Aftale mellem regeringen,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti:
Finansloven for 2016
(19. november 2015)
1
Aftale om finansloven for
2016
Ny
Regeringens kasseeftersyn fra august 2015 viste, at de offentlige finanser var svækket med 3 mia. kr. i 2016 og hvert af de følgende år frem mod 2020. Dermed var de offentlige finanser i mindre god stand end ventet før folketingsvalget.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er afgørende, at der er tillid til dansk økonomi og styr på de offentlige finanser.
Med Aftale om finansloven for 2016 styrkes de offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016 og underskuddet på den strukturelle saldo reduceres til 0,4 pct. af BNP. Det bringer dansk økonomi i bedre afstand til budgetlovens krav og samtidigt et skridt tættere på målet om strukturel balance i 2020.
De offentlige indtægter og udgifter kan udvikle sig anderledes end forventet, hvilket giver en vis usikkerhed omkring skønnet for de offentlige finanser og underskuddet på den strukturelle saldo. Afstand til budgetlovens grænse mindsker risikoen for, at der skal foretages betydelige og pludselige stramninger af den offentlige økonomi.
De stramme økonomiske rammer i 2016 indebærer, at der ikke på forhånd har været råderum til nye initiativer på finansloven for 2016. Alle nye initiativer er derfor finansieret krone for krone via omprioriteringer og budgetforbedringer.
Aftaleparterne bag finansloven for 2016 har sat en ny retning for Danmark med klare prioriteringer. Aftalen styrker kernevelfærden og trygheden og gør hverdagen lettere for familier og boligejere og giver bedre vilkår for at drive virksomhed i Danmark.
***
Indrejsetallet til Danmark er de seneste uger steget markant og kan resultere i en øget tilstrømning i 2016. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over indrejsetal mv. i
2016, da det vil afhænge af, hvorledes migrant- og flygtningestrømmene i Europa udvikler sig i den kommende tid, herunder ikke mindst i vores nabolande.
Udviklingen de seneste uger giver dog indikationer på, at indrejsetallet og antallet af asylansøgere kan ligge på et væsentligt højere niveau i 2016 end hidtil forventet.
2
Aftaleparterne noterer, at regeringen derfor har præsenteret en række konkrete forslag til yderligere stramninger af udlændinge- og integrationspolitikken, der kan bidrage til at dæmpe tilstrømningen til Danmark.
En øget tilstrømning til Danmark i 2016 vil medføre merudgifter i 2016, som skal finansieres.
Udgifterne vil i vidt omfang og i overensstemmelse med OECD’s regler og hidtidig praksis kunne finansieres inden for den ramme til udviklingsbistand, som er afsat på finansloven for
2016. Aftaleparterne er enige om, at mulighederne herfor skal udnyttes fuldt ud.
Der kan herudover være merudgifter som følge af stigende indrejsetal, som ikke kan finansieres inden for udviklingsbistanden. Sådanne udgifter vil i givet fald kunne finansieres indenfor rammerne af afsatte reserver, herunder reserve til merudgifter ved nye bevillingsforslag på finansloven for 2016.
Regeringen vil følge situationen tæt og om nødvendigt overveje yderligere muligheder for at finansiere merudgifter som følge af stigende indrejsetal i 2016, idet aftaleparterne understreger, at kernevelfærden fortsat skal sikres.
Hovedelementer i Aftale om finansloven for 2016
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået Aftale om finansloven for 2016. Aftaleparterne er enige om at gennemføre nye initiativer på følgende områder:
Styrket kernevelfærd
Markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre
Værdig ældrepleje
En fast udlændingepolitik
Flere omfattes af integrationsydelsen
JobReform fase I
Et nyt kontanthjælpsloft
Lettere at være dansker
Nedsættelse af registreringsafgiften til 150 pct.
Nominel fastfrysning af grundskylden i 2016
BoligJobordning
Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark
Ramme til Vækst og udvikling i hele Danmark
Nedsættelse af NOx-afgift
Annullering af reklameafgift
Bedre vilkår for virksomheder i Danmark
Bedre vilkår for generationsskifte for erhvervsvirksomheder
Udvidelse af tonnageskatordningen med mobile borerigge
Mulighed for medarbejderaktier
En styrket indsats for danske landbrug og miljø
Ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer
Miljøtiltag for at modsvare lempeligere kvælstofregulering af dansk landbrug
Uddannelse og kultur
Forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler
Styrkelse af dansk kulturarv
Udviklingsbistand i 2016
Reserve til nærområdeindsats og EU-tiltag
Øvrigt
Styrket indsats for dyrevelfærd
Styrket kontrolindsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked
Boligydelsespakke
Folkeskolen
Et tryggere Danmark
Et stærkt politi. Et tryggere Danmark
4
Styrket kernevelfærd
Markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om et markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre på i alt 2,4 mia. kr. i 2016. Det afspejler aftaleparternes prioritering af et stærkt sundhedsvæsen og en god ældreindsats med behandling og pleje af høj kvalitet.
Aftaleparterne er enige om at prioritere knap 1 mia. kr. til sundheds- og ældreområdet i 2016, herunder særligt en satsning i forhold til de ældre medicinske patienter og overbelægning samt realisering af en reel ret for patienterne til hurtig udredning og behandling.
Prioriteringen kommer ud over et løft på godt 1,4 mia. kr. i 2016 til blandt andet medicin fra aftalen om regionernes økonomi for 2016.
Parterne har samtidig noteret sig, at regeringen har igangsat et fagligt forarbejde for en kommende Kræftplan IV, der fremlægges i 2016.
Hurtigere udredning og behandling
Aftaleparterne er enige om at afsætte en økonomisk ramme på 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til at sikre patienterne hurtig udredning og behandling på sygehuset.
De afsatte midler skal blandt andet bruges til opbygning af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre rettidig udredning og behandling.
Med initiativet får patienter samtidig ret til at vælge et andet sted, hvis de offentlige sygehuse af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage. Ligeledes får patienterne ret til at vælge et privat behandlingssted, hvis ventetiden på behandling på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i foråret
2016 med henblik på ikrafttræden fra 1. oktober 2016.
