...Da Vinci Mysteriet Litterær Artikel Da Vinci Mysteriet er en roman, som senere er blevet filmatiseret. Den er skrevet af Dan Brown, som efterfølgende har skrevet mange bestsellers, men dette var altså hans gennembrudsroman. Noget af det som bogen er kendt for, er at den, på trods af at den er fiktion, virker meget ægte, og man kommer af den grund til at stille spørgsmålstegn, ved om det der står i romanen passer i forhold til hvad, der er anerkendt i det virkelige liv. Dan Brown skriver i Da Vinci Mysteriet at: ”Alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i denne roman er korrekte”. Det er en af de ting, som understøtter min pointe. Romanen starter in medias res, altså midt i handlingen, med at stormesteren Jaques Saunière bliver dræbt på det berømte museum Louvre. Politiet mistænker straks Robert Langdon, en amerikansk lektor, som var i Paris for at holde foredrag. Dette skyldtes at Langdons navn stod skrevet på gulvet ved siden af Saunière. Han bliver tilkaldt af politiet, for at hjælpe med at undersøge mordet. Det er i hvert hvad han selv tror, men han ender med at blive jagtet af politiet, med Saunières barnebarn, Sophie, som han mødte ved gerningsstedet. Det ender i en vild jagt, som samtidigt handler om at finde den hellige gral. Det er en kronologisk roman uden de store spring, men der er flashbacks, som tydeliggør handlingen, for eksempel ses det ofte at Sophie tænker tilbage på de ting, som hendes bedstefar (De er jo ikke biologisk...
Words: 1259 - Pages: 6
...Grønt lys Af Pia Juul Pia Juul er en dansk forfatter, der i 2005 skrev novellesamlingen ’Dengang med hunden’, hvori ’Grønt lys’ er at finde. I novellen bliver der fremstillet en historie, med en simpel hverdagsagtig handling. Et problem som fortælleren står overfor, da han går tur med sin søn. Han er distanceret og lytter ikke til hvad drengen fortæller ham, fordi han bliver distraheret af alt muligt andet, som for læseren forekommer ligegyldigt. De mange problemer der nemt kan komme op til overfladen, på helt almindelige mennesker. Pia Juul har et enkelt, men beskrivende sprog og som læser forstår man uden problemer hvad teksten omhandler. Sproget er nærmest så banalt, at det kan minde om sproget i en børnebog; man er i ikke i tvivl om handlingen. Et godt eksempel på en enkel, men velbeskrevet handling, hænder i de første par linjer: ”Sneen var efterhånden meget grå og lå i store hårde dynger langs med vejen. Jeg gik ind gennem parken med drengen, og det var halvmørkt.” Tekstens miljø bliver anslået, så man kan se den halvmørke, grå park, de går igennem, for sig. Man kunne sagtens argumenterer for at den starter in medias res, da vi ingen baggrundsviden får om karaktererne. Men det er der heller ikke brug for. Man er ikke fortabt som læser, på noget tidspunkt i novellen. Den begynder så hverdagsagtigt, at en større introduktion ville forekomme ligegyldig. Man bliver så bidt af den, pga. dens enkelhed. Sproget er ikke poetisk. Hvis det havde været poetisk, ville...
Words: 1885 - Pages: 8
...De skriftlige genrer - stx De skriftlige genrer - stx Det følgende er et forsøg på, at give jer værktøjer (udover det der allerede er udleveret) til at arbejde med de skriftlige genrer i dansk. Der er indskrevet eksempler på de tre genrer. Alle forfattet af elever. Eksemplerne skal ikke opfattes som normative, men alle tre eksempler er gode udtryk for, hvordan der kan arbejdes med genrerne. Når du vælger genre skal det være et tilvalg og ikke et fravalg. Det er således tydeligt, specielt med essaygenren, at mange vælger den for at vælge kronik og litterær artikel fra. Essayet kræver overblik og abstraktionsniveau. Det er ikke bare en almindelig dansk stil, hvor man udbreder sig om dette og hint. A. Bedømmelseskriterier: Vægtes ligeværdigt og besvarelsen bedømmes som en helhed Skriftlig fremstilling|Emnebehandling|Anvendelse af danskfaglig viden og metoder| Er sproget klart og velformuleret? Sproglig korrekthed Fastholdes fokus? Velstruktureret med progression?|Besvares opgaveformuleringen? Besvares den udtømmende? Inddrages tekstgrundlaget?|Sikker danskfaglig viden Brug af fagets metoder| B. Formidlingsaspektet • Modtageren er den almenkulturelt interesserede læser. Læseren skal kunne følge fremstillingen uden kendskab til materialet. • Materialet skal derfor præsenteres som en naturlig del af fremstillingen, hvorfor materialet ikke må omtales indforstået (I tekst 1 står der....) • Den manglende formidlingsbevidsthed viser sig bl.a. som problemer...
