Free Essay

Forbudt Kærlighed

In:

Submitted By Aleksander
Words 2036
Pages 9
Forbudt Kærlighed
Han slap sit faste tag om hende i et forsøg på at skabe afstand mellem dem. Hendes læber trykkede sig mod hans, og duften virkede som en vidunderlig og magisk magt, der hensynsløst overmandede al hans modstand.
Men han var nødt til at kæmpe imod. Det måtte ikke blive til mere, for deres kærlighed var forbudt. Han havde vidst det fra samme øjeblik, de forleden mødte hinanden. Alligevel lod han sig forføre, da hendes kvindelighed vækkede hans følelser, uden at han gjorde særlig meget modstand.
Skulle han fortælle hende det? Sandheden! Eller... Han skammede sig over sine tanker. Hun var en sjælden kvinde, god og kærlig, og hun fortjente bedre, end at han førte hende bag lyset. Selvfølgelig skulle han fortælle hende sandheden og få gjort en ende på sit bedrag. Det kunne umuligt fortsætte.
- Ellen, jeg må...
Peter trådte et skridt baglæns og tog fat om dørhåndtaget.
- Ja, min ven! Hvad er det, du må?
Det var et dårligt tidspunkt nu. Aftenen havde været så hyggelig, og de snakkede godt sammen. Hans blik mødte hendes.
- Jeg må gå nu.
Hun slog øjnene ned. De klare blå øjne, som altid strålede og bekræftede livets værd. Hendes blik gled langsomt ned ad hans spraglede slips og endte ved hans sorte sko.
- Ses vi i morgen, Peter?
Hun pillede et fnug af hans jakke. Hvordan kunne han dog sige nej? Hun var som et lykkeligt eventyr, som måske endte ulykkeligt.
- Det var en dejlig middag, Ellen. Jeg ringer!

Døren lukkede sig med et lille klik. Han gik hen mod sin BMW, idet hans hoved summede af forvirret lykke og mismod. Nej, det ville aldrig kunne gå...

