Abstract
This paper examines the obesity epidemic in the United States, which has developed into a global epidemic. The main focus of this paper is the special circumstances in the United States, which promotes the epidemic. Furthermore the paper investigates, how the government of the United States can reduce the number of obese people. The paper also the mechanisms in the body, which controls satiety and what role this has to play in the epidemic. This paper concludes, that there is a desperate need of a cultural change especially in the United States if this epidemic is to be stopped. Besides it is important to make a larger effort to give our school the opportunity to provide better information regarding nutrition, healthier school lunches and more physical education. All of these things are possible; there is just a need for more political involvement, but also involvement from the individual human.
Indholdsfortegnelse
Abstract 2 Indledning 2 Definition af overvægt 2 Fedme på individ niveau 4 USA’s særlige forhold 9 Reducering af antallet af fede 16 Litteraturliste 17
Indledning ”Fedmeepidemi” er et ord, som de fleste danskere skal til at vænne sig til. Det er et fænomen, der har taget sit udspring i USA, og det har været i rivende udvikling siden 80’erne. Dette fænomen er nu kommet til Europa, og blev i 2000 erklæret som værende en ”global epidemi” af World Health Organisation. Fedt er faktisk et rigtig praktisk stof, der er nemt at forbrænde og samtidigt kan det beskytte kroppen og holde den varm. Dog har fedtet i nyere tid tabt sin værdi som et essentielt element til vores overlevelse, fordi der simpelthen er for meget af det, og fordi det er så nemt at få fat i. Derudover lever vi i den vestlige verden, hvor vi har ualmindeligt stor velstand, og hvor den gennemsnitlige borger i et tilfældigt land har en stor købekraft. Ikke nok med det lever vi også i en verden, hvor der er en stor overflod af mad, og det udnytter markedet til fulde. Et eksempel herpå et fastfood industrien, der nyder godt at folkets købekraft, og derved deres mulighed for at sælge billig fastfood.
Definition af overvægt
Definition på fedme er, ifølge sundhedsstyrelsen: ”[…] en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet.” Det er svært at måle fedme, men man har skabt et værktøj, som kan give et indtryk af den enkelte persons situation. Kropsmasseindeks eller BMI(Body Mass Index) beregnes på baggrund af den personens kropsvægt divideret med højden2. Et BMI mellem 25 og 30 betegnes som overvægt, imens et BMI over 30 klassificeres som svær overvægt eller fedme. Dog kan dette indeks ikke fortælle noget om fordeling imellem muskel-og fedtmasse, så værktøjet er ikke altid 100% korrekt. Man kan også benytte sig af det værktøj, der hedder talje-hofte-ratio (THR). Rent praktisk måler man omkredsen af taljen og omkredsen af hoften og dividerer de to tal. En mand der måler 100cm rundt om taljen og 120 omkring hoften, vil således have et THR på 0,83. Talje-hofte-ratio er et bedre værktøj til at bestemme sygdomsrisici end BMI målingen. Dette skyldes, at fedt der sidder omkring brystkassen og maven er farligere end det, der sidder på f. eks lårene. Det optimale THR mål for kvinder skal være under 0,8 og for mænd under 1,0.
Fedmens udbredelse WHO har siden år 2000 betegnet fedme som en global epidemi, og dermed sat fedme på linje med smitsomme sygdomme. På verdensplan er mere end 10% af verdens voksne befolkning overvægtige, og i Danmark er der ca. 400.000, svarende til 12%, der lider af svær overvægt (BMI > 30). Derudover forudsiger WHO, at 40% af alle europæere vil være fede i 2030, såfremt den hastige udvikling fortsætter. Denne udvikling er sket henover en relativt kort tidsperiode, og siden 1987 er antallet af overvægtige voksne steget med 75%. Pr. 2004 var USA den fedeste nation i verden med over 100 millioner overvægtige eller direkte fede. Det er mere end 60% af den samlede voksne befolkning. Det samlede tal er blevet fordoblet siden 1980, og der er dobbelt så mange fede børn og 3 gange så mange fede unge, som der var tilbage i 1980. Derudover er den fedeste stat i USA Mississippi, hvor 25% af befolkningen er overvægtig. Fedme i USA er også blevet den næst hyppigste dødsårsag med 400.000 dødsfald af følgesygdomme årligt. Det bliver kun overgået af rygning. Der er mange forskellige følgesygdomme, som fedme kan medføre. Eksempelvis type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, blodpropper, almene bevægelsesbesværligheder og en fordobling i risiko af kræftformer som brystkræft, æggestokkræft, livmoderkræft og tyktarmskræft. Derfor kan man sige, at fedme ikke kun har konsekvenser for det enkelte menneske, det koster også samfundet dyrt. I Danmark bruges i omegnen af 18 milliarder kroner årligt på konsekvenserne af fedme. Førtidspensionering, sygefravær og forsøg på behandling af fedme med medicin eller forsøg på kostomlægning er nogle af de ting, de penge går til. I Europa er det tyskerne, der er de fedeste. Hver tredje tyske mand og mere end hver anden tyske kvinde er nu blevet sundhedsskadeligt fede. Tyskerne er skarpt efterfulgt af Storbritannien, Tjekkiet og Cypern. I Tyskland har de flere mennesker med en BMI over det normale, men både Storbritannien, Tjekkiet og Cypern har gennemsnitligt flere ekstremt fede end i Tyskland. EU-kommissionens tal viser, at 27% af europæiske mænd og 38% europæiske kvinder betegnes som fede. Det tal er mere end tredoblet siden 1980. EU's sundhedskommissær, Markos Kyprianou, siger: ”Fedme er den største sundhedstrussel for EU i det 21. århundrede. Det er en meget udbredt epidemi, som vil fortsætte med at ødelægge vores økonomi, hvis medlemslandene ikke handler nu”. Der er også en etnicitets aspekt i dette problem.
Som man kan se på figuren, er det overvejende den afroamerikanske del af befolkningen, der bliver overvægtig. Det skyldes delvist, at det er den afroamerikanske del af befolkningen, der er fattigst.
