Novellen fortælles af en personbunden fortæller, og man ser fra både en indre og ydre synsvinkel.
Forfatteren opstiller historien således, at man får oplysninger om hovedpersonen, Edels historiske baggrund, for at forklare, hvorfor hun handler som hun gør. Samtidig bygger forfatteren kompositionen efter det klassiske ”hjem-ude-hjem”, hvor hovedpersonen udvikler sig igennem denne periode. Desuden udnytter forfatteren symboler til at opstille historiens problem.
Edel har levet uden en far, og lever en tilværelse hvor dette har en stor betydning. Hun har aldrig kendt sin far, dog kender hun til hans interesser og talenter, idet hun har et maleri af en kronhjort, der er malet af hendes far, der var jæger. Denne kronhjort mener hun passer på hende, og sørger for at hun ikke føler sig alene. (At hun tror på at kronhjorten passer på hende kan ses ved, at hun køber en pelsjakke der har nøjagtig samme farve som kronhjortens pels.) Denne ensomhed hun må føle, kan ses som resultatet af hendes livsstil. Hun lever et liv med bulimi, men forsøger at skjule det for omverdenen, ved at lade som om hun spiser. Hun er kassedame men forsøger at leve ind i en anden verden, nemlig materialistens verden. Her ser hun nemlig noget bedre, noget at stræbe efter, men desværre ved hun at det vil se hendes sande jeg, kassedamen, selvom hun skjuler sin uniform bag ansigt alt for tidligt er slået af rynker”. Dette konstaterer også at hun er en angst person, der er på vagt hele tiden. Materialist: Ejer eller bestyrer af en materialehandel (forretning der forhandler maling, kemikalier, kosmetik m. m). På grund af arbejdet har hun bøjet ryg og sorte negle.
Forholdet til hendes mor og veninder bliver beskrevet overfladisk. Der er ikke mange følelser i teksten og man får det indtryk at Edels mor koncentrerer sig om overfladiske sager, og ikke har en. Men Edel er så tavs, at mor ikke lægger mærke til det”. Når man ser dette citat kan man ikke lade være med at undre sig over hvorfor de har dette forhold, men det giver mening hvis man kigger på Edels tankegang. Hun vil accepteres, og dette kan konstateres ved at hun forsøger at blive en del af materialistens verden, samt konkurrencen mellem hende og hendes veninder, og hendes reaktion på at kronhjorten udser sig hende som den han holder af. Da hun finder den her accept, også selvom det er hos et dyr, kan hun ikke lade være med at være glad for det. Dog forsvinder hendes angst for at blive accepteret ikke helt, da hun er bange for at kronhjorten finder ud af at hun ikke hører hjemme i hans verden. Oplevelsen hos hjortene ender brat, og hun finder ud af at verden er meget mere end at søge efter accept, da hun med et ændrer sin holdning til mad. Netop denne ændring gøre at man kan se forandringen i hendes liv og den udvikling hun har gennemgået.
Ifølge Freud gennemgår mennesket nogle faser, før de kan fungerer som et fornuftigt og voksent menneske. Hvis et menneske ikke har gennemgået disse faser på en sund måde, vil de få en forstyrrelse i deres voksende liv. I den falliske/ødipale fase, bliver barnet forelsket i den ene forælder af det modsatte køn, mens forælderen af samme køn vil blive opfattet som en rival. Ved løsningen af denne konflikt sker der en identifikationsproces med forælderen af samme køn, hvilket er en forudsætning for dannelsen af et overjeg. Det vil sige at barnet tager ved lærer af forældrene. Det lærer hvordan det skal omgås folk, og specielt er det vigtigt at det lærer, hvordan man omgås det modsatte køn.
Forfatteren bruger mange symboler, til at fortælle om problemet i Edels verden. Ved at indsætte symboler i Freuds psykoanalyse kan man få en forståelse for, hvad Edel gennemgår og, hvordan hun udvikler sig. Edel har mistet sin far, derved er der sket en forstyrrelse af den normale udvikling, hun skulle have gennemgået for at have et sundt voksent liv. Med denne viden kan man se på symbolerne, og finde ud af hvilke roller de har i historien:
Symbolerne: Repræsenterer: * Natur Idet (Edels) * Dyr/Kronhjort Det maskuline, altså faren * Tvivl Ego (Edels) * Angst Ego (Edels) * Jæger Helt/ farens stedfortræder, befrier * Skov Det ubevidste (id’ets opholdssted) * Edel Ego * Læbestift Fare * Pelsjakke Kronhjorten ergo faderen
Forholdet mellem idet og egoet kommer tydeligt frem ved dette citat: ”at se ned i et hul til under og omkring supermarkedet. Noget træde på fliserne for ikke at styrte igennem” således er det egoets angst for at lade det det har presset ned kommer frem og overtage. Altså er det angsten for at egoet ikke kan have kontrol over idet.
Edel har undertrykt sit i lang tid, men nu bliver hun nødt til at opsøge det, da det trænger sig gtig skov, men tit og ofte har hun følt trang ægntkt på at melde sig til en tur”.
Hver gang det undertrykte følelser/behov er ved at komme op til overfladen, skubber egoet det tilbage, men hun kan ikke få løst problemet med hendes far og gør sig fri for en tilværelse præget af angst, hvis hun bliver ved med at gøre det. Derfor bliver hun nødt til at se dybere ind i sin underbevidsthed, og konfronterer kronhjorten. Da hun gransker i sin underbevidsthed, bliver hun forelsket i hjorten, og derved oplever hun den falliske/ødipal fase hun manglede. Nu kan hun blive normal og leve uden neurotiske tanker. ”Den beskidte uniform har hun”
Ved hjælp af jægeren, der kan fuldbyrde behovet som egoet har undertrykt, befries hun helt fra den tilværelse hun havde ført før denne konfrontation, og behøver ikke længere maleriet eller jakken til at beskytte hende eller passe på hende.
Hun er blevet befriet, og hun er sandsynligvis gravid. Derved har forfatteren opfyldt kompositionen ”hjem-ude-hjem”, for Edel følte sig tryg i sin verden, før hun konfronterede det undertrykte, så konfronterede egoet idet, og det er her der er usikkerhed, da man ikke ved om hun vil vende hjem igen med uløste problemer, eller om hun vender hjem med en sejr. Her ender det så med at hun kommer hjem, og hun har løst sine problemer.
