Analyse og fortolkning af Ved vejen af Herman Bang

Jeg skal analysere romanen: Ved Vejen. Bogen er skrevet af Herman Bang og udgivet i 1886. Jeg vil starte med et resume af romanen, derefter gennemgå opbygningen af novellen og dets indhold, med særlig fokus på impressionisme og naturalisme, lave en fortolkning omkring tema og budskab med eksempler fra bogen og afslutte med en konklusion.

Historien foregår i en lille landsby hvor der er en togstation. Stationsforstanderen er Hr. Bai og han får hjælp af hans kone Katinka. Et tog kommer med frøken Abel, også kaldet Ida-yngst af sin moder, og Hr. Huus som er den nye forvalter. Frøken Jensen, Fru Abel og præstefrøkenen kaldet frøken Linde er der for at tage imod de ankomne. Katinka tager nogle gange sin gamle brudeslør ud og udglatter det. Bai skriver meget og har ikke så meget tid til sin kone, Katinka. Frøken Jensen bliver normalt inviteret til at fejre jul med familien Abel, men hun er ikke inviteret i år. Katinka inviterer hende. Katinka begynder at tænke meget på Huus som hun fik et sjal af som gave. Hun er endda bekymret for ham da han en dag tager sent hjem og Bai er nødt til at berolige hende. Anden nytårsdag bliver der også holdt fest i præstegården, hvor mange fra landsbyen er mødt op. Det er ved at blive forår og Huus arbejder meget. Det kan Katinka ikke lide fordi hun holder af at snakke med ham, og bliver mere frastødt af Bai. Maria, Bai, Katinka og Huus beslutter at tage til byen hvor der bliver holdt marked. På markedet foregår der mange ting. Der er karruselture, musik og dyr.
Katinka og Huus danser og hygger sig. Det ender med at Huus kysser Katinka flere gange på hånden. Ved en fest hos præstefamilien, mødes Katinka og Huus som ikke har snakket sammen i flere dage. Katinka fortæller Huus at de ikke skal ses mere efter han rejser, og hun forventer at kærligheden mellem dem vil stilne med tiden, begge er kede af det og græder. Katinka rejser til sin svigerindes hus. Her føler hun sig tilpas da der er meget arbejde og føler at hun har noget at tage sig til. På gaden møder Katinka sin gamle veninde, Thora Berg og spiser middag med hende. Hun får et brev fra Bai, der fortæller at Huus er rejst til København og vil rejser videre til Holland og Belgien.
Katinka bliver ked af det over tanken om at hun aldrig vil se Huus igen. Bai modtager Katinka da hun kommer tilbage til landsbyen. Katinkas sygdom bliver værre, og hun har svært ved at gå, derfor bliver hun passet af Maria. Til trods for sygdommen gør hun meget ud af Bais fødselsdag og tilbereder mange retter. Helbredet bliver ikke bedre og Katinka dør. Bladene falder og det er blevet efterår. Ved begravelsen bliver en bryllups salme sunget, som hun havde ønsket. Bai søger selskab mere og mere ved familien Abel. Kiær vil gøre Bai gladere og tager ham derfor med til København.
Da Bai ankommer til landsbyen igen, bliver han mødt af familien Abel. Ida-yngst skal rejse og bliver taget afsked med ved togstationen, af familien. Bai sludrer og hygger sig med Louise-ældst.

Hovedpersonerne i romanen er Katinka, Bai og Huus, med flere bipersoner. Katinka er 32 år og ulykkelig gift med Bai. Hun passer ind i rollen som den typiske kone, da hun passer huset laver mad osv. Er meget ansvarlig og følger samfundets normer, da hun ikke vælger at lytte til sit hjerte og forlade Bai. Bai er en typisk person i kontekst med tiden, han er en man chauvinist og det er også en af grundene til at han ikke føler noget jalousi overfor Huus, da Huus ikke er en ordentlig man.
Flirter med kvinder og er Katinka utro, da hun er syg. Giver ikke meget kærlighed til Katinka. Huus er en flot og høj man, som går meget op i at passe sit arbejde. Han er i større udstrækning en modsætning til Bai, da han er mere følsom, venlig og mere tilbøjelig til at give opmærksomhed og kærlighed til Katinka. Louise-ældst og Ida-yngst, skændes meget og er meget umodne, men de er også unge. Begge er døtre til Enkefru Abel. Marie er tjenestepige for Katinka og Bai, hun hjælper til i huset og passer på Katinka før hendes død. Er meget lun på Huus.