Fedme på individ niveau
Fedme på individ niveau handler primært om energibalancen i kroppen. For normalvægtige anbefales det, at man skal indtage ligeså meget energi, som man forbrænder således, at der er energibalance. Hvis kroppen er i energibalance vil vægten også være stabil og kun variere hvis der sker ændringer i væskebalancen. Hvis man forbruger mere energi, end man indtager, så vil det føre til vægttab og omvendt, vil større indtagelse og mindre forbrænding give vægtforøgelse. Energiforbruget i kroppen kan deles op i tre dele. Der er det, der kaldes hvilestofskiftet. Hvilestofskiftet bruges til at opretholde basale processer og samtidigt forny gammelt væv. Specielt vedligeholdelsen af muskler og knogler bruger meget energi. Den anden del består af kroppens optagelse og omsætning af de næringsstoffer, den får ind. Den tredje del består af den fysiske aktivitet individet dyrker. Man kan altså konkludere, at større muskelmasse, madindtag og fysisk aktivitet giver et øget energiforbrug.
Overvægt skyldes altså en positiv energibalance over en længere periode, altså energiindtaget har været større end energiforbruget. Når dette sker, bliver det overskydende energi oftest lagret som fedtvæv. Udviklingen af overvægt er tit en langsom proces, hvor man tager et til to kilo pr. år over flere år. En stigning på ca. 1 kilo fedtvæv i løbet af et år kræver kun en meget lille positiv energi balance. En positiv energibalance på ca. 125 kJ/dag, eller omkring 3 sukkerknalder er nok til at give ca. 1 kilo fedtvæv på et år. Denne daglige forskel på et par hundrede kJ dagligt er faktisk ikke til at måle uden for et laboratorium, så derfor er kroppens mæthedsregulering et essentielt værktøj, når det kommer til at opretholde energibalancen.
Mæthedsreguleringen er kroppens værktøj til at styre indtaget af mad.
Appetittens biokemi
Man har indenfor de seneste år fået en god forståelse for, hvordan biokemien bag sult og mæthed fungere. Hormonet leptin, der bliver dannet i fedtcellerne, sender impulser til hypothalamus. Hypothalamus er hjernens centrale kontrolenhed, der behandler signalerne fra fedtcellerne, mavesækken, tarmene og bugspytkirtlen. Herefter udsender hypothalamus signaler til kroppen, der påvirker sult/mæthed, fordøjelse, energiforbrug og stofskiftet. De to vigtigste hormoner, når det kommer til at styre kroppens energibalance over længere perioder, er leptin og insulin. Leptin dannes, som sagt, i fedtcellerne, og deres job er at fortælle hjernen, at fedtdepoterne er fyldt op, og at man derved ikke behøver at indtage mere energi. Leptin påvirker nogle nerveceller i nucleus arcuatus kaldet leptinreceptorer. Disse nerveceller udsender herefter et melanocortin ved navn a-melanocyt-stimulerende-hormon Figur 4.21 – Det medicinerede menneske – side 94
Figur 4.21 – Det medicinerede menneske – side 94
(a-MSH). Dette melanocortin’s funktion er, at det dæmper sulten.
Når fedtvævet skrumper ind, så bliver mængden af leptin i blodet reduceret, og derved ændres nerveaktiviteten i nucleus arcuatus. Nerveaktiviteten bliver ændret således, at der kommer en øget udskillelse af transmitterstofferne kaldet neuropeptid Y (NPY) og agouti-relateret peptid (AgRP). Begge disse stoffer undertrykker a-MSH, der dæmpede sulten, og derved får de mennesket til at føle sult. Hormonet, der får os til at føle sult, hedder ghrelin. Ghrelin bliver produceret i maven og delvist i bugspytkirtlen. For at opsummere kan man sige, at aktivering af AgRP og NPY nerveceller vil øge appetit og fremme stofskiftet, hvorimod a-MSH vil dæmpe appetitten. Derudover anses ghrelin også for at være leptins modpart.
Et af problemerne ved den kost, som vi indtager i dag, og en af de største ændringer i forhold til for 30 år siden, bunder i at det indeholder både mere sukker og mere fedt. Simple kulhydrater vil i højere grad få insulin niveauet til at stige meget kraftigt, hvorefter det vil styrtdykke, og man vil blive sulten igen. Så ikke nok med at kosten vi spiser i dag har et højere energiindhold, mætheden kosten giver, er ikke tilstrækkelig, så det er nødvendigt at spise endnu mere for at blive mæt. Derudover, så spiller de visuelle indtryk også en rolle, og kan tit overrule insulins virkning. Det kan enten være i form af reklamer, eller simpelthen hvis der er én, der stiller en lækker islagkage lige foran dig. Leptin burde bremse enhver tendens til overspisning, men efter en periode med fed mad kan kroppen vænne sig til leptin niveauet, og så er det vanskeligt at komme på rette køl igen. Teknologien har også haft en indflydelse på, hvorfor flere og flere bliver fede. På arbejdsmarkedet er der også i højere grad stillesiddende arbejde, end der var før i tiden. I år 2000 havde 36,9% erhvervsaktive danskere et arbejde, der ikke kræver noget fysisk arbejde, i forhold til i 1987, hvor 33,1% havde et stillesiddende arbejde. Indenfor samme tidsperiode ses også et fald i stillesiddende fritidsaktiviteter fra 21,2% i 1987 til 16,3 i 2000. Dette kan vidne om, at folk er opmærksomme på at komme ud og få rørt sig lidt efter en lang dag bag et skrivebord. Udviklingen skal nok findes i, at der i denne tidsperiode er kommet flere arbejdspladser i servicefagene, så der ikke er brug for så meget manuelt arbejder, som der var tilbage i 1987.