Indsats for demente og ældre medicinske patienter med fokus på nedbringelse af overbelægning
Aftaleparterne er enige om at afsætte 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder en akutpakke målrettet nedbringelse af overbelægning på sygehusene. Det er en yderligere prioritering af akutpakken på 20 mio. kr. i 2016 i forhold til finanslovforslaget. Handlingsplanen skal sikre en konkret og målrettet indsats mod bl.a. overbelægningen på de medicinske sygehusafdelinger. Samtidig skabes bedre vilkår og sammenhængende forløb for patienterne.
Aftaleparterne er enige om, at udmøntning af midlerne sker i to faser. I første fase gennemføres primo 2016 en akutpakke målrettet nedbringelse af overbelægning på sygehusene. Konkrete elementer vil bl.a. være indsatser målrettet samarbejde og planlægning på sygehusene.
I anden fase aftaler parterne i foråret 2016 en mere langsigtet handlingsplan med fokus på bl.a. styrkede kompetencer i kommuner og almen praksis.
Med aftale om udmøntning af satspuljen for 2016-2019 på sundheds- og ældreområdet prioriteres herudover knap 200 mio. kr. årligt 2016-2019 til national handlingsplan for demens
2025 samt konkrete initiativer for de svageste ældre. Den samlede prioritering til de ældre og demente på sundhedsområdet i aftalen om finansloven for 2016 udgør således 500 mio. kr. i
2016 og knap 500 mio. kr. årligt i 2017-2019.
Løft til fødeafdelinger
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at styrke kvaliteten på fødselsområdet. Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte 50 mio. kr. årligt fra 2016 til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger. Midlerne fordeles i 2016 og 2017 til regionerne på baggrund af bloktilskudsnøglen. Regionerne skal fremsende revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt til svangreomsorgen. Fra
2018 overføres midlerne permanent via bloktilskuddet til regionerne. Udmøntningen drøftes med aftaleparterne.
Tryghed for akuthjælp i alle dele af landet
Aftaleparterne er enige om, at der med etableringen af den nye sygehusstruktur over de kommende år skal sikres tryghed for hurtig hjælp i alle dele af landet. Det akutte beredskab i regionerne er styrket de senere år, bl.a. med en landsdækkende lægehelikopterordning. Aftaleparterne ønsker yderligere at styrke den akutte indsats i landets yderområder og er derfor enige om at afsætte en pulje på 20 mio. kr. i 2016 til at styrke den regionale akutindsats i områder med lang responstid. Midlerne kan bl.a. anvendes til støtte til akutbiler og akutlægebiler.
Infektionsbekæmpelse, rengøring og hygiejne
I forhold til rengøring, hygiejne og infektioner på sygehuse er antibiotikaresistens et voksende problem. Aftaleparterne er derfor enige om at prioritere 20 mio. kr. i 2016 til en styrket resistensbekæmpelse. Midlerne prioriteres bl.a. til en styrket indsats mod infektioner og resistens på sygehusene og i praksissektoren, styrket rådgivning samt overvågning og forskning i relation hertil.
Alternativ behandling
Aftaleparterne er enige om at styrke Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling
(SRAB) med en pulje på 5 mio. kr. i 2016 målrettet forskningsprojekter inden for alternativ behandling, partnerskaber med patientforeninger samt en øget formidling, herunder via hjemmeside og konferencer.
Dansk satsning på personlig medicin
Medicin, der er udviklet på baggrund af patienternes genetiske profil og sygdommens karakteristika, er potentielt et vigtigt element i udviklingen af sundhedsvæsenets fremtidige tilbud om bedre forebyggelse og behandling.
Aftaleparterne er derfor enige om at prioritere 5 mio. kr. i 2016 til at gennemføre en foranalyse af de faglige, tekniske, etiske og økonomiske implikationer af et eventuelt større dansk program for personlig medicin.
6
Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil drøfte med Danske Regioner, hvordan der sikres fleksibel levering og den rette mad og ernæring til patienter på de nye sygehuse, som ikke har egne produktionskøkkener.
En værdig ældrepleje
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at ældre borgere skal have en værdig pleje og omsorg, så der er mulighed for at fortsætte med at leve det liv, den ældre ønsker, med størst mulig selvbestemmelse. Plejen og omsorgen skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres behov, så den enkelte kan leve et værdigt liv. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne fremover skal formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet.
Parterne er samtidig enige om at styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje gennem en markant tilførsel af midler til ældreområdet, der skal understøtte en ny måde at arbejde på med øget fokus på værdighed. Med Aftale om finansloven for 2016 afsættes derfor 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2016.
De afsatte midler fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale (varme hænder) og til kompetenceudvikling med fokus på at understøtte arbejdet med værdighed i ældreplejen mv. Dette skal ske ud fra en vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet er størst lokalt. Med henblik på at sikre, at de afsatte midler kommer de ældre til gavn allerede i
2016, fordeles midlerne mellem kommunerne fra starten af 2016.
Værdighedspolitikken skal forholde sig til en række konkrete områder i relation til en værdig ældrepleje, herunder bl.a. livskvalitet, selvbestemmelse samt mad og ernæring. Samtidig skal værdighedspolitikken tydeliggøre for de ældre og deres pårørende, hvad der prioriteres og kan forventes i den pågældende kommune. I udarbejdelsen af værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen sikre, at eksempelvis de lokale ældreråd, eventuelt øvrige relevante parter, pårørende samt medarbejdere inddrages.
Aftaleparterne er enige om, at en værdig ældrepleje tilrettelægges bedst med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og under hensyntagen til lokale forhold. Indførelsen af kommunale værdighedspolitikker understøtter princippet om, at det er kommunerne, som er tættest på borgerne, og derfor har mulighed for at prioritere og tilrettelægge indsatsen, hvor behovet er størst, og hvor indsatsen imødekommer den ældre borgers ønsker.
