1870 – 1945
Med særlig vægt på Hitlers indflydelse.
I 1870 – 1871 udkæmpede Frankrig og Tyskland en krig mod hinanden. Denne krig vandt Tyskland, og tyskerne valgte at ydmyge franskmændene på egen grund i spejlsalen på slottet i Versailles. Dette faldt franskmændene noget for brystet, men de tog revanche efter
Første verdenskrig var en storkrig mellem centralmagterne dvs. Østrig-Ungarn, Tyskland og Tyrkiet, senere Bulgarien, Serbien, Rusland, Belgien, Frankrig, GB, Japan, Italien og i 1917 også USA. De skandinaviske lande forholdt sig neutrale. Baggrunden for krigen var bl.a en dyb modsætning mellem Frankrig og Tyskland efter krigen i 1871, men den direkte anledning til krigens udbrud var serberen Princips mord på den østrigske tronfølger Franz Ferdinand d. 28. juni 1914 i Sarajevo. Så gik det løs.

Denne krig gik Hitler op i med liv og sjæl. Han nærmest elskede krigen. Af sine soldaterkammerater blev han anset for at være lidt af en enspænder – lidt underlig. Det fortaltes om ham, at han havde ondt af de små mus, som han så fodrede med brødkrummer. I 1918 var krigen forbi. En tysk storoffensiv på vestfronten i marts til juli blev standset, hvorpå Hindenburg måtte trække sine hære tilbage over Rhinen. 9. nov. opgav Kejser Wilhelm tronen og flygtede til Holland. En ny tysk regering måtte underskrive de stillede våbenbetingelser. Den 11. november ophørte 1. verdenskrig – historiens hidtil mest omfattende krig – med omkring 70 millioner under våben og 10-12 millioner døde. Den 28. juni 1919 underskrev Tyskland Versailles-Traktaten. Ifølge denne skulle Tyskland uden folkeafstemning afstå Alsace-Lorraine og flere andre område fx Nordschlesswig til Danmark. Endvidere skulle den tyske hær nedskæres til 100000 mand og flåden skulle udleveres til England – besætningen sænkede den dog i stedet! Og endelig skulle Tyskland betale en krigsskadeserstatning, der i 1921 blev sat til 226 mia. guldmark!
For Hitler blev krigsafslutningen startskuddet til hans politiske karriere. Hitler lå på infirmeriet efter en eksplosion, hvor han midlertidig havde mistet synet. Meldingen skabte i den grad vrede, idet hans opfattelse var, at Tyskland sagtens kunne have vundet krigen. Han fandt freden uretfærdig og ligeledes skyldspålæggelsen. Hitler benyttede som flere andre dolkestødslegenden til at vende befolkningen mod den nye stat – Weimarrepublikken. (Dolkestødslegenden siger, at den tyske hær ikke blev besejret af fjenden, derimod af sit eget folk, som ikke ville have, at krigen skulle fortsætte og altså dolkede hæren i ryggen).
Weimarrepublikken
Eksisterede fra 1919-1933. Var en demokratisk-parlementarisk republik, hvis folkevalgte præsident var Friedrich Ebert fra 1919-25 og Hindenburg fra 1925-34.
Det var en ekstremt demokratisk forfatning, men den havde mange modstandere – deriblandt Hitler. Han troede ikke på demokratiet.
NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei)
Hitlers had til den nye stat betød, at han blev politisk engageret og grebet af nationalistisk nidkærhed. Hans retoriske evner blev hurtigt opdaget (han fangede folket, havde gode tale vener). I 1920 blev han leder af NSDAP. De mennesker, som i begyndelsen sluttede sig til NSDAP besad en del antiindstillinger til forskellige forhold, mennesker og ideologier. De var antimarxister, antikapitalister, antiparlamentariske og antisemitiske samt modstandere af Versaillestraktaten.
Økonomisk gik det rigtig dårligt for Tyskland bl.a pga. krigsskadesbetalingerne og inflationen begyndte at galoppere. Middelstanden – småsparerne blev fattige og slog sig på de radikale politiske grupper. I disse år blev Hitler givet grobund for sine initiativer.
