Opgave 1a

1. Jeg hedder Sophie og er 25 år jeg er lige blevet færdig med mit HG grundforløb og leder nu efter en elevplads ved siden af mine flex fag. Til dagligt bor jeg sammen med min kæreste og min søn på snart 2 år lidt uden for Århus.
Udover at tag samfundsfag C-B tager jeg engelsk C-B og håber at disse fag er med til at styrke mig ude på arbejdsmarkedet. Ved siden af studierne og min familie så arbejdes jeg ude på DHL og har jeg gjort det i snart 4 år.
3.
3a. Grundloven er den dansk forfatning og den lov som er hævet over alle andre love. I grundloven er de enkles borgers rettigheder og pligter også beskrevet såsom ytringsfriheden, religionsfriheden og værnepligten.
I grundloven er står er også at den øverste magt deles mellem tre den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Den lovgivende er folketinget som er dem som vedtager lovende
Den udøvende er regeringen som sørger for at loven bliver til i samfundets
Den dømmende magt som er domstolen som er dem som sørger for at loven bliver håndhævet.
(http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven.aspx)
3b.
Magtens tredeling
Magtens tredeling

Opgave 1b.
A. Rede gør begrebet den det senmoderne samfund?

Det senmoderne samfund, er det begreb som beskriver vores nuværende samfund det var allerede i 1970erne at man viste at der var en ny samfundstype på vej det vi nu kalder det senmoderne samfund. Man var i starten ikke enige om hvad der karakteriserede det senmoderne samfund som fik navne såsom servicesamfund og informationssamfund m.v.
Postmoderne samfund er det samfund som vi har lagt bag os men det er ikke alle forskere som er enige med at vi har lagt det moderne samfund bag os men som mener at nogle af de væsentlige dele af det moderne samfund lever i bedste velgående.
Anthony Giddens er ophavsmanden bag betegnelsen det senmoderne samfund. Giddens har opstillet 4 centrale tendenser som karakteriser den nye modernitet, de 4 tendenser er: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale funktioner, afhængighed af abstrakte systemer og øget refleksivitet

Adskillelse af tid og rum – Her snakker man den moderne teknologi som har gjort at vi kan online hvor og hvornår vi vil og hvor vi op at man uden problemer kan kontakte den anden siden af jorden hvis man har brug for det og det betyder at virksomheder har nemmer ved at få kontakt til virksomheder rundt om i verden, da vi på få sekunder kan være hvor vil psykisk og fysisk kan vi komme meget lang på få timer. Udlejring af social funktioner – Mange af de traditionelle opgaver som familien tog sig af før er nu videre givet til vores velfærds stat, Anthony Giddens mener at omsorg ikke gives af kærlighed men for penge. Et eksempel her kan være at vi førhen brugt familien når børnene skulle passe i dag overlader vi børnene til vuggestuer, børnehaver osv. Som vi betaler for, det vil sige at vi betaler for at andre yder omsorg og kærlighed til vores barn.

Afhængighed af abstrakt systemer – Teknologien gør at vi skal til at sætte stor tillid til eksperterne da det ikke er alt især inden for teknologien vi selv kan styr. Fx transport midler og internettet. En af de ting vi især sætter stor tillid til er når vi tilmelder os fx Facebook så er der en masse vilkår som vi skal sige ja til, her sætte vi stor tillid til eksperterne.

Øget refleksivitet – I den senmoderne tid er normer og værdierne i højere grad blevet noget vi vælger til og fra. Og så er det blevet en mere naturlig fokus på sig selv og ens omgivelser og på den både finde os selv.

B. Forklar hvordan familien og socialiseringen er blevet påvirket af samfundsforandringerne

I det senmoderne samfund taler Lars Dencik om fire forskellig typer.
Den stærke senmoderne familie som man også kalder teamfamilie i en teamfamilien funger hele familien som et team og der er balance og der tages højde for de individuelle behov. I en stærk senmoderne familie er øget refleksivitet er med til at skab den stærk senmoderen familie da man i højere grad vælger de normer og værdier man vil bruger i en stærk senmoderne familie ligger an højvægt at alle har sine egne normer og værdier men som passer ind i familien da der i en stærk senmoderne familie skal være plads til alle det vil sige at man har fokus på sig selv og ens omgivelser. I den stærk senmoderen familie bliver opdragelsen ofte autoritative/demokratiske opdragelsesform da man inddrager hele familien i reglerne.