Den første værdighedspolitik godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside i første halvår af 2016. Kommunalbestyrelsen vedtager herefter en ny værdighedspolitik i det første år af hver valgperiode gældende for de efterfølgende fire år.
Kommunerne skal i forbindelse med offentliggørelsen af værdighedspolitikken i 2016 redegøre for, hvordan de arbejder med værdighedspolitikken, og hvordan de ekstra midler forudsættes anvendt i 2016 til at understøtte arbejdet ift. livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, mad og ernæring samt en værdig død. Det skal endvidere frem-
gå, at midlerne ligger udover de vedtagne budgetter for 2016. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet. Redegørelse for den forventede anvendelse af midlerne skal fremadrettet indsendes til Sundheds- og
Ældreministeriet for årene 2017 til 2019. Kommunerne skal endvidere for årene 2016 til 2019 med revisorpåtegnet regnskab redegøre for, at midlerne er anvendt som forudsat.
Aftaleparterne er enige om at gøre endelig status for ordningen i foråret 2019. Aftaleparterne er desuden enige om på et årligt møde (i sensommeren 2016 og foråret 2017) at gøre status over kommunernes udmøntning af midlerne inden for rammerne af værdighedsprincipperne.
Efter endelig status i 2019 vil midlerne fremadrettet blive udbetalt sammen med bloktilskuddet efter en objektiv fordelingsnøgle for ældreområdet.
8
En fast udlændingepolitik
Flere omfattes af integrationsydelsen
Med virkning fra den 1. september 2015 er der indført en ny integrationsydelse til personer, der fra denne dato er kommet til Danmark, og som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Integrationsydelsen er med til at sikre, at det i højere grad kan betale sig at tage et arbejde.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at udvide målgruppen for integrationsydelsen til at omfatte alle, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Personkredsen udvides med udgangspunkt i den allerede eksisterende model:
Opholdskravet for ret til uddannelses- og kontanthjælp er ophold i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Personer, der ikke opfylder opholdskravet, men i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, modtager integrationsydelse.
Ydelsen er den samme som den ydelse, der netop er indført for nytilkomne.
Både udlændinge og danske statsborgere på uddannelses- og kontanthjælp omfattes.
Der ydes et dansktillæg på 1.500 kr. månedligt for bestået danskprøve 2 eller anden prøve på tilsvarende eller højere niveau.
Der bliver adgang til dispensation fra danskprøvekravet for personer med alvorlige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
For at give den berørte persongruppe og de kommuner, der skal administrere ordningen, mulighed for at indrette sig på de nye regler, er aftaleparterne enige om, at ydelsesændringen træder i kraft den 1. juli 2016.
Udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen forventes samlet set at indebære mindreudgifter på 228 mio. kr. i 2016, 336 mio. kr. i 2017, 216 mio. kr. i 2018 og 135 mio. kr. i
2019 efter tilbageløb og adfærd. Aftalepartierne er enige om, at det provenu, som tilvejebringes ved initiativerne i aftalen fra 2017, skal anvendes ved JobReformens fase II i foråret 2016 til at sænke skatten fra 2017.
JobReform fase I - et nyt kontanthjælpsloft
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at øge gevinsten ved at komme i arbejde for kontanthjælpsmodtagere.
Konkret er partierne enige om at indføre et nyt kontanthjælpsloft og et skærpet rådighedskrav i form af en 225-timers regel for både gifte og ugifte. Endvidere reduceres kontanthjælpsmodtageres ret til ferie fra fem uger til fire uger.
Aftalen indeholder følgende elementer:
1. Et nyt kontanthjælpsloft
Der indføres et nyt kontanthjælpsloft, som sætter en grænse for, hvor meget den enkelte samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Loftet omfatter modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.
Ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen, uddannelseshjælpen, integrationsydelsen eller de børnerelaterede ydelser ikke.
Kontanthjælpsloftet fastsættes til følgende beløb (2015-pl) for personer, som modtager kontanthjælp på voksensats eller svarende dertil:
Enlige uden børn
Enlige forsørgere med 1 barn
Enlige forsørgere med 2 børn eller flere
Samlevende og gifte uden børn
Samlevende og gifte med 1 barn
Samlevende og gifte med 2 børn eller flere
13.121 kr. om måneden
15.031 kr. om måneden
15.385 kr. om måneden
10.849 kr. om måneden
14.416 kr. om måneden
14.416 kr. om måneden
For modtagere af de lavere ydelser er der beregnet teknisk korrigerede lofter, så modtagere af ydelser på forskellige niveauer så vidt muligt sidestilles.
2. 225-timers regel
Der indføres en 225-timers regel, der skal sikre, at modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Reglen indebærer et krav om minimum 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for alle modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp. Personer på integrationsydelse omfattes først af reglen, når de har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, dvs. efter to års bopæl i landet.
Reglen omfatter både gifte og ugifte. Hvis en ugift person ikke lever op til kravet, oplever personen en ydelsesreduktion på 1.000 kr. pr. måned, hvis personen modtager, hvad der svarer til kontanthjælp på voksensats. Hvis personen modtager kontanthjælp på ungesats vil personen opleve en ydelsesreduktion på 500 kr. per måned. Hvis en eller begge i et ægtepar ikke lever op til kravet, mister parret op til en hel kontanthjælp, således, at familien fortsat har,
10
hvad der svarer til en kontanthjælp på voksensats. Så snart en person har arbejdet 225 timer, vil den pågældende igen være berettiget til fuld hjælp.
Personer med en meget begrænset arbejdsevne kan undtages fra reglen, hvis kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for et år på det ordinære arbejdsmarked. Reglen svarer til den undtagelsesregel, der gjaldt for den tidligere 225-timers regel, som blev afskaffet pr. 1. januar 2012.
Perioden, indenfor hvilken der skal arbejdes 225 timer, kan forlænges, hvis personen ikke har kunnet arbejde på grund af sygdom, barsel eller lignende.
3. Reduktion af kontanthjælpsmodtageres ret til ferie
Retten til ferie for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp reduceres fra fem til fire uger.