Words: 7298 - Pages: 30
...Kildetekst 8 Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Den 10. december 1948 vedtog FN’s general- forsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De er ikke juridisk bindende for staterne, men erklæringen har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer. Indledning (Hvorfor proklamerer plenarforsamlingen verdenserklæringen om menneskerettighederne? Fordi: ”Da…” + ”Da…” osv.) Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige ret- tigheder for alle medlemmer af den menne- skelige familie er grundlaget for frihed, ret- færdighed og fred i verden, da tilsidesættelse af og foragt for menneske-rettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål, da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse, da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne, da De forenede Nationers folk i pagten på ny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder...
Words: 2136 - Pages: 9
...Litterær Artikel af ’Den Første Gendarm’ ’Den første gendarm’ er en novelle skrevet af Henrik Pontoppidan i 1890. Novellen er skrevet i det moderne gennembrud hvor man gør op med emner som gamle traditioner som var til stede i romantikken. Der er desuden også karakteristisk i det moderne gennembrud at fokuserede på individet. Novellen handler om et landsbysamfunds oprør mod gendarmerikorpset. Landsbyen Lillelunde har fået at vide at de kommer til at får besøg af en gendarm hvilket de ikke ser frem til, og derfor planlægger indbyggerne at forhindre gendarmen i at komme igennem landsbyen. Da de møder ham på sin hest, ser de ham som noget storslået og deres oprør mod ham bliver lige pludselig ikke til så meget. Han rider videre og først når han er væk går det så op for indbyggerne af Lillelunde af de skulle have gjort noget ved ham. De vælger derfor at forfølge ham, og finder så ud af han er blevet angrebet af en hund, og er han faldet af sin hest. Landsbyen begynder så en hånelatter mod ham, da de havde holdt deres plan om at gendarmen ikke skulle komme sikkert gennem byen. ’Den første gendarm’ er skrevet i 3. person og fortælleren er alvidende. Novellen er også skrevet i datid. Gendarmen som novellen handler om får faktisk ikke man navnet på, men man får derimod at vide at han ser storslået ud på sin hest og at folkene fra byen beundre ham. Gendarmens ydre bliver beskrevet men det bliver overhovet ikke kastet noget lys over hans indre tanker hvilket er derfor man ikke...
Words: 917 - Pages: 4
...1 Litterær artikel Maries historie __________________________________________ Hvad afgør, om man har fundet sin egen identitet? Kan man skifte identitet ud fra hændelser i sit liv, og vil det påvirke individets identitet resten af livet, eller kan man skifte igen? Det er nok ikke noget så mange almindelige mennesker går og bryder deres hjerner med i en travl hverdag – altså tænker over hvem de er, hvilken identitet de har, og hvordan og hvad der har været afgørende for, at man er er blevet til den person, man er, og hvad der gør, at man lever efter specielle normer og værdier. Måske prøver nogle at flygte fra den identitet, de har skabt, eller nogle ender måske i en kasse, hvor de egentlig ikke rigtigt hører hjemme, men de ved ikke, hvordan de flygter fra det… Ovenstående tankevækkende spørgsmål kan man bl.a. læse om i Christina Hesselholdts novelle: ”Maries historie,” som blev bragt i ”Ud og SE” i Januar 1994. Christina Helleholdts novelle ”Maries Historie” handler om en kvinde, der bærer på en stor sorg efter tabet af hendes veninde Marie mange år tilbage. ”Vi var begge fyldt ti et år, Vi var ikke født den samme dag, men det føltes sådan.” (s 1 l 76.) Novellen er fortalt i første person som en jeg-fortæller med indre synsvinkel ”Jeg var udrustet til at møde et menneske der græd mere end jeg selv.” (s. 1 l. 5) På den måde får man virkelig jeg personens indre tanker og følelser med, som er vigtige for netop denne novelle, der bygger meget på tanker og følelser. Historien...