Behandlingsformer til fede
I takt med at fedme er blevet et udbredt problem, har der selvfølgelig været stor efterspørgsel på mirakelkuren. Indtil videre er den ikke fundet, men der er stadigvæk mange midler, man kan bruge, hvis man gerne vil hjælpes på vej til at tabe sig. Der er 3 veje, man kan vælge at gå. Man kan vælge den gammeldags metode, hvor man ved hjælp af diæt og fysisk aktivitet nedbryder fedtet. Derudover findes der adskillelige form for medicin, der hjælper på alle mulige måder, dog er det ikke frit for bivirkninger. Til sidst kan man få foretaget en gastrisk bypass operation. Det normale middel til at tabe sig er en blanding af regelmæssig fysisk aktivitet og en rigtig diæt. Dette middel slår ikke altid til, når der er tale om ekstremt fede mennesker, da motion kan være en vanskelig sag, hvis man vejer flere hundrede kilo. Det kan godt lykkes at tabe et par kilo, men ofte ender man med at tage det hele på igen. Størrelsen af vægttabet og mængden af sultfølelse går tit hånd i hånd, og tit så vinder trangen til at spise over viljen til at tabe sig. Årsagen til dette kan være, som sagt, at leptinsystemet vænner sig til det leptin niveau, som kroppen har brug for. Altså har appetitreguleringen indstillet sig på fyldte fedtdepoter, og det kan tage flere år, før kroppen igen er tilpasset til normal kropsvægt. Derfor er der mange, der har søgt et lægemiddel, der i sammenspil med en rigtig diæt vil give de ønskede resultater. Der er mange lægemidler på markedet, men mirakelkuren er endnu ikke fundet. Derudover er mange af lægemidlerne ikke bivirkningsfrie. Et eksempel herpå er midlet Xenical. Medikamentet hæmmer en gruppe enzymer, ved navn lipaser, der hæmmer fordøjelsen af nogle triglycerider i tyndtarmen. Hæmningen af disse lipaser nedsætter den mængde triglycerid, der optages i blodet, og derved bliver en tredjedel af fedtet fra den indtagne kost udskilt ufordøjet med afføringen. En af bivirkningerne ved dette middel er, at medicinen også hæmmer vandoptagelsen fra tarmene, og det kan medføre voldsom diarré. Der er blevet lavet nogle forsøg med midlet med skuffende resultater. En stor gruppe patienter blev i et år behandlet med Xenical og diæt, og det viste sig, at de kun tabte 2-3% mere i kropsvægt end en kontrolgruppe kun på diæt. Derudover tog mange af deltagerne i forsøget det tabte på igen, efter de stoppede med at tage produktet.
Hvis man skal i betragtning til et kirurgisk indgreb, skal man have et BMI på over 35, og derudover havde en følgesygdom som eksempelvis diabetes. Hvis man har et BMI på over 40, kan man komme i betragtning uden at have en følgesygdom. Derudover er det også nødvendigt at have et dokumenteret vægttab på 8% af sin kropsvægt, inden man kan få operation. Årsagen til dette er, at risikoen for leverskade under operationen er stor, hvis inden den taber sig inden. Rent praktisk sker der det, at man deler mavesækken i to, så man har en lille mavelommen med en volumen på ca. 20 ml, derved opnår man hurtigere mæthedsfornemmelse. Resten af maven har ikke kontakt til denne mavelomme, og danner såkaldte mavesafter, der løber ud i tyndtarmen. Herefter deles tyndtarmen nedenfor tolvfingertarmen. Den ene del af tyndtarmen sys sammen med den lille mave lomme, så den løber direkte ned i tyndtarmen. Ved dette indgreb får man altså skabt en lille mavesæk, der har svært ved at optage føden. Mave- og tarmsafter løber igennem den anden del af tyndtarmen som vanligt, og møder først maden senere nede i systemet. Når de igen mødes, er det sammen i så kort tid, at ingen af safterne, når at få optaget noget af føden. Det medfører, at en stor del af føden ikke bliver optaget, men bliver udskilt sammen med afføringen. Fordelen ved en gastrisk bypass operation er, at der er god chance for, at man opretholder vægttabet efter indgrebet. Et par af ulemperne kan være, at man kan komme til at lide af vitamin- og mineralmangel, der betyder at patienten skal tage et tilskud i form af seks piller hver dag resten af livet, og infektion i sårene efter indgrebet. Dog viser undersøgelser, at de er særdeles gavnlige.
Det genetiske aspekt
Nye studier af familier viser, at fedme har en arvelig komponent på mellem 30-80%. Den genetiske komponent kan bestemme en persons tendens til fedme, hvorimod miljøet bestemmer i hvor høj grad genet kommer til udtryk. Man kan altså sige, at hvis to mennesker i henholdsvis Danmark og Kenya har samme genetiske udgangspunkt, så vil danskeren have lettere ved at blive fed. Den mest udbredte gendefekt, der har vist sig at medføre grovæderi og svær fedme, er mutationer i genet, der koder for en af receptorerne for melanocortiner som MC4R. Disse receptorer vil normalt reagere på det sultdæmpende hormon a-MSH, der bliver udløst af hormonet leptin. Børn med receptorer, der slet ikke virker, spiser 3 gange så meget som almindelige børn, og børn med delvist fungerende receptorer spiser omkring halvanden gang så meget. En engelsk forskergruppe offentliggjorde i 2003 resultaterne af en undersøgelse, der involverede 500 mennesker, der havde det til fælles, at de alle var blevet fede tidligt i livet. 5,8% havde defekt i genet, der kodede for receptoren MC4R.
Dertil hører det, at mennesket rent instinktivt vil forsøge at indtage så meget føde som muligt, da det i urtiden ikke var sikkert, hvornår man kom til at spise igen. I urtiden var det som regel også de kvinder med de bredeste hofter, der viste de bedste tegn på, at de var i stand til at overleve, og derfor fik kvinderne med brede hofte og flere børn. Vores instinkter er altså ikke programmeret til at leve i en verden med overflod af mad, og hvor vi dagligt bliver konfronteret med vores trang til mad i form af reklamer.