I 1929 blev også Tyskland hårdt truffet af børskrakket på Wall street i New York. Verdens økonomiske krise var katastrofal for tyskerne, idet deres økonomi var forbundet med den amerikanske. Arbejdsløshedstallet steg til over 6 mio. Det nødlidende folk var skuffet over demokratiet og republikken og råbte på en stærk mand ligesom Bismarck havde været det. NSDAP, som i 1928 kun fik 2,6% af stemmerne ved valget, fik i 1930 18,3% og blev det næststørste parti. I 1932 fik NSDAP 37,2% og blev det største parti. 30. januar 1933 så præsident Hindenburg ikke anden udvej end at udråbe Adolf Hitler som rigskansler. Faktisk var det temmelig utroligt, idet Hitler i 20’erne var fængslet for kupforsøg og egentlig burde være blevet landforvist for landsforræderi. Under dette fængselsophold skrev han Mein Kampf, hvori han ikke lagde skjul på, hvilke hensigter og ideer han havde, såfremt han kom til magten. Folk troede, han ville rette sig og lære de borgerlige dyder, hvis han kom til magten.
Nazisterne kom tilsyneladende til magten ved legale midler, men var det ”legale midler” at terrorisere gaderne, voldeligt at forstyrre andre partiers møder, foranstalte gadekampe og mord på anderledes tænkende. Var det ”legale midler” at føre valgkamp, der bevidst satsede på at forføre vælgerne med løgne, at hidse dem op med hysteriske angreb på mindretal i Tyskland. Nazisterne med Goebbels i spidsen var propagandakunstens sande mestre.
Den 27. februar 1933 brændte rigsdagsbygningen i Berlin. Det var en kærkommen lejlighed for nazisterne til at manifestere deres magt. Branden var påsat af en hollænder – Marius van der Luppe. Han tilstod og blev efterfølgende halshugget. Men Hitler kunne ikke få bedre påskud til at videreføre sine planer om at forvandle Tyskland til diktaturstat. Hele det effektive nazistiske propagandaapparat blev sat i gang: Dette er kommunisternes værk! Og så blev kommunistiske ledere buret inde... og partiet blev forbudt. Nu de var i gang, fik de digtet en historie om, at Marius van der Luppe havde tilstået, at det var den Socialdemokratisk-kommunistiske Enhedsfront, som stod bag. En sådan har aldrig eksisteret, men pyt – nazisterne fik buret en masse socialdemokratiske ledere inde. Herefter var valget en formsag for nazisterne – de sejrede og Hitler gennemførte bemyndigelsesloven, som skulle give ham lov til at overtage hele magten.
Allerede 1. april 1933 mærkede jøderne, at Hitler sad på magten og hadede dem. Soldater sørgede for boykot af jødiske butikker, læger og advokater. Og her forsvandt de første jøder. 7. april blev ikke-ariske embedsmænd sat fra bestillingen. 22. april blev sygekassepraksis taget fra de jødiske læger osv. Langsomt men sikkert sætter man et helt folk på vigespor
14. juli 1933 blev det forbudt at oprette eller opretholde partier, dermed var NSDAP eneste lovlige parti. Pressefriheden blev afskaffet, der fandtes således ingen opposition mere. Anderledestænkende forsvandt.
Nürnberg-lovene
Et af de absolut værste lovsæt blev fremsat 15. september 1935 – de såkaldte Nürberg-love. Disse skulle beskytte det ariske blods ære og forbød således ægteskab mellem arier og jøde, ophævede jødens statsborgerskab, hvorved jøderne mistede deres valgret og valgbarhed. Jøden var blevet en undersåt og var ikke længere borger og dermed ej heller beskyttet af loven. En halv million jøder blev dermed gjort retsløse! Det lå i nazismens ide, at der kun kunne være en race i Tyskland – kun ariere kunne være folkefæller. Alle mennesker skulle ensrettes – tydeligst via uniformer. Alle skulle samles i korps: Drengene i Hitlerjugend og pigerne i Bund Deutsche Mädel bl.a. I skolen blev undervisningen også ensrettet og man forsøgte i alt at få jøden til at se dårlig ud. Et regnestykke fra nazistisk matematikbog: Et bombefly medfører 12 dusin bomber. Hver bombe vejer 10 kg. Flyet starter mod Warszawa, der er internationalt center for jøder. Flyet bomb