Jordtyper og nedsivning

Indhold:
Problemformulering……………………………………………………………………………………………………………………… 1
Teori……………………………………………………………………………………………………………………………………………… 1
Hypotese………………………………………………………………………………………………………………………..…………….. 2
Empiri……………………………………………………………………………………………………………………………..………….… 2
Materialer………………………………………………………………………………………………………………………..…………… 2
Fremgangsmåde…………………………………………………………………………………………………………………….…….. 2
Analyse……………………………………………………………………………………………………………………………….………... 2
Perspektivering………………………………………………………………………………………………………………………..…… 2
Konklusion……………………………………………………………………………………………………………………………….…… 3
Fejlkilder………………………………………………………………………………………………………………………………………. 3
Bilag…………………………………………………………………………………………………………………………………….……….. 4

Problemformulering:
Hvilken indflydelse har jordtypen på nedsivning igennem denne?

Teori:
Der findes mange forskellige jordtyper, men de to hovedtyper er muld og mor. Se bilag 1.
Jorden består af små partikler, med porer imellem som er de steder, revner og kanaler hvori der er vand eller luft. Indholdet af partikler, vand og planterester, er alt sammen alt afgørende for om jorden er god at dyrke i.

Muld er en blandet jord, med god krummestuktur. Jord med god krummestruktur giver et godt luftskifte, derfor er det en god dyrkningsjord. Et godt luftskifte betyder godt med oxygen til rødderne, og en god vandstrømning.

Mor er jord uden krummestruktur, og så er den fattig på gødningsstof. Dette kunne for eksempel være humus, som er dannet af bakterier og svampe ved organisk nedbrydning af grene, rødder og blade. I f.eks. kompost fremskynder regnorme den organiske nedbrydning, og der med kommer der mere humus som er det øverste lag af jorden når der er sort. Se bilag 2.

Sandet jorde er derimod ofte tørre og drænes hurtigt, og har derfor dårlig evne til at transportere vand. Sand har enkeltkornsstuktur som giver et godt luftskifte, men dårlig evne til at holde på vand og næringsstoffer, dette skyldes også at sandkornene kun holdet løst sammen.
Hypotese:
Vi forventer at kolben med humus I vil være hurtigere end sandjorden til at transportere vandet igennem filteret.

Empiri: Kollben m. 20g sand | Tid: 53,92 sekunder | Kolben m. 20g humus | Tid: 24,26 sekunder |

Materialer:
-Tragt med filter
-2 kolber
-Sandjord og humus
-2 dl. Vand

Fremgangsmåde:
Se forsøgsopstilling på bilag 3 og 4.
Vores 2 tragte anbringes i hver deres glaskolbe, hvor filterne foldes og placeres i tragtene. 20 g af henholdsvis tørt humus og sand vejes, og lægges i hver sin tragt. Derefter hældes 1 dl vand i hver tragt, og der tages tid på hvor lang tid det tager for vandet at sive igennem humusen og sandjorden. Når den sidste dråbe kommer igennem tragten, noteres den afmålte tid.

Analyse:
Vandet løb hurtigere igennem tragten hvor i der er humus, hvilket du kan se i vores empiri resultats skema hvor det kun tog 24,26 sekunder for vandet at løbe igennem. Humus er ikke lige så kompakt som sandjorden, der har større kornstruktur, som betyder at der er større huller i materialet, hvilket så gør at vandet kan sive igennem hurtigere end tragten med sandjorden hvor i det tog 53,92 sekunder for vandet at komme igennem. Dette skyldes at sandjorden er tørre, og drænes hurtigere.

Perspektivering:
Vi kan relatere vores opgave til ´jordbund og nærings´ teksten, fordi vi fik meget information omkring jordbund og de forskellige jordtyper, ikke mindst de to jordtyper, humus og sandjord, som vi har brugt til vores forsøg om ´jordtyper og nedsivning´. Vi kan også relatere vores opgave til teksten ´Næringsstoffer i jorden´ da der også er en masse information om humus, hvordan den opstår, og hvad den består af, og den fortæller os også om sandjord, fx at den ikke er elektrisk ladet.

Konklusion
Vi er i vores forsøg kommet frem til at jordtypen er afgørende for hvor hurtigt vandet siver igennem, og hvor klart vandet er når det kommer igennem efter nedsivningen.

Fejlkilder:
Vi lavede i forsøget den fejl at vi ikke fik vejet jorden og humusen til sidst, efter at vandet var løbet igennem. Derfor kunne vi ikke sammenligne vægten før og efter forsøget.

Bilag:

Bilag 1. Bilag 2.

Bilag 3. Bilag 4.