Indledning:
Genetisk viden er en forudsætning for forædling af fødevarer.
Formål med forsøget:
At undersøge virkningen af arv og miljø på planters evne til at danne klorofyl.
Materialer:
3 urtepotteunderskåle med let jord eller grus lystæt kasse eller skab til to af skålene
3 bygprøver, hver på ca. 40 kerner, som udspalter xanthaplanter.
Forsøgsvejledning:
Fordel kernerne i hver af de tre prøver i hver sin gennemvandede skål og dæk dem til med gennemsigtigt plastik. Sæt skål nr.1 på på et lyst sted dog ikke i direkte sollys. Anbring de to andre skåle 2 og 3 i den lystætte kasse/skab. Temperaturer for alle skåle bør være mellem 18° og 22° C.
1. optælling
Kernene spirer i 8-10 dage og vandes undervejs. Når kimplanterne er 6-9 cm høje, observeres de planter, som er opvokset i lys hele tiden og der noteres, hvor mange planter, der er grønne og hvor mange der er gule.
Skål nr.2 tages ud af mørket og planterne sammenlignes med dem i skål nr.1.
2. optælling
Nu står både skål nr.1 og nr.2 i lys i en til to dage. Derefter tælles de gule og grønne planter i skål nr.2 og resultatet sammenlignes med skål nr.1. Samtidig tages skål nr.3 ud af mørke og planterne sammenlignes med planterne i nr.2. Noter resultatet.
Diskussion:
Forklar hvorfor der kan være forskel på kimplanter, der er dyrket i lys. Forklar hvad der sker med planterne i mørke og dernæst hvad de to dages lys bevirker.
Forklar hvorfor de gule planter i skål nr.2 kan ændre farve til grønne. Forklar betydningen af arv og miljø ved planters dannelse af klorofyl på baggrund af dette forsøg.
Grunden til der kan være forskel på kimplanter, dyrket i lys er at planterne har anlæg for at kunne blive både gule og grønne, men da de grønne kimplanter dominerer overfor de gule, er det kun 1:4 der bliver gule.
Når et gen er dominerende, og det står sammen med et vigende gen, er det kun det dominerendes træk der kommer til at kunne ses, men hvis to gener er dominerende kommer trækket til at blive en mellemting mellem de to dominerende gener. Når to gener er vigende kommer deres træk kun til udtryk, hvis der står to vigende gener sammen.
Selvom vigende gener ikke kommer til udtryk, kan det godt gå i arv.
Som man kan se på skemaet nedenunder, bliver en 2:4 kimplanter altså grønne, med gult arveanlæg, en 1:4 grønne, uden gult arveanlæg og en 1:4 bliver gule.
A står for grøn, og b for gul: A b A AA Ab
b Ab bb
Planter har behov for både vand og sollys. Solen giver en masse god energi, som gør planten grøn. Jeg tror at grunden til planeterne bliver grønne efter de har været i mørket er at deres anlæg for at blive grønne er dominerende, så når de så endelig får lys vil det dominerende gen træde i kraft.
Konklusion
Er formålet opfyldt? Hvorfor/hvorfor ikke?
Ja. Vi har fundet ud af at planter der ikke får sollys ikke er i stand til at danne klorofyl. Vi har også fundet ud af at ikke alle planter har anlæg for at kunne danne klorofyl, så selvom disse planter får vand og sollys vil de forblive gule.
Planter der har været i mørke et stykke tid, som selvfølgelig er gule, og derefter bliver taget ud af mørket og frem i solen, har vi fået bevis på godt kan danne klorofyl, når de kommer ud af mørket.
Her er forsøget færdigt, og vi kan se på skål 2 at planter der kan danne klorofyl, der har været sat i mørke godt kan blive grønne alligevel.