Med forslagene øges den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 700 fuldtidspersoner Forslagene indebærer samlet set mindreudgifter på 110 mio. kr. i 2016, 470 mio. kr. i
2017, 485 mio. kr. i 2018 og 530 mio. kr. i 2019 og frem efter tilbageløb og adfærd. Heraf er aftaleparterne enige om at disponere i alt 110 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. årligt i 2017-2019 til finansiering af initiativer i finanslovaftalen. Aftalepartierne er endvidere enige om, at det udisponerede provenu, som tilvejebringes ved initiativerne i aftalen fra 2017, skal anvendes ved JobReformens fase II i foråret 2016 til at sænke skatten på de laveste arbejdsindkomster fra 2017.
***
Der henvises til Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – JobReform fase I mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, og Det Konservative
Folkeparti om JobReform fase I - et nyt kontanthjælpsloft
Lettere at være dansker
Nedsættelse af registreringsafgiftssatsen til 150 pct.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at reducere den høje registreringsafgiftssats fra 180 pct. til 150 pct.
Den danske registreringsafgift på biler er blandt verdens højeste og beregnes på baggrund af bilens værdi. Med afgiftsnedsættelsen bliver det i højere grad muligt at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. For en mellemstor familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales ca. 10-20.000 kr. mindre i registreringsafgift.
En nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. skønnes samtidig at have positive effekter på arbejdsudbuddet, svarende til i størrelsesordenen 700 fuldtidspersoner.
En reduktion af registreringsafgiftssatsen fra 180 pct. til 150 pct. for personbiler og motorcykler skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 350 mio. kr. i
2016 faldende til ca. 260 mio. kr. i 2019. Efter tilbageløb og adfærd skønnes det varige mindreprovenu til ca. 200 mio. kr.
Nedsættelse af registreringsafgiften har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget den 20. november 2015.
Nominel fastfrysning af grundskylden i 2016
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for ejerboliger fra 2015 til 2016. Boligejere vil ved en uændret grundskyldspromille dermed betale det samme i grundskyld i 2016 i kroner og øre, som de gjorde i 2015. Der afsættes 570 mio. kr. i 2016 efter tilbageløb og adfærd til formålet. Provenuvirkningen er efter gældende regler faldende til 365 mio. kr. i 2019 efter tilbageløb og adfærd.
Grundskylden har siden 2003 ved lov været omfattet af en årlig stigningsbegrænsning, der for 2016 indebærer, at reguleringsprocenten er fastsat til makismalt 6,6 pct.
Fastfrysningen i 2016 forventes af tidsmæssige årsager ikke at kunne blive indregnet i betalingen af grundskyldens første rate i 2016, men vil skulle ske efterfølgende, når kommunerne har genberegnet grundskylden.
Regeringen arbejder på at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem. Det nye ejendomsvurderingssystem skal gøre ejendomsvurderingerne mere retvisende og derved genskabe tilliden til ejendomsvurderingssystemet og styrke borgernes retssikkerhed.
Aftaleparterne noterer sig, at regeringen primo 2016 vil indkalde Folketingets partier til politiske forhandlinger om rammerne for indretningen af det fremtidige ejendomsvurderingssystem. I forbindelse med forhandlingerne vil overgangen fra det nuværende ejendomsbeskatningssystem til det nye ejendomsbeskatningssystem baseret på nye ejendomsvurderinger blive fastlagt.
12
BoligJobordningen
Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 29. juni 2015 en aftale om at genindføre BoligJobordningen med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Partierne er samtidig blevet enige om, hvordan ordningen videreføres i 2016 og 2017 med en ny og grønnere profil, jf. Aftale om en ny grøn BoligJobordning i 2016 og i 2017 af 6. november 2015.
Ordningen skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 410 mio. kr. i 2016 og ca. 395 mio. kr. i 2017 efter tilbageløb og adfærd.
Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark
Ramme til Vækst og udvikling i hele Danmark
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte i alt 150 mio. kr. årligt i 2016-2019 til initiativer, der kan skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Midlerne kan bruges til at understøtte fremgang i de erhverv, der særligt er repræsenteret uden for de større byer og i landdistrikterne – fx produktion og turisme – og forbedre vilkårene for at bo og arbejde i hele landet, herunder ved påbegyndelse af en trafikal ligestilling af småøer og ø-kommuner. Bedre rammevilkår for de erhverv, der er særligt koncentreret i disse områder, kan være med til at sikre vækst og udvikling i hele Danmark.
Regeringen vil inden udgangen af 2015 fremlægge et samlet udspil for vækst og udvikling i hele Danmark, der indeholder konkrete forslag til, hvordan rammen på 150 mio. kr. årligt i
2016-2019 kan udmøntes med henblik på forhandling med aftaleparterne bag finansloven for
2016.
Nedsættelse af NOx-afgiften
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det skal være nemmere og billigere at drive virksomhed i hele Danmark. Det forudsætter, at dansk erhvervsliv ikke belastes unødvendigt af skatter og afgifter. Den tidligere regering femdoblede imidlertid afgiften på kvælstofoxider (NOx). Det øgede markant belastningen for danske virksomheder.
Derfor er aftaleparterne enige om at nedsætte NOx-afgiften fra 25 til 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. juli 2016. Dermed føres NOx-afgiften tilbage til det niveau, den oprindeligt havde, da den blev indført. I forbindelse med nedsættelsen bortfalder bundfradraget i NOx-afgiften for særligt store udledere. Nedsættelsen af NOx-afgiften vil indebære lempelser for alle virksomheder og husholdninger.
Nedsættelse af NOx-afgiften skønnes at indebære et mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2016.
Annullering af reklameafgiften
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at annullere den tidligere regerings reklameafgift, inden den træder i kraft. Der er afsat 180 mio. kr. til at finansiere annulleringen af reklameafgiften efter tilbageløb og adfærd i 2016.
Bedre vilkår for virksomheder i Danmark
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at sikre bedre rammevilkår for at drive virksomhed i Danmark.
