Grænsebrydende kunst

At lægge en guldfisk i en blender med stikket siddende i en tændt stikkontakt og se hvem der fristes til at trykke først på knappen, er ikke noget man ved første indskydelse ville forbinde med kunst. Men det var lige netop, hvad Marco Evaristti i år 2000 definerede som kunst. Budskabet var at gøre opmærksom på, at man kan herske over andres liv. Der skal ikke mere end et tryk på knappen til at fratage andre retten til livet.
Der er en endeløs diskussion om, hvad der er kunst og hvad der ikke er kunst. Der er dog ingen endelig definition på, hvad kunst er og dermed ikke er. Kunst er mange ting og har været det igennem mange år. Det kan være alt fra lyrik til påklædning. Grænsebrydende kunst er særdeles populært, og var det også før i tiden. Men hvad er grænsebrydende kunst egentlig? Grænsebrydende kunst kan fremkomme af alt slags kunst, som enten er overdrevent, provokerende eller opmærksomhedstiltrækkende. Grænsebrydende kunst er altså kunst, der bryder folks individuelle grænser. Jeg synes, grænsebrydende kunst i nogle tilfælde kan være lidt fascinerende. Det er en måde, hvorpå kunstneren formår at tiltrække publikum på en anderledes måde. Det er ofte, den grænsebrydende kunst opleves negativt af modtageren, men kunstneren får opmærksomhed og medieomtale. Derved har kunstneren et forum, hvor han eller hun kan komme ud med sit budskab. Der er efter min smag dog meget meningsløst og ubehageligt grænsebrydende kunst. Kunst der udelukkende er til for at provokere, finder jeg mindre interessant. Grænsebrydende kunst der eksempelvis skildrer den virkelige verden, som folk ikke vil kendes ved den, synes jeg er værd at tage fat i. Men kan kunsten ikke i nogen tilfælde blive så grænseoverskridende, at begrebet provokation byttes ud med diskrimination? Er grænsebrydende kunst så absurd og bizart, at man som kunstinteresseret bliver frastødt af de tomme og meningsløse budskaber? Det er meget individuelt, hvornår kunst er grænsebrydende. For eksempel var det ikke alle, der blev stødt, da Lady Gaga trådte op på scenen til Music Awards i 2012 i en kødkjole vækkede det stor opsigt hos befolkningen. Vegetarer blev meget oprørt, og det samme gjorde ekstreme dyre elskere, hvorimod vi andre ikke tog episoden så tungt. Det er bizart at påklæde sig en kødkjole, men at det var Lady Gaga der bar den, var ikke overraskende for nogen. Hun er en kunstner, der lever af hendes evne til at overdramatisere og bryde folks grænser, hvilket mange mennesker synes er spændende eller mærkværdigt og derfor giver hendes shows opmærksomhed. ”VALMUE-BLØDENDE LILLE PIGE MED BLÅLIGT ANSIGT” er en sætning skrevet af Rudolf Broby Johansen taget fra digtet ”LYSTMORD”, som indgår i hans digtsamling blod fra år 1922. Sætningen fortæller, hvordan en blødende pige hænger med hoved nedad og derfor er helt blå i ansigtet. Digtsamlingen blod blev straks beslaglagt for blasfemi, og Broby Johansen blev anklaget for at have overtrådt loven. Denne digtsamling bryder de flestes grænser. Han skriver om ubehagelige emner på yderst ubehagelige måder. Han berørte et af samfundets allermest tabubelagte emner: Prostitution. I dette digt skriver han om en oveni købet ikke særlig gammel prostitueret, som bliver myrdet. Vilhelm Bjerke Petersens maleri Drømmen om kniven fra år 1934 forestiller en kniv oppe i vagina omringet af en djævel. Kontrasten mellem den bløde kvindekrop og den hårde skarpe kniv er afskyelig. Kniven stikker helt igennem fosterhinden, som er stedet, hvor nyt liv opstår. Det er et grænseoverskridende maleri for begge køn. En kvinde ville føle skræk og rædsel ved tanken om at få en kniv stukket op i skeden, og en normalfungerende man ville aldrig tænde på at stikke en kniv op i en skede. Det er i det hele taget en syg og pervers forestilling, som man ikke har lyst til at forholde sig til og derfor er meget grænseoverskridende. En ligbleg kvinde med blå mærker over hele kroppen, som står på en vej og ser fortabt ud som om, hun har været udsat for overgreb, er motivet på en fotografisk iscenesættelse fra serien Now that you are mine fra 1997. Iscenesættelsen tvinger én til at tænke dybere end lige umiddelbart. Hvorfor står hun midt på en vej med krydsede ben og armene ned langs siden? Hvorfor har hun så lidt tøj på? Og hvorfor ser hun helt forslået og trist ud? Spørgsmål som kun kan besvares ud fra vores egen fantasi. Da jeg så billedet, gav det mig associationer til prostitution. En kvinde der ikke af egen fri vilje men på grund af nødvendighed er prostitueret. Det får os til at tænke på at enten vores døtre, vores mor eller vores nærmeste veninder var nødt til at være prostituerede. Det er nogle forfærdelige tanker og forestillinger, vi sætter fast i vores hoved. Det får os til at væmmes, ved det vi ser. Blødende lille pige, ligbleg kvinde med blå mærker, prostitution, en guldfisk i en blender og en kjole lavet ud af små kalve. Jeg oplever en følelse af mismod og tristhed, når jeg graver mig ned i en verden fyldt af grænsebrydende kunst.
Fra Broby Johansen i 1922 til Lady Gagas kødkjole i 2012. Mon grænsebrydende kunst nogensinde får en ende?