* * *

Mørke skyer hang tungt over København, da han næste dag svingede ind på parkeringspladsen ved Rigshospitalet. Han var kommet her dagligt det sidste års tid og kendte stedet godt.
Da han stod foran elevatorerne, var det med blandede følelser, at han trykkede på knappen. Personale i hvide kitler vimsede frem og tilbage og ud og ind ad døre. Ens og upersonlige. Her osede af travlhed, og Peter gik mod sit mål, uden at nogen egentlig bemærkede ham.
På døren til stue fem hang et lille skilt med røde bogstaver. “INGEN ADGANG”. Han stod et øjeblik udenfor. Peter vidste, hvilket syn der ventede ham derinde. Det samme som alle de andre dage, og alligevel håbede han hver gang, at et mirakel var sket, når han skubbede den lukkede dør op. Han trak vejret dybt og gik forsigtig ind. Den ældre sygeplejerske, som vågede ved siden af sengen, løftede hovedet og smilede til ham.
- Goddag, Peter!
Han nikkede og smilede igen, idet han hastigt bevægede blikket mod sengens hovedgærde.
- Goddag, frk Jensen. Hvordan har Sara det i dag?
Han gik hen til sengen og tog patientens hånd.
- Ingen ændring, desværre! Frk Jensen sukkede, mens hun så opgi-vende på kvinden, som lå i sengen. - Der er ikke meget mere, vi kan gøre.
Peter løftede den slappe hånd og knugede den i sin. Han så på hende, som hun lå der, hjælpeløs og uden megen håb. Slangerne snoede sig i et virvar og maskinen pumpede trofast time efter time, dag efter dag, ja, måske år efter år. Og det var hans skyld. Hans ansvar. Han tænkte ofte tilbage på den aften. Det hele skete så hurtigt og var som et mareridt, man aldrig vågnede fra.
Det var mørkt, og regnen silede ned fra dunkle efterårsskyer. De havde været på besøg hos hendes forældre, hvor de havde fortalt den gode nyhed. Sara og Peter havde kendt hinanden et stykke tid, og han havde netop friet til hende samme morgen. Hun havde slynget armene om hans hals.
- Ja, min elskede. Om jeg vil!
Hun havde straks insisteret, at de skulle køre til Roskilde og fortælle hendes forældre det. Sara var meget smuk og lykkelig den dag. De brune øjne glødede og hendes milde ansigt udtrykte mere, end han kunne beskrive. På vejen hjem samme aften lagde hun planer om, hvor mange børn de skulle have, først en dreng, så en pige, og hvad de skulle hedde. Peters lejlighed på Østerbro var stor nok til dem alle, indtil de fik råd til at købe hus. På landet måske. Stråtækt og bindingsværk.
Bagfra nærmede sig et par lygter med ret stor fart. Peter bemærkede, at det var en stor lastvogn, som ville forbi, da lysene blinkede ham i bakspejlet. Han trak roligt ind i motorvejens højre vejbane, for at lade lastvognen komme forbi. Der var ellers ikke meget trafik den aften.
- Åh, Peter min egen. Der er så meget, vi skal opleve sammen. Det er den lykkeligste dag i mit liv.
Sara lagde hånden på hans knæ og smilede hen til ham, idet hun gav et lille klem. Han kastede et hurtigt blik på hende. Hendes ansigt blev lyst op, da lastvognen hastigt nærmede sig bagfra, og Peter så, hvordan hun diskret tørrede en tåre væk.
Trykket fra den overhalende lastvogn kom lidt bagpå Peter, da de mange store hjul piskede et tågeslør op fra den våde motorvej. Sindssygt, tænkte han, at køre så hurtigt i dette vejr. Da lastvognens anhænger passerede dem, kørte vinduesviskeren på højeste hastighed. Pludselig mærkede de et bump, da anhængerens store hjul ramte bilen i venstre side.
- HOLD FAST, SARA!
Hun skreg.
- PETER!
Anhængeren svajede væk fra dem og stødte med stor fart ind i autoværnet. Sekunder senere blev anhængeren atter slynget ind i BMW’ens venstre side, hvorefter Peter mistede herredømmet. Stål og dæk kværnede sammen, da et inferno af brag og ødelæggelse knuste personbilen. De blev kastet rundt og endte på taget på den anden side af højre autoværn.
Så blev alt stille...

* * *

Da Peter vågnede, lå han i en hospitalsseng med venstre arm og ben bundet ind i bandage. Det gjorde ondt overalt, og han kunne næsten ikke røre sig.
Han prøvede at fokusere synet på sygeplejersken, som var ved at tage hans puls.
- Hvor er jeg?
Tungen og læberne stødte sammen, så ordene raspede ud af hans mund. Sygeplejersken så på ham, idet hun forsigtigt slap hans hånd.
- Du er på Rigshospitalet. Du har ligget her i to dage. Kan du huske noget fra ulykken?
Peter stirrede på hende, mens ordene langsomt trængte in. Ulykken! To dage? Joh, Sara...
- Hvor er Sara? Hun... Hvor er hun?
Sygeplejersken rettede lidt på lagenet.
- Sara... Sara ligger på en anden afdeling. Men nu må vi vist hellere tænke på, at få dig rask i en fart.
Først på trediedagen fik han af lægen at vide, at Sara lå i koma på intensivafdelingen. Da Peter blev udskrevet efter fire dage, fik han lov til at besøge hende. Hun så forfærdelig ud med slanger over det hele. Respiratoren arbejdede konstant.
- Hvis hun ikke snart vågner, så...
Overlægens få meldinger havde ikke været optimistiske og for hver dag, hun var i koma, blev hendes chancer for at vende tilbage til et normalt liv forringet.
Og nu, efter godt et år, lå Sara der stadig lige hjælpeløs og smuk, uden tegn på forbedring. Ikke det mindste tegn. Peter havde selv ført bilen den aften, og han følte sig ansvarlig for det, der var sket med hende. Peter havde friet, og Sara havde sagt ja til at blive hans hustru. Han kunne ikke forlade hende, uanset hendes tilstand.
Inden han gik, bukkede Peter sig ned over Saras ansigt og kyssede hende på munden. Hendes læber var bløde, men slappe. Han vidste, at hun gled længere og længere væk fra ham, uden at han kunne gøre noget for hende.
- Elskede Sara, kom tilbage til mig. Jeg savner dig. Kom tilbage og lad os føre dine planer ud i livet. Dem allesammen...