USA’s særlige forhold
USA erklærede deres uafhængighed af kolonimagten Storbritannien d. 4 juli 1776 med ”uafhængighedserklæringen”. Allerede her kunne man begynde at se tegn på, at dette var en stat der hyldede personlig frihed og menneskets rettigheder generelt. Dette ses i erklæringens anden sætning: ” We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness..” Deres erklæring blev først anderkendt i 1783, og deres forfatning blev vedtaget i 1788. Denne forfatning er stadig gældende i dens originale form, dog med enkelte tilføjelser. I forhold til europæiske lande, er USA et ualmindeligt ungt land. De fleste europæiske lande kan spores tilbage til vikingetiden, måske endda før. Man kan altså sige, at de fleste europæiske lande er omkring 5 gange ældre end det godt 225 år gamle USA. Det medvirker at den gruppe, der grundlagde denne nation, kaldet ”The Founding Fathers”, havde nogle meget mere visionære ideer om et idealsamfund skabt af frie, enestående og klasseløse mennesker. Dette utopi som amerikanerne søger efter har igennem historien vist sig at være så godt som ikke eksisterende. Det opdagede de russiske bolsjevikker i det 20. århundrede på den hårde måde, der endte med Sovjetunionens fald i 1991. Som Frank Esmann skriver i sin bog ”Hvad fanden er der galt med Amerika?”, så vil Kina også opleve, at deres form af et kommunistisk Utopia ikke vil bestå. Dette Utopia, som alle søger efter, findes ikke. Utopiaet ligger i, at man kan formå at tilpasse sig, og USA er inde i en periode nu, hvor 60% af befolkningen er overvægtige, og derudover så er de stadigvæk i færd med at slikke deres sår efter en finanskrise, der ramte hele verdenen. Jean Baudrillard mente, ”at princippet om den virkeliggjorte utopi forklarede fraværet af fantasien i amerikanernes liv”. Man kan også sige, at hvis det er en generel skepsis, der er beherskende i den europæiske tankegang, så er det forestillingen om Utopiaet og det amerikanske paradoks, der i høj grad gennemsyrer den generelle tankegang for den gennemsnitlige amerikanere. Baudrillards udtalelse er jo en klar generalisering, dog skal det nok stemme overens med den gennemsnitlige amerikaners forestilling om tilværelsen. Specielt en amerikaner distancere sig selv fra denne forestilling, ikke så meget i det han siger, men den måde han siger det på. Hans navn er Jon Stewart, og han er specielt kendt for Tv-showet ”The Daily Show”, hvor han på en konkret og selvironisk måde udstiller det misforhold, der givet vis er imellem dette Utopia og virkeligheden. Jon Stewart udpensler aften efter aften specielt de amerikanske politikeres hykleri. Det er, som sagt, leveret på en meget jordnær og selvironisk måde, så de skeptiske europæere griner med, og utopisterne hader ham.
Hvis man skal tage fat i USA’s politiske system, så er det en del anderledes, end det vi kender fra i Danmark. Man kan nemlig sige, at USA på én gang er både en føderation, et præsidentielt system og et konstitutionelt demokrati. En føderation på den måde, at der er deling af magten mellem det føderale og delstatsniveau. På nogle områder har delstaterne suverænitet og på nogle områder, må de indrette sig efter det føderale politiske niveau. Det er forfatningen, der bestemmer, hvornår det er henholdsvis føderalt og delstatsniveau, der bestemmer. Man kan sige, at USA er et præsidentielt system, da der er en bestemt opbygning af det amerikanske demokrati. Derudover er der en tredeling af magten, ligesom i Danmark, med præsidenten som den udøvende, Kongressen som den lovgivende og Højesteret som den dømmende. Derudover kan man kalde USA et konstitutionelt demokrati, da det politiske styre er bestemt på baggrund af de bestemmelser, som forfatningen definerer. Eksempelvis tredeling af magten. Derudover udgør forfatningen et fundament for den demokratiske styreform i USA.
Kongressen, der består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus, er den lovgivende magt i USA. Senatet ses traditionelt som det af de to kamre, der har mest magt. Det er blandt andet fordi, Senatet har direkte indflydelse på, hvem Præsidenten udnævner til sine topposter. I Senatet har alle stater lige stor stemmekraft, og alle stater har derfor to medlemmer. Derudover er valgperioden længere end både Præsidentens og Repræsentanternes med 6 år. Dette giver en bedre kontinuitet i arbejdet, og styrker samtidigt den generelle forestilling om, at det er de dygtigere politikere, der er senatorer. Dertil hører det, at det er ikke begrænset, hvor længe man kan sidde i senatet, så i teorien kan man sidde der størstedelen af ens liv. Det skal lige nævnes, at de to senatorer godt kan komme fra to forskellige partier. Senatet har også en såkaldt ”President of the Senate”, der kan sammenlignes med Folketingets formand i Danmark. Ifølge forfatningen i USA er det altid vicepræsidenten, der tildeles denne rolle. Vicepræsidenten har ingen specielle beføjelser, udover, at han eller hun har retten til at stemme i Senatet, hvis der er brug for at bryde en stemmelighed. Repræsentanternes Hus er en forsamling af folkevalgte repræsentanter fra enkelte valgkredse eller ”districts”, som de kalder dem i USA. I ”Huset”, som det kaldes”, har hver enkelt stat stemmekraft efter, hvor stor staten er. Californien har således 53 repræsentanter i modsætning til Vermonts ene repræsentant. På denne måde er det nemmere for den enkelte borger at nå igennem til sin repræsentant, da de er valgt ind i relativt små distrikter. Der er 435 repræsentanter i Huset, og ligesom i Senatet er der en leder for flertallet og en leder for mindretallet. Det parti der har flertallet, får lov til at vælge den vigtige post ”Speaker of the House”. The Speaker har, sammen med lederen af flertallet i Senatet og Præsidenten, beføjelse til at vende tomlen op eller ned til en lovforslag.
Hvis man vil forstå amerikansk politik, så må man kigge udover den formelle beslutningsproces. Lobbyisme er en aktivitet, der er lovlig, og så er retten til at udøve en lobbyvirksomhed endda indskrevet i den amerikanske forfatning. Lobbyisme er langt mere udbredt i USA end i Danmark, hvor ordet ofte bliver brugt negativt. I 2011 var antallet af registrerede lobbyister i Washington 12.654. Dette tal er dog eksklusivt de ansatte, de registrerede lobbyister har til at arbejde for dem. Center for Responsive Politics, en af de organisationer der overvåger lobbyisme, estimere, at der er omkring 100.000 mennesker beskæftiget i lobbyisme i Washington. I nyere tid er grænsen mellem lobbyisme og korruption blevet udvandet, og i deres valgkampe i 2008 forsøgte både Barack Obama og John McCain at tage afstand fra lobbyisme. Lobbyisme kan ses som en negativ drejning af beslutningsprocessen, hvor nogle lobbyister forsøger at skaffe fordele for små grupper eller brancher på bekostning af en større gruppe. Derudover på bekostning af selve demokratiet som helhed. Fastfood lobbyen er særdeles aktiv i Washington, hvor den var med til at støtte et lovforslag ved navn ”Personal Responsibility in Food Consumption Act”, men blev kendt under navnet ”Cheeseburger Bill”. I første omgang blev lovforslaget godkendt i Repræsentanternes Hus, men ikke i Senatet. Forslaget blev taget op igen efter et år af Ric Keller der er en Republikansk repræsentant fra Florida. På dette tidspunkt havde Keller modtaget den maksimale støtte til sin kampagne, også kaldet Political Action Committee (PAC) donationer, fra restauranter som McDonald’s og Burger King. Igen blev lovforslaget godkendt i Repræsentanternes Hus, men senatet ville ikke lege med.
