Metode

Vi har brugt forskellige metoder og teorier indenfor de to pågældende fag mediefag og samfundsfag.
I den redegørende del af synopsen har vi benyttet den samfundsfaglige kvilitative metode til at gå i dyben med en tekst, som består af deskriptiv teori. Dette har vi herefter undersøgt med den deduktive metode, hvor vi tog udgangspunkt i teori og undersøgte efterfølgende om det passede med emperien. Vi har især taget udgangspunkt i Giddns, Ziehe, Beck og Whithes teorier om det senmoderne samfund.
Vi har i den analyserende del brugt shot-to-shot analysen inden for humaniora til at analysere et afsnit af Paradise Hotel.

Hvordan kobles konceptet af PH sammen med teorierne om det senmoderne samfund?

De tre kendte sociologer Giddens, Beck og Ziehe og psykoterapeuten Michael Whites teorier kan sættes i realtion til, hvorfor deltagerne vælger at melde sig til realityprogrammer som Paradise Hotel.

Alle fire teoretikere mener, at vi lever i det senmoderne samfund, hvor det er vigtigt for unge at skabe sig en individuel identitet. De mener, der er sket en aftraditionalisering. Med det mener de, at identitetsdannelsen førhen skete hos den nære familie til at det i dag i langt højere grad er medier, venner og instututioner, der former unges identitet.

Den tyske sociolog Thomas Ziehe benytter begrebet ”kulturel frisættelse” til at forklare hvordan individet i dag kan være hvem de har lyst til, men at man stadig vil mangle stabilitet og tryghed fra familien. Hvor man før i tiden var mere fastlåst har man i dag alle muligheder for at forme sit eget liv.

Giddens mener, at et karakteristika for det senmoderne samfund er den øgede refleksivitet, der er blandt unge. Hvor man tidligere skabte sin identitet i overensstemmelse med tradition, defineres identiteten i dag ud fra de afspejlinger vi gør os i samfundet omkring os.

Ulrich Beck har fremsat teorien om at samfundet i dag er et risikosamfund. En overflod af materielle goder har medført en proportionel stigende sårbarhed – jo flere valgmuligheder, der er, jo større risiko er der for at vi vælger forkert.

Michael White beskriver, hvordan det senmoderne samfund stiller store krav til individet om at definere sig selv, hvilket han ikke mener, man gør i tomrum, men med andre.

Disse teorier kan hjælpe på forståelsen for, hvorfor man vælger at deltage i Paradise Hotel.

Hvordan fremstilles deltagerne rent filmteknisk?

Jeg har lavet en shot-to-shot analyse ud fra et klip af et afsnit af Paradise Hotel, hvor jeg fandt ud af at der er blevet brugt bevidst udvalgte filmiske virkemidler af producerne, når de producerer og klipper afsnittene sammen.

Klippet på ca. 1.5 minut viser et panel på fem drenge, der stiller spørgsmål til de resterende 5 piger en efter en.

Vi opfatter generelt afsnittet gennem billedsiden og lydsiden af afsnittet.

Billedbeskæringen er skiftende hele vejen gennem klippet. Panelet bestående af de fem drenge bliver vist i total, men når en af deltagerne i panelet, netop har den reaktion, der kan få den udspurgte pige til at fremstå på den måde, producerne ønsker, ser vi et nærbillede, så vi har reaktionen på tæt hold.
Pigerne, der en efter en bliver udsat for drengenes spørgsmål bliver vist i en blanding af nær og halvnær, så vi kan se når de er nervøse eller bare ikke kender svaret på spørgsmålet.
Da en af pigerne bliver sat på opgaven at udøve førstehjælp og vælger at at lave mund til mund kommer kameraet helt tæt på i billedbeskæringen nær, og drengenes grin høres i baggrunden.

Selve opstillingen er fremsat i en trekantskomposition, hvor 5 drenge sidder foran den enkelte pige, der i forvejen ikke ved hvilke svære spørgsmål, drengene har fundet på. Det gør at der skabes disharmoni og at pigen blive ekstra udstillet.