Romanen foregår i samme tid som Herman Bang levede i, det kan man også indirekte læse sig til, da forfatteren bruger tidstypiske ord. Vi får at vide at personerne bor i en lille landsby med en togstation og dette danner ramme for det meste af romanen. Herman Bang bruger de mindre betydelige personer i romanen, til at beskrive miljøet og dets regler, normer og virkeligheder.
Børnedødelighedens virkelighed bliver fx beskrevet på side 25, linje 16, hvor der står; ”Præsten havde haft ti børn. De syv havde Herren gemt som smaa” I stedet for at skrive at børnedødeligheden var høj, får vi sådanne informationer at vide gennem personernes oplevelser, som her hvor syv af præstens ti børn, døde som små. Tiden hvor romanen foregår i, er en tid med store omvæltninger og forandringer. Byerne er ved at vokse. Landbruget er stadig en stor sektor med unge som søger mod byerne hvor en arbejderklasse er under opbygning. Der er samtidig, ved at blive gjort et opgør mod kvindens traditionelle rolle i samfundet. I romanen ser man flere forskellige eksempler på kvinders forhold i samfundet og mænds syn på kvinder. Kvinder havde svært ved at blive skilt, da det gik imod kirkens og samfundets normer, det er en af grundene til at Katinka beder Huus om at rejse væk, da deres forhold aldrig ville blive accepteret. For mange kvinder var deres rolle kun som moder og huspasser. På side 109, linje 5, står der; ”…en rar lille kone, som bragte Barn til Verden hvert Aar…” Længere nede på samme side står der; ”Hun kom jo ikke til stort mer end til at føde og die.” Kærlighed var heller ikke den store grund til folks ægteskab som Katinkas moder som ikke elskede sin mand. Efter Katinkas fars død var det ”som om hun blomstrede op igen med et”, på side
111, linje 7, her får man et billede af at mange levede ulykkelige ægteskaber. En kvindes livscyklus bliver også kort beskrevet af en af de mindre betydelige personer på side 126, linje 16 ”Hm sagde
Agnes, saa mange chancer har vi ”Kvinder” egentlig ikke; de første fem og tyve Aar af vor
Tilværelse danser vi rundt og venter på at blive gift - og de sidste fem og tyve sidder vi og venter på at blive begravet.”. Samme tendens ser vi på side 113, ved de sidste linjer, hvor de skal spise og drengene er ikke ankommet endnu og Katinka er ved at blive utålmodig, men kaptajnen retter hende ind; ”De maa vide, Fru Bai, det er drengene som er Herrer i Huset.” Det er en miljømæssig problemstilling som bliver belyst meget i romanen. Der er mange naturalistiske træk i romanen. Forfatteren kommer ikke med nogen meninger om personer eller hændelser, i stedet bruger han personernes liv til at fremlyse ting som forfatteren synes er vigtig, som fx kvinders forhold i samfundet. Der er ingen overnaturlige fænomener i historien, tingene foregår efter fysikkens love. Samtalerne er naturlige og nøjagtige, hvor der er få steder, ”han-hun sagde”, bliver brugt. Et godt eksempel er på side 31. Her bliver der ført en lang samtale mellem Enkefru Abel, Louise-ældst og Ida-yngst, hvor man kan fornemme hvem det er som siger hvad, uden at det står skrevet. Der er ikke nogen forsøg på at poetisere eller forskønne virkeligheden. Herman Bang var tydeligvis inspireret af naturalismen, det kan man se da romanen ikke følger dannelsesromanen som var typisk på hans tid, fordi i stedet for at bekræfte verdenens forestillinger, nedbrydes de og bliver udstillet som illusioner. En af forestillingerne er at gud nok skal sørge for at tingene vil gå godt. På side 154, linke 16 siger den gamle pastor ”Gud fører dog de rette sammen.” som virker meget ironisk da vi lige har læst om Katinkas ulykkelige ægteskab.
Hele romanen er opbygget efter impressionistiske spilleregler. Der er rigtig mange øjebliksbilleder og situationer, hvor vi følger hvad der sker på et bestemt tidspunkt. Historien bliver ikke fortalt sammenhængende dvs. at der bliver sprunget i tiden mellem situationerne. Der er ingen forfatter kommentarer. Selve fortælleren er objektiv 3. persons fortæller med indre syn men ikke altvidende, som skjuler sig gennem romanen. Der er rigtig mange detaljer med, da man prøver at være så præcis og objektiv som muligt. Det er ikke forfatterens job at fortolke hvad der sker i historien men selve læseren. Sproget er neutralt, og holder stilen hvor forfatteren ikke tager sider.

”Ved Vejen” er en tragisk kærlighedshistorie med det som tema. Romanen foregår over tre år.
Forfatterens budskab er en kritik af samfundet, der skabte de ulykkelige ægteskaber der var i den tid. Allerede i starten af romanen er der et eksempel på at der er noget galt med Katinka og Bais ægteskab. På side 24, linje 20, står der ”..laa hendes Brudeslør og den visnede Krans af Myrtler...
Det var begyndt at blive ganske gult, Brudesløret.” Dette kan være et symbol for hendes ægteskab, som var så prægtig i starten som brudesløret, men med tiden er bleven forfalden som Katinkas ægteskab. Blomster er nogle gange kendt for at repræsentere det kvindelige køn deraf kommer også
”blomsterne og bierne” historien, og på et tidspunkt hjælper Huus Katinka med at passe hendes blomster på side 30, linje 14 ”Huus saa´ til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem”