Den traditionelle stærke familie er der et ”overhoved” i familie som sætter rammerne i familien dette gør at de enkles ønsker og behov ikke er til diskussion, i disse familier opfattes det ikke som tvang men mere som en naturlig del af familien dette system er med til at skabe tryghed. Den traditionelle stærke familie er det som i den stærk senmoderne familie den øget refleksivitet altså her vægter familien højt på normer og værdier og her er det de ældre normer og værdier som vægter højt. Da familien har et ”overhoved” som man skal respekter og over holde de normer, værdier og regler som dette ”overhoved” sætter op dette så man ofte førhen især da vores forældre var børn hvor det var faren der bestemte i huset. Dette var for 30-50 år siden ikke noget man tænkt videre over det var ”regler” i samfundet at faren der var ”overhoved” mens i dag er det noget familien vælger og derfor er det i højere grad noget de enkel familier vælger til at fra end det var for 30-50 siden.

To svag senmoderne familietyper her er der to familie typer ”svingdørsfamilien” og ”det sociale akvarium”
Svingdørsfamilien er en familie som har meget lidt samvær med hinanden som komme og går som man lyster og hvor alle har sine ting at tag sig til mor og far arbejder skæve tider. Børne har fritids interesser og hvor man kun mødes kort. I en svingdørs familie er man meget afhængig af vuggestuer, børnehaver, fritidsklubber og fritidsinteresser. Det vi også i den senmoderne samfund kalder udlejring af social relationer i disse familier bliver opdraget efter forsømmelighedens laissez faire da der tit i denne type familie forsømmelighed og omsorgsvigt da man ikke har noget fællesskab. Det omsorg børnene gerne ville kunne få gives ikke længer af kærlighed men købes af penge i form af pasning af børnene udenfor hjemmet fritidsinteresser osv. Der er også nogle familier som bruger opdrageles metoden den iagttagende/laissez faire opdragelsesform i disse familier lader forældre ofte børnene opstille deres egne regler og det kan ses på flere måder da det både kan være noget forældrene gør fordi de ikke har tid til at opstille regler men også noget de gøre fordi de ønsker at gøre børnene og de unge mere selvstædig.

Så er der den social akvarium som er familien som er meget hjemme uden at være sammen hvert familien medlem lavet sit og der er ingen fælleskab og ingen fælles aktiviteter. I disse familier er familien hjemme sammen og er under samme tag på samme tid, i disse familier er man ofte optaget af computer, tabels, tv og/eller smartphone det gøre at man adskillelse af tid og rum den moderne teknologien er kommet for at blive med det gøre at en hele familie som befinder sig under samme tag kan befinde sig i hele verden via teknologien, og dette er med til at de ikke ser hvad der er lige foran næsen. Den iagttagende/laissez faire opdragelsesform som betyder at forældre lader stå til, altså at børnene passer sig selv og selv opstiller reger og at forældrene bevidst ikke blander sig i dette. Dette er med til at udvikle barnets selvstændighed. Forsømmelighedens laissez faire er tit i spil her da børnene i denne her situation ofte kan sejle i sin egen sø og da forældre ikke maget/gider at tag sig af børnene da forældre er mere optaget at sig selv.

C.
Tabelen her viser hvordan procenterne fordeler sig på unger på 25 år som er i gang med en videregående uddannelse men set på forældrenes uddannelsesniveau

Tabellen viser, at blandt unge med ufaglærte forældre er 18 pct. i gang med eller har fået en videregående uddannelse mens at 46% hvor forældre som har en kort videregående uddannelses er i gang eller har en videregående uddannelse. Mens hele 77 % hvis forældre har en lang videregående er i gang eller har en videregående uddannelse.