Words: 1163 - Pages: 5
...Litterær artikel - Ravnkel Frøjgodes saga Indledning Denne opgave vil indeholde en dybdegående analyse og fortolkning af den islandske saga ”Ravnkel Frøjgodes saga”, som er én af de mange velkendte sagaer fra Island. I opgaven vil jeg blandt andet komme tæt på de forskellige personer, deres slægter og status. Derudover vil jeg i opgaven komme ind på temaer i fortællingen, samt generelle beskrivelser af tid, sted, sprog og miljø. Til sidst vil jeg perspektivere fortællingen til det moderne samfund i dag, og give et indblik i sagen som genre. ”På Kong Harald Hårfagers tid kom en mand ved navn Halfred sejlende til Island og landede ved Breddalen neden for Fljótsdalsherred. Med sig på skibet havde han sin kone og en søn, som hed Ravnkel. Han var femten år og en lovende og dygtig ung mand.” Sådan indledes Ravnkel Frøjgodes saga. Vi er fra starten af blevet bekendtgjort med vigtige elementer for hele handlingen. Fortælleren bruger kendte lokaliteter og sørger for, at vi geografisk kan sætte fortællingen på landkortet. Han introducerer også meget hurtigt hovedpersonen og hans slægt, og kortlægger dermed dele af det sociale rum allerede fra starten af. Ved at bruge en sætning som ” Han var femten år, en lovende og dygtig ung mand” ved vi allerede nu, at Ravnkel vil komme til at spille en stor rolle i fortællingen. På de 5 første linjer har vi nu allerede fået kortlagt tid, sted og personer. Handlings resumé Ravnkel Frøjgodes saga handler om kamp mellem to slægter, i et typisk...
Words: 1934 - Pages: 8
...Indhold Indhold Vejledning 1. Artikler 1.1 Ubestemt artikel 1.2 Bestemt artikel 1.2.1 Forbindelsen de + bestemt artikel 1.2.2 Forbindelsen à + bestemt artikel 1.3 Artsartikel 1.4 Delingsartikel 1.4.1 Reduceret delingsartikel efter angivelse af mængde/antal 1.4.2 Reduceret delingsartikel efter nægtelse 1.5 Artiklernes brug 1.5.1 Bestemt artikel bruges i modsætning til dansk 1.5.2 Ubestemt artikel i særlige tilfælde 1.5.3 Faste udtryk uden artikel 2. Substantiver 2.1 Køn 2.1.1 Regler for køn 2.1.2 Substantiver m/f 2.1.3 Substantiver med/uden hunkønsform 2.2 Flertal 2.2.1 Uregelmæssigheder 2.2.2 Substantiver, som er ental 2.2.3 Substantiver, som er flertal 2.3 Genitiv og dativ 2.3.1 Genitiv, ejendoms- og tilhørsforhold 2.3.2 Dativ, hensynsled 2.4 Egennavne 2.4.1 Geografiske navne 2.4.2 Menneskeskabte ting 2.4.3 Forkortelsesord 2.5 Substantiver med konsonantisk h 3. Adjektiver 3.1 Bøjning i køn og tal 3.1.1 Uregelmæssigheder (adj. og sb) mht. køn og tal 3.2 Adjektivernes gradbøjning 3.2.1 Uregelmæssig gradbøjning 3.3 Adjektivernes placering 3.3.1 Elementære adjektiver 3.3.2 Adjektiver med forskellig betydning 3.4 Substantiverede adjektiver 3.5 Sprog og nationalitet 4. Adverbier 4.1 Dannelse af adverbier 4.1.1 Uregelmæssig adverbiumsdannelse 4.2 Adverbiernes gradbøjning 4.2.1 Uregelmæssig gradbøjning 4.3 Fødte adverbier 4.3.1 Gradsadverbier og forstærkende...
Words: 45370 - Pages: 182
...Kortfilm, d. 16/08/2012 Gruppe 7, min gruppe, har om den syvende parameter – helhed. Uvæsentligt: Da Marianna blev stukket af en myg. Helhed: At den slutter godt, Marianna går tilbage til Morten. Vellykket: Fordi hvis det havde været Morten, der var gået over til Marianna var de døde, men det var omvendt. Så de overlevede og fik endt deres diskussion lykkeligt. Koncentratet: Det der er tilbage af det væsentlige er fint, men der er en scene der gør det dårligt, og det er når Marianna bliver stukket. Richard Raskin: Richard mener, at filmen skal slutte så man føler sig tilfredsstillende ved at forlade historiens behagelige rum. Og det gør man, fordi det begge overlever og bliver hos hinanden. Dansk, d. 17/08/2012 Læs teksten ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ Vi har om åbne og lukkede tekster, og ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ er en åben tekst fordi man har så mange overvejelser, og tænker videre på slutningen. En åben tekst: Er en tekst fuld af tomme pladser, således at læseren har frit valg på mange fortolkningshylder. En lukket tekst: Er en tekst, der forsøger at skabe en lydig læser i den forstand, at læseren loyalt fortolker teksten sådan som forfatteren lægger op til, at der skal fortolkes. Teksten handler om et par, der forbereder sig til deres egen fest, men alting går dårligt, og de skal til at lave maden færdig og gøre toilettet rent. De mangler også at tage deres fine tøj på. Men den ender meget sær, fordi kvinden i historien forlader pludselig huset...
