-------------------------------------------------
HISTORIE OPGAVE
-------------------------------------------------

-------------------------------------------------
Maria Holshagen Nielsen
-------------------------------------------------
Næstved Gymnasium & HF- 1p
-------------------------------------------------

Lære: Louisa Hjorth (HF) – HISTORIE

Indholdsfortegnelse

Indledning 3
Problemformulering 3
Redegørelse 3
Analysering 4
Vurdering 5
Litteraturliste 6

Indledning
I min opgave vil jeg redegøre, analysere og diskutere om
Blandt andet vil jeg komme ind på følgende: Redegøre for årsagerne til urbaniseringen i halvdelen af 1800-tallet, analysere hvilke problemer der knyttede sig til livet i Peder Madsens Gang, og vurdere om folk, der flyttede fra landet og ind til byen, fik et bedre liv.

Problemformulering 1. Gør rede for årsagerne til urbaniseringen i sidste halvdel af 1800-tallet. 2. Analyser på baggrund af kildemateriale hvilke problemer der knyttede sig til livet i Peder Madsens Gang. 3. Vurder om folk, der flyttede fra landet til byen, fik et bedre liv.

Redegørelse
Fra land til by.
Urbanisering handler om, at folk flytter fra landområderne og ind til byerne. Der kan være mange grunde til, at folk vælger byerne frem for landområderne. Det kender vi også fra vores eget liv. De fleste synes, at det er klart federe at bo i en storby end, at bo på landet hvor der er langt til alting. De mange grunde kan f.eks. skyldes at dine forældre fik et nyt arbejde med en arbejdsplads langt fra hjemmet, og har af den grund valgt at flytte. Det kan også være, at din familie er kommet til flere penge og har mulighed til at købe et større eller nyere hus eller det kan være, at dine forældre er blevet skilt, og du er derfor nød til at flytte. Der er som sagt mange grunde til flytning.

Den nyere familie historie.
I den nyere tids familiehistorie møder vi ofte fremstillingen om storfamiliens placering. Storfamiliemodellen har først og fremmest været en mulighed for den bedst stillede del af befolkningen i enhver kultur. Historieforskningen viser som noget generelt, at 90% af befolkningen i Vesteuropa boede på landet og ernærede sig som jordbrugere. (Danmark i Verden – grundbog i samfundsfag, den nyere familiehistorie fra feudalsamfundet til i dag, kopiark side 64). Efter at have givet op på landet forsøgte tiggere, invalider, prostituerede, fattige uden bopæl og mange andre, deres sidste udvej på at overleve i byerne. Ulydige tjenestefolkene, gravide piger og deres fattige familier havde sjældent råd til at tage hjem igen fordi, husbonden til hver en kunne bortjage dem.

Arbejderfamilien.
Arbejdernes liv blev delt op i arbejdstid og fritid, hvor familielivet hørte under fritiden. I arbejderfamilien var den daglige arbejdstid lang, i gennemsnit var den 11 timer lang for mændene. Kvinderne havde også lønarbejde. Kvinderne i arbejderfamilien skulle klare husarbejdet, børnepasningen, vask og rengøring. Børnene skulle også arbejde. De kunne sommetider blive sat til at skaffe optændingsbrænde og passe deres mindre søskende. Og allerede fra de var i 10 års alderen, blev de sat til at arbejde på fabrikker (blev senere sat op til 12 år). Inden da, i omkring 8-10 års alderen, fik børnene som regel et lønnet arbejde som bud, barnepige eller en halvdagsplads i huset. Det eneste børnene fik ud af dette, var de eventuelle drikkepenge de fik, resten indgik som en selvfølge i husholdningen. ”Man havde blot at lystre! Der var ikke andet at gøre, sådan som ingen børn havde noget at skulle have sagt i hjemmene på den tid, slet ikke i arbejderhjemmene”, (Et samfund i opbrud, arbejderfamilien, børneopdragelse, side 92 l. 6-8).

