Skulle det nu være kunst?

Begrebet kunst er i den tid vi lever i i dag et omdiskuteret emne, for vi lever i en verden hvor kunst ses overalt, der malerier på væggene, skulpturer på gaden, graffiti på bygninger og huse, men spørgsmålet er hvad er kunst og hvad er det ikke? og hvornår kan det kaldes kunst? for når lort på dåse og blendede guldfisk hører under denne kategori kan vi alle blive enige om at begrebet om kunst er meget bredt.

Karsten Ohrt, direktør for statens museum for kunst siger med citatet fra den franske filosof Diderot at kunst udtrykker det, samfundet endnu ikke har formuleret. Han mener altså ikke at kunst bliver skabt for at provokere og forarge men mere fordi der er behov for det, altså af nødvendighed. Han bruger eksemplet ”hesteofring” af Bjørn Nørgaard, et kunststykke jeg umiddelbart ville beskrive som latterligt og provokerende, ligesom jeg tænkte med en guldfisk i en blender, men når man tænker efter, siger det egentlig mere om de mennesker der vælger at trykke på blenderen, det er dem der provokerende og forargende, og ikke kunstneren i så høj grad. Kunstværket skelner egentlig bare nogle personer fra andre, og det er det kunstneren ønsker, nemlig at skabe debat. Siden kunstneren Piero Manzoni for ca. 50 år siden konverserede sin egen afføring og kaldte det kunst, har der været meget andet kunst som har sat folks pis i kog, som f.eks. parterede heste, udstoppede hundehvalpe og guldfiskene i blendere. Jeg må indrømme jeg egentlig også bliver irriteret og synes at noget af det folk betegner som kunst er usmageligt. De mest åndssvage ting kan i dag hører inde under definitionen af kunst. Selvfølgelig er der ytringsfrihed og der skal ikke udøves censur på kunst, men jeg forstår ikke meningen med udstoppede hundehvalpe, i hvert fald synes jeg ikke det skal kaldes kunst. Bjørn Nørgaard er enig med Karsten Ohrt, han mener ikke at nogle skal bestemme hvad kunst er bortset fra kunstneren selv, kunsten er ifølge Bjørn Nørgaard vesten stolthed og hvis vi mister friheden til kunst mister vi en stor del af vores kendetegn. Det er ikke kun individet der har brug for kunst i dagligdagen , det er hele vores samfund. Det uforudsigelige ligger i kunsten og det har vi brug.
Mads Øvlisen mener derimod at det er vigtigt at kunst provokere, jeg synes ikke personligt at det er formålet med kunst, kunst skal vække følelser i folk, kunst kan udtrykke glæde, sorg, og selvfølgelig er forargelse og provokation også en følelse, men det synes jeg der er for mange ting i verden der allerede udtrykker og skaber, til at kunst skal skabes netop for det formål at bare provokere. Han mener dog også at kunst ikke kun skal provokere bare for at provokere, men mere for at udfordre dig og rykke dine grænser, og måske for at få dig til at tænke over et emne, i stedet for bare at være passiv. Mange mener at kunst kun skal være kønt og smukt at se på, men Mads Øvlinsen mener at det også skal være samfundskritisk. Jeg kan godt se rigtigheden i at vores skattekroner der går til kunst i Danmark ikke skal foræres til kunst vi bare går forbi, det ville være spild, men jeg synes at kunst i dag handler alt for meget om at forarge mest muligt, det synes jeg er synd. Det er svært at forklare hvad kunst er, for kan sådanne ting som graffiti så også kaldes kunst? Graffiti ses overalt i byer, og er det kunst eller hærværk? Noget graffiti bliver jeg forarget over mens andet er flot og hvad der er kunst og hvad der ikke er, er en subjektiv holdning. Noget kunst er grænseoverskridende som f.eks. Mohammed tegningerne af Kurt Westergaard som forargede og skabte stor vrede globalt. Dermed kan man i hvert fald konkludere at kunst ikke er ligegyldigt, kunst er noget der skaber debat, og kan få folk til at vælge side, folk kan komme op i en diskussion omkring kunst, og for Kurt Westergaard, blev det kunst han laver direkte livsfarlig for ham. Kunst fylder mere i vores hverdag end man lige tror. Og kunst skal hele tiden have flyttet grænser, så provokerende kunst er kommet for at blive.