På et andet område har fastfood industrien igen vist overtaget i forhold til politikerne. Transfedtsyrer er en særlig gruppe umættede fedtsyrer, der både kan blive dannet naturlige eller kan være industrielt fremstillet. Det er det industrielt fremstillede, der er den store synder i denne sag, da det er ekstremt farligt i store mængder. Videnskabelige undersøgelser har vist, at transfedtsyrer er op til 10 gange så fremmende for hjertekarsygdomme end mættede fedtsyrer. Desuden mistænkes det for at øge risikoen for udvikling af type 2 diabetes. Danmark var det første land i EU til at regulere mængden af transfedtsyrer i fødevarer. Igen er der ingen tegn på vilje fra politikerne i USA til at regulere dette, da det for det første er imod den amerikanske ånd at stå i vejen for en virksomheds fremgang, og fordi det er billigere at beholde transfedtsyrerne i maden i forhold til at skifte det ud med mættet fedt. Fastfood branchen er en stor branche, der omsætter for flere milliarder årligt. Derfor kan man sige, at de er blevet ”fredet” i det politiske USA. Der er klar politisk interesse i at give fastfood industrien så gode muligheder som muligt, da de i sidste ende bidrager med adskillelige skattekroner i kassen. Derudover har de også en så stor købekraft, at de kan lobbye sig til, at der er mange beslutninger, der bliver taget til deres fordel.
USA er et land, hvor der er kæmpe stor økonomisk ulighed fortsat. USA’s gini koefficient ligger på 0,45, og det vidner om, at der er en væsentlig ulighed i indkomstgrupperne. Gini koefficienten er et værktøj, man bruger til at måle indkomstuligheder. En gini koefficient på 0 vidner om total lighed, hvorimod en gini koefficient på 1 er udtryk for ekstrem ulighed.
Som figuren viser har den højeste 1% fået en stigning på 227% i deres indkomst i forhold til de laveste 20%, der kun har fået en stigning på 18% siden 1979. Hvis man skal sige noget, om hvem det er, der bliver fede, så er der en tendens til, at det overvejende er de fattigste i et samfund, der bliver fede. For det første er fastfood billigere, så det er oplagt at vælge fastfood, hvis man har et presset budget. Derudover har den fattigere del af et samfund også en større interesse i at arbejde længere tid og have ringere arbejdstider. Så det kan også være en udfordring at finde tid til at få lavet et næringsrigt måltid.
Ideen om frihed og ekstrem liberalisme er så dybt imprægneret i bevidstheden hos amerikanerne, at alle forsøg på at skabe en eller anden form for velfærd har været fuldstændigt utænkeligt. Indtil Barack Obama foreslog en variant af gratis sygesikring, der skulle gøre det billigere for omkring 30 millioner amerikanere at have sygeforsikring, også kendt under navnet Obamacare for alle borgere i USA. Denne lov tvinger nogle amerikanere til at købe en sygeforsikring, og det er, ifølge kritikere, en krænkelse af forfatningen, der er hellig for de fleste amerikanere.
Markedets fristelser
Vi lever i en tid, hvor der er ualmindeligt meget potentiale i reklamebranchen. Den gennemsnitlige indbygger i vesten har en rigtig stor købekraft. Derudover er det en grundlæggende tendens til, at reklamerne vælger at fokusere åbenlyst på vores sociale behov. Reklamebranchen mål er, at vi skal have det dårligt med os selv, så de kan markedsføre deres produkt under den forudsætning, at vi får det bedre. Såfremt vi altså køber produktet selvfølgelig. Man kunne fristes til at argumentere for, at fokus på det sociales vanskelige vilkår er en konsekvens af, at samfundet i højere grad har overladt styringen til markedskræfterne, og at markedets logik simpelthen er blevet lov. Med denne tankegang er man jo tilbøjelig til at give markedet skylden for denne udvikling. Man kan så også sige, at markedet ikke er andet, end hvad mennesket gør det til. Hvis man lader markedet tage styringen, så vil det selvfølgelig ikke tøve. Hvis man altså mener, at det frie marked er roden til dette problem, så burde man eksempelvis i de skandinaviske velfærdsstater, hvor omfordeling og markedsregulering hersker, se en anden situation. Men vi er ved at få amerikanske tilstande, der blandt andet har ført til professionalisering af noget så grundlæggende som ældrepleje. Omsorgsforpligtelsen til vores egen familie er dermed blevet løftet fra den enkeltes skulder, og derved øget den enkeltes frihed. Derimod har dette også skabt en øget individualisering af samfundet. Markedsføringsindsatsen bunder i, at firmaerne vil gøre produktet til vores ven. Varen kan udfylde et tomrum og kompensere for det sociale underskud. Som nævnt tidligere vil firmaet få mennesket til at tro, at det har brug for produktet for at få det bedre. Derudover kan et produkt give os en vished om, at vi er en del af fællesskabet, der skabes ved hjælp af markedsføring. Her tænkes på det fællesskab af folk, der kan sige: ”jeg drikker Coca cola”.
Når man taler om markedsføring, så er det svært ikke at nævne McDonald’s, der nok er den helt store spiller. Både når der kommer til fastfood og markedsføring. McDonald’s har over 30.000 bikse i 100 lande på 6 kontinenter og bespiser derudover 46 millioner mennesker dagligt. Det svarer til den samlede befolkning i Spanien. Alene i USA står McDonald’s for 43% af den samlede fastfood marked, og de er bogstaveligt talt alle steder. Tankstationer, togstationer, forlystelsesparker og selv hospitaler.
