Middelalder(1100-1500)
Der hersker ikke enighed blandt eksperterne om en fælles afgrænsning af middelalderens periode.
Starten af Middelalderen ses i de fleste sammenhænge som den periode hvor hovedreligionen i Danmark overgik fra den nordiske mytologi til kristendommen.
Kristendommen var allerede indført i store dele af Europa, og for at undgå erobringer blev den ligeledes indført i Danmark.
Befolkningen var på dette tidspunkt en meget homogen gruppe. Dette skyldes at de havde en meget stor fælles ting, nemlig kristendommen. ”Den Kristne Enhedskulter.”
I samme periode ændrede den danske konge med støtte fra kirken, status fra at være høvding til egentlig statsleder.
Det feudale samfund begyndte langsomt at træde ind.
Feudalismen var en måde at indrette samfundet på, som dannede grundlaget for den middelalderlige samfundstype, feudalsamfundet. Ordene feudalisme og feudal kommer af det middelalderlatinske ord feudum, som lån og henviser til at jordejerene(Kongen) lånte jord til folk. Til gengæld for lenet skulle dets modtager fx hjælpe kongen i krig og/eller yde kongen andre tjenester.
Samfundets opbygning kan fremstilles:
Gud er, som altings skaber, den egentlige ejer og absolutte myndighed i riget. Hans statholdere på jorden er kongen og kirken og deres opgave er at arbejde for at realisere guds planer med verden. Kongen skulle tage sig af alt jordisk konkret, og kirken skulle være kongens vejleder.
Økonomien var i Danmark og i resten af Europa hovedsageligt baseret på landbruget.
I højmiddelalderen var økonomien i økonomisk opsving. (Ny jord blev taget under plov og nye landsbyer grundlagt) befolkningstallet steg og nåede ca op på 1.million. Over 50 byer skød op overalt i landet.
Fra omkrin(senmiddelalder) 1300 var det slut med fremgangen, befolkningstallet faldt og jord og mange gårde lå øde hen. I 1348 blev landet ramt af en ødelæggende pest, (Den sorte død), ca ¼ af befolkningen døde.
Det gik også galt politisk i århundredet fra 1240 til 1340 landet næsten gik i opløsning på grund af magtkampe mellem konge, kirke og godsejeradel.
1282 tvang adel og kirken kongen til at underskrive en håndfæstning, der begrænsede kongens magt.
Under kong Valdemar Atterdag (1340-1375) og dronning Margrete I(1387-1412) genvandt kongemagten sin tidligere position. Under dronning Margrete blev Danmark, Sverige og Norge sammensluttet i den såkaldte Kalmarunion.
Folkeviser
Folkeviser havde en stor betydning i middelalderen.
Det er nogle viser, der blev digtet af anonyme forfattere. Folkeviserne kom til Danmark fra Frankrig. Der blev både sunget og danset til folkeviserne.
Folkevisen er episk-lyrisk med 2-4 strofer , og har oftest et omkvæd.
Hovedmotivet i folkeviserne er kærlighed og livet blandt adelen.
Digteren er anonym og viserne blev overleveret mundtligt fra mund til mund i flere hundrede år. Fra omkring år 1200 til cirka 1500 altså i over 300 år- dansede man til folkeviserne. I hele den periode var der ingen, der skrev viserne ned. De blev sunget til fester i køkkenet og i mange forskellige situationer. Folkeviserne blev først senere skrevet ned af adelen.
De blev lært udenad, men ordne blev forandret i løbet af overleveringen.
I omkring 1500 forsvandt folkeviserne. Og det blev moderne at skrive i poesibøger. Unge adelsdamer skrev i 1500- og 1600-tallet mange folkevisernened ideres poesibøger
Ko
Typer af folkeviser
Man plejer at dele folkeviser i fire grupper: Ridderviser, trylleviser, historisk viser og kæmpeviser.
Det er et bestemt tema der går igen og igen i næsten samtlige folkeviser. Det er kærligheden mellem mand og kvinde.
Ridderviser: beskæftiger sig med adelens liv. Der er et stort antal af disse viser hvor indholdet er uenigheder mellem familier, kærlighed og livet blandt adelen. Man hører om hvordan de unge piger er optaget af at arbejde i huset, mens de unge mænd arbejder i landbruget, dyrker idræt.. Og om kærlighed mellem unge mennesker, der bringer uorden i slægternes magthireki og interesser. Fx Ebbe skammelsøn.
Trylleviser: handler om menneskernes møde med havfruer, trolde,elverfolk, fabelvæsener og mange andre overnaturlige væsener, som ofte optræder ved nattetide. Eftersom det var på det tidspunkt kristendommen blev indført, var viserne et bevis på at det er svært at gå fra den ene tro til den anden.
Et vigtigt middel mod trolddommens kraft var kærlighed. Fx Agnete og havmanden.
Historiskeviser: handler om kendte personer, først og fremmest konger og dronninger. Eller om historiske begivenheder.
De er en slags fformidling af nyheder, hvor man også kommer med sin mening om det der er sket. Fx dronnings dagmars død. Kæmpeviser: bygget over de gamle heltesagn og myter. Pog man møde de gamle gudenavne i viserne.