Words: 21864 - Pages: 88
...Peter Kaspersen TEKSTENS TRANSFORMATIONER En undersøgelse af fortolkningen af den litterære tekst i det almene gymnasiums danskundervisning Ph.D.-afhandling Dansk Institut for Gymnasiepædagogik Syddansk Universitet 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forord Første del. Forudsætninger Kapitel 1. Debatten om faget Fremtidens danskfag Litteratursynet i Fremtidens danskfag Danskfagets mangler Den litterære fronts modangreb En fagdidaktisk kritik Kapitel 2. Afhandlingens placering i debatten Samfundssyn Didaktiksyn Litteratursyn Inspirationen fra Fremtidens danskfag Inspirationen fra litteraturteorien Inspirationen fra systemteorien Dannelsessyn Utraditionel dannelse Sammenfatning af første del Anden del. Teorier Kapitel 3. Den sociokulturelle udfordring Vygotsky Bakhtin Hvorfor ikke sociokulturalisme? Kapitel 4. Amerikansk litteraturpædagogik Klasserummets dialog Fortolkningens instanser Læsercentrerede teorier – og derudover Kapitel 5. Systemteori Bruner iagttaget af Luhmann 1 1 3 4 6 9 10 13 13 16 21 22 24 28 31 34 36 38 38 39 44 48 50 50 57 61 68 68 Systemteoriens grundlæggende paradoks Kommunikationsbegrebet Meningsbegrebet Systemteoretisk uddannelsesteori Interaktionssystemet undervisning Systemteori og danskundervisning Videns- og læringsformer. Stokastiske processer Systemteoretisk kunstteori Det selvprogrammere(n)de værk Kunstsystemets historie Litteratur og undervisning Kritik af Luhmanns systemteori Kapitel 6. Pædagogisk forskning Klasserumsforskning...
Words: 201508 - Pages: 807
...SRP-bogen 2010 Den ultimative hjælp til Studieretningsprojektet NIELS RANDBO BACK JEAN-CHRISTOPHE BALMISSE ISBN 978-87-993576-2-8 Alleroed Gymnasium Indholdsfortegnelse INDLEDNING ................................................................................................. 1 EN FLYVENDE START............................................................................................ 1 STORE AMBITIONER ............................................................................................ 2 BOGENS OPDELING ............................................................................................. 2 KAPITEL 1 VALG AF FAG OG EMNE ............................................................... 4 VALG AF FAG ..................................................................................................... 4 Faglærernes oplæg ................................................................................... 5 Sammenhæng mellem fagene .................................................................. 5 Fag eller emne først? ................................................................................ 5 Det endelig valg af fag .............................................................................. 6 VALG AF EMNE/OMRÅDE ..................................................................................... 6 Processen op til skriveugerne.................................................................... 6 Hvad må jeg vælge som emne? .....................
Words: 29844 - Pages: 120
...M for morder M for mobning En tæt sproglig tekstanalyse af novellerne William og Polterabend af Jan Sonnergaard 1 M for morder M for mobning En tæt sproglig tekstanalyse af novellerne William og Polterabend af Jan Sonnergaard ”Og hver gang Simon blev udstillet, skulle han drikke dobbeltøl, og det flød ned over skjorten, og man råbte skååål. Han fik også ordre til at drikke Gammel Dansk, men det gled ikke ned hurtigt nok, så Allan måtte holde Simon for næsen, mens Knud pressede munden op og hældte ned i det nu helt åbne og forsvarsløse svælg. Dansk E2006 Institut for sprog og kultur RUC Af: Jonas MølgaardAsmussen, Johan Christian Clasen og Maja Quist Hansen Vejleder: Lars Heltoft 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning....................................................................................................................... ..................4 Analysematerialet: William og Polterabend............................................................................. .......5 2. Metode....................................................................................................................... .......................6 Videnskabsteoretisk udgangspunkt..................................................................... ............................6 Uddybende projektmetode........................................................................................................ .......6 3. Teori........................................................
Words: 39666 - Pages: 159