* * *

Svingdøren lukkede Peter ud på pladsen foran Rigshospitalet. De truende skyer havde åbnet sig og lod nu regnen sile ned. Idet han begav sig hen til bilen, trak han kraven godt op om ørerne. Det var blevet vådt den sidste times tid, og store vandpytter samlede sig rundt omkring.
Peter kørte straks hjem. Han elskede stadig Sara og prøvede hele tiden at holde modet oppe, men det var svært. Lægen havde forberedt ham. Han måtte ringe til Ellen og fortælle hende alt. Hun havde krav på det, og det var mest rimeligt, at gøre det slut.
Peter sad længe ved telefonen, inden han tastede nummeret til Ellen. Hans hænder var svedige, og hjertet bankede hurtigere end normalt.
- Hallo, det er Ellen!
Hendes stemme var blød som fløjl, og Peter var ked af, at hele situationen var opstået.
- Hej Ellen! Det er Peter.
Han hørte hende ligefrem smile, da han nævnte sit navn og ønskede, at få det hele overstået hurtigst muligt.
- Ellen! Der er noget, jeg må tale med dig om. Kommer du over?
Peter syntes, at han lød kluntet, men nu var han altså begyndt på det.
- Uha, det lyder alvorligt Peter. Er det?
Han så for sig hendes smukke ansigt med de klare blå øjne, som var en anelse forvirrede over hans udspil.
- Der er noget, du skal vide om mig. Og jeg vil helst ikke snakke om det over telefonen.
Det var ikke hans hensigt, at lyde så barsk, som han gjorde.
- Hør her Peter. Om du så har en kriminel fortid, så elsker jeg dig altså stadig. Jeg er hos dig om en halv times tid...