14
Aftaleparterne er enige om at gennemføre en erhvervsbeskatningsreform, der skal gøre den danske erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Der afsættes i alt 210 mio. kr. årligt fra 2016 til initiativer.
Aftaleparterne er desuden enige om at forbedre rammerne for virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde, fx i forbindelse med generationsskifte. Det betyder helt konkret, at der ved overdragelse af aktier i en erhvervsvirksomhed til en erhvervsdrivende fond ikke sker avancebeskatning ved overdragelsen, men at den nye ejer (fonden) i stedet indtræder i den tidligere ejers skattemæssige stilling. Der afsættes 360 mio. kr. årligt til initiativet.
Der afsættes i alt 2,8 mia. kr. frem til 2020 til de to initiativer. Midlerne udmøntes af aftaleparterne bag finansloven for 2016 bl.a. på baggrund af erhvervsbeskatningsudvalgets anbefalinger.
Bedre vilkår ved generationsskifte i familieejede virksomheder
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ønsker, at familieejede virksomheder sikres gode rammevilkår i forhold til overdragelse til næste generation.
Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte 200 mio. kr. fra 2016 og frem til at nedsætte boog gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed (personligt ejede virksomheder samt selskaber) til et nært familiemedlem mv.
Regeringen vil præsentere den konkrete model i første halvår 2016.
Aftaleparterne er endvidere enige om at styrke rammevilkårene yderligere fra 2018 og frem i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder. Der afsættes derfor 600 mio. kr. i 2018, 700 mio. kr. i 2019 og 800 mio. kr. i 2020 og frem til en yderligere nedsættelse af bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder.
Udvidelse af tonnageskatordningen med mobile borerigge
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at udvide tonnageskatteordningen, således at mobile borerigge omfattes fra 2016. Det skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 45 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Det vil styrke potentialet for aktiviteten i det blå Danmark og medvirke til, at Danmarks position blandt verdens førende martime nationer fastholdes og styrkes.
Aftaleparterne er enige om, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med mobile borerigge finansieres gennem en opjustering af den negative budgetregulering vedrørende sanering af erhvervsstøtten, således at denne udgør 345 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.
Regeringen vil senest i april 2016 fremlægge et forslag til fuld udmøntning af den negative budgetregulering vedrørende sanering af erhvervsstøtten fra 2017 for aftaleparterne. Når der
er opnået enighed mellem aftaleparterne herom, vil regeringen fremlægge lovforslag om udvidelsen af tonnageskatteordningen med mobile borerigge.
Udvidelsen af tonnageskatteordningen skal statsstøttegodkendes.
Mulighed for medarbejderaktier
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2016 til at genindføre skattefrihed for individuelle medarbejderaktier svarende til tidligere regler. Skønnet for mindreprovenuet skal konsolideres i forbindelse med lovforslaget, der gennemfører initiativet.
Det indebærer, at medarbejdere kan modtage aktier, køberetter og tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen. Beskatningen af medarbejderne sker som aktieindkomst, når aktierne sælges.
Selskaber, der tilbyder medarbejdere at erhverve medarbejderaktier mv., kan selv afgøre om alle ansatte eller kun nogle ansatte skal have tilbud herom. Selskaberne har ikke fradrag for udgifterne til medarbejderaktier.
16
En styrket indsats for dansk landbrug og miljø
Ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte en reserve på 75 mio. kr. årligt 2016-19 til initiativer indenfor fødevarer- og landbrugserhvervet.
Målet er at skabe bedre rammer for økologisk og konventionelt landbrug og gøre fødevareog landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlag og eksport, og til at skabe mere vækst og beskæftigelse – i samspil med miljø og natur.
Regeringen vil inden årsskiftet fremlægge et udspil med konkrete forslag til, hvordan rammen på 75 mio. kr. årligt i 2016-2019 kan udmøntes med henblik på forhandling med aftaleparterne bag finansloven for 2016.
Der vil i udspillet blive lagt væk på mulighederne for at skabe bedre balance i eksisterende miljørelaterede indsatser og krav under hensyn til bl.a. vandrammedirektivet og nitratdirektivet, samt sikre en målrettet indsats fremadrettet. Derudover vil udspillet fokusere på at forbedre landbrugets rammevilkår gennem bedre regulering mv.
Miljøtiltag for at lempe kvælstofreguleringen
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte en reserve på 75 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt i 2017-2019 til målrettede kompenserende miljøtiltag for at kunne lempe landbrugets kvælstofregulering.
For at sikre bedre rammevilkår for landbrugserhvervet vil regeringen lempe kvælstofreguleringen ved bl.a. at ophæve randzoneloven, afskaffe 60.000 ha målrettede efterafgrøder, lempe gødskningsforbuddet på § 3-arealer samt udfase de reducerede kvælstofnormer.
Den afsatte reserve vil bl.a. blive anvendt til at gennemføre kompenserende miljøforanstaltninger, herunder en kommende udrulning af målrettet regulering.
Regeringen vil indkalde til forhandling om de konkrete indsatser. Aftaleparterne skal deltage i udmøntningen af midlerne.
Uddannelse og kultur
Forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at styrke det frie skolevalg.
Der afsættes derfor i alt 120 mio. kr. årligt til at øge tilskuddet til frie grundskoler med 2 pct. point til i alt 73 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen.
De frie grundskoler er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et andet skoletilbud med fx et særligt pædagogisk fokus, samtidig med at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Det øgede tilskud vil styrke de frie grundskoler og kan således give forældre større valgfrihed, når de skal vælge skole til deres børn. Samtidig justeres den kommunale bidrag til staten, således at ændringen er udgiftsneutral for kommunerne.
Styrkelse af dansk kulturarv
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at styrke dansk kultur ved at omprioritere 2 pct. af bevillingerne til Statens Kunstfond, svarende til 9 mio. kr. årligt, i perioden 2016-2019 til en række udvalgte initiativer.
