”Mange kannibaler spiste noget af hjernen på deres bytte for at erhverve sig deres visdom, myter og vrede. I denne bog får du lidt af min hjerne at tygge på - og så benytter jeg lejligheden til også at tage en bid af din.”, sådan indleder den spanske filosof Fernando Savater sin bog ”Tanker fra en kannibal”, der er en bog tilegnet hans søn Amador, der på det givne tidspunkt, var på vej ind i voksenlivet. Savater ønsker at give sin søn råd til at klare livet, til at blive en ansvarsbevidst borger og et godt menneske, hvilket han gør igennem denne bog. Han fortællinger spænder helt fra de små termitter i Afrika, til den Første Mosebog og til nazi-kaptajnerne i de tyske koncentrationslejre.
Bogen er let skrevet, selvom den behandler nogle af de vigtigste emner her i livet, og kom til mig på et passende tidspunkt. Efter at have kæmpet, og tabt kampe, mod forfattere såsom Thomas Mann, Kafka, Nabokov og Dostojevskij, fandt jeg tilfældigt denne bog på det lokale bibliotek. Dens detaljeret, interessante og yderst smukt dekorede forside, var et blikfang for mine øjne på vejen ud. Jeg endte med at låne den med hjem, så kunne den i det mindste se pæn ud på mit natbord. Dette viste sig at være en god beslutning. Bogen omhandler primært det brede emne: frihed. Savater gør en dyd ud af, at fortælle os, og hans søn, om vigtigheden ved at værdsætte den frihed vi har som mennesker, som f.eks. mineraler, planter og dyr ikke har; de gør kun det de er programmeret af naturen til at gøre hvor vi mennesker, kan være herre over vores egen skæbne.