Ved rapportskrivning skal man først og fremmest have i tankerne, at rapporten skal kunne læses og forstås længe efter, at den er skrevet og detaljerne er glemt. Man bør derfor hverken skrive noget der ligner et telegram eller, modsat, en roman. Hverken meget korte eller meget lange rapporter er af det gode.

Følgende punkter skal behandles, mere eller mindre udførligt, i en fysikrapport.

1. Formål. Man skriver hvad øvelsen går ud på. Drejer det sig om et forsøg der skal kontrollere en eller anden fysisk lov, bruger man udtrykket "at eftervise loven".

Det kolde vands opførsel i det varme vand og saltvands opførsel i ferskenvand.

2. Teori. Især i større øvelser bør man, med egne ord give en gennemgang af den teori som øvelsen knytter sig til.

3. Apparatur. Programmet hedder loggerpro. Apparatet hedder Lappro. Ohaus vægt.

4. Forsøgsbeskrivelse. Det er vigtigt af hensyn til vurderingen af øvelsesresultaterne at udførelsen beskrives nøjagtigt. Vejledningen kan naturligvis være udmærket, men er måske ikke fulgt til punkt og prikke i alle tilfælde. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at skrive vejledningen af, eller at henvise til den.

5. Forsøgsopstillingen. Vises ved hjælp af et diagram, en tegning eller et fotografi. Overvej, hvilke detaljer der er nødvendige for forståelsen, og hvilke der ikke er det.

6. Måleresultater. Skal angives på en overskuelig måde. Er der mange, anbringes de i et skema. Enheder skrives i tabelhovedet, så man ikke behøver dem i selve skemaet. Sommetider kan det være en god idé at anbringe beregnede værdier i samme skema som de direkte målte, men man må så gøre opmærksom på forskellen. Det kan fx gøres med en tyk lodret eller vandret linie som deler skemaet i to eller med forskellige farver.

7. Beregninger og afbildninger. Det skal fremgå, hvordan beregningerne er foretaget, ved hjælp af ét gennemregnet eksempel pr. type beregning (beregner man eksempelvis en densitet er det i orden at vise ét eksempel på hvordan det gøres. Selvom man har 20 målinger af densiteten og derfor 20 beregninger af den , er de resterende 19 altså ikke nødvendige). Som for de målte størrelser gælder, at hvis der er mange af dem, skal de anbringes i et skema. Ved grafiske afbildninger skal det altid skrives hvad grafen viser, hvilke størrelser, der afbildes ud ad hvilken akse, og hvilken enhed, de måles i.

8. Konklusion. • Øvelsens resultat(er) anføres og vurderes, • Der sammenlignes med en tabelværdi (hvis sådan en findes) idet man finder den procentvise afvigelse i forhold til tabelværdien. • Er formålet opfyldt. • Andet som man måtte have observeret under øvelsen.
En journal kan betragtes som en rapport hvor kun visse af ovenstående punkter er med:

1. Formål.

2. Forsøgsopstilling

3. Måleresultater.

4. Beregninger og afbildninger.

5. Konklusion.