...gruppe. Dette skyldes at de havde en meget stor fælles ting, nemlig kristendommen. ”Den Kristne Enhedskulter.” I samme periode ændrede den danske konge med støtte fra kirken, status fra at være høvding til egentlig statsleder. Det feudale samfund begyndte langsomt at træde ind. Feudalismen var en måde at indrette samfundet på, som dannede grundlaget for den middelalderlige samfundstype, feudalsamfundet. Ordene feudalisme og feudal kommer af det middelalderlatinske ord feudum, som lån og henviser til at jordejerene(Kongen) lånte jord til folk. Til gengæld for lenet skulle dets modtager fx hjælpe kongen i krig og/eller yde kongen andre tjenester. Samfundets opbygning kan fremstilles: Gud er, som altings skaber, den egentlige ejer og absolutte myndighed i riget. Hans statholdere på jorden er kongen og kirken og deres opgave er at arbejde for at realisere guds planer med verden. Kongen skulle tage sig af alt jordisk konkret, og kirken skulle være kongens vejleder. Økonomien var i Danmark og i resten af Europa hovedsageligt baseret på landbruget. I højmiddelalderen var økonomien i økonomisk opsving. (Ny jord blev taget under plov og nye landsbyer grundlagt) befolkningstallet steg og nåede ca op på 1.million. Over 50 byer skød op overalt i landet. Fra omkrin(senmiddelalder) 1300 var det slut med fremgangen, befolkningstallet faldt og jord og mange gårde lå øde hen. I 1348 blev landet ramt af...
Words: 744 - Pages: 3
...1650 – 1750 * Standsning af renæssances økonomiske svingninger, tiden præget af økonomisk stagnation * stadig væk statisk landbrugssamfund. * 80% fæstebønder. * Jorden ejedes af kongen, adel og i katolske lande også af gejstlige. * Holland & England, anderledes, økonomisk udvikling, førte frem til industriel revolution, aldrig endevælde. (grund: kæmpe velhavende købmandsklasse) Fransk enevælde. * Frankrig, næst største land, splittet i mange provinser, sprog, retsregler, kristne religioner. * første minister, kardinal Richelieu, styrke centralmagten, valgt af Ludvig 13. * Ludvig 14.(solkongen) overtog i en ung alder den politiske ledelse efter sin fars død. * Den endevældige konge, vedtog love, udskrev skatter, afsagde domme og første krig, uden samtykke med nogen. * Regerings mål, forstærke statsmagten(kongen). * Frankrig blev styret fra hovedstaden paris med hård hånd, og retning af moderne enhedsstat(datidens hjælpemidler var ikke så udviklede, så det var svært at have enevælde) * Kongen valgte embedsmænd, som skulle overvåge lokaladministrationen adelen fik ikke lov at lave befæstede gårde, og selvtægt var forbudt, samt kamp mellem adelige gårde. * Statslønnede embedmænd sørgede for at der komme skattekroner til kongen, adel havde før hen sørget for at mange af pengene kom i egen lomme. * Gejstelige skulle ikke betale skat, men derimod give “frivillige gaver” * Ludvig 14. finansminister søgte at fremme produktion...
