Historien ”Foran Alteret” er skrevet af Herman Bang i 1880. Han levede i årstallene 1857-1912. Han tilhørte en adelig præstefamilie i Als. Herman Bang er homoseksuel, hvilket skildres gennem hans forfatterskab. Det giver Herman en forståelse for kvinders længsel efter kærlighed, som han har skrevet mange tekster om. I teksten ”Foran Alteret” kritisere Herman Bang tvangsægteskab og viser læseren at han syntes det ikke høre den tid til.
Teksten er bygget på en begyndelse, en midt og en slutning.
Begyndelsen foregår indtil Adolf og Agnes står foran alteret. Her fortælles historien dramatisk hvilket kan ses på at læseren ser historien udefra. Her sker ingen handling i begyndelsen, vi introduceres blot for Adolf, hans udseende, og hvem der ellers sidder i kirken. De tre slag høres på kirkedøren og orgelet intonerer. Faderen følger Agnes op ad kirkegulvet og op til alteret hvor Adolf står.
Der skiftes der nu til episk genre. Det kan man se på, at historien nu fortælles indefra. Fakta og beskrivelserne formidles, mens vi nu går dybere ind i personerne. Vi hører blandt andet om Agnes mors død og Adolfs døde barn i et tidligere forhold. Man hører om Agnes tanker og meninger omkring det, at skulle indgå et tvangsægteskab.
Genren skifter endnu engang i slutningen, hvor de går ud af kirken. Den dramatiske genre bruges igen, til at beskrive alle handlingerne. Vi ser igen historien udefra.
Historien starter med sætningen ”dér er han!” og historien er dermed skrevet i ”medias res” da vi kommer direkte ind i handlingen uden nogen præsentation i starten. Teksten skrives kronologisk, hvor det hele bliver fortalt som det sker. Altså på realplan. En undtagelse er de flashbacks som beskrives om Adolf og Agnes, hvor vi kigger tilbage i tiden. Flashbackene er det eneste tidspunkt der bruges datid i historien, mens resten af teksten skrives i nuet. At teksten er skrevet i nutid giver læseren en følelse af at være til stede.
Fortællersynsvinklen er alvidende, da fortælleren både kan se hovedpersonerne indefra og udefra. Fortælleren fungere i denne historie som en person der sidder og observerer brylluppet, mens tanker og følelser beskrives fra de forskellige personer. Det ses tydeligt at teksten er en novelle, da den fortalte tid kun strækker sig over en vielse i kirken.
Teksten er skruet sammen som et teaterstykke, hvor selve vielsen er i fokus. Der står bl.a. direkte i teksten at de såkaldte sladdersøstre betragter kirken som et teater.
Vi starter med at præsenteres for Adolf, som er brudgommen.
Da han går op ad kirkegulvet visker folk om hans fortid. Han virker som samtale emnet i kirken.
Emilie er hans eks forlovede. Hun slog op med ham for fjorten år siden, fordi han var fæl. Men det snakker de ikke om. De havde et barn sammen engang, som dødede. Siden da, har Adolfs forældre ment at han skulle giftes, så ikke han render rundt og er sammen med diverse damer. De vil prøve at rette op på Adolfs rygte. På denne måde, indgår Adolf altså et tvangsægteskab.
Kirken er fyldt op med en masse mennesker. Agnes er bruden. Hun træder ind i kirken med et sørgmodigt smil og virker dermed som en der ikke gider det her bryllup. Hun gyser som om en kold hånd havde berørt hende. Dette kan skyldes hendes barndom, hvor hendes mor dødede og gerne ville dø i fred. Faderen måtte ikke nærme sig. Der fandt Agnes ud af at hendes forældres forhold ikke har været godt. Det er Agnes’ far, kammerherren, som vil have Agnes ind i dette ægteskab, hvorimod hun helst selv vil være fri. Faderen retter ryggen når Agnes tilspørges, hvilket viser disciplin overfor den modsatte familie. Agnes siger ja til ægteskabet, selvom det er et tvangsægteskab. Hun gør dette for at hjælpe sin far, da han er i pengekrise.
”Hun havde siddet ved Klaveret og spillet, da hendes Fader kom ind, ophidset og forstyrret, og sagde hende, at han var kompromitteret, hvis hun ikke reddede ham ved at ægte den rige Boeck”.
Her vises der direkte at Agnes far beder hende om at gifte sig for at de kan overleve.
Et andet tegn på at hun indgår et tvangsægteskab er bl.a. linje 41
”hun ved, hun er solgt”. Her vises at hun faktisk er ”givet væk” og hun nu skal lære at elske ham.
Hun ser ægteskabet som et rullende uvejr, der nærmer sig hendes liv.
Agnes har engang været gift med sin fætter. Dette var ikke et tvangsægteskab, men et ægteskab baseret på kærlighed. Hendes forældre mente ikke det fungerede, da de manglede penge i familien og Agnes blev derfor sendt til London for at tjene penge. Det mener jeg, kan være en stor grund til at Agnes er ikke gider indgå et nyt ægteskab, da hun nu er såret.
Da Adolf og Agnes går ud af kirken, får jeg et indtryk af Agnes’ bitterhed. Jeg synes man tydeligt kan mærke på hende at hun ikke gider det her, i forhold til Adolf der mere virker ligeglad.
For eksempel til slut linje 26-28:
”Saa kører Vognen frem. Han slaar sin Arm omkring hende for at hjælpe hende ind … hun føler den skælve … hun ordner sit Slæb, bøjer sig tilbage … alt uden at se paa ham.”
Her får man et tydeligt indtryk af Adolf der prøver at få det til at fungere, mens Agnes forbliver afvisende og føler at ægteskabet binder hende. Hun er solgt til Adolf og får nu aldrig muligheden for at realisere sin drøm.
Motivet i teksten er et bryllup, da det er det teksten overordnet handler om. Motivet hænger godt sammen med overskriften, da det der sker foran alteret er en vielse.
Temaet er tvangsægteskab, da det viser sig i teksten ikke at være et ægteskab af egen fri vilje. Jeg synes tydeligt det fremstår i teksten at det er tvangsægteskab den overordnet handler om.
Jeg tror at Herman Bangs hensigt med teksten er at vise at han er imod tvangsægteskaber og at de unge selv bør bestemme hvem de vil giftes med. Han prøver at kritisere det gennem hans tekster hvilket jeg synes ”Foran Alteret” er et godt eksempel på. Tvangsægteskaber hører 1700 tallet til og jeg vil dermed give Herman Bang ret i at det ikke bør ske i 1800 tallet. En god grund for dette er at 1800 tallet er romantikken, hvor ægteskab nu baseres på kærlighed. Det er den slags ægteskab vi kender til i dag. I starten af 1800 tallet opstod en økonomisk krise. Den økonomiske krise ses i teksten som Agnes far der mangler penge og Agnes er nød til at gifte sig for at redde familien.
Teksten giver mig en masse tanker om ægteskab og kærlighed. Jeg synes det er ubehageligt at tænke på, hvordan det var i 1800 tallet i forhold til nu. Dengang skulle man vælge partner efter hvor velhavende man var, for at kunne få sit liv til at fungere. I dag er det helt modsat. Nu vælger man sin partner baseret på følelser. Penge er ikke en del af kærligheden i vores liv. Hele denne tekst minder mig om de religioner såsom islam, hvor forældrene arrangere deres døtres ægteskab, fordi det er vigtigt for dem hurtigst muligt at stifte familie. En anden grund for de arrangerede ægteskaber kan også være økonomiske problemer ligesom i teksten ”Foran Alteret”.