Aftaleparterne er enige om at afsætte i alt 36 mio. kr. i 2016-2019 til:
1,5 mio. kr. årligt i 2016-2017 til formidling af Danmarks historie for børn og unge
3,5 mio. kr. årligt i 2016-2017 og 5 mio. kr. årligt i 2018-2019 til digitalisering af dansk film 1,5 mio. kr. årligt i 2017-2019 til ordnet.dk
1,0 mio. kr. årligt i 2016-2019 til Skibsbevaringsfonden
1,5 mio. kr. i 2016 til runesten mv
1,5 mio. kr. i 2016-2017 årligt til markering af de danske vestindiske øer
1,5 mio. kr. i 2018-2019 årligt til yderligere kulturinitiativer
18
Udviklingsbistand i 2016
Nærområdeindsats og EU-tiltag
Aftaleparterne er enige om, at humanitær bistand, herunder nærområdeindsatsen, er en central udviklingspolitisk prioritering i lyset af den forventede flygtninge- og migrantstrømme til
Europa. Aftaleparterne finder, at flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområderne end i Danmark
Den humanitære bistand, herunder nærområdeindsatsen, øges i udgangspunktet med 50 mio. kr. på finansloven for 2016 i forhold til det budgetterede på finansloven for 2015. De humanitære midler vil blive prioriteret til de områder, hvor behovet er størst, herunder basale fornødenheder, såsom mad og telte i flygtningelejre i nærområderne.
Hertil kommer en yderligere forventet tilførsel til indsatsen i nærområderne på ca. 100 mio. kr. fra reserven til EU-udgifter og nærområdeindsatsen, jf. nedenfor. Aftaleparterne har en ambition om, at der foretages yderligere omprioriteringer i retning af indsatsen i nærområderne.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte en reserve på 300 mio. kr. i 2016 for at tage højde for et evt. højere dansk EU-bidrag eller nationalt bidrag - bl.a. som følge af den igangværende flygtningekrise i Europa og øvrige merudgifter til nærområdeindsatsen.
Reserven kan anvendes til at finansiere EU-relaterede merudgifter, som følger af bl.a. migrationssituationen, herunder fx støtte til transitlande med henblik på at forhindre irregulær migration til EU.
Det er vurderingen, at en væsentlig del af de 300 mio. kr. vil kunne medregnes som udviklingsbistand, og at afsættelsen af reserven vil medføre, at Danmarks udviklingsbistand i 2016 vil udgøre 0,71 pct. af BNI.
Modtagelse af asylansøgere
Den aktuelle opjustering af skønnet for antallet af asylansøgere indebærer betydelige merudgifter til modtagelse af asylansøgere i 2016 – herunder sagsbehandling, indkvartering, forplejning og træning i løbet af det første år i Danmark. Merudgifterne vil i vidt omfang og i overensstemmelse med OECD’s regler og hidtidig praksis kunne finansieres via omprioritering inden for den ramme til udviklingsbistand, som er afsat på finansloven for 2016.
Aftaleparterne er enige om, at mulighederne herfor skal udnyttes fuldt ud – herunder også hvis asyludgifterne i løbet af 2016 viser sig at stige yderligere i forhold til det på finansloven for 2016 forudsatte.
De humanitære indsatser, hvor hovedparten af bevillingen ydes til indsatser for internt fordrevne, flygtninge og berørte lokalsamfund i nærområderne, vil ikke blive berørt af omprioriteringen.
Øvrigt
Styrket indsats for dyrevelfærd
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at styrke indsatsen for foreningsarbejdet for dyrevelfærd. Der afsættes yderligere 4,0 mio. kr. i
2016 til dyrevelfærdspuljen, hvorfra der kan gives tilskud til foreninger og organisationer, der arbejder for dyrevelfærd i Danmark. Dermed øges det samlede tilskud fra puljen til i alt ca. 10 mio. kr.
Styrket kontrolindsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om en fornyet prioritering af midlerne afsat til et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet.
Aftaleparterne er i tråd med den tidligere regerings erfaringer enige om, at det er vanskeligt at pege på en hensigtsmæssig model for implementering af det obligatoriske sikkerhedskort.
Der er på den baggrund enighed om at omprioritere de afsatte midler til en række initiativer, som understøtter kontrollen med ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.
Aftaleparterne er således enige om at prioritere følgende initiativer:
1. Videreførsel af koordineret myndighedsindsats i 2017
Der prioriteres 25,6 mio. kr. i 2017 til en styrket og fokuseret myndighedsindsats varetaget i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skat og Politiet. Der afsættes således i alt knap 99 mio. kr. til indsatsen i 2017, som dermed er væsentligt styrket i forhold til tidligere år.
2. Styrket kontrol med udenlandske virksomheder og selvstændige
Den styrkede kontrolindsats prioriteres med 4,7 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. årligt i 20172020. Konkret udvides Arbejdstilsynets mulighed for at kontrollere, om udenlandske virksomheder i Danmark reelt er etableret i deres hjemland og dermed omfattet af udstationeringsreglerne. Samtidig styrkes kontrollen med selvstændige i Registret for Udenlandsk Tjenesteydere (RUT).
3. Styrkelse af RUT-registeret – flere oplysningskrav og funktioner
Der afsættes i alt 37 mio. kr. i perioden 2016-2020 til udvidelse af RUT-registret med en række oplysningskrav og yderligere funktioner. Dermed understøttes myndighedernes kontrol og arbejdsmarkedets parters mulighed for at sikre løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.
Regeringen vil drøfte implementeringen med aftaleparterne.
Boligydelsespakke
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om en boligydelsespakke.
20
Boligydelsespakken indebærer, at reguleringen af satser og beløbsgrænser for beregning af boligydelse ændres, så de reguleres med forbrugerpriserne. Dette svarer til den gældende regulering af satser og beløbsgrænser for boligsikring. Herudover afskaffes det beregningstekniske tillæg over en 5-årig periode fra 2016-2020 for nuværende modtagere, mens det afskaffes for nye boligydelsesmodtagere fra den 1. juli 2016.
