunne dette have? 5. Atmosfære: Skaber miljøet en speciel atmosfære for historien? (Fx. Hvis vi er på et mørkt slot ved midnatstid, og der er lagner over alle møblerne – hvilken atmosfære er så skabt?) 6. Karaktererne: Er miljøet med til at beskrive karaktererne på nogen måde?

Miljø (Setting)
I forhold til miljø er der to hovedkategorier at forholde sig til: Det fysiske miljø og det sociale miljø. Tænk her over:

Socialt miljø (Social setting)
1. Socialt miljø: Hvilket socialt miljø er der tale om? Foregår romanen/novellen i:  Overklassen (Upper class) Øvre middelklasse (Upper middle class) Middelklasse (Middle class) Nedre middelklasse (lower middleclass) Underklasse/fattigdom (the poor) Eller noget andet? 5     

Fysisk miljø (Physical setting)
1. Hvor: Hvor rent geografisk foregår teksten og hvilken betydning har dette? 2. Skiftende steder: Foregår handlingen flere steder eller kun et sted?

Hvilken betydning har dette for historien? Er det vigtigt eller uvæsentligt?

Fortælleren springer frem til en begivenhed, der ligger fremme i tid.
3.

Tid (Time)
I forhold til tid skal du tænke over hvor lang tid novellen strækker sig over, i hvilken rækkefølge tingene bliver fortalt, og hvornår novellen foregår. 1. Udstrækning (Duration): Hvor lang tid strækker handlingen sig over? 2. Kronologi (Chronology): Hvordan er historien struktureret rent kronologisk. Tiden kan være præget af:   Kronologisk tid: En fremadskridende tid, der følger den rækkefølge, begivenhederne finder sted i. Flashbacks: Der er spring tilbage i tid. Historien kan være struktureret sådan, at den er ét langt flashback, hvor læseren først til sidst finder ud af, at fortælleren kigger tilbage på sin fortid, eller der kan være en gennemgående kronologisk tid med enkelte flashbacks.  Flashforwards: Flashforwards er ligesom flashbacks et spring i tid, men her springer tiden fremad.

Historisk tid: Foregår handlingen i en bestemt historisk epoke, og hvad betyder dette i så fald?

Fortæller og synsvinkel (Narrator and point of view)
Hvem der fortæller historien, og igennem hvis øjne vi ser handlingen udspille sig kan også være vigtig for forståelsen af teksten. Ofte bestemmer synsvinklen og fortælleren, hvordan vi som læsere opfatter temaet i historien. En alvidende tredjepersonsfortæller giver læseren en følelse af autoritet og stabilitet, mens en første-personsfortæller derimod giver læseren tvivl om, hvorvidt fortællingen er sand eller farvet af personens oplevelse af den. Synsvinkel og fortæller er derfor meget vigtig at have styr på. Her skal du fokusere på: Er det en førstepersons- (first person) eller en tredjepersonsfortæller(third person narrator)?

6

Førstepersons- og tredjepersonsfortæller (First person and third person narrator)
Førstepersonsfortæller/jegfortæller (First person narrator) Førsteperson = historien er fortalt via en jeg-fortæller = "I was very upset after the divorce." Jeg fortælleren giver os mulighed for at se historien i et andet perspektiv. Med jeg-fortællere skal vi altid huske på, at vi kun får en side af sagen, og fortælleren kan være en utroværdig eller upålidelig fortæller (unreliable narrator). Samtidig identificerer vi os også lettere med en jegfortæller, da vi er helt tæt på og er med i tanker og handlinger.

Begrænset fortæller (limited) = han ved kun, hvad én af personerne tænker og har ikke indsigt i de andres tanker. 3. Er fortælleren skjult (implicit) eller åbenlys (eksplicit). Skjult= deltager ikke i historien, og han afholder fra at kommentere den. Han fungerer som en flue på væggen. Åbenlys = deltager selv i handlingen fx som en jegfortæller. Vi kan som læsere se fortælleren og hans måde at fortælle historien på.