Analysering
Peder Madsens Gang var en berygtet gade i det gamle København. Boligerne i gaden var meget små, stinkende og skummel og lå tæt op af kvarteret omkring Kongens Nytorv. Der boede omkring 4-6 personer i hver lejlighed. Der blev født 80 børn der, men kun 35 af dem nåede 7-års alderen. Det var de fattige mennesker der boede der, i Peder Madsens Gade. Bolig- og levevilkårene var ikke meget anderlede end i store dele af byens øvrige kvarterer. Det der var tilfælles for dem var overfyldte boliger, åbne stinkende kloakker, sygdomsepidemier, fattigdom og prostitution. Der blev vedtaget nogle regler som skulle overholdes for at menneskerne kunne bo i deres lejligheder, ting som at der skulle gøres rent, udluftes. En af reglerne var også, at det fastsatte antal beboere ikke måtte overskrides. I de 17 forfaldne etageejendomme der så i gyden, boede der omkring 700 fattige mennesker, som levede under kummerlige forhold. Mørkt, fugtigt og ildelugtende. I Peder Madsens Gang, lå der også nogle værtshuse. Et af dem var indrettet med sovepladser for de gæster der kom på værtshuset.
Politirapport med forslag om nedlæggelse af bordellerne i Peder Madsens Gang 14.11.1868
Politirapporten om nedlæggelse af de offentlige huse i Peder Madsens Gang, er skrevet af Politiinspektør Petersen. Dette er et andenhåndsvidne, da han ikke selv har oplevet begivenheden. Grunden til nedlæggelse af bordellerne i Peder Madsens Gang er blandt andet fordi, en undersøgelse har vist, at en del af de pige- og drengebørn i alderen 7 til 12 år fra gaden, ser hvad de her prostituerede gør, og det giver en rigtig skadelig indflydelse på børnene, som efterfølgende får dem til at dyrke sex med hinanden, hvilket er med til at give børnene slemme og evt. dødelige sexsygdomme, der overføres via sex. Man ønsker ikke de unge, altså børnene, skal leve i dette miljø og derfor vil man nedlægge bordellerne i Peder Madsens Gang. De 21 offentlige Fruentimmere der boede i gaden, kom børnene altså i kontakt med, og derefter blev rigtig mange børn ramt af de skadelige sexsygdomme.
Hornemann til Sundhedskommissionen 1870 4.11.1870
Emil Hornemann (1810-90) var læge og utrættelig forkæmper for forbedring af byens hygiejniske forhold. Han var forman for den private lægeforening mod Koleraens udbredelse under Koleraens i sommeren 1853. For at få forbedret forholdene i Peder Madsens Gang, samarbejdede han med distriktslæge Ferdinand Ulrik. Dette er et førstehåndsvidne fordi, han selv har oplevet begivenheden. En del alvorlige febertilfælde har vist sig til kende i Dr. E Hornemann og en anden læges behandlinger. En del viste sig at være intermitterende febertilfælde (periodiske tilfælde), og en del viste sig at have gastrisk-typhoide symptomer (tyfus, kønssygdomme, kommer fra blandt andet fra møddinger og forrådnet materiale). Dr. E Hornemann fortæller at han i alt har haft 2 patienter med intermitterende febertilfælde og 5 med gastrisk-typhoide symptomer. Han fortæller også at Peder Madsens Gang er en meget svinsk gade og der holdes ikke øje med dens renholdelse, da politiet ses meget sjældent i den gade.
Anmeldelse fra Kommunehospitalet vedr. børns uterlighed 25.10.1868
Kommunehospitalets anmeldelse af drenge for uterlig omgang med piger
Dette er et førstehåndsvidne, da overlæge Sophus Engelsted selv oplever begivenheden hvor Peter Jensen kommer ind på afdelingen med Gonoré. Drengen Peter Jensen på 11 år, havde fået en dryppert (Gonoré) efter samleje med den 13 årige pige ved navn Mathilde, som bor i Peder Madsens Gang. Sophus Engelsted, overlæge fra Kommunehospitalets afdeling for hud- og veneriske sygdomme, skriver at patienten Peter Jensen har fortalt at Gunder, Christian, Ludvig Larsen samt Viggo Holm, der alle fire også bor i Peder Madsens Gang, skulle have deltaget i forsøg på samleje med pigebørn på Gammelholm.

Vurdering
Der er ingen decideret teori bag flytningen fra land til by, der kunne være rigtig mange grunde til netop dette valg. De folk der flyttede fra landet og ind til byen fik et mere stillestående liv. Miljøet var markant anderledes i byerne til forskel fra på landet. Efter min mening, havde folk det bedre i landmiljøet, hvor de kunne arbejde på gårdene og tjene til familien ved hjælp af egen arbejdskraft.

Litteraturliste
Websites:
http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/11hornem.html http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/3anmeldkh.html http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/27nedlbordel.html http://www.danskhistorie.dk/emner/oekonomi/industrialiseringen/ Uddrag fra bøger:
Danmark i Verden – Grundbog i samfundsfag.
Et samfund i udbrud.