Hvis man kigger på de tal her kan man tydligt se at hvis man har forældre men en videregående uddannelse har man større sandsynlig hed for som barn at få en videregående uddannelse.

Men hvorfor er det så at folk med en lang videregående uddannelses børn har en større sandsynlighed for at. Nogle af svarende kan være at hvis man kommer for hjem hvor en eller to af forældre kommer har en videregående lægges der større vægt på at barnet skal læse og at der skal være ro omkring. I den social arv bliver børn også påvirkede af den/de person de har nærmest i deres opvækst. Her skelner man mellem den positive og negative arv. Positive arv er når børn vokser op med forældre som videregiver en masse positive holdninger og personlighedstræk. Mens hvis børn vokser op i det omvendt altså et hjem hvor forældrene ikke har overskud og hvor levevilkår er svære og hvor arbejdsløsheden og alkoholmisbrug måske er en del af børnenes hverdag. Det kaldes en negativ social arv.
Ud fra det overnævnet tabel kan man se at de 18% hvor forældre er ufaglært er 18% som har brudt den social arv. Udfra det jeg har beskrev i afsnittende længer oppe kan man se har der i den senmoderne familie findes forskellig familietyper og ud fra hvad man kan læse kan man se at den socialarv har stor indvirkning på hvor man kommer fra og hvor man skal hen. De familier hvor børnene er efterladt til sig selv og hvor der ingen samling i familie også kaldt Svingdørsfamilien og den social akvarium

Man kan du fra det konkluder at der er folk der bryder den social arv men tallet er ikke højt som man kunne håbe. Det kan skyldes mange ting men mest af alt tror jeg det skyldes at fik ikke kender til andet end det de kommer fra og så får de ikke den hjælp og støtte de har brug for hvis forældrene er boglig stærke så er det svært at få den støtte og vejledning som kan være med til at hjælpe en videre.

Opgave 1c. Krav til omfang: Minimum 10.000 tegn. Max 20.000 tegn 1. Udfyld dette skema ud fra Fredrik Barths tekst om Afghanistan og ud fra din egen viden om Danmark (brug også din viden om den senmoderne familie i Danmark).Det kaldes en komparativ analyse, når man på denne måde systematisk sammenligner lande: | Danmark | Afghanistan | Flerkulturelt eller monokulturelt? | Flerkulturelt samfund | Flerkulturelt samfund | Sprog | Offcielle sprog Dansk | Officielle sprog, Pashto og Dari | Vigtige sociale strukturer(fx staten/nationen, stammer, slægter, familier, lokalsamfund) | | | Hvem sørger for sikkerheden for individet? (se side 27-28)Vigtige begreber: familie, slægt, høvding, alliancer, staten/centralmagten | Politiet | Man sørger selv for sin sikkerhed ved at danne alliancer. Med andre grupper da det centralmagten ikke er stærk nok. | Kulturelle skikke (traditioner og normer - se side 38)Hvilken rolle spiller "ære"? Hvad er normerne i den såkaldte pashtunwali? | Traditioner I Danmark er jul, påske, osvOg så har hver familie sine egne traditioner | Hævn, gæstfrihed, tilflugt og JirgaHævndrab eliminere en enhver vanære. | Kønsroller og familiestruktur | I DK har vi mange forskellige familie typer. * Den traditionelle stærke familie * Den stærke senmoderne familie * Svingdørsfamilien * Den social akvarium | I Afghanistan under taleban (1996-2001) havde kvinder ikke stemmeret og piger måtte ikke gå i skole. I Afghanistan er kvinder og mænd stadigvæk ikke ligestillet i Afghanistan | Samfundstype (produktionsform: Landbrugssamfund, industrisamfund eller informationssamfund?) | Landbrugssamfund | landbrugssamfun | Den sociale struktur omkring arbejdslivet og produktionen (se s. 52-55) | | Før krigen med "Den Røde Hær" (fra 1979): Efter krigen: | 2.