Der lød et Ramaskrig fra McDonald’s koncernen, da to piger i 2002 sagsøgte McDonald’s for at have gjort dem fede og senere syge. Den ene pige var 14 år og vejede 77 kilo, og den anden var 19 år og vejede 123 kilo. McDonald’s advokater afviste selvfølgelig sagsanlægget med den påstand, at faren ved det mad, de langede over disken var velkendte, og at skaden derfor er selvforskyldt. Derudover kunne de to piger heller ikke påvise en sammenhæng imellem deres heftige brug af fastfood og deres fedme. Dommeren erklærede, at hvis anklageren kunne påvise, at McDonald’s vil have folk til at benytte sig af deres mad til hvert måltid hver dag, og at dette ville føre til at de ville være udsat for fare, så ville anklageren have en sag. Spørgsmålet der melder sig i denne debat er nok, hvor ophører det personlige ansvar og hvor begynder firmaets ansvar? I teorien kan man jo bare lade være med at spise maden. Dog bliver fastfood kæder, som McDonald’s, nævnt som en af de ledende årsager til, at fedme er blevet en global epidemi. Det kan jo ikke være maden, vi spiser derhjemme, for den har vi jo spist i århundreder. Noget må have ændret sig, og eksperter peger på, at fastfood er den faktor. John Banzhaf går i øjeblikket i spidsen for sagsanlæggene imod disse fastfood firmaer, og han mener, at det er nødvendigt at pege de store skyts på McDonald’s, da de i højere grad end nogen anden lokker børnene. Nogle eksempler herpå, er deres legepladser, deres ”Happy Meal” designet til børn. ”Happy Meal” indeholder endda et stykke legetøj fra deres favorit tv-show, som de selvfølgelig må eje. Den sidste ting er deres maskot, Ronald McDonald. Ronald McDonald figuren er tilmed en elskelig klovn, der er letgenkendelig, og noget der taler til de fleste børn.
Det gennemsnitlige amerikanske barn ser i gennemsnit 10.000 madreklamer årligt i tv. Omkring 95% af disse reklamer er for sodavand, fastfood eller slik. Forælderen der spiser alle måltider med sit barn året rundt, sender et stærkt budskab til sit barn. Dette er dog intet i forhold til det budskab Britnet Spears sender, når hun reklamerer for Pepsi. Det er på alle måder en ulige kamp. Når det kommer til udgifter til mediereklamer som tv, radio og aviser, så er McDonald’s også højdespringeren. I 2001 brugte McDonald’s på verdensplan 1.4 milliarder dollars og Pepsi brugte lige godt 1 milliard dollars på markedsføring. Til samme formål havde kampagnen ”5 A Day Fruit and Vegetable” et samlet reklame budget på 2 millioner dollars. Det var vel at mærke, da kampagnen var på sit højeste.
Det er klart, at fastfood industrien er en kæmpe industri, og meget af deres markedsføring foregår ikke kun i tv. Det er helt oppe i øjenhøjde med kunden ligegyldigt hvad. Maden bliver markedsført på T-shirts, legetøj i legetøjsbutikker og i form af gaver, hvis man vælger at købe eksempelvis et ”Happy Meal” eller i form af et Coca-Cola glas, hvis man bestiller en stor menu. Man bliver simpelthen belønnet for at købe mere, og det er en generel og helt bevidst markedsføringsstrategi fra firmaernes side. Vi har altså tale om en reklame industri, der har fået stort set frie hænder til operere som det passer dem.
Fastfooden overtager skolerne i USA
Fastfooden har for alvor gjort sit indtog i skolerne i USA. Endnu et vidnesbyrd om de store firmaers utrolige magt over staten. Det er som om, at politikerne for alvor har vendt det blinde øje til i denne sag. Der er taget et klart valg, og det går på, at vi vægter penge højere end børnene. Det er klart, at fastfood industrien vil tjene en formue på deres togt i skolerne. På denne måde tager man også det frie valg fra mennesker, så de ikke længere kan gå forbi en McDonald’s og så sige ”nej, det behøver jeg ikke”. Forældrene har stadigvæk muligheden for selv at lave madpakkerne til deres børn, men i en materiel og kapitalistisk verden arbejder folk så meget, at der for den gennemsnitlige familie måske hverken er tid, overskud eller penge til at give sit barn en nærende frokost med i skole.
Et af de store firmaer skolerne hyrer til at bespise eleverne med hedder Sodexho. Sodexho leverer mad til 400 skoler, der går op til 12. Klasse eller fra 0. Klasse til 3.g i Danmark. Derudover styrer de også maden i fænglser, og bespiser tusinder af fanger dagligt. Barbara Brown fra Sodexho udtaler, at firmaets filosofi er, at man igennem næringsinformation lærer børnene at træffe det rigtige valg. Dette uden at begrænse, hvad de kan købe. Det vil sige, at de sælger alt fra chokoladebarer til pommes frites i håb om, at børnene ved, at de skal lade være med at købe det, i stedet for som udgangspunkt bare at sælge sund og næringsrig mad, men det er der selvfølgelig ikke samme profit i, da det er meget dyrere at producere det sundere mad. En anden måde, hvorpå politikerne forsømmer børnene er, at de ikke længere underviser i gymnastik på skolerne. Der er pt. kun én stat, hvor gymnastikundervisning er obligatorisk i skolerne, og det er i Illinois. Her kunne samfundet gå ind og sige, at det er vigtigt at ruste vores unge og give dem daglig motion. Ungdommen er en af de vigtigste ressourcer for ethvert samfund.
Reducering af antallet af fede
Der er ikke mange, der er uenige i, at denne epidemi skal stoppes. Dog er det svært at komme med nogle konkrete bud på, hvordan man kommer ud af sådan en epidemi, da verdenen aldrig har set magen til. Verner Møller skriver følgende i sin bog, ”Det gyldne fedt – analyse af et lukrativt samfundsproblem”: ”[…] hvis fedmeudviklingen skal vendes, er et kulturelt sporskifte påkrævet.” Dette gælder især for amerikanerne, da de har tradition for at afvise alt, der indskrænker deres personlige frihed, ligegyldigt hvor stor gavn det end kan gøre.
