Dansk kronik – ligestilling
Af Anton Bang

Hvor bredt skal en minister for ligestilling omfavne i hendes forsøg på at formindske ligestillingen? Og behøver man at udelukke ét problem så snart man tager hånd om et andet?
Det spørger Anita Bundegaard (Herefter AB) om, i hendes kronik ’Sådan er ligestillingens stilling i 2010’ for Politiken, den 31/12-2009. I hendes kronik tager hun stilling til det arbejde den daværende ligestillingsminister Inger Støjberg, udfører. Gennem en sarkastisk og hårdfør tone sætter hun spørgsmålstegn ved udtalelser og handlinger fra Støjbergs side.
I denne kronik vil jeg karakterisere og analysere hendes brug af argumentation- og appelformer.

’Kan man godt have nytårsfortsæt på andres vegne?’, lægger AB ud med at spørge på en halvironisk facon. Herefter går hun lige kødet på Inger Støjbergs dagsorden og holdninger om ligestilling i Danmark. I kronikken nævner hun adskillige gange, at Inger Støjberg ikke udfylder jobbet som minister ordentligt og, at hun ikke kan koncentrere sig om mere end én ting af gangen. AB udtrykker sig gennem en sarkastisk tone, der skriger af underbelagt bitterhed og foragt.
AB er kulturredaktør for avisen, Politiken, og har en fortid som minister for udviklingsbistand.
Kronikken overskrift lyder ’Sådan er ligestillingens stilling i 2010’, men om det netop er fokuspunktet, er nok ikke helt korrekt. AB bliver måske båret med af stemningen og kronikken ender med at være et direkte angreb på ligestillingsministeren Inger Støjberg.

Kronikken indeholder mange påstande, i takt med, at AB har mange utilfredsheder med Støjberg. Tekstens hovedpåstand er dog smurt med tykt: Inger Støjberg varetager ikke sit arbejde ordentligt. Selvom AB ikke skriver dette ordret på noget tidspunkt, bliver det, med en klar sarkastisk undertone, udpeget flere gange i artiklen. Til denne påstand uddyber hun med belægget ’Fordi det trods alt er skammeligt, at hun som minister for ligestilling ikke har nogen ambition om at løse de problemer, hun har ansvar for”. AB når næsten ikke at indlede sin kronik før hun får disset Inger Støjberg for første gang, i det hun skriver: ”Til et interview med den såkaldte ligestillingsminister Inger Støjberg”. Ved at kalde hende for den såkaldte ligestillingsminister får hun allerede gjort det klart, at hun langt fra er tilfreds med hvad Inger Støjberg udretter.
Hun udvælger et citat fra Inger Støjbergs interview med netop Politiken, som hun kalder for ”en helt særlig logik”. Inger Støjbergs ”særlige logik” går ud på ”at hvis man går ind for ligeløn for mænd og kvinder og synes, at det godt kunne gå lidt hurtigere med at få flere kvinder på lederposter, svigter man de indvandrerkvinder, der lever i ufrihed og undertrykkes af deres mænd”. Dette er naturligvis ikke det eksakte citat, da AB omskriver det lidt og bruger det som belæg for sin kritiske påstand. Hun mener, at Støjberg synes at problemet med ligeløn ikke har lige så meget at gøre med ligestilling som den undertrykkelse og ufrihed indvandrekvinder går igennem hver dag. AB mener derudover, at Støjberg ikke er kompetent nok til at kunne tage begge problemer op på samme tid og derfor ikke udfylder rollen som minister acceptabelt. AB udvider sin kritik med endnu en passiv aggressiv påstand, der lyder: ”Som bekendt tror tyv, at hver mand stjæler. Og fordi Støjberg kun kan få øje på de ligestillingsproblemer, som nogen indvandrekvinder oplever, tror hun åbenbart, at andre er lige så indskrænkede”. Til det uddyber hun med hjemlen: ”Det er farligt at gøre sig selv til målestok.” Altså kan Inger Støjberg, ifølge AB, kun rumme et problem af gange, hvilket er lang fra effektivt eller i orden. Desuden mener AB også, at Inger Støjberg gør brug af et generaliseringsargument i det hun siger, at det er alle indvandrekvinder, der udsættes for undertrykkelse.
AB understreger sine påstande ved hjælp af rygdækning. Her viser hun, at hun er troværdig, i det hun selv er tidligere minister, og, at hun altså ved hvad hun snakker om. Hun hiver data frem som støtter hendes påstande: ”I løbet af de sidste 30 år er antallet af kvindelige professorer på universiteterne steget fra knap 3 procent til 14 procent.”. Det, at hun bruger en meget sarkastisk undertone gør, at kronikken er fyldt med styrkemarkører.
AB har en kuffert fyldt med troværdighed i det hun selv har været i branchen. Derfor er der fyldt godt på med ethos i artiklen.

Det skal selvfølgelig tages til stilling om i hvor høj grad, AB omskriver Inger Støjbergs udtalelser og meninger. Det er naturligvis en stærkt subjektiv artikel og der bliver givet en masse meninger og holdninger. Det skal også tages i betragtning, at vi, som læsere, ikke får mulighed for at høre Inger Støjberg forklare yderligere hvad hun mener. AB giver ikke Støjberg mulighed for at få et ben til jorden, i takt med, at hun omformulerer Støjbergs udtalelser så enhver ville synes de lyder mindre klogt. Udover det er det også en meget nedgørende tone, som AB skriver i, og det påvirker klart læseren. Man kan også diskutere om AB egentlig skriver denne kronik for at sætte fokus på manglende ligestilling på det danske arbejdsmarked, eller om det er for at tryne ligestillingsministeren. Jeg tror hendes intention er at sætte fokus på den manglende ligestilling, men, at hun glemmer det hen og vejen og lader sin vrede mod Inger Støjberg tage over. Hvis dette er tilfældet er det uprofessionelt af AB, og det synes dæmper hendes ellers hårdtslående argumenter.
AB’s intention har måske også være at bruge logos som den førende appelform. Det ville dog have lykkedes hende bedre, hvis hun udelukkende fokuserede på problemet om ligestilling.

AB formår at gå til angreb på en minister og påpege et meget svagt punkt hos ministeren. Hendes kronik kan klart være med til at skabe debat og sætte mere fokus på emnet om ligestilling. Dog tror jeg mere, at den åbner flere folks øjne på Inger Støjbergs arbejde. Jeg synes det er ærgerligt, at det næsten bliver et personligt angreb på en minister, fremfor, at det kunne have været et lærerig og øjenåbnende artikel, som ville gavne samfundet mere.

Hvad gjorde du? | Hvordan gjorde du det? | Hvorfor gjorde du det? | forberedelsesfase | skrivefase | redigeringsfase | Læste kronikken, skrev noter i den og læste den så igen. | | Det gjorde, at da jeg var klar til at skrive, vidste jeg hvad jeg ville hive frem fra teksten og hvad jeg ville fokusere på. |

Elevtid: 2 timer

Personlige overvejelser over følgende: hvad har jeg sværest ved i skriftlig dansk?
Skriv:
At skelne mellem indledningen og redegørelsen. Jeg ved ikke helt hvor grænsen går, så jeg er bange for at det bliver for meget af det samme.

Hvorfor?
Skriv:
Kender ikke helt ’trækkene’ ved en redegørelse, og derfor bliver det hurtigt meget indledningsagtigt.

Hvad vil jeg sætte mig som mål de næste måneder?
Skriv:
At få styr på indledning og redegørelse, og så få brugt nogle flere faglige termer i min analyse.