2. Nævn tre oplysninger fra artiklen ”Kvindeofret”, der siger noget om kønsrollerne i Afghanistan. Underbyg dine påstande med citater fra artiklen.
I artiklen får vi af vide at man i Afghanistan kan kvinder få op til to års fængsel for at løbe væk fra sin familie.
Førhen var skolegang for piger under 18 år forbud det eneste de måtte var at studere Koranen hvis de bryder med disse regler stod pigerne til pist, stening eller anden afstraffelse.
I Afghanistan anslås det er mellem 60 og 80 % bliver tvangs gift.

Når man laver en sådan komparativ analyse, kan man få et godt overblik over forskellene. Ulempen ved sammenligninger som disse er, at man meget let kommer til at generalisere alt for unuanceret. Medierne er fx fyldt med grove generaliseringer om andres kultur. De næste tre opgaver skal hjælpe dig til at gøre din analyse mere nuanceret. Genlæs evt. afsnit 2.3.1 i Samf NU om det komplekse kulturbegreb, inden du går videre. Bemærk også hvor meget Barth i sin tekst gør ud af at sige, at han udelukkende taler om pashtunerne (og det handler primært om stammeområderne og fx ikke hovedstaden Kabul), og bemærk at han også nævner mere frigjorte kvinder. Det er netop for ikke at generalisere for meget. Husk også, at mennesker uanset kultur er individer og aldrig tilpasser sig deres kultur 100 %, og at mennesker også kan forandre deres kultur og samfund.

3. Forklar ud fra Barths tekst Talebans opkomst. Fredrik Barth ser ikke Talebans værdier som et udtryk for hele den afghanske befolknings værdier – hvad er hans argument for dette?

4. Skriv en tekst, hvor du diskuterer følgende med udgangspunkt i avisartiklen ”Den tabte generation”:
Er det overhovedet retvisende at identificere fælles normer for et helt land? (inddrag et citat fra avisartiklen). Er kulturelle normer evige (statiske), eller forandres de med tiden (dynamiske)? Underbyg hele tiden dine påstande med konkrete eksempler.

5. Påvis med 2-3 konkrete eksempler, at traditionelle kønsroller, trods det senmoderne samfund stadig spiller en rolle i Danmark

6. Fortsæt nu den komparative analyse ved at udfylde dette skema:

| Danmark | Afghanistan | Omfanget af landbrugsproduktion, industriproduktion og serviceproduktion i procenthttps://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/af.html (se under ”economy” og dernæst ”Labor force by occupation”). Find selv tallene for Danmark på samme side. Dækker "services" (serviceydelser) mon over det samme i de to lande? | | | Dominerende religion | | | Velstand(find BNP pr. Indbygger (GDP per capita) på cia world factbook) | | | Er der krig i landet? | | | Styreform Brug dette: http://dkiafghanistan.um.dk/da/om-afghanistan/fredens-udfordringer/opbygningen-af-en-ny-stat/politisk-styre-og-forfatningen/ | | |

7. Du skal nu analysere/undersøge menneskerettighedssituationen i Afghanistan. a. Redegør først for begrebet universelle rettigheder. Forklar herunder, hvordan menneskerettigheder er sikret i verden. Inddrag begrebet konventioner, FN og Den europæiske menneskerettighedskonvention b. Undersøg hvilke af artiklerne i FN’s menneskerettighedserklæring, der krænkes i Afghanistan: http://www.amnesty.dk/side/fns-verdenserklaering-om-menneskerettighederne-1948 Dokumentér dine påstande med mindst 3 citater fra materialet om Afghanistan i modulet.

8. Prøv nu ud fra dine analyser at komme med en vurdering i forhold til disse tre spørgsmål c. Skyldes undertrykkelsen af kvinderne i Afghanistan, at landet stadig er et landbrugssamfund, eller skyldes det en særlig afghansk kultur? d. Hvordan vil socialiseringen i Afghanistan blive påvirket, når der sker en øget urbanisering og øget skolegang/uddannelse? e. Vil den internationale invasion bidrage til modernisering af den pashtunske kultur eller tværtimod styrke de traditionelle kræfter?

--------------------------------------------
[ 1 ]. http://ret.systime.dk/index.php?id=204