Eksempelvis vedtog Folketinget i Danmark i 2011 en hævning af afgiften på fedtholdige varer. Afgiften er i alt på 16 kr. Pr. kilo mættet fedt i den enkelte madvare. Dog er fødevarer med en mættet fedtprocent på under 2,3% frataget fra afgift. Den fedtafgift virkede på den måde, at danskerne bare efter et år med denne afgift købte 10-20% mindre smør, end de gjorde før afgiften. Verner Møller tilføjer: ”En ting er de mange fedende sager, som falder uden for begrebet madvarer såsom slik, sodavand, chips osv., der spiller en betydelig rolle i forbindelse med udvikling af ikke mindst børns fedme. Den slags er ligesom cigaretter sundhedsskadelige nydelsesmidler og kunne med god ret belægges med høje afgifter.” Møller stiller slik, sodavand og chips på linje med cigaretter, og det giver ret god mening, da fedme efterhånden nærmer sig rygning som den førende dødsårsag.
Et af de mest simple principper på markedet, er princippet om udbud og efterspørgsel. Derfor er det ikke mærkeligt, at de varer, der er billigere, bliver både produceret i højere grad og afsat i højere grad end kvalitets produkterne. Det er klart, at den gennemsnitlige borger vil købe det billigere men også ringere produkt end at betale 2-3 gange så meget for et lidt bedre produkt. Konkurrencen på markedet er en af de grunde til, at vi har en overflod af relativt billig mad i butikker, og det skal vi være taknemmelige for, derudover ville vi aldrig blevet så rige, hvis ikke vi havde haft konkurrencen på markedet. Faktisk så har den gennemsnitlige borger generelt en rigtig stor købekraft, og det kunne man fra politisk side udnytte denne velstand til at lave en regulering af markedet. Dette er dog ikke noget, der skal gå ind og ødelægge konkurrencen. Man kan sagtens lave konkurrence på kvalitet på samme måde, som man kan lave konkurrence på pris.
Som nævnt tidligere er der brug for en generel tilpasning til nye tider fra samfundets side. Et godt sted at starte er i skolerne. Man kunne med fordel investere i at få noget sund og næringsrig skolemad ind på skolerne. Det er umiddelbart en investering, der vil være langt tid om at give udbytte, men den vil give udbytte på den måde, at man får en helt ny generation af børn og unge, der er blevet vænnet til at få nogle sunde spisevaner. Derudover kunne man også med fordel bruge tid i undervisningen på at forklare, hvorfor det er vigtigt at spise rigtigt. Investeringen vil bære frugt på den måde, at der vil være mange færre mennesker, der vil blive en økonomisk byrde for samfundet senere i livet, fordi de er overvægtige. Derudover viser undersøgelser, at den rigtige kost kan forbedre koncentrationen og dermed give bedre indlæring. Hvis alle disse ting falder i hak, så vil der opstå en mulig tendens til, at flere ud af en generation vil få en højere uddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man skal røre sig mindst 30 minutter hver dag. Man kunne derfor med fordel gøre det til en del af undervisningen. Enten ved mere idræt eller ved at skære ned på noget af den anden undervisning eller endda frikvarteret.
Dette er en langsigtet investering, og det vil måske først give udbytte om 40-50 år, men så har man forhåbentlig også forebygget problemet.
Ifølge en analyse af Forbrugerrådet, foretaget i 2007, er 9 ud af 10 danskere af ud 900 adspurgte positivt stemt overfor at få sat momsen på frugt og grønt ned. Der er politisk opbakning fra Venstre, der hidtil har været modstander af en nedsættelse af momsen på frugt og grønt, SF, daværende Ny Alliance og Radikale Venstre. Danskerne viser altså en velvilje overfor, at man skal komme livstilssygdomme til livs.
For at opsummere kan man sige, at USA kunne tage ved lære af den danske model med at komme afgifter på fedholdige fødevarer. Det vil dog være ualmindeligt svært at få indført sådan en afgift i USA, der stadigvæk lever efter de ekstremt liberale værdier deres forfatning udstikker. Staten i USA er derudover nødt til at investere i at få noget ordentlig næringsrig mad ud i skolerne, og derudover også give de unge noget mere viden om ernæring, så man derved får dem til at træffe de rigtige valg, når det kommer til kost. Det kommer til at blive en stor udgift, men det vil gavne USA senere hen. I lige så høj grad, som fedme i fremtiden kan blive en udgift for USA.
Konklusion
Hvis man skal konkludere på det her, så kan man sige at en stor købekraft hos den gennemsnitlige borger blandet med en overflod af mad til ingen penge styrker fedme epidemien. Derudover er der, specielt i USA, en tendens til at de store firmaer bliver ”fredet” og ved hjælp af lobbyisme kan de gå ind og blokere for love, der vil være ufordelagtige for firmaerne. De kan endda også gå ind og få vedtaget nogle love, der er direkte fordelagtige for firmaerne. I USA er der en forestilling om, at hvis man har skabt en formue selv, så skal man belønnes, og den rigeste 1% af USA’s befolknings velstand er, som nævnt tidligere, steget med 227% siden 1979. Uligheden i USA er stor, og den fattigste del af befolkningen har også en tendens til at blive federe end den rigere del. Det skyldes, at de fattige i højere grad ikke har råd til at købe fødevarer af ordentlig kvalitet. Det er svært at sige, hvordan man kan komme ud af denne epidemi. Der er brug for en grundlæggende omlægning af kulturen i USA for at få stoppet denne epidemi. Der er brug for mere velfærd og en større regulering af markedet stik imod den amerikanske forfatning, der er hellig i de fleste amerikaneres øjne. Desuden er det vigtigt at give børnene og de unge nogle sunde vaner allerede fra da de starter i skole. Man kan, med fordel, investere i sunde madprogrammer, bedre ernæringsoplysning og mere idræt i skolen. Ellers kan man, ligesom i Danmark, begynde at oprette afgifter på sukker-og fedtholdige madvarer, så det kan mindske forbruget af disse. Der er ingen tvivl om, at det bliver ualmindeligt svært at komme af med denne epidemi, men med politisk engagement og vilje fra individerne så er det ikke umuligt.
