1. Redegør for Ulrich Becks teori om risiko i det senmoderne samfund Ulrich Beck mener at menneskets fulde ansvar for eget liv skaber utryghed og risici.
Han vurderer at vi i det senmoderne samfund ikke længere kan afskærme os fra risici. Vi er derimod også langt mere bevidste om de forskellige risici, end i det moderne- og traditionelle samfund. Det er vi fordi medierne i dag, spiller en stor rolle. De ”puster” til ens risici bevidsthed.
Mange risici er i dag menneskeskabte i højere grad end tidligere.
Bl.a. er det mennesker der er skyld i atomkatastrofer, sygdomme som er svære at kurere (pga. resistent medicin) og at ozonlaget, nogle steder, er ødelagt og specielt at klimaet er blevet, hvad det er i dag.
Samtidig med at der er meget fokus på individualiseringen og at man frit kan vælge hvem man vil være og hvorfor, sætter samfundet en række målsætninger for individet. Det er ikke altid at individets målsætning og institutionens målsætning passer sammen.
Trods at vi kan vælge hvem vi vil være, stort set selv, er der dog stadig nogle begrænsninger for hvad vi rent faktisk kan.
Der bliver lagt et stort pres og ansvar på individet, som står overfor en masse valg. Dette kan blive for meget og presset kan blive for stort. Det kan til sidst ende med selvskadelig adfærd og give psykiske ar resten af livet.

2. Diskuter hvorvidt selvskadelig adfærd skyldes de udfordringer individet står overfor i det senmoderen samfund.
Der er ingen tvivl om at unge i det senmoderne samfund står med et stort pres og ansvar, en masse valg som kan virke uoverskuelige og svære.
De kan virke så uoverskuelige for nogle, at det er svært at finde rundt i.
Man føler måske ikke man passer ind, at man ikke er god nok eller at man har valgt forkert.
Man kan måske føle at man fortjener smerte eller som psykologen Britta Tønnies siger ”deres impulsivitet er større. Unge piger har svære ved at slå koldt vand i blodet og overbevise sig selv om, at der er lys for enden af tunnelen.”
Hvilket stemmer overens med hvad der står i ”Cutting”.
Eller også prøver de at fjerne den psykiske smerte med den fysiske.
De bliver afhængige af den smerte de pådrager sig selv, fordi det føles som det eneste rigtige.
Skal det virkelig være rigtigt at der i det senmoderne samfund, er så mange flere der føler sådan, end der var i det moderne og traditionelle samfund og hvad er grunden til det?
Bliver der sat for mange og store krav og forventninger til unge.
Aftraditionalisering og individualisering gør at unge nu står overfor en lang række afgørende valg, de ikke tidligere har skulle tage stilling til.
Det kan være en god ting. Var ens far landmand var man tidligere tvunget til at blive det samme, også selvom man hellere ville være noget andet. I dag kan man vælge det man brænder for.
Men på den anden side kan det blive for store forventninger der bliver lagt på den unges skulder for tidligt. Der kan opstå en masse tvivl om det man har valgt er det rigtige. Hvilket også er klart, da der er uendeligt mange valg hele tiden.
Medierne har specielt spillet en meget stor rolle igennem de seneste år.
I reklamer er der brugt, hvad der menes, perfekte modeller. Bevidst eller ubevidst spejler og sammenligner man sig selv. Problemet er at inden reklamen bliver sendt i fjernsynet har den været igennem utallige redigeringsprogrammer. I bilag 2 står der ”Jeg har smerter i sjælen, og jeg ved ikke, hvad jeg længere skal kæmpe for.” ”Et symbol på svaghed, opgivelse og skam. Jeg skammer mig over alle de ar, men de hjælper mig, jeg holder op med at græde. Ser at det bare er en fysisk smerte, jeg kan behandle”
Har han/hun haft så mange valg, at det har været for svært at vælge. Der kan ikke længere ses hvordan personen skal kunne klare det og hvad han/hun skal kæmpe for. Det er ikke fair at vi lever i et samfund, hvor nogle føler at de ikke har noget at kæmpe for.
Har samfundet tabt værdier gennem de seneste år, ved at have så store forventninger og krav til det enkelte individ?