Free Essay

Landevejen

In:

Submitted By skipperruby
Words 1263
Pages 6
Landevejen
5 timer tidligere…
Jens kørte, langs en ensom landevej, der var ikke nogen byer, inden for de nærmeste 10 kilometer. Lige pludselig hørte han, et brag og det venstre fordæk eksploderede, inden han nåede at tænke over hvad der var sket, eksploderede det højre fordæk også. Bilen slingrede voldsomt og kørte ind i et stort grantræ, han kravlede ud af bilen, der var overhoved ikke noget tilbage af forhjulene. Han havde kun fået småskrammer, et par rifter her og der, men alt i alt var sluppet billigt fra ulykken? Han gik hen ad vejen, og 50 meter henne fandt han to aflange sømmåtter, som lå med 10 meters mellemrum, var der nogen der bevidst havde prøvet på at få nogen til at køre galt? Jens gik tilbage til bilen, for at finde sin mobil. Han fandt den, men skærmen var blevet knust da han kørte ind i træet. Shit hvad skulle han nu gøre, han var strandet i midten af ingenting og hans mobil var gået i stykker. Han besluttede sig for, at se om han kunne finde noget henne af vejen. Lige da han skulle gå væk fra bilen, fik han øje på noget, inde mellem træerne. Inde mellem træerne var der en lille rydning med et lillebitte hus plantet i midten, Jens besluttede sig for, at gå hen til huset. Han gik langsomt hen til huset, da han kom hen til det, lød der et dunk og alt blev sort. Da han kom til sig selv, var hans hænder bundet på ryggen og hans sad i noget der lignede en kælder. Han havde en dunkende smerte i hovedet, men han fik ikke lang tid, til at tænke over det, for nu kom der en mand ned i kælderen. Manden var høj og muskuløs, han havde en masse tatoveringer på hans arme. Manden sagde til Jens, at han skulle rejse sig op, han gjorde som manden sagde og manden trak ham op ad en trappe, og placerede ham foran en stol, og sagde ”sæt dig”. Han gjorde som manden sagde og satte sig, manden spurgte hvad jens lavede ved hans hytte og Jens svarede, at nogen havde placeret en sømmåtte på vejen og at han derfor var kørt galt. Manden sagde til Jens, at han skulle give ham alle hans værdigenstande, men han havde ingen og da sagde det til manden, slog manden ham i maven og råbte ”jeg siger det kun en gang til, GIV MIG DINE VÆRDIGENSTANDE”. Jens begyndte at blive bange, manden var åbenlyst voldelig, han sparkede jens over skinnebenet, da han gentog at han ikke havde noget af værdi på sig. Nogle spark og slag senere indså manden, at Jens ikke havde noget af værdi, så derfor spurgte han hvor hans bil var. Han fik det at vide og da manden gik for at tjekke bilen, øjnede Jens en chance, for at undslippe. Han rejste sig fra stolen og hoppede hen til et vindue, han vendte ryggen til vinduet og hoppede baglens ind i vinduet. Vinduet knustes bag hans ryg, han brugte noget af glasset, der stadig sad i vindueskanten, til at skære rebene over. Han kravlede ud af vinduet og løb hen mod vejen, men da han nåede vejen, fik manden øje på Jens og satte efter ham. Han løb så hurtigt han kunne, men da han kikkede tilbage, var manden lige bag ham og med en stor kæp i hånden, få sekunder senere mærkede Jens, en enorm smerte i armen og så faldt han. Han befandt sig igen inde i huset, efter han var faldet, havde manden trukket ham efter sig ind i huset og bundet ham fast til en stol med en gaffatape. Nu sad han så her, men selvom han sad godt fast til stolen, havde en plan. Da manden havde trukket ham hen til huset, havde Jens tæt på det ladet som om han faldt og havde mens han lå på jorden, samlet et glasskår fra den knuste rude op og gemt dette i sin hånd. Nu sad han så og skar tapen over med glasskåret, det var en langsom proces, men det gik stille og roligt fremad. Efter 20 minutters skæren i tapen, manglede Jens kun et lille stykke, men manden sad i hjørnet af rummet og holdt øje med jens. Sådan! Han havde skåret tapet over, med et ryk, kom han på benene og på 2 skridt var han henne ved manden, han gav ham et slag i hovedet og manden gik ud som et lys. Han skulle til, at gå hen til døren, men en meter fra døren, blev han slået kraftigt på ryggen. han vendte sig om manden var kommet på benene og han havde slået Jens, han skulle til at slå ham igen men Jens tog et skridt til højre og spændte ben for manden. Manden faldet ind mod det ødelagte vindue og hans hals ramte nogle af de skarpe glasskår der sad i vindueskanten. Blodet flød fra mandens halspulsåre, få sekunder senere var manden død. Hvorfor? Hvorfor havde manden gjort det her, Jens kiggede sig omkring, der var en dør, der stod åben, rummet lignede et kontor. Han gik ind i rummet, der stod et skrivebord, med en computer og nogle papirer på. Han kiggede på papirerne, de indeholdte masser af oplysninger om ham! Der stod alt, hvor han boede, hvilken bil han havde, hvordan nummerpladen så ud og hvor han boede og mere til. Jens tjekkede resten af huset og fandt en sømmåtte og en pistol. Han tog pistolen sikrede den og puttede den om bag i bukserne, han havde hørt nok historier, om folk der fik skudt ballerne i smadder. Med pistolen i lommen og papirerne i tankerne gik han af sted langs landevejen.
Tilbage til nutiden…
Han var kommet op ad bakken, med stort besvær og han gik ind mød det røde skilt. Da han kom nærmere så han at under skiltet, lå en tankstation, som ikke havde åbent. Han gik videre rundt om tankstationen, han kunne se lys i et vindue og en dør ved siden af. Han bankede på døren og ventede lidt, intet skete, han bankede igen, denne gang gik der nogle sekunder og så åbnedes døren. I døren stod en groft udseende mand med tatoveringer på armene og hans skallede isse. Manden spurgte hvad han ville, og Jens svarede at han gerne ville låne en telefon, og manden svarede at det kunne han godt, der var en på tankens kontor. Manden førte ham ind på kontoret og viste ham telefonen. Inden Jens ringede spurgte han manden hvad byen hed, manden svarede ham at byen hed Tungsted. Jens vidste ikke hvem hans skulle ringe til, hans kone havde forladt ham, for et halvt år siden men han besluttede sig for at ringe til hans ven og kollega Leif. Da Leif tog telefon, spurgte han hvem det var, og Jens sagde ”hej Leif det er Jens Madsen fra arbejdet” da manden fra tanken hørte dette gik han ud af kontoret, men Jens tænkte ikke over det, han spurgte bare Leif om han ikke kunne hente ham, i en by som hed Tungsted. Leif sagde at det kunne han da, men hvorfor ville han hentes der, Jens svarede at det skulle han nok fortælle når de mødtes. Da han havde lagt på, vente han sig om, netop som manden fra tanken kom ind på kontoret med haglgevær, i den en hånd og et stykke papir i den anden. Manden kiggede fra papiret til Jens og tilbage. Det sidste Jens hørte var et brag og så blev alt sort…