Words: 950 - Pages: 4
...Historie noter Kilde Skriftlige Ikke skriftlige Breve Våben Dagbøger Bygninger Regnskaber Tøj Beretninger Legetøj Protokoller Redskaber Love Kunst Menneske rester, lig Danmarks historiske tid – siger man – starter i vikingetiden, som havde det førsteskriftsprog nemlig runerne. * Er kilden troværdig? * Er kilden subjektiv/objektiv – Er der en tendens? – Afsender/modtager? * Hvad kan kilden fortælle mig? * Hvilke spørgsmål kan jeg stille kilden? Arbejdet med kilden Fortidige virkelighed Kilder Historiker Bøger Nye fremstillinger Historikerne kan dog ikke være helt neutrale i deres holdning Kilderne kommer meget an på fortolkning Fremstillinger er subjektive * Politisk overbevisning * Tilgængeligt materiale * Individuel fortolkning Kildekritik 1. Hvad er det for en kildetype? (lovtekst, rets dokument, brev, tale, historieskrivning) 2. Hvem er kildens afsender? 3. Hvornår er kilden nedskrevet? 4. Er det en første- eller andenhånds kilde? (dvs. har forfatteren selv overværet det, som han beskriver, eller har han det på anden hånd? 5. Hvem har oprindeligt været modtager? 6. Hvad står der i kilden: opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige 7. Hvad er forfatterens formål med kilden? 8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? 9. Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse? Vikingetiden 800-1015 Skriftlige Ikke skriftlige ...
Words: 821 - Pages: 4
...Eventyr Eventyrgenren kan deles op i to hovedgrupper, folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyret er det anonyme oprindeligt mundtligt fortalte eventyr. Kunsteventyret er en forfatters skriftlige eventyr. Folkeeventyret inddeles ofte i to store grupper, kaldt for trylleeventyr og skæmteeventyr. Der udover er der andre mindre grupper som knyttes til genren. Samme inddeling kan også bruges overfor kunsteventyret. H.C. Andersen er den mest kendte af alle forfattere inden for emnet kunsteventyr. Kunsteventyr er som regel opstået i forfatterens egen fantasi, ofte inspireret af folkeeventyrene og forfatterens eget liv. Forskellen på folkeeventyr og kunsteventyr er, at kunsteventyret er ofte en meget mere levende fortælling i forhold til folkeeventyret. Sproget er forståligt, og der er detaljer. Der udover er der beskrivelser af personerne og beskrivelser af stederne i historien. Hvis nu vi tager udgangspunkt i ”Slangen og den lille Pige”, af Svend Grundtvig. Eventyret handler om en lille pige, der skal bringe mad til sin far. I historien møder hun en gruelig stor slange, der tager pigen med til slottet. Om aften prøver slangen så, at kysse pigen og da det lykkes ham, forvandler slangen sig til den dejligste prins. Prinsen og pigen holdt bryllup sammen med hele deres familie på slottet, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende. Eventyr ”Slangen og den lille Pige” har 2 temaer. Disse to temaer er kærlighed og forbandelse. Overordnet er det sjovt, at læse eventyr, for børn...
Words: 926 - Pages: 4
...begge= nationalliberale Stormagterne: Storbritannien, Rusland, Preussen, Østrig og Frankrig. - I 1814- 15 mødtes stormagterne for at aftale fred efter Napoleonskrigene i Wien. Samtidig ville man undertrykker de nationale og liberale tanker som var opstået i slutningen af 1700- tallet.(det kunne de ikke) - 1 1830- oprør i Frankrig → kongen måtte gå af. Den nye konge skulle skrive under på en fri forfatning som gav borgerne stor magt. - Oprøret inspirerer andre i Europa. - I DK= Frederik den 6 nervøs→ oprettede 4 stænderforsamlinger. Stænderforsamlinger: Råd der kunne give gode råd til kongen. Man skulle være 25 år + velhavende dvs. godsejere som svare til 3 % af befolkningen. Hvor befolkningen fik indflydelse på, hvordan landet skulle styres, men hvis kongen ikke kunne lide ideerne, så blev de heller ikke til noget. Der var fire stænderforsamlinger: en for øerne (Fyn, sjælland, Lolland, Falster, møn mfl. En for Nørrejylland, en for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg og en for Slesvig. Enevælde: kongen havde al magten, dvs. han kunne bestemme lovene, afgøre hvordan landet skulle styres, udnævne embedsmænd + erklære krige mfl. - Kongens ældste søn arvede tronen. - Han skulle være protestant. - Han måtte ikke give dele af riget fx hertugdømmer til brødre og søskende. - Dk fik enevælde i 1660 ved en statskup....