* * *

Peter gik rastløs frem og tilbage i sin stue, mens han jævnligt så på sit ur. Minutterne sneg sig afsted. Saras og Ellens ansigter dukkede skiftevis op i hans indre, og netop fordi han vidste, at Sara kæmpede en sej og håbløs kamp for at komme tilbage til livet og blive hans hustru, kunne han umuligt svigte hende. Og derfor var han heller ikke i tvivl om, at han havde taget den rigtige beslutning. Når Ellen kom, ville han gå direkte til sagen, og uden omsvøb fortælle hende alt.
Da telefonen abrupt sendte sin elektroniske dobbeltlyd rundt i lejligheden, gav det et sæt i Peter. Han ventede at høre dørklokken. Kaldt tilbage til nuet, rakte han ud efter røret.
- Hallo, det er Peter!
Det var nok Ellen.
- Goddag Peter.
Han hørte straks, at herrestemmen tilhørte Saras far. Hendes forældre ringede ellers aldrig.
- Er der noget nyt? spurgte Peter forsigtigt.
- Ja. De har ringet... Hospitalet har ringet. Det... det er Sara. Hun...
Han mærkede, at det summede i hovedet og hele kroppen.
- Ja, hvad er der med Sara?
Der var tavshed i den anden ende.
- De sagde, at hun... De gjorde, hvad de kunne, men det var desværre ikke nok. Sara tabte kampen og gav op for en halv time siden.
Peter hørte ordene, men opfattede dem alligevel kun i brudstykker. Han forstod det, men... Hans Sara havde forladt ham. Måske havde hun på en eller anden måde kunnet se det håbløse i deres forhold og fremtidsplaner og derfor valgt, at give ham hans frihed til at skabe en fremtid uden hende. Måske var det skæbnen. Måske... tårerne løb ned ad kinderne.
Tankerne for rundt i Peters hoved. Han lukkede øjnene og tvang sig til at trække vejret roligt og dybt et par gange. Det hjalp. Og så tænkte han på Ellen, som kunne komme når som helst. Han havde brug for tid...
Dørklokken kimede. Pludselig var han helt uforberedt. Peter slog låsen fra og åbnede hoveddøren ud til opgangen.
- Hej Peter!
Regnen havde gennemblødt hendes hår, og han var sikker på, at hun straks bemærkede hans røde øjne.
- Ellen... kom indenfor.
Han tog hendes våde overtøj og førte hende ind i stuen.
- Ellen... jeg....
Peter gik i stå midt i sætningen. Han følte sig tumbet og håbløs, at han ikke hånterede situationen bedre.
Ellen stillede sig foran ham, idet hun tørrede hans våde kinder med bagsiden af sin hånd.
- Jeg ved, der er noget du vil fortælle mig, Peter. Men vent til du er klar. Jeg skal nok lytte til dig. Og jeg skal nok blive hos dig, til du har fortalt mig det, du vil fortælle mig. Hvis du vil have, at jeg går, ja... så går jeg. Sæt dig hen i sofaen, så kommer jeg straks.
Peter satte sig i den bløde sofa, mens Ellen gik hen og åbnede hans barskab. Hun skænkede to cognac, af hans bedste, gik tilbage til ham og satte sig i stolen overfor.
- Lad mig så høre, min elskede...

Similar Documents

Free Essay

Math

...Novelleanalyse af Grim og Dum 1. Udvælg en af novellerne og begrund dit valg. Jeg har valgt novellen ”Grim og Dum”, for det første fordi den var rigtigt spændende lige fra starten. For det andet er den også tankevækkende, og jeg kan sagtens forestille mig at fremtiden vil komme til at se sådan ud. 2. Præsentér novellen. Titel: ”Grim og Dum” Forfatter: Gretelise Holm Årstal: 1983 Del af novellesamling: Novelleveje 3. Dit første indtryk Da jeg læste overskriften, og så at det var en dagbog, tænkte jeg det var en ”teenage-dagbog” om hvor grim og dum hovedpersonen er, og at hun aldrig ville få en kæreste. Det er der også en smule af, men faktisk synes jeg, at novellen er rigtigt interessant fra start til slut. Det kunne være spændende at finde ud af om det virkelig bliver sådan i fremtiden, men det har jeg ikke midlerne til at finde ud af. 4. Find genrens kendetegn Novellen er fiktiv, fordi den foregår i fremtiden, men som jeg tidligere har fortalt, kan jeg sagtens forestille mig, at det bliver sådan om 30-40 år. Der er få personer med i ”Grim og Dum” og handlingen foregår over et års tid, og dermed foregår den over længere tid end noveller almindeligvis gør. Efter min mening er der 2 konflikter i novellen, og den første konflikt er, at hun ikke kan få noget job, fordi hun er blevet kasseret af samfundet. Det andet problem er, når hun bliver tilbudt et job som ”alternativ reproducent”, og efter nogen tid begynder hun at hade samfundet og barnet...