Litteraturliste
Møller, Verner: Det gyldne fedt - analyse af et lukrativt samfundsproblem. 1. udg. Nordisk Forlag A/S, 2006. (Bog)
Esmann, Frank: Hvad fanden er der galt med Amerika?. 1. udg. Rosinante&Co, 2012. (Bog)
Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen: USA\'s Udfordringer. 1. udg. Forlaget Columbus, 2012. (Bog)
Iversen, Evald bundgård m.fl.: Kroppen i tykt og tyndt. 1. udg. Systime, 2008. (Bog)
Nedergaard, Gustav : Human ernæring. 4. udg. Nucleus, 2006. (Bog)
Egebo, Lone Als m.fl.: Biologi til tiden. 2. udg. Nucleus, 2009. (Bog)
Danmarks Farmaceutiske Universitet: Det medicinerede menneske. 1. udg. Danmarks Farmaceutiske Universitet, 2005. (Bog)
Super Size Me. 2004. Instruktion: Morgan Spurlock. (Film)
Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme. Udgivet af Videnskab.dk. Internetadresse:http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-finder-syv-nye-genetiske-arsager-til-fedme - Besøgt d. 09.12.2013 (Internet)
Overvægt. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Overv%C3%A6gt - Besøgt d. 09.12.2013 (Internet)
Fedme i tal. Udgivet af Aleris hamlet. Internetadresse: http://www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/Fakta-om-fedme/Fedme-i-tal/ - Besøgt d. 09.12.2013 (Internet)
Fedmens gåder. Udgivet af Videnskab.dk. Internetadresse: http://videnskab.dk/krop-sundhed/fedmens-gader - Besøgt d. 09.12.2013 (Internet)
Definition af fedme og overvægt. Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Internetadresse:http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Definition.htm - Besøgt d. 09.12.2013 (Internet)
Reklamer får børn til at overspise. Udgivet af Tv2 nyhederne. Internetadresse:http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-7322037:reklamer-f%C3%A5r-b%C3%B8rn-til-at-overspise.html - Besøgt d. 11.12.2013 (Internet)
Fedme truer Europa. Udgivet af Politiken. Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE370886/fedme-truer-europa/ - Besøgt d. 10.12.2013 (Internet)
Genomics and Health. Udgivet af Centers for Disease Control and Prevention. Internetadresse:http://www.cdc.gov/genomics/resources/diseases/obesity/index.htm - Besøgt d. 09.12.2013 (Internet)
Overvægt og fedme. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. Internetadresse: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_21_overv%C3%A6gt_og_fedme.pdf - Besøgt d. 09.12.2013 (Internet)
Flere og flere får stillesiddende arbejde. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. Internetadresse:http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Motion%20og%20fysisk%20aktivitet%20De%20inaktive.aspx- Besøgt d. 12.12.2013 (Internet)
Inde fra det amerikanske paradoks. Udgivet af Information. Internetadresse: http://www.information.dk/99189 - Besøgt d. 16.12.2013 (Internet)
Transfedtsyrer. Udgivet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Internetadresse:http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Transfedtsyrer.aspx - Besøgt d. 15.12.2013 (Internet)
Ny undersøgelse: Fedtafgiften virkede. Udgivet af Information. Internetadresse: http://www.information.dk/316616- Besøgt d. 16.12.2013 (Internet)
Personal Responsibility in Food Consumption Act. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/Personal_Responsibility_in_Food_Consumption_Act - Besøgt d. 15.12.2013 (Internet)
United States Declaration of Independence. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_Declaration_of_Independence - Besøgt d. 15.12.2013 (Internet)
Udsigt til lavere moms på frugt og grønt. Udgivet af Jyllands Posten. Internetadresse: http://jyllands-posten.dk/livsstil/madvin/ECE3413294/udsigt-til-lavere-moms-pa-frugt-og-groent/ - Besøgt d. 17.12.2013 (Internet)
--------------------------------------------
[ 1 ]. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Definition.htm - besøgt d 6/12 2013
[ 2 ]. Super Size Me (1:20)
[ 3 ]. http://politiken.dk/udland/ECE370886/fedme-truer-europa/ - Besøgt d 9/12-2013
[ 4 ]. CDC (Center for Disease Control and Prevention)
[ 5 ]. Det medicinerede menneske, side 92-98
[ 6 ]. Kroppen i tykt og tyndt, side 29-47
[ 7 ]. http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Motion%20og%20fysisk%20aktivitet%20De%20inaktive.aspx - besøgt d. 12/12 2013
[ 8 ]. http://slankedoktor.dk/artikler/sygdomme/2782/overvejer-du-en-gastric-bypass-slankedoktordk-giver-dig-indsigt-.aspx - besøgt d. 12/12 2013
[ 10 ]. Hvad fanden er der galt med Amerika? (s. 73-104 + 258-303)
[ 11 ]. Det gyldne fedt – analyse af et lukrativt samfundsproblem (s. 96-115)
[ 12 ]. USA’s udfordringer (s. 41-113)
[ 13 ]. Filmen ”Supersize Me”
[ 14 ]. http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_Declaration_of_Independence - besøgt d. 15/12 2013
[ 15 ]. s. 73
[ 16 ]. Hvad fanden er der galt med Amerika? s. 74
[ 17 ]. Hvad fanden er der galt med Amerika? s. 74
[ 18 ]. http://en.wikipedia.org/wiki/Personal_Responsibility_in_Food_Consumption_Act - besøgt d. 15/12 2013
[ 19 ]. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Transfedtsyrer.aspx - besøgt d. 16/12-2013
[ 20 ]. USA’s udfordringer – figur 3.4 s. 135
[ 21 ]. Filmen Supersize Me(3:20)
[ 22 ]. Filmen Supersize Me(17:30)
[ 23 ]. Super Size Me (44:00)
[ 24 ]. Supersize Me (53:30)
[ 25 ]. Det gyldne fedt – analyse af et lukrativt samfundsproblem (side 229-234)
[ 26 ]. Det gyldne fedt – analyse af et lukrativt samfundsproblem (side 229)
[ 27 ]. http://www.information.dk/316616 - besøgt d. 16/12 2013
[ 28 ]. Det gyldne fedt – analyse af et lukrativt samfundsproblem (side 230)
[ 29 ]. http://jyllands-posten.dk/livsstil/madvin/ECE3413294/udsigt-til-lavere-moms-pa-frugt-og-groent/ - besøgt d. 17/12 2013