Words: 978 - Pages: 4
...Imperialismen og Afrika IMPERIALISME: 1. Nævn nogle af de lande der tog kolonier i Afrika. I det 19. århundrede blev Afrika et kontinent der næsten helt blev koloniseret. Undtagen Etiopien og Liberia • Frankrig besætte områder i vest, nord og Madagaskar. • Storbritannien besætte områder i syd, øst, langs Nilen og Nigeria. • Tyskland fik kolonier i Østafrika, Sydvestafrika og Cameroon. • Portugal fik kolonier i Guinea-Bissau, Angola og Mozambique. • Belgien fik en koloni i Congo. • Italien fik en koloni i Libyen og Eritrea • Spanien fik en koloni i Vestsahara. 2. Hvorfor tog europæiske stormagter kolonier i Afrika? I begyndelsen af 1800-tallet blev slavehandelen forbudt. Afrikanerne blev behandlet for grov og for dårligt, så derfor vil man nu hjælpe dem ud af de mørke hændelser, der var sket med dem. De skulle lære at være gode kristne, men man skulle først finde ud af hvordan Afrika så ud. Derfor blev der sendt opdagelsesrejsende og missionærer af sted til Afrika. I løbet af 50 år blev størstedelen af Afrika kortlagt. Men med at Afrika blev kortlagt, fandt man ud af at jorden kunne opdyrkes og klimaet ikke var så slemt til, at europæerne kunne leve der. Så sendte Tyskland folk af sted for, at kolonisere nogle lande, men det gad Frankrig og England ikke finde sig i, derfor begyndte kampløbet om Afrika. På mindre end 30 år havde europæerne...
Words: 950 - Pages: 4
...Jomfruen på tinge I nutiden såvel som i middelalderen har et centralt element i et menneskes liv været, at opretholde sin ære. Dette er ikke altid en dans på roser, da det ikke altid er en selvfølge, at det der bringer individet ære følger dennes vilje. Denne æreskamp har gennem historien forhindret ønsket kærlighed i at blive udlevet og dertil forsaget utallige krige og slægtsstride. Gennem en treleddet hjemmeude-hjemkomposition følger vi i mundtlig overleverede folkevise Jomfruen på tinge, Inge, der på sin færd til Tinget for at få en ægtehusbond møder dette dilemma. Inge rider til tinge med hensigten, at finde en mand: ”Hun er ude ridende, at skue eders mænd” (strofe 4 vers 2), hun skænker kongen sin arv, og kongen lader hende vælge en af sine riddere til ægtemand. Hendes udvalgte ridder ønsker dog ikke at tage Inge til hustru og dermed binde sig til en fremtid som bomand, da han vil være ridder. Jomfruen på tinge er opbygget efter en treleddet hjemmeude-hjemmekomposition, da folkevisen indledes samme sted som den udledes: “ – I grønnen skov –“ strofe 1 vers 2. “ – I grønnen skov –“ strofe 30 vers 2. Som størstedelen af folkeviser benytter Jomfruen på tinge sig af uregelmæssige rim, der oftest består af AA rim: ”Men enten er hendes kjortel for sid(A), og heller hendes kåbe den er for vid(A).” (strofe 5 vers 1-2) Da folkevisen er af mundtlig oprindelse, indgår der formelsprog i denne. Det ses fx i udledningen i form af en omskrivning af den klassiske udledning;...
