Summary
Land of the Lost by Stewart O'Nan is a story about a woman who, left alone with her dog, decides to search for the body of a murdered girl she read about in the newspaper. Her grown children think she's losing her marbles, but everyday she sets out to find the missing girl.

What is the meaning of life? This is an existential question that has been asked again and again throughout time and will probably never get one true answer. The only answer that can be given might be that you have to come up with your own answer. In the short story “Land of the Lost” the main character tries to find her own meaning of life by taking up a new occupation, but people just look down on what she is doing. We often judge other people, but when are we really in the position to rightfully do so? In Stewart O’Nans short story “Land of the Lost”, the main character is constantly judged by her surroundings, but maybe they just do not understand her. She has a meaningless job, lives alone with her dog and has nothing to do in her spare time. When she decides to take action and actually do something, she is, however, judged unrightful-ly crazy.
Hovedpersonen i novellen arbejder som kassedame i et supermarked, der hedder BI-LO. Hendes jobposition er derfor ikke særlig høj statusplaceret , og hendes chef har endda givet hende en reprimande, fordi han synes, hun taler for meget om den mordsag, hun er så optaget af. Det betyder, at hun er i en position, hvor hun er så underdanig i sin stilling, at selv de ting, hun snakker om, kan blive styret oppefra.
Hovedpersonen er skilt og hendes to sønner er også flyttet hjemmefra. Det betyder, at hun kun har sin schæferhund Ollie som selskab og dermed ingen tætte relationer til nogen mennesker.
Hovedpersonen har en følelse af at være meget undværlig og, at der ikke er andre end hendes hund, der egentlig behøver hende. På den måde føler hun sig overflødig og ikke egentlig knyttet til nogen, der har brug for hende.

Hovedpersonen bor uden noget andet selskab end sin hund og virker heller ikke synderligt begejstret for sit job. Hun føler sig alene og overflødig. Dette betyder, at hun på mange måder er socialt tabt og ensom uden nogen hobbyer eller noget at give sig til. Dette kan være en af grunden til, at hun bliver så optaget af projektet med at finde den døde pige.

De ting, hovedpersonen gør, skildres som om, det var normalt, fordi det ses fra hendes synspunkt. Men læseren kan alligevel godt tage kritisk stilling til det. Hovedpersonen leder efter et lig, hvilket ikke er normalt. Her kan læseren stille sig kritisk over for det, selvom det fra den valgte synsvinkel, der er hovedpersonen, skildres som det mest normale i verden.

Eftersøgningen af pigen går så vidt, så hovedpersonen omlægger sin ældste søns gamle værelse til en kommandocentral. Dette kan tolkes på den måde, at hendes fanatiske optagethed af at finde den døde pige, får større plads end hendes egen familie, selvom de i modsætning til pigen, stadig er i live.
Hovedpersonen begynder endda at ofre sit fysiske helbred på eftersøgnings arbejdet og fortsætter, selvom hun lider fysisk.
Det giver hovedpersonen en højnende selvfølelse, da hun tager ud for at lede efter den myrdede pige. Hun føler det som om, at hun opnår noget ved det også selvom, hun ikke finder hende.

Eftersøgningen af liget bliver det altafgørende i hovedpersonens liv. Hun lader sig fuldstændig opsluge af arbejdet med det, fordi hun ikke har andet at give sig til i sit liv. Hendes store dedikation viser, at hun ikke har andet, der giver mening i hendes tilværelse. Hun finder i eftersøgnings arbejdet sin egen mening med det hele. Ved at blive ved med at lede skaber hun sin egen mening med livet som intet af det, der er i hendes hverdag, kan give hende.
Da hun til sidst finder en nedgravet sovepose, åbner hun den ikke engang for at se, om hun virkelig har fundet pigen. Det centrale er ikke pigen, men folks syn på hende. Hun tænker, at folk nu ikke længere vil synes, at hun er skør, og det er det vigtigste.

Man kan tolke hovedpersonens fanatiske optagethed af mordsagen som en næsten religiøs besættelse. Der står, at hun behandler hjemmesiderne, hvor hun finder inspiration til sin eftersøgning, som Bibelen. På den måde er sagen for hende blevet som en slags religion, hun lader sig opsluge af og hjemmesiderne som hellige tekster, der kan guide hende på den mission, hun har opstillet for sig selv.
I Bibelen står, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Denne bibelske tankegang giver hovedpersonen udtryk for, da hun forsvarer sin eftersøgning af den døde pige med, at hvis det havde været hendes barn, ville hun også have ønsket, at folk skulle gøre dette for hende. Dermed giver hun udtryk for en tankegang, der efterlever den bibelske devise om at behandle andre, som man selv vil behandles.

Titlen ”Land of the lost” kan være et billede på de døde og i den forbindelse den døde pige i novellen. Pigen er allerede død og på den måde tabt fra de levendes verden, men alligevel bliver hovedpersonen ved med at lede efter hende. Hendes mission er på den måde ligesom pigens liv allerede på forhånd fortabt, fordi hun, selvom hun finder hende, vil finde hende død.
Titlen kan også referere til de, der er tabte i samfundet. Hovedpersonen er socialt tabt på den måde, at hun ikke har nogen venner eller familie, hun er nært knyttet til, ikke har nogen hobby at gå op i eller et job, der betyder noget specielt for hende. Når novellen hedder ”Land of the Lost” kan det derfor være et billede på, at der er mange mennesker, der ligesom hovedpersonen bliver ”tabt” af samfundet.
Titlen kan også fortolkes mere overordnet samfundsmæssigt på den måde, at USA, hvor novellen foregår, som helhed er et fortabt land. Hovedpersonen bliver betragtet som sindssyg, fordi hun vil hjælpe en mor med at finde sin myrdede datter. Det er egentlig en god gerning, hun vil udføre, men hendes søn modsætter sig hendes handlinger og FBI-agenten betragter hende også som underlig. Novellen giver dermed et billede af et land (eller en verden), hvor det bliver betragtet som underligt at sætte sig ud over sig selv og at ville være næstekærlig eller hjælpsom over for nogen, man ikke har et personligt forhold til. På den måde kan titlen også tolkes på den måde, at det er USA, der er de fortabtes land.

Novellen slutter med, at jegfortælleren konkluderer, at ingen nu vil tro, at hun er skør. Dette viser, hvordan hun ser på sig selv. Hun synes, at fordi, hun nu har fundet en nedgravet sovepose, føler hun, at hun har bevist, at hendes eftersøgning ikke har været forgæves. Hun tænker, at hun nu vil blive frikendt for at være skør.
Den sidste sætning i novellen er et udtryk for hovedpersonens forvrængede selvbillede. Hun er overbevist om, at fordi hun endelig har fået noget ud af sin eftersøgning, er det et bevis på, at hun ikke er skør. Læseren, der har fulgt hendes opsøgnings arbejde blive mere og mere fanatisk, kan dog bedømme hendes væremåde anderledes og netop tænke, at hun er skør, fordi hun har kørt projektet så langt ud.