Synsvinkel (point of view)
Også synsvinklen er vigtig for forståelsen af novellen. Hvorfra får vi fortalt historien?     Fra forfatteren (author) Hovedpersonen (main character) Fra flere karakterer på samme tid (combined point of view) Eller et helt fjerde sted?

Tredjepersonsfortæller (Third person narrator) Tredjepersons = han/hun = "he/she was very upset after the divorce." 1. Er fortælleren alvidende eller begrænset? Alvidende (omniscient) = han har viden om alle personerne og kan springe imellem dem, og hvad de tænker, som han lyster, og han ved alt om nutid, datid og fremtid.

Hvilke informationer prøver forfatteren at give os ud fra den metode, denne har valgt? Hvordan forholder fortælleren sig til andre karakterer? 7

NB: Husk, at fortæller og hovedperson ikke behøver være den samme.

Tekstens opbygning (The structure of the story)
Begyndelse: Hvordan starter historien? Der er flere muligheder:  In medias res: Teknikken ”In medias res” betyder, at læseren bliver kastet direkte ind i historien uden nogen forudgående introduktion.  Introduktion (introduction): Handlingen kan også starte med en introduktion, hvor læseren får at vide, hvad der skal ske.  Præsentation (presentation): En anden måde, en novelle kan starte på, er gennem en præsentation af miljø, tid eller personer. Midte: I forhold til historiens midte bør du overveje:  Spændingskurve (tension): Hvordan er historiens spændingskurve? (Brug evt. berettermodellen? Hvad betyder dette for historien?  Point of no return: Hvor er point of no return? Dvs. der, hvor der sker et afgørende skift i historien. Det sted hvor historien ikke kan gå tilbage fra. Fx mordet på kvinden, afsløringen af løgnen osv.

Komposition og handling (Composition and plot)
Forfatterens opbygning af historien kan give vigtige ledetråde til en bedre fortolkning. Derfor er det altid en god idé at komme ind på opbygningen. Komposition kan dække over mange ting: titlen, slutningen, tiden, spændingskurven mm. Husk kun at inddrage de dele af kompositionen, der hænger sammen med din analyse og fortolkning. Titlen og selve tekstens opbygning med begyndelse, midte og slutning er de væsentligste ting at komme ind på under komposition og handling. Under komposition skal du se på:

Titel (title)
En novelles titel er ofte en vigtig nøgle til at forstå teksten. Hvordan hænger titlen sammen med handlingsforløbet? Hvilke forventninger til historien giver den? Titler er ofte dobbelttydige og har udover en konkret betydning ofte en symbolsk betydning, der er relateret til tekstens tema.

8



Klimaks (climax): Er der et klimaks i fortællingen? Dvs. et højdepunkt, hvorefter spændingskurven begynder at dale igen. Hvad bestemmer dette klimaks? Personlige intriger, tidsmæssig kulmination el. andet.

betydning for din fortolkning af historien. De sproglige virkemidler har tit en bestemt funktion i teksten, og det er denne, du skal finde frem til. I dit arbejde med at finde ud af sprogets funktion, skal du udvælge, hvilke dele af sproget, der er relevante at fokusere på i din analyse og fortolkning. Når du arbejder med sproget, skal du se på:

Slutning: Hvordan ender historien. En histories slutning kan være enten:  Lukket (closed): En lukket slutning er en slutning, hvor du får besvaret de spørgsmål, du har stillet undervejs. I en lukket slutning bliver dramaerne/gåderne løst, og der bliver mindre overladt til din egen fantasi.


Simpelt eller komplekst sprog (Simple or complex language)
Er sproget simpelt eller komplekst? Du kan overveje:      Er det korte eller lange sætninger? Er sætningerne simple eller svære og komplekse? Er ordene lette eller svære? Er sproget gammeldags eller moderne? Hvilken betydning har det for historien/karaktererne?