Der indføres et loft over den maksimale husleje på 85.500 kr. (2016-pl), der kan indgå i beregningen af boligydelse for pensionister, der nyanvises en ældrebolig efter 1. januar 2021.
Boligydelse til modtagere i ældreboliger vil fortsat være mere fordelagtig end boligydelse til modtagere i anden lejebolig, idet der ikke indføres et loft over den maksimale boligydelse.
Den maksimale boligydelse man kan få i en ældrebolig, vil således fortsat være højere end loftet for maksimal boligydelse i anden lejebolig.
Loftet over maksimal husleje vil understøtte, at kommuner og bygherrer har fokus på, at ældreboliger opføres omkostningseffektivt og drives effektivt. Aftalepartierne er enige om at følge udviklingen i udgifterne for ældreboliger. Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil drøfte, hvordan man sikrer tidssvarende og økonomisk overkommelige ældreboliger med Kommunernes Landsforening.
Styrket social profil
Aftalepartierne er enige om at styrke boligydelsespakkens sociale profil i forhold til modellen i finanslovsforslaget for 2016. Boligydelsespakken suppleres således med en gradvis reduktion af lovens mindstekrav til modtagernes egenbetaling, der forhøjer den udbetalte boligydelse for de husstande, der typisk har de laveste husstandsindkomster.
Nedsættelsen af egenbetalingen for denne gruppe betyder en reduktion i minimumsbeløbet fra 16.100 (2016-pl) kr. til 14.600 kr. (2016-pl) frem mod 2020 samt, at kravet til minimumsegenbetalingen nedsættes fra 11 pct. til 10 pct. af indkomsten frem mod 2020. Når pakken er fuldt indfaset i 2020, vil skønsmæssigt 93.000 husstande opnå en forhøjelse af boligydelsen med i gennemsnit godt 1.200 kr. årligt som følge af det nedsatte krav til egenbetalingen.
Reduktionen af egenbetalingen indebærer isoleret set merudgifter på ca. 20 mio. kr. stigende til ca. 70 mio. kr. i 2019 ift. finanslovforslaget.
Folkeskolen
Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil undersøge muligheden for delegering af kompetence til skolebestyrelsen/skoleledelsen i enkelte kommuner inden for rammerne af folkeskoleloven. Dette drøftes med aftaleparterne.
Et styrket politi. Et tryggere Danmark
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti er enige om en ny flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi i
2016-2019.
Med aftalen om et styrket politi og et tryggere Danmark sker der en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden i perioden 2016-2019. Med aftalen styrkes følgende områder:
Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Derfor styrkes indsatsen mod terror markant. Beredskabets kapacitet øges, hvilket betyder en langtidsholdbar løsning i forhold til mandskabsressourcer, så det uholdbare omfang af merarbejde nedbringes. De polituddannedes kompetencer styrkes gennem bl.a. et nationalt koncept for skydeuddannelsen.
PET’s kapacitet til personbeskyttelse, udførelse af operationer og efterretningsarbejde styrkes, og der etableres døgnbemandede situations- og operationscentre. Endelig bliver politiets beskyttelsesudstyr og andet materiel opgraderet.
Indsatsen i Danmarks grænseområder mod illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet styrkes. Der vil være mere synlig polititilstedeværelse i de grænsenære områder. Der sikres mere patruljering med fokus på udlændingekontrol og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, og der tilføres øget mandskab og nyt udstyr til politiets og SKATs efterforskningsaktiviteter.
I lyset af den aktuelle flygtninge- og migrantsituation afsættes en reserve til evt. merudgifter i 2016 som følge af ekstraordinære indsatser i grænseområderne mv.
Den flerårigt aftalte indsats i grænseområderne er baseret på en normalsituation. Det er imidlertid usikkert, hvordan flygtninge- og migrationsstrømmene i Europa vil udvikle sig.
Aftaleparterne er derfor enige om, at der i de kommende år kan blive behov for at tage indsatsen i grænseområderne op til revision, såfremt det viser sig nødvendigt i lyset af flygtninge- og migrantsituationen. I en sådan situation vil regeringen indkalde til nye forhandlinger.
Der afsættes midler til at styrke politiets robusthed samt til højt prioriterede indsatser som bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, cyberkriminalitet samt indsatser i særligt udsatte boligområder.
Bekæmpelse af indbrudskriminalitet skal fortsat være et højt prioriteret nationalt indsatsområde. Derfor videreføres og styrkes politiets indsats mod indbrud i privat beboelse.
De seneste flerårsaftalers markante styrkelser af politiets indsatser mod rocker- og bandemiljøet, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, social dumping og ulovlig cabotagekørsel samt tryghedsskabende indsatser i særligt udsatte boligområder videreføres og videreudvikles.
22
De senere års modernisering af dansk politi fortsættes. Aftalen indebærer, at der frigøres omkring 700 politiansatte til nye, højt prioriterede opgaver frem mod 2019. Dette sker dels ved, at andre medarbejdergrupper i højere grad varetager administrative opgaver (”opgaveglidning”). Eksempelvis kan telefonbetjening i politiets servicecentre og alarmcentraler i højere grad varetages af administrative medarbejdere frem for politiansatte. Og dels ved at der gennemføres effektiviseringer, således at politiansattes arbejdstid udnyttes bedre.
Aftaleparterne er enige om i hele aftaleperioden at øge politiets bevillinger med i størrelsesordenen 480 mio. kr. ekstra årligt. Aftaleparterne lægger til grund, at en del af de ekstra ressourcer anvendes til at øge optaget på Politiskolen. Det er således på nuværende tidspunkt med aktuelle forudsætninger om pensionsafgang, opgavekompleks mv. forventningen, at optaget vil udgøre i størrelsesordenen 1.830 politistuderende i løbet af aftaleperioden, Det svarer til en stigning på mere end 900 studerende – eller en fordobling – i forhold til det faktiske optag i perioden 2011-2015. Samtidig er det et væsentligt løft i forhold til det forudsatte normaloptag på 384 politistuderende årligt eller 1.536 politistuderende over fire år, der modsvarer den forventede afgang som følge af pension mv. Løftet forudsætter et meroptag på i alt ca. 300 politistuderende i 2016 og 2017.