Skrevet af Martin Ruby

Similar Documents

Free Essay

Hcandersen

...Tommelise Der var engang en kone, som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulle få et fra; så gik hun hen til en gammel heks og sagde til hende: "Jeg ville så inderlig gerne have et lille barn, vil du ikke sige mig, hvor jeg dog skal få et fra?" "Jo, det skal vi nok komme ud af!" sagde heksen. "Dér har du et bygkorn, det er slet ikke af den slags, som gror på bondemandens mark, eller som hønsene får at spise, læg det i en urtepotte, så skal du få noget at se!" "Tak skal du have!" sagde konen og gav heksen tolv skilling, gik så hjem, plantede bygkornet, og straks voksede der en dejlig stor blomst op, den så ganske ud, som en tulipan, men bladene lukkede sig tæt sammen, ligesom om den endnu var i knop. "Det er en nydelig blomst!" sagde konen, og kyssede den på de smukke røde og gule blade, men lige i det hun kyssede, gav blomsten et stort knald, og åbnede sig. Det var en virkelig tulipan, kunne man nu se, men midt inde i blomsten, på den grønne stol, sad der en lille bitte pige, så fin og nydelig, hun var ikke uden en tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise. En nydelig lakeret valnødskal fik hun til vugge, blå violblade var hendes madrasser og et rosenblad hendes overdyne; der sov hun om natten, men om dagen legede hun på bordet, hvor konen havde sat en tallerken, som hun havde lagt en hel krans om med blomster, der stak deres stilke ned i vandet; her flød et stort tulipanblad, og på dette måtte Tommelise...

Words: 3951 - Pages: 16