Åben (open): En åben slutning ender historien uafsluttet og uden løsning. Du sidder her tilbage med en følelse af, at der er meget, der er usagt, men samtidig giver det mulighed for, at du selv kan bruge din fantasi eller de tolkninger, du har fundet frem til undervejs for at nå til en konklusion om, hvordan historien skal forstås.

Sproget (Language)
Tekster er sammensat af sætninger og ord, men hvilke sætninger og ord, der er brugt, og hvordan disse er sammensat, har stor 9

Ordvalg (Choice of words)
Hvilket ordvalg har forfatteren gjort brug af?      Er det positive eller negative ord? Er det dagligdags eller højstemte/fine ord? Er ordene lette eller svære? Er der dialekt/slang? Viser ordvalget eller sprogbruget noget om det sociale lag eller miljø?



Metaforer (metaphors): Minder om sammenligninger, men uden den direkte markør ”som”. Metaforer er også mere poetiske (Hun er en fri fugl)



Metonymi (metonomy)? (At der kun er beskrevet en del, som skal betegne helheden fx ”Har du læst Bang?” forstået som ”Har du læst Herman Bangs bøger? )

Billedsprog (Imagery)
Er der brugt billedsprog? Gøres der brug af:  Symboler (symbols): Når noget repræsenterer noget andet. Det er ofte en konkret genstand, der får en overført betydning. Der findes både faste symboler (kors, hjerter, rosenkrans etc.) og symboler, der etableres gennem en tekst, hvis de bliver brugt flere gange.  Sammenligninger (similes): Markeret med ordet ”som” eller ”ligesom” (Du har ryggrad som en kop kakaomælk)

Hvilken funktion har de sproglige elementer?

Tema/Budskab (Theme/Message)
Til sidst kommer den overordnede fortolkning ind i billedet: Hvad får du ud af den analyse og fortolkning af enkeltdelene, som du har lavet? Med andre ord: hvor peger underfortolkningerne, du har lavet under alle de andre punkter, hen i mod? Til sidst hæver du dig op over teksten og knytter de ting, du har analyseret og fortolket dig frem til, sammen. Uanset hvad skal du altid vise, hvad temaet og budskabet i historien er.

10

Tema (Theme)
Hvilke temaer Hvilke(t) tema(er) peger historien hen i mod? Hvad har været den centrale problemstilling, og hvilke problemer behandles igennem historien? Fx kærlighed, fordomme, ensomhed, drømme osv. Temaernes betydning Giv eksempler på hvorfor du mener, det netop er dette tema/disse problemstillinger, teksten peger i retning af. En tekst kan sagtens have flere temaer/problemstillinger, men der er oftest et/en, som har fyldt mest i historien. Vis hvor du har beskæftiget dig med temaet/problemstillingen i din analyse.

Tip til at finde frem til tekstens hensigt: Et spørgsmål, du kan stille teksten for at finde frem til hensigten, er at spørge, hvilke værdier teksten fokuserer på. Budskab(Message) Tekster kan også have budskaber, men ikke nødvendigvis. En tekst kan fx bare beskrive/lade os få et indblik i en mere eller mindre vigtig hændelse i en persons liv, uden der nødvendigvis er et budskab. Et budskab kan forstås som det, teksten eller forfatteren prøver at fortælle os. Fx har eventyr altid budskaber eller moraler, hvor vi direkte bliver fortalt, hvad der er godt, og hvad der er skidt; hvordan vi burde opføre os, og hvordan vi ikke burde opføre os. Tip til at finde frem til tekstens budskab: For at finde budskabet spørger du, hvorfor teksten netop behandler de værdier, du fandt frem til under hensigten. Hvad gør dem særlige eller specielt vigtige at fokusere på?

Hensigt og Budskab (Intent and Message)
Hensigt (Intent) En tekst har altid en hensigt. Overvej, hvad hensigten med teksten er? Det kunne være at give os et indblik i et miljø, vi ikke kender, at få os til at tænke på noget specielt, advare os imod en bestemt udvikling eller måske noget helt fjerde.

11