Words: 852 - Pages: 4
...ansøgte den danske officer A. F. Tscherning regeringen om tilladelse til at oprette, hvad vi i dag vil kalde en debatklub. Regeringen, som på dette tidspunkt bestod af kongen og hans udvalgte embedsmænd, afslog Tschernings ansøgning. De var klar over, at en sådan klub ville føre til partidannelse. I stedet begyndte Tscherning at invitere til fester, hvor mange afholdt politiske ”festtaler”. Disse fester blev starten på den liberale partidannelse. I 1834 blev avisen Fædrelandet grundlagt. Tre år efter strammede regeringen censuren, og kongen forbød også Tscherings årlige majfest, men talerne fortsatte og blev ved med at fastslå, at ”bonde” og ”borger” måtte stå sammen og få afskaffet fæstevæsen og få udbredt selveje. På trods af censuren voksede avismediet, og det medførte, at festerne blev endnu mere politisk orienterede, og at ønsket om en fri forfatning opstod. I 1846 grundlagde bønder og borgere Bondevennernes selskab, som fra start havde 3000 medlemmer. Selskabet gik sammen om en række krav og mål, som bl.a. var afskaf-felsen af enevælden. Presset mod enevælden var nu stort, og revolutioner omkring i Europa satte yderligere skub processen. I 1848 blev regeringen afskediget, og ved valg blev der dannet en rådgivende forsamling, som skulle udarbejde Danmarks Grundlov, en fjerdedel af forsamlingen blev valgt af kongen, og de resterende 114 blev valgt af folket ved almindelig valgret*. I 1849 underskrev kong Frederik 7 Danmarks første Grundlov. Den kaldes Junigrundloven. Grundloven...
Words: 311 - Pages: 2
...Der er lidt landbrug inde over, hvilket er noget som Danmark er kendt for. Det er malet med nogle varme, lyse og frodige farver. 7 Forklar kort omstændighederne omkring ”Bondecirkulæret” s. 24 kongens situation. - Bondecirkulæret blev udstedet for at forhindre bønder i at holde politiske møder uden den lokale politimesters tilladelse. 8 Hvorfor opstod ”sprogstriden” og hvad var kernen i striden? - Pga. at pøblen var uenig om hvorvidt der skulle tales tysk eller dansk. Den opstod fordi de i kirkerne og skolerne lærte folket dansk, mens at de højtstående talte tysk. 9 Hvordan bruges striden politisk? - I 1842 skrev en tysk avis om Slesvig Holsten forslog at Danmark skulle slutte sig til tyskland. Men så provokerede Ola Lehmann til at holde en meget uforsonlig tale, hvor han klargjorde det politiske mål. Danmark til ejdern. - Bønderne kæmper for at få indført lige sprogrettigheder. 10 Hvorved adskiller nationalliberalisme sig fra liberalisme? - Liberalisme går ud på at man kæmper for en bestemt gruppe mennesker. - Nationalliberalisme går ud på at man kæmper for hele nationen. 11 Kommenter striden både i indhold og form. - De to parter kæmper om at få deres sprog som hovedsprog. Kongen...
Words: 309 - Pages: 2
...dommer. Kvinnene fikk ikke være med å bestemme. Demokratiet ble oppfunnet i Athen. Krigerstaten Sparta Det var ofte krig mellom Sparta og Athen. Når en gutt fylte 7 år, måtte han flytte til militærleiren. Der måtte han bo til han var 30 år, og militærtjenesten fortsatte til han var 60 år. Hele dagene måtte de trene for å bli flink til å krige. Guttene fikk lite mat og klær, slik at de måtte lære seg å stjele. Greske guder Zevs: han var kongen over alle gudene, og bodde i fjellet Olympos. Når han ble sint, kunne han sende lynet av sted som et spyd. Han hadde ansvaret for været. Hera: hun var gift med Zevs. Hun var ekteskapets gudinne. Athene: var gudinne for krig, vitenskap og jordbruk. Hun var Athens beskytter. Afrodite: hun var en kjærlighetsgudinne. Hun var også gudinne for skjønnhet og fruktbarhet. Apollon: han var gud for musikk og dikt. Han kunne også gjøre folk syke og friske. Poseidon: han kunne skape både stormer og jordskjelv, men han kunne også få bølgene tiil å bli rolige. Hades: han var kongen over dødsriket. Han var streng. 1) Les teksten høyt til du får det til uten å lure på noen ord. 2) Svar på disse spørsmålene: Hvor ble demokratiet oppfunnet? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… Hvor lenge måtte guttene være i militæret? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… Hvorfor fikk guttene lite mat og klær? ………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… Hvor bodde...