Klippet er filmet med high-key belysning, så kameraet kan bevæges frit mellem alle personer, og her så stemningen ikke er dyster, men i stedet glad og grinagtig.

Der er brugt glad og munter underlægningsmusik gennem hele klippet, men et bestemt sted i klippet stopper det for et øjeblik. Her svarer en af pigerne på et spørgsmål, som ikke var helt så intelligent svaret, hvorefter en af drengene siger ”hun er jo” blank og alle drengene griner med, hvor der efterfølgende bliver vist et klip hvor pigen står med et smil på løberne, hvilket kunne tyde på der var blevet manipuleret med klippene.

Et andet sted vi igen kan se formodet manipulering er hvor deltageren gleager ligger på gulvet og da den kvindelige deltager vil give ham mund til mund sætter han skam også oppe i panelet og griner.
Dette har vi set gentagne gange i flere forskellige afsnit.

Klipperytmen er forholdsvis hurtig, for at gøre stemningen mere dramatisk.

Vi har altså fundet ud af at billedbeskæringen spiller en vigtig rolle, og at underlægningsmusikken har en stor betydningen for hvordan stemningen opleves.
Så har vi fundet ud af at producerne kan ændre på rækkefølgen af klippene, for at få den ønskede reaktion og for at skabe mest mulig drama.

Diskuter om der er en sammenhæng mellem hvordan deltagerne forventer at blive fremstillet og hvordan de reelt bliver fremstillet

Jeg har gennem flere artikler set af deltagerne oftest melder sig til programmet, for at få en god oplevelse, lære nye mennesker at kende og så fordi der er en stor pengepræmie på spil.

Og de fleste deltagere har set programmet før, så de er godt klar over, at det er producerne, der vælger hvilke klip, der skal med i programmet og hvilke der ikke skal.

Deltagerne har hjemmefra en forventning om, hvordan de vil være, når de kommer ned på hotellet. Ligesom Amalie og Peter fra programmet har vist sig at deltage for at blive landskendt, men det er ikke alle, der får deres forventninger opfyldt.

Fordi deltagerne konstant bliver vist i bladene, på TV og på nettet kender mange dem, før de har mødt dem. Der er derfor fordomme rettet enten positivt eller negativt i mod dem, hvilket kan det svært for dem senere hen.

Producerne kan frit bestemme hvordan de ønsker at fremstille, de enkelte deltagere. Vi har blandt andet set Mads Erbøge, som kom ned på hotellet uvidende om, at både ekskæresten og en pige han var hende utro med var på hotellet på samme tid. Mads kom udadtil til at fremstå som drengen, der var utro og var sammen med en masse piger, fordi det er sådan producerne valgte at fremstille ham. Deltagerne bliver fremstillet som individer i et spil, som tager deres egne valg. Da vi udelukkende observerer den strukturerede virkelighed, vi er vidne til, kan vi ikke vide os sikre i oprigtigheden i det, blot fremlægge det faktum, at showet er redigeret med et henblik på at skabe tv, som trækker flere seere til.

Konklusion
Jeg har via sociologernes teorier, fundet tendenser til hvorfor nogle unge vælger at melde sig til Paradise Hotel. Det er blandt andet aftraditionaliseringen og individualiseringen, der har været skyld i, at unge i dag har behov for at søge nye fællesskaber, hvilket vi ofte har set på Paradise Hotel. Her har demulighed for at skabe sig en identitet, hvilket er et vigtigt faktum for det senmoderne samfund.
Gennem analyse af klip fra Paradise Hotel og ved udtalelse fra tidligere deltagere har vi fundet ud af, at producenterne ofte manipulerer med klippene og får deltagerne til at fremstå på lige den måde, de ønsker at de skal fremstå. Deltagerne har tendens til ofte at blive iscenesat på en neagtiv måde. De fremstår ofte uintelligente, og vi har set eksempler på at producenterne ændrer rækkefølgen på klippende, således at de viser en udtalelse, en reaktion eller andet ved en bestemt begivenhed, hvilket får situationen til at se helt anderledes ud og bliver på denne måde mere spændende.