Words: 1582 - Pages: 7

Free Essay

Hc Andersen

...Fortællestil betyder, hvordan historien bliver fortalt. Man kan bruge sproget til at skabe sin helt egen fortællestil, eller man kan lade sig inspirere af andres måde at bruge sproget på. En forfatter kan også skabe sin egen fortællestil, ved at skrive om nogle bestemte temaer. H.C. Andersen havde sin helt egen fortællestil, så man næsten altid kan genkende, når det er en H.C. Andersen-tekst, man læser. Eksempler på hans særlige fortællestil er: barnlig skrivestil, billedsprog, bogstavrim, humor, kyssene, latteren, talesprog, opremsninger. Karen Blixen Af journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Ida Winther-Jensen 2013 Skrive- og fortællestil Danner bl.a. menuoversigten Det er noget ganske særligt at læse Karen Blixen, fordi hendes sprog i den grad er mættet af sproglige vignetter i form af symboler, sammenligninger og metaforer. Sproget bærer præg af lange snørklede sætninger og gammeldags sprogbrug, og de metaforer, der benyttes, er så lette og luftige, at man uvægerligt bliver forført ind i sproget og ind i de Blixenske fortællinger. Fortællestilen trækker på solide traditioner i verdenslitteraturen, blandt andet den mundtlige fortælletradition, gotik og eventyret. Eksempelvis er Blixen stærkt inspireret af ”Tusind og én nat” og dennes fortæller Sheherezade. Værkerne er fyldt med intertekstuelle referencer til verdenshistorien, blandt andet Bibelen, klassisk litteratur, Kierkegaard, Shakespeare, Goethe og St. St...

Words: 2125 - Pages: 9

Free Essay

The Sandwich Factory

...Vietnamkrigen Studieretningsprojektet 2008/2009 Abstract The study examines the American involvement in the Vietnam War, and the different consequences that this caused. During the war in Vietnam, a lot of American citizens got more and more upset about the war itself, thinking that it was meaningless for American soldiers to die for a cause that they did not believe in. Also the Medias massive covering of the war enlarged the protests, and pictures and videos of dead or massacred Vietnamese civilians aroused great disapproval in the Western world of the American government. The paper also contains an analysis of how the book “The Things They Carried” shows the influence that the war had on the soldiers. The author of the book, Tim O’Brien, was a soldier in Vietnam himself, and in the book he tries to give a true picture, both of the war in general, and of the war that he experienced himself. The study discusses whether or not the USA has learned something from their failure in Vietnam, compared to how they handle the war in Iraq. It concludes that the Vietnam War had a great impact on the way of thinking for many young men and woman from that time, and that it had a horrible influence on the soldiers – who had very high suicide rates among them in the time after the war. It also concludes that there are too many similarities between Vietnam and Iraq, and that this can be a bad thing for the USA. Indholdsfortegnelse Abstract 1 Indledning 2 Krigen på hjemmefronten...

Words: 9791 - Pages: 40

Free Essay

Noter 1.G

...Kortfilm, d. 16/08/2012 Gruppe 7, min gruppe, har om den syvende parameter – helhed. Uvæsentligt: Da Marianna blev stukket af en myg. Helhed: At den slutter godt, Marianna går tilbage til Morten. Vellykket: Fordi hvis det havde været Morten, der var gået over til Marianna var de døde, men det var omvendt. Så de overlevede og fik endt deres diskussion lykkeligt. Koncentratet: Det der er tilbage af det væsentlige er fint, men der er en scene der gør det dårligt, og det er når Marianna bliver stukket. Richard Raskin: Richard mener, at filmen skal slutte så man føler sig tilfredsstillende ved at forlade historiens behagelige rum. Og det gør man, fordi det begge overlever og bliver hos hinanden. Dansk, d. 17/08/2012 Læs teksten ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ Vi har om åbne og lukkede tekster, og ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ er en åben tekst fordi man har så mange overvejelser, og tænker videre på slutningen. En åben tekst: Er en tekst fuld af tomme pladser, således at læseren har frit valg på mange fortolkningshylder. En lukket tekst: Er en tekst, der forsøger at skabe en lydig læser i den forstand, at læseren loyalt fortolker teksten sådan som forfatteren lægger op til, at der skal fortolkes. Teksten handler om et par, der forbereder sig til deres egen fest, men alting går dårligt, og de skal til at lave maden færdig og gøre toilettet rent. De mangler også at tage deres fine tøj på. Men den ender meget sær, fordi kvinden i historien forlader pludselig huset...

Words: 21864 - Pages: 88