Words: 346 - Pages: 2
...Danmark bliver moderne – ca. 1870-1914 Forfatningskampen mellem Venstre og Højre * 1870-1901: Styrkeprøven mellem Venstre og Højre * Flertal til Venstre i Folketinget. * Massivt flertal til Højre i Landstinget. * Venstre Det forende Venstre * De konservative Højre * 1872: Venstre får flertal i Folketinget, men kongen, som stadig ifølge Grundloven skal udpege regeringen, pegede på Højre. Altså havde Venstre ingen politisk indflydelse til trods for deres flertal. * Venstre fik skabt et flertal mod regeringens finanslov Højre brugte den strategi, at de ”blot” sendte Folketinget hjem, for som der stod i Grundloven, måtte regeringen lave provisoriske love når Folketinget ikke var til sted. * J.B.S. Estrup: Godsejer og anvendte strategien. For ham var kongen den eneste rigtige, til at træffe sådanne beslutninger. Striden om Københavns befæstning skudattentat mod Estrup Halvmilitært korps fra regeringen Riffelforeninger og ÷skat fra Venstre. * 1894: Foreløbig løsning: Venstre accepterede befæstningen hvis Estrup trak sig tilbage. * 1901: Her tabte Højre flertal-”konkurrencen” og måtte aftså regeringsmagten til Venstre, som nu havde 76 af de 114 pladser i Folketinget. * Parlamentarismen indføres da loven om, at en regering ikke må have et flertal mod sig i Folketinget kommer. Industrien i vækst * Omlægningen af landbruget + større eksport betød, at industrialiseringen blev skubbet i gang. * Efterspørgsel efter nye...
Words: 367 - Pages: 2
...betydning for stofferne og menneskenes temperamenter. En del var svindlere, der søgte at udnytte tidens overtro og frygt for det ukendte til egen vinding. Flere alkymister blev anklaget for hekseri, sort magi, trolddom og indstævnet for inkvisitionen. Det lykkedes for alkymisterne at lægge en solid basis for den senere, objektive kemiske videnskab. Så sent som i 1700-tallet udgav Johann Becker et prisværdigt værk om mineralogi, Physica Subterranea – og mente, at han under de rigtige omstændigheder kunne gøre sig selv usynlig. Kong Frederik 3. var selv optaget af alkymi, og greb han til metallerne, som da Sølvgade fik sit navn. Han ejede Kongsberg sølvværk i Norge, og satte sin lid til, at sølvet derfra ved alkymi kunne omdannes til guld.[1] Kongen havde en alkymist ved navn Giuseppe Francesco Borri, der arbejdede i et...
Words: 625 - Pages: 3
...Sprogkonflikten 1800-tallet I den første halvdel af 1800-tallet var der en stor problematik med hertugdømmerne, især Slesvig pga. den store sprogstrid, som også Kongen, Christian d. 8. stod ansigt til ansigt med. Problemet var helt konkret, at områderne var splittet mellem DK og Tyskland. Det var i allerhøjeste grad sproget, der spillede en stor rolle. Mens sproget i Holsten hele tiden været tysk, var sproget i Slesvig derimod både tysk og dansk, hvilket skabte en markant betydning i den nationale kamp. I starten af 1800-tallet var Slesvig opdelt i forskellige sprogområder: Mod syd talte man mest tysk, både i byen og på landet. I Nordslesvig talte det økonomiske og politiske borgerskab tysk, mens folkesproget var dansk på landet og hos de lavere sociale lag i byerne. Dette betød ligeledes, at der i nogle områder overvejende blev talt tysk eller dansk, men der var også et overlappende område, hvor en stor del af befolkningen var dobbeltsproget. Sproget havde også forskellige status. Tysk blev regnet for det fine, kulturelle og overklassens sprog, mens dansk blev anset som værende almuesprog, dermed det simple sprog. I stænderforsamlingen talte man kun tysk, men på folket i Nordslesvigs opfordring udstedte Christian d. 8. i 1840 et sprogreskript, hvor han bøjede sig for flertallet, således at alle embedsmænd skulle kunne tale dansk i Nordslesvig. Dette betød, at dansk skulle være et øvrighedssprog, altså at alt det administrative blev ført på dansk i Nordslesvig, hvor det...