Dette giver et hint om retningen deres forhold vil tage. Da Katinka begynder at få følelser for Huus er det blevet forår. Kærligheden blomstrer mellem dem, ligesom planterne blomstrer om foråret. I takt med at Katinka begynder at gravitere imod Huus, distancere hun sig fra Bai. Det er der flere eksempler på som på side 61, linje 3 ”…ved Siden af Bai, der sov dybt, kunde hun ikke falde i Søvn og følte et Ubehag” og på side 71, ved de nederste linjer hvor Katinka kigger på Bai ”Men han var sovet fra det og laa svedende og gav Næselyd fra sig i Skæret af Lyset.” Der en grad af afsky af Bai, mens hun ser de gode kvaliteter ved Huus som på side 78, ved de nederste linjer ”Katinka sad og saa på Huus´ Nakke, bred og dygtig brun af Solen.” Det er også helt bevidst af Herman Bang at de deler et kys ved ”lysthuset” da deres lyster får frit spil. Katinka indser dog at kærligheden ikke kan lade sig gøre, dels fordi hun føler et ansvar overfor Bai og fordi det samfundsmæssigt ikke ville have været tilladt og hun ville have distanceret sig fra mange i landsbyen. Efter Katinkas beslutning, om at forlade Huus, føler hun at hun bare venter på døden, og at hendes ægteskab til Bai er dødt og det er som om hun allerede er en enke. På side 111 beskriver Katinka sin forældres ægteskab. Faderen var gnaven og blev vartet op af moderen. Efter faderens død, blomstrede moderen. Dette kan være en refleksion af hendes eget ægteskab, i hvert fald føler hun at hun går igennem det samme som sine forældre. Da vinteren nærmer sig afspejler det begyndelsen af enden på Katinkas liv, og hun er blevet syg, næsten som om at hun har opgivet livsviljen. Selvom sygdommen rammer hende hårdt, gøre hun meget ud af at lave mange retter til Bais fødselsdag.
Katinka prøver med dette at overkompensere, fordi hun har skyldfølelser over hendes forelskelse i
Huus. På Katinkas begravelse bliver der sunget en bryllup salme, dette kan være pga. at hun føler at hendes livsøjeblik førte op til hendes bryllup og så gik det hele nedad, eller at hun længtes at blive gift med Huus. Bai sørger over Katinka, men der er tegn på at han er tæt på familien Abel, da han måske vil giftes med Louise-ældst, da de flirter og joker sammen.

Uddraget af romanen Constance Ring, handler om en kvinde som er ulykkelig gift. Constance tager til præsten for at skilles, men præsten prøver at overtale hende til at ombestemme sig og prøver at lægge skylden hos Constance. Der var en stærk modvilje til skilsmisser på det tidspunkt. Det gjorde at mange forblev i ulykkelige ægteskaber, som Katinka der opgav at have et åbenlyst forhold til
Huus.

Den store litterære ændring, i Danmark, startede med Georg Brandes i 1871, hvor han gennemgik en kritik af staten, kirken og den offentlige moral. Alt blev revideret under luppen af det naturvidenskabelige. Dette hang sammen med industrialiseringen som krævede naturvidenskabelig forskning og fysikkens love som forklarede, hvordan verden hang sammen i stedet for den religiøse forklaring, hvor gud stod bag det hele. Ligesom en kemiker der laver en eksperiment er objektiv for ikke at påvirke resultatet, måtte en forfatter være objektiv i sin litteratur, mente Georg Brandes, som man også kan se Herman Bang gøre i ”Ved Vejen”. Den naturalistiske udviklingsroman baserer sig på fysiske og biologiske love, hvor der ikke er en højere mening med livet. Typisk handler det om idealistiske personer som har store forestillinger om verdenen, men i stedet for at bekræfte disse forestillinger, nedbrydes de. I romanen virker Katinkas ægteskab som et lykkeligt et, i starten, men hendes forestillinger nedbrydes og hun indser hvor tomt hendes ægteskab er.
Impressionisme har det tilfælles med naturalisme at det søger en objektivitet hos forfatteren, og er meget samfundskritisk. Dette bliver ikke udstillet direkte, men gennem personers oplevelser, som forfatteren lader læseren selv tolke. Fx ser vi den dårlige behandling af kvinder gennem Thora Berg og Katinkas oplevelser. For at være så tro som muligt for objektiviteten, er det litterære i impressionismen delt op i øjeblikssituationer som ”Ved Vejen”.
Det er lykkedes Herman bang at skrive en roman objektivt og efter både naturalistiske og impressionistiske træk. Hans formål med romanen er at belyse samfundsforhold og det opnår han ved at kritisere indirekte. Det var ikke Katinkas skyld at hun endte i et ulykkeligt forhold, men samfundet. Hvilke valg havde hun til at starte med? Hun kunne ikke vente meget af sit liv på at finde en mand som Huus, hun blev nødt til at giftes med en mand af den tids samfundsmæssige afstøbning. Forfatteren opnår en retfærdig kritik af samfundet ikke mindst kirken der stod som den moralske vogter af folket, og var en stor grund til at folk forblev i de ulykkelige ægteskaber.

Litteratur liste
Herman Bang - Ved Vejen
Uddrag fra Litteraturhåndbogen
Dansk bogen http://www.e-poke.dk/bang.asp http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-
14/Herman_Joachim_Bang