Analyse af digte
1. Præsentation: Hvad hedder digtet, hvem har skrevet det, hvornår er det skrevet? Kender du noget til digteren?
2. Resume: Fortæl kort, hvad digtet handler om.
3. Genre: Er det en salme, en kampsang, en vise, en popsang eller andet?
4. Undergenre:
• Er det et traditionelt digt (rimdigt)? (Ens med antallet af linjer i stroferne, rim og stavelser) eller er det et prosadigt? (Forskellige antal linjer i stroferne, ikke ensartede rim og stavelser.)
• Er det et lyrisk digt? Er det et episk digt? Er det et dramatisk digt?
5. Rim og rytme:
• Er der anvendt rim – og i så fald er det enderim eller bogstavrim eller begge dele? Giv eksempler.
• Er der en rytme i digtet. Kan du forestille dig om digtet kan synges – også selvom du ikke kender melodien?
• Har digteren været bevidst om linjeskift og linjemellemrum?
6. Digtets komposition (opbygning):
• Hvordan er digtet opbygget? Antal strofer, antal linjer i hver strofe. Kan digtet deles ind i forskellige afsnit? Hvis det er et episk digt – Lav tidslinje og/eller berettermodel, hvis det er muligt.
7. Sproglige virkemidler:
• Er der brugt billedsprog – og i så fald – hvilke typer. Giv eksempler: Sammenligninger, metaforer, klichéer, symboler, besjæling, personificering
• Er der brugt modsætninger?
• Er der brugt gentagelser?
• Har digtet et realplan og et billedplan
8. Fortæller/Jeget:
• Er fortælleren synlig eller anonym? Hvordan er den stemme, der taler?
• Hvordan er synsvinklen – Er den objektiv, subjektiv eller ironisk?
9. Digtets indhold:
• Hvad sker der i digtet? Hvordan beskrives det? Gennemgå digtet grundigt.
• Hvilke personer optræder i digtet – hvordan er deres indbyrdes forhold?
• Hvor og hvornår foregår digtet – hvilken betydning har det?
10. Digterens hensigt – tolkning:
• Hvilke holdninger, stemninger, følelser præger digtet?
• Hvad vil forfatteren sige med digtet? Digtets overskrift kan være en hjælp og det samme kan digtets modsætninger, hvis der er sådan nogle?
11. Perspektivering: Kan du perspektivere til noget, som vi har gennemgået i undervisningen?
12. Vurdering:
• Hvad siger digtet dig? Kan du identificere dig med det der sker?
• Hvad synes du om det?
• Passer form og indhold sammen?
• Hvilke tanker sætter digtet i gang hos dig?