Words: 449 - Pages: 2
...Ebbe Skammelsøn 1. Inddel teksten i tre hovedafsnit. Hvor foregår i hvert afsnit? Første hoveddel er fra strofe 1 til 6. Handler om Ebbe præsentation. 6-23 handler om brylluppet og han oplever han bliver forrådt. 23-32 handler om drabet Ebbes hævn. 2.. Karakteriserer Ebbe, Peder, Jomfru Adelus, forældrene. Hvad gør de? Hvorfor? Der gives en kort beskrivelse af personerne. Kun nok så man kan danne sig et billede og en mening om handlingsforløbet. Ebbe: Arbejder for kongen for at få penge og ære som ønsket. Helten eller rettere sagt antihelten er Ebbe Skammelsøn, som er en nordjysk ung mand, af adelig karakter, som er rejst ud af byen, for at arbejde for kongen. Dette betyder at han er nødt til at forlade sin elskede Adelus. Han er tro imod hende, og egentlig en god ung mand. Da han finder ud af, hans bror har giftet sig med Adelus, vækkes det onde i ham, som ingen ende vil tage. Han ender med at slå sin elskede og sin bror ihjel, mens hans sårer sine forældre dybt. Dette sker pga. at Ebbe ikke kan styre sine følelser af at være blevet forrådt. Peder: Modstanderen er Peder, som er Ebbes bror. Imens Ebbe er rejst ud af byen, er Peder derhjemme hvor han forelsker sig i Adelus. Han har sat sig for at vinde hende, og lyver dermed overfor hende. Han forråder og svigter sin bror, som er et karakteristisk træk ved ridderviserne. Ebbe og Peder er hinandens modsætninger, Ebbe er den gode og samvittighedsfulde, som til sidst bliver drevet af galskab. Peder er der imod den...
Words: 1049 - Pages: 5
...Abstract This paper emphasizes the development of the patriotic identity, which is embodied in the hearts of the Americans to this day. This text follows the uprising of the inevitable civil revolution which sparked the American war of independence. With a historical analysis from the Mayflower voyage to the declaration of independence, will the very roots of American identity be displayed, with the addition of the European influence of the age of the enlightenment. Examples from historical documents will support the analysis and ultimately the overall conclusion. Indholdsfortegnelse Prolog……………………………………………………………………………………………………1 Verdensbilledet anno 1620…………….……………………………………………………………..2 Inspirationen fra Europa……………………………………………………………………………....4 John Locke……………………………………………………………………………………5 Warren og Brandeis………………………………………………………………………… 8 Krig og den bekostninger………...……………………………………………………………………9 Modstanden mod skatter…………………………………………………………………………….12 Benjamin Franklin og afgifter………...…………………………………………………...13 Uafhængighedserklæringen…………………………………………………………………………16 Retorisk analyse af Uafhængighedserklæringen..……………………………………...17 Diskussion……………………………………………………………………………………………. 21 Konklusion…………………………………………………………………………………………….22 Litteraturliste…………………………………………………………………………………………..23 Prolog Hvis man hævder at de engelske kolonister i de amerikanske kolonier definerede sig som et selvstændigt folk...
Words: 6250 - Pages: 25