Der etableres en politiskole i det vestlige Danmark.
Politiets uddannelsesstruktur ændres med øget vægt på målrettet videreuddannelse for at løfte det samlede kompetenceniveau, hvormed politiet rustes til at håndtere et komplekst og skiftende kriminalitetsbillede.
***
Der henvises til Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om for politiets og anklagemyndighedens økonomi i
2016-2019.
Aftale om løft af erhvervsuddannelserne i 2016
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti er enige om at gennemføre et ekstraordinært løft af erhvervsuddannelserne i 2016 med henblik på at understøtte erhvervsskolernes arbejde med at implementere erhvervsuddannelsesreformen. Der afsættes derfor en pulje på i alt 150 mio. kr. i 2016 til kvalitetsudvikling på erhvervsuddannelserne. Midlerne fordeles efter aktivitet.
Aftaleparterne noterer sig, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil følge udmøntningen af omprioriteringsbidraget på ungdomsuddannelserne, herunder på skoler uden for de større byer og i landdistrikterne.
Finansiering
Finansloven for 2016 er fuldt finansieret inden for ansvarlige økonomiske rammer. Med Aftale om finansloven for 2016 er regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti således enige om at gennemføre de budgetforbedringer, der er indbudgetteret på regeringens forslag til finanslov for 2016, jf. dog ovenfor om boligydelsespakken.
Udmøntning af centrale reserver
Som led i Aftale om finansloven for 2016 er aftaleparterne enige om at udmønte de centrale reserver, der er afsat til finansloven for 2016.
Aftaleparterne er endvidere enige om at disponere 150 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 fra reserven til regeringsinitiativer.
10. fase af Statens Indkøbsprogram
Aftaleparterne er enige om at disponere provenuet fra 10. fase af statens indkøbsprogram, der omfatter statslige og selvejende institutioner, der skønnes til 100 mio. kr. i 2016, 119 mio. kr. i 2017, 131 mio. kr. i 2018 og 135 mio. kr. i 2019.
Rebudgettering af BoligJobordning
På regeringens forslag til finanslov for 2016 er der forudsat et mindreprovenu fra BoligJobordningen på 820 mio. kr. i 2016 og 790 mio. kr. i 2017. Den endelige udformning af BoligJobordningen indebærer dog et mindreprovenu på 410 mio. kr. i 2016 og 395 mio. kr. i
2017. Aftaleparterne er enige om at disponere det frigjorte provenu.
Udvidelse af integrationsydelse til herboende
Udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen forventes samlet set at indebære mindreudgifter på 228 mio. kr. i 2016, som aftaleparterne er enige om at disponere i 2016.
JobReform fase I
Provenuet fra JobReform fase I indebærer samlet set mindreudgifter på 110 mio. kr. i 2016, som aftaleparterne er enige om at disponere i 2016. Herudover er aftaleparterne enige om at disponere 40 mio. kr. årligt i 2017-2019 af provenuet fra JobReform fase I.
Målretning af erhvervsstøtten
Aftaleparterne er enige om at målrette erhvervsstøtten ved at fokusere midler på Erhvervsog Vækstministeriets og Miljø- og Fødevareministeriets område samt afskaffe fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde og visse foreninger. Det indebærer et provenu på 215 mio. kr. i 2016 og årene frem. Endvidere indbudgetteres en negativ budgetregulering på 345 mio. kr. fra 2017 og frem, som udmøntes på finanslovforslaget for 2017. Regeringen forelægger oplæg hertil for aftaleparterne i foråret 2016.
24
Offentlige investeringer
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti noterer sig, at niveauet for de planlagte offentlige investeringer ligger på et væsentlig højere niveau frem mod 2020, end der er råd til. Det skønnes således, at de offentlige investeringer aktuelt overstiger det forudsatte niveau i de mellemfristede fremskrivninger for dansk økonomi med ca. 5 mia. kr. i 2017, 3¾ mia. kr. i 2018 og 2½ mia. kr. i 2019 (ekskl. moms).
Aftaleparterne er enige om, at der er behov for at tilpasse de offentlige investeringer i årene frem mod 2020, så de bringes i overensstemmelse med det finansierede niveau i de mellemfristede fremskrivninger for dansk økonomi.
Regeringen vil senest i foråret 2016 fremlægge konkrete forslag til tilpasninger på investeringsområdet, som drøftes af partierne bag aftalen om finansloven for 2016 og i relevante forligskredse med henblik på, at de offentlige investeringer i 2017, 2018 og 2019 nedbringes til de forudsatte niveauer i de pågældende år.
Alle offentlige investeringer vil kunne blive berørt af disse tilpasninger. I forlængelse heraf noterer aftalepartierne sig, at regeringen har annonceret et serviceeftersyn af Togfonden, herunder som følge af, at indtægterne fra Nordsøen afviger væsentligt fra det forudsatte ved aftalen om Togfondens indgåelse.
Aftaleparterne noterer sig endvidere, at regeringen vil sikre en bedre styring og tværgående prioritering af de offentlige investeringer fremover.
Regeringen vil fremlægge ændringsforslag til finanslovforslaget for 2016 med henblik på at indbudgettere puljen til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik i perioden 20172019.
Aftaleparterne vil i forbindelse med tilpasningen på investeringsområdet i foråret 2016 være særligt opmærksomme på forholdene og udfordringen omkring udskydelsen af den nye Storstrømsbro.
Udgiftslofter 2016-2019
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at stemme for lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2015-2018 og lovforslaget om udgiftslofter for 2019 (nyt fjerde år) med tilhørende ændringsforslag, som følger af Aftalen om finansloven for 2016.
Aftaleparterne noterer sig, at Dansk Folkeparti afgiver et betænkningsbidrag i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2015-2018 og lovforslaget om udgiftslofter for 2019 